ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Kopi til orientering af svar på EUU alm. del - spm. 212 om, hvorledes finansielle tjenesteydelser mellem henholdsvis Japan og USA på den ene side og EU på den anden side reguleres, og hvorledes finansielle tjenesteydelser påtænkes reguleret i forhold til Det Forenede Kongerige efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for regeringens position i forhold til dette, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 238
Offentligt

ERHVERVSMINISTEREN

12. juni 2018

Besvarelse af spørgsmål 212 alm. del stillet af Europaudvalget den

18. maj 2018 efter ønske fra Kenneth Kristensen Berth (DF).

Spørgsmål:

Vil ministeren redegøre for, hvorledes finansielle tjenesteydelser mellem

henholdsvis Japan og USA på den ene side og EU på den anden side re-

guleres, og hvorledes finansielle tjenesteydelser påtænkes reguleret i for-

hold til Det Forenede Kongerige efter Det Forenede Kongeriges udtræden

af EU, og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for regeringens po-

sition i forhold til dette?

Svar:

EU-reguleringen på det finansielle område i forhold til tredjelande, her-

under Japan og USA, varierer mellem de enkelte virksomhedsområder og

ydelser, herunder mellem kreditinstitutter, forsikrings- og pensionssel-

skaber, investeringsselskaber, betalingstjenesteudbydere m.v. Endvidere

varierer regelsættet mellem og inden for de enkelte retsakter inden for

hvert område. Der gælder derfor ikke ét sæt regler for relationen til tred-

jelande.

På en lang række områder gælder der dog såkaldte ækvivalensregler.

Ækvivalensreglerne er fastsat i de enkelte retsakter og betyder, at EU kan

anerkende, at et tredjeland har et lovgivningsmæssigt og tilsynsmæssigt

regime på et givent område, der svarer til (er ”ækvivalent” med) det lov-

givningsmæssige og tilsynsmæssige regime i EU på området. Finansielle

virksomheder fra et tredjeland, der er vurderet ækvivalent, kan drive virk-

somhed i hele EU i det omfang, ækvivalensbeslutningen giver mulighed

herfor. På visse områder er der et supplerende krav om, at tredjelands-

virksomheder opretter en filial i et EU-land for at kunne tilbyde sine

ydelser i EU.

Hvis der ikke foreligger en ækvivalensbeslutning for tredjelandet, eller

hvis en virksomhed i tredjelandet ønsker at drive virksomhed ud over,

hvad ækvivalensreglerne muliggør, skal virksomheden opnå tilladelse i

hvert enkelt medlemsland, som virksomheden ønsker at drive forretning i.

Det vil i praksis betyde, at en tredjelandsvirksomhed fx skal opnå god-

kendelse af Finanstilsynet for at kunne drive den pågældende virksomhed

i Danmark. I en sådan situation skal virksomheden fuldt ud leve op til de

samme regler som andre finansielle virksomheder i Danmark.

Et alternativ til at opnå tilladelse i hvert enkelt medlemsland er, at tredje-

landsvirksomheden opretter et datterselskab i et EU-land og dermed op-

når såkaldte

passporting-rettigheder

på linje med finansielle virksomhe-

ERHVERVSMINISTERIET

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Tlf.

Fax

CVR-nr

33 92 33 50

33 12 37 78

10 09 24 85

EAN nr. 5798000026001

[email protected]

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 238: Kopi til orientering af svar på EUU alm. del - spm. 212 om, hvorledes finansielle tjenesteydelser mellem henholdsvis Japan og USA på den ene side og EU på den anden side reguleres, og hvorledes finansielle tjenesteydelser påtænkes reguleret i forhold til Det Forenede Kongerige efter Det Forenede Kongeriges udtræden af EU, og vil ministeren i forlængelse heraf redegøre for regeringens position i forhold til dette, fra erhvervsministeren

2/2

der i EU. Passporting betyder, at finansielle virksomheder fra ét EU-

medlemsland frit kan operere i alle andre EU-medlemslande. Opretter

tredjelandsvirksomheden et datterselskab, underlægges selskabet samti-

dig fuldt ud samme regler og samme tilsynsmæssige rammer som de øv-

rige finansielle virksomheder i EU, men kan samtidig benytte passpor-

tingrettigheden til at yde tjenester fra ét EU-land til et andet.

Jeg kan oplyse, at der er indgået en frihandelsaftale mellem EU og Japan,

der er ved at blive ratificeret i hhv. EU og Japan. Aftalen indeholder et

afsnit om finansielle tjenesteydelser, som, når aftalen træder i kraft, vil

supplere ækvivalensreglerne. Afsnittet indeholder bl.a. forbud mod dis-

krimination af virksomheder, oprettelse af et dialogforum og principper

for informationsudveksling. Aftalen ændrer ikke på de grundlæggende

regler for, hvordan japanske finansielle virksomheder kan opnå adgang til

EU’s markeder,

jf. ovenfor. Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke

en lignende frihandelsaftale med USA.

Når Storbritannien forlader EU, får landet som udgangspunkt status af

tredjeland. Inden for området for finansielle tjenesteydelser betyder det,

at Storbritannien uden andre aftaler underlægges de eksisterende ækviva-

lensregler. Britiske finansielle virksomheder vil således for at få adgang

til EU's markeder være afhængig af, at Storbritannien opnår status af

ækvivalent tredjeland. Alternativt vil virksomhederne skulle opnå tilla-

delse til at drive virksomhed i de enkelte relevante medlemslande. Stor-

britannien og EU’s fremtidige forhold er endnu generelt uafklaret, herun-

der fsva. området for finansielle tjenesteydelser.

Regeringens generelle holdning til det fremtidige forhold mellem EU og

Storbritannien er, at forpligtelser og rettigheder skal følges ad, så britiske

virksomheder ikke opnår en favorabel adgang til det indre marked uden at

skulle leve op til de samme krav som europæiske (herunder danske) virk-

somheder. Samtidig er det vigtigt, at det fremtidige forhold ikke skaber

risici for den finansielle stabilitet, som EU-reglerne på det finansielle

område er med til at dæmme op for.

Med venlig hilsen

Brian Mikkelsen