Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 253
Offentligt
Erhvervsminister Brian Mikkelsen
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Den 19. juni 2018
Kære Brian Mikkelsen
Vi skriver til dig i anledning af Erhvervsministeriets igangværende
evaluering af Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder.
Du har tidligere kvitteret for de socialøkonomiske virksomheders ind-
sats og værdiskabelse, blandt andet for at få udsatte ind på arbejds-
markedet, og udtrykt et ønske om at støtte op omkring vores arbejde.
Det er derfor vores håb, at du vil benytte evalueringen til at forbedre
rammevilkårene for danske socialøkonomiske virksomheder.
Vi bakker entydigt op om tilstedeværelsen af en registreringsordning
for socialøkonomiske virksomheder. Vi betragter den som et vigtigt
redskab til at definere og legitimere socialøkonomiske virksomheder
som en virksomhedsform.
Vi ser dermed også ordningen som en forudsætning for, at vi kan
lykkes med at fortsætte den socialøkonomiske sektors positive udvik-
ling i Danmark og opfordrer til at den videreføres.
Der er dags dato ca. 260 registrerede socialøkonomiske virksomheder.
Dette signalerer en efterspørgsel efter ordningen. Men også at der er
potentiale for, at endnu flere virksomheder lader sig registrere. Det er
i den forbindelse vores klare holdning, at der er behov for justeringer
og supplerende tiltag, hvis ordningen for alvor skal gavne de social-
økonomiske virksomheder.
Vi tillader os nedenfor at komme med forslag til tiltag, der kan forbed-
re virkningen af Lov om registrerede socialøkonomiske virksomheder
(RSV) ift. at fremme udviklingen af socialøkonomiske virksomheder i
Danmark.
Bedre oplysning og vejledning
Efter nedlæggelsen af Vækstcenter for socialøkonomiske virksomhe-
der har oplysningsindsatsen om registreringsordningen, og om social-
økonomiske virksomheder generelt, været stort set fraværende. Pt. er
den tilgængelige information begrænset til Erhvervsstyrelsens vejled-
ning fra 2015 og socialvirksomhed.dk, der ligeledes ikke har været
opdateret i flere år.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Henvendelse af 20/6-18 fra Kooperationen, vedrørende evaluering af Lov om Registrerede socialøkonomiske virksomheder
Den manglende information og vejledning skaber usikkerhed blandt
virksomheder og iværksættere, der overvejer at lade sig registrere.
Og blandt deres rådgivere, som advokater og revisorer, der har svært
ved at finde relevant vejledning. Samtidig kan vi konstatere, at der
stadig blandt relevante aktører og myndigheder hersker forvirring om,
hvad en socialøkonomisk virksomhed er.
Vi vil i denne forbindelse gerne opfordre til, at Erhvervs- og Vækstmi-
nisteriet fremadrettet gør mere for at oplyse omkring registrerings-
ordningen, herunder:
Formålet med ordningen, dens kriterier og krav (også målret-
tet ordningens øvrige brugere som kommuner, fonde, bolig-
organisationer mv.)
Implikationer ved at lade sig registrere, herunder krav og mu-
lige fordele for virksomhederne
Konkret vejledning om, hvordan en virksomhed registrerer sig
og hvordan der årligt skal afrapporteres ift. ordningens krav.
Kontrol og tillid til registreringsordningen
Det er vigtigt for tilliden til og opbakningen bag registreringsordnin-
gen, at der ikke opstår tilfælde, hvor virksomheder anvender ordnin-
gen uden at leve op til de fem kriterier. Vi er i den forbindelse bekym-
rede for, om den nuværende stikprøvekontrol i forbindelse med regi-
strering og afrapportering er tilstrækkelig grundig. Vi opfordrer derfor
til flere ressourcer til kontrolindsatsen.
Økonomiske fordele og administrative lettelser
Udover at boligorganisationer kan udleje erhvervslokaler til socialøko-
nomiske virksomheder, er der i dag på landsplan ingen direkte fordele
ved lade sig registrere sig som Registreret Socialøkonomisk Virksom-
hed (RSV).
Socialøkonomiske virksomheder tager et særligt samfundsmæssigt
ansvar, eksempelvis ved at ansætte og opkvalificere borgere med
særlige udfordringer. Dette medfører i reglen øgede administrative
omkostninger for den enkelte virksomhed.
Ved at give særlige økonomiske fordele og/eller administrative lettel-
ser kan det offentlige kompensere RSV’erne for de øgede omkostnin-
ger forbundet med deres samfundsmæssige ansvar. Samtidig er det
en måde at anerkende og støtte op omkring RSV’ers samfundsnyttige
arbejde og formål.
