Europaudvalget (EUU)
ERHVERVSMINISTEREN
12. juni 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Besvarelse af spørgsmål 157 alm. del stillet af udvalget den 16. maj
2018 efter ønske fra Søren Søndergaard (EL).
Spørgsmål:
Ministeren bedes oplyse, om Danmark i overensstemmelse med EU-
retten og de frihandelsaftaler Danmark er omfattet af kan forbyde at drive
plejehjem, plejeboliger eller daginstitutioner med kommercielt sigte i
Danmark.
Svar:
Indledningsvis vil jeg gerne understrege, at Danmark har stor gavn af at
være medlem af det indre marked. Det gælder især små og mellemstore
virksomheder, som eksporterer til det europæiske marked og skaber man-
ge arbejdspladser i Danmark.
For så vidt angår EU-retten finder servicedirektivet (2006/123/EF), som
er gennemført ved lov om tjenesteydelser i det indre marked, anvendelse
på området. Loven regulerer en række tjenesteydelser herunder visse so-
ciale tjenesteydelser, der udføres i privat regi som f.eks. hjemmehjælp og
børnepasning. Loven vedrører imidlertid ikke liberalisering af tjeneste-
ydelser af almen økonomisk interesse, privatisering af offentlige enheder,
der udfører tjenesteydelser eller afskaffelse af monopoler på udførelse af
tjenesteydelser.
Loven siger derfor ikke noget om, hvorvidt man kan eller ikke kan forby-
de at drive plejehjem, plejeboliger eller daginstitutioner med kommercielt
sigte i Danmark men angår i stedet de krav, myndighederne kan stille til
tjenesteydere, der leverer tjenester som fx hjemmehjælp eller børnepas-
ning i privat regi. Det følger således af loven, at myndighederne ikke må
stille krav, der indebærer direkte eller indirekte diskrimination af tjene-
steyderen begrundet i dennes nationalitet eller etableringsland. Krav til
tjenesteydere skal endvidere være egnede til at sikre opfyldelsen af det
tilsigtede formål, og formålet må ikke kunne opnås ved en mindre restrik-
tiv foranstaltning.
For så vidt angår de danske forpligtelser på tjenesteydelsesområdet i fri-
handelsaftaler er disse dels baseret på WTO’s GATS-aftale
(General Ag-
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk