ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 251: Henvendelse af 18/6-18 fra Dansk Industri om bemærkninger til Dansk Affaldsforenings brev af 29/5-18 om de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 251
Offentligt

i8. juni 2018

KAKL

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Att.: Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg

samt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

Dansk Industri

Confederation of Danish Industry

Kære Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg samt Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg,

Dansk Affaldsforening har sendt et brev til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget samt

til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget (Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-

18, Alm. del Bilag 218) forud for foretrædet den 21. juni i udvalgene.

Vi har i DI gennemgået brevet, som desværre indeholder en række juridiske misforståelser

og ukorrekte udsagn. Nedenfor er liste nogle af dem. Tekst med fed skrift er citater fra

Dansk Affaldsforenings henvendelse. Teksten umiddelbart efter er vores kommentar.

ISOBRO indikerer enkelte steder, at kommuner og affaldsselskaber ikke

overholder lovgivningen. Det er bekymrende, at ISOBRO fremfører sådanne

påstande mod kommuner og affaldsselskaber uden dokumentation.

DI har i udvalgte kommuner med genbrugsbutikker bedt om aktindsigt i alle papirer, der

belyser de politiske drøftelser, der ligger til grund for etablering og drift samt belyser

butikkernes regnskab. Med mindre kommunerne ikke har fremsendt alle relevante

dokumenter til os, er det ikke blot en indikation og uden dokumentation, at vi hævder, at

kommunerne ikke overholder lovgivningen. En række butildcer drives med underskud,

der ses ikke dokumentation for forsøg på bortforpagtning, som også er et krav ved

accessorisk opgave, der gøres reklame for genbrugsbutikkerne o.lign., som er i strid med

de krav og betingelser for lovlig drift, som Ankestyrelsen opregner i deres udtalelse.

Kommunerne etablerer og driver genbrugsbutikker med henblik på at løfte

den affaldsopgave, de er pålagt i henhold til miljøbeskyttelsesloven og

affaldsbekendtgørelsen.

Nej, Ankestyrelsen siger netop, at opgaven er en accessorisk opgave. Det er den juridiske

betegnelse for en aktivitet, der i sig selv falder uden for kommunalfuldmagten, men som

har en nær og naturlig sammenhæng med en lovlig kommunal (hoved)aktivitet. Dette gør

den til en ildce-kerneopgave, og det er ikke en opgave, der er hjemlet ved lov. Den er

selvvalgt - den er ekstra, den er accessorisk. Hvis den var pålagt kommunerne, ville en del

kommuner desuden have et alvorligt problem. Det er langtfra alle kommuner, som har

genbrugsaktiviteter eller genbrugsbutikker.

H. C. Andersens Boulevard 18

1787 København V

Danmark

(+ 5) 3377 3377

[email protected]

di.dk

CVR: 16 07 75 93

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 251: Henvendelse af 18/6-18 fra Dansk Industri om bemærkninger til Dansk Affaldsforenings brev af 29/5-18 om de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence

Kommunerne er ikke pålagt i henhold til miljøbeskyttelsesloven og affaldsbekendt¬

gørelsen at etablere og drive genbrugsbutikker. Det kan være, at kommunerne i lyset af

cirkulær økonomi og øget genanvendelse er begyndt at fokusere på andet end

forbrænding, og det giver god mening at udtage genstande til genbrug og forberedelse til

genbrug, når de er af god kvalitet, men det er i så fald selve udtagningen af genstandene

fra den øvrige affaldsstrøm, som er affaldsmyndighedens rolle og opgave. Ikke at drive

forretninger.

I Ankestyrelsens konkrete vurdering af lovligheden af de kommunale

genbrugsbutikker (side 8-10 i Ankestyrelsens udtalelse), står der derimod

intet om, at markedsprisen skal dække kommunernes faktiske omkost¬

ninger, eller at gebyrbetalingen fra de kommunale genbrugspladser ikke må

bruges til at dække et generelt underskud i de kommunale genbrugsbutikker

(butikkerne er i øvrigt en del af genbrugspladsordningen).

Kravet om økonomisk overskud eller balance udspringer af, at der er tale om accessorisk

virksomhed, som Ankestyrelsen har udtalt. Juridisk set kan kommunen ikke tilvælge at

foretage en accessorisk aktivitet, hvis aktiviteten giver underskud.

Butikkerne er ikke en del af genbrugspladsordningen eller genbrugspladsen.

Genbrugspladsen er i juridisk henseende en affaldsordning i form af en indsamlings¬

ordning. Borgerne er i affaldsbekendtgørelsen pålagt benyttelsespligt til affaldsordninger,

og man er tvunget til at betale til ordningen - via en gebyrbetaling - uanset hvor meget

man benytter den. Hvordan et "biprodukt" fra en kommunal aktivitet (en affaldsordning)

afsættes er ikke juridisk set en del af affaldsordningen. Affaldsgebyret kan af samme grund

ikke anvendes til at dække underskud.

Det samme gør sig gældende, når kommuner og affaldsselskaber vælger (at

forberede affald med henblik på) genbrug og sælge genstande i deres

genbrugsbutikker fremfor en anden - miljømæssig - dårligere behandling

som genanvendelse, energiudnyttelse, anden nyttiggørelse eller deponi.

Alternativet til at sælge genstande (genbrug) i kommunale genbrugsbutikker er ikke

genanvendelse, forbrænding eller deponering. Det er at afsætte genstandene til andre, der

driver butikker og dermed søger for at genstandene genbruges.

Dansk Affaldsforening bliver ved med at forveksle den aktivitet, det er at sikre, at

genstandene kommer til genbrug ved at tage dem ud af den øvrige affaldsstrøm, med det

næste skridt: afsætningen.

Det er derfor lovligt - og giver miljømæssig og/eller økonomisk mening - at

sælge genstande (naturligvis til markedspris) i kommunale genbrugs-

butikker, selvom butikken i sig selv giver underskud. Alternativet er nemlig

ofte en miljømæssigt set dårligere behandling, der vil koste mere som fx

genanvendelse, affaldsenergi eller deponering.

Dansk Affaldsforenings argumentation og en række af kommunernes dokumenter

vedrørende etableringen og driften af de kommunale genbrugsbutikker viser, at

begrundelsen for at etableringen af en butik er fornuftig ofte bygger på, at butikkerne i

sammenhæng med den sparede udgift til genanvendelse eller forbrænding af genstandene

tilsammen giver mening i økonomisk henseende. Juridisk set er det bare ikke den rigtige

eller relevante vurdering. Om udtagningen af genstanden og afsætningen til genbrug giver

mening miljømæssigt og økonomisk kan og bør ses i sammenhæng med omkostningerne

ved en alternativ håndtering af genstandene, men driften af butikken skal altså økonomisk

set vurderes isoleret. Det betyder samtidig, at man også skal medtage omkostninger til

afskrivning og forrentning o.lign. af eksisterende bygninger og løsøre, som man anvender

til driften, hvilket ofte heller ikke sker. Samtidig har ISOBRO s analyse vist, at der ikke er

en miljømæssig gevinst ved de kommunale genbrugsbutikker, hvor genbruget er

stagnerende, hvorimod det er stigende i de kommuner, hvor der er samarbejde med andre

aktører, herunder for eksempel de frivillige organisationer.

Dette var et uddrag, men som I kan se, så mener vi, at Dansk Affaldsforening læser

Ankestyrelsens udtalelse forkert. Vi står med glæde til rådighed, hvis I har spørgsmål.

Med venlig hilsen

Karin Klitgaard ( \

Miljøpolitisk chef