Økonomiske fordele og administrative lettelser til RSV’er vil kunne
motivere flere til at starte socialøkonomisk virksomhed, øge omsæt-
ning og overlevelsesgrad blandt eksisterende socialøkonomiske virk-
somheder samt motivere flere virksomheder til at tage et særligt sam-
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Henvendelse af 20/6-18 fra Kooperationen, vedrørende evaluering af Lov om Registrerede socialøkonomiske virksomheder
1913462_0003.png
fundsmæssigt ansvar som socialøkonomisk virksomhed. Alt sammen
med positiv samfundsmæssig effekt til følge.
Vi henviser i denne forbindelse til lovforslagets oprindelige intention
om
”at muligøre en målrettet fremtidig indsats, der
gør det lettere og
mere attraktivt at skabe, drive og udvide en socialøkonomisk virksom-
hed i Danmark.”
Vi henviser desuden til anbefalingerne fra Udvalget
for socialøkonomiske virksomheder fra 2013, som vi stadig betragter
som relevante og aktuelle.
Et mere lempeligt rimelighedskrav for
registrerede socialøkonomiske virksomheder
Det såkaldte ”rimelighedskrav” er
en betydelig barriere for socialøko-
nomiske virksomheder, der arbejder med at inkludere udsatte borgere
på arbejdsmarkedet.
Dette er dokumenteret og beskrevet på udførlig vis i rapporten
Socialøkonomiske virksomheder og rimelighedskravet
, som er udar-
bejdet af en arbejdsgruppe under Dialogforum for Samfundsansvar og
Vækst.
Det vil være oplagt at anvende registreringsordningen til at give
RSV’er med beskæftigelsesmæssige formål bedre rammer til deres
arbejde igennem et mere lempeligt rimelighedskrav for disse virksom-
heder.
Fokus på indkøb og udbud
Som du selv var inde på i din pressemeddelelse i november 2017 om
ansvarlige indkøb, kan den offentlige sektor og store private virksom-
heder gøre en stor forskel ved at anvende deres indkøb og udbud
strategisk for at fremme samfundsansvar.
Udbudsloven rummer flere muligheder for, at indkøbere kan tilgodese
socialøkonomiske virksomheder. Men da dette er forholdsvis ny juri-
disk grund, er der er behov for mere vejledning og videndeling. Lige
som det for nogle år tilbage var tilfældet for grønne indkøb.
Vi bidrager gerne i det videre arbejde
Vi håber, at du vil tage ovenstående ønsker og forslag med i dit videre
arbejde. Og vi stiller os til rådighed for yderligere dialog om, hvordan
vi skaber bedre rammevilkår for socialøkonomiske virksomheder i
Danmark.
Med venlig hilsen
(se næste side)
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 253: Henvendelse af 20/6-18 fra Kooperationen, vedrørende evaluering af Lov om Registrerede socialøkonomiske virksomheder
Medlemmer af Komité for social-
økonomiske virksomheder
Carsten Lassen, adm. direktør,
Specialisterne
Christina Grøntved, adm. direktør,
Incita
Claus Skytt, afdelingsdirektør,
Merkur Andelskasse
Hanne Danielsen, adm. direktør,
Grennessminde
Inge Bak, adm. direktør,
Huset Venture
Isak Kornerup Houe, repræsentant
for Danske Handicaporganisationer
Jon Thorlacius Krog, Branchedirek-
tør, Selveje Danmark
Lars Hulgård, Professor ved Roskilde
Universitet
Line Barfod, advokat
Mikkel Holmbäck, adm. direktør,
Glad Fonden
Susanne Westhausen, direktør, Ko-
operationen
Indvandrerkvindecentret og Send
Flere Krydderier
JEWA
LIVa - Forening mod skadevirknin-
ger af prostitution
Råd & Dåd S.M.B.A
SIVIL
Specialisterne
Sterk ApS
Teknologi i Praksis
Topkærgaard
Vrå Bryghus A/S
Væksthuset
Øvrige virksomheder og organi-
sationer
eGro
Farm Mountain Coffee
Fonden Vimby i Hjortshøj
Foreningen Landskaberne
Hustømrerne A/S
Kofoeds Skole
Kooperationen
KPH Projects
Ligeværd
Fagligt Forum
Sociale Entreprenører i Danmark
(SED)
Selveje Danmark
Topvirk
Registrerede Socialøkonomiske
virksomheder (RSV)
Bistad
Cafe Parasollen
Den socialøkonomiske virksomhed
Kilden
Erhvervsskolen Vestjylland
FlexVirk IVS
Fonden Blindes Arbejde
Fonden Grantoftegaard
Fonden NordVirk
Fonden Settlementet på Vesterbro
Foreningen Hus Forbi
Fritidsakademiet (FRAK)
FødevareBanken
Gallo Gartneriet
Gallo Huset
Genvirk
Glad Fonden
Grennessminde
Havredal Have og Anlæg
Huset Venture Nordjylland
Huset Venture Storkøbenhavn
Huset Venture Aarhus
Incita