EUU alm. del
ERHVERVSMINISTEREN
12. juni 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 170 stillet ad EUU alm. del den 16. maj 2018
efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål 170:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-
retten kan vedtage at give medarbejdere i danske virksomhed forkøbsret
ved et evt. virksomhedssalg, således at virksomhedsejere, der ønsker at
lukke eller afhænde deres virksomhed, skal give medarbejderne et tilbud
om at købe virksomheden, før virksomheden lukkes eller sælges til tred-
jemand.
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at Danmark har stor gavn af at
være medlem af det indre marked. Danmarks medlemskab af det indre
marked indebærer som bekendt, at medlemslandene forhandler fælles
lovgivning. Det er en meget stor fordel for virksomheder og forbrugere,
at de alene skal forholde sig til ét sæt regler og standarder frem for 28.
Erhvervsministeriet har til brug for besvarelsen indhentet en udtalelse fra
Erhvervsstyrelsen, der har oplyst følgende:
”Det
er ikke muligt på baggrund af spørgsmålet, at vurdere hvorvidt den
beskrevne ordning vil være i overensstemmelse med EU-retten. En kon-
kret vurdering heraf forudsætter en afklaring af en række væsentlige for-
hold om udformningen og afgræsningen af den påtænkte ordningen. Det
kræver bl.a. en stillingtagen til hvilke virksomhedstyper, der skal omfat-
tes, eventuel regulering af prissætning i forbindelse med forkøbsretten,
praktisk administration af udøvelsen af medarbejdernes kollektive udnyt-
telse af forkøbsretten, eventuelle restriktioner i medarbejdernes mulighed
for af afhænde deres ejerandele efter udnyttelse af forkøbsretten, eventu-
elle undtagelsesmuligheder eller dispensationsordninger, samt stillingta-
gen til, hvorvidt en sådan ordning vil være udtryk for et erstatningsretligt
værnet ekspropriationslignede indgreb, eller om ordningen kan anses for
en erstatningsfri reguleringsordning.
Ordningen vil derefter skulle vurderes bl.a. i forhold til forbuddet mod
restriktioner i kapitalens fri bevægelighed og den fri etableringsret i Trak-
taten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde samt de grundlæggen-
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk