ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om kunstig intelligens for Europa, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 224
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

5. juni 2018

Kommissionens meddelelse om kunstig intelligens for Europa,

KOM(2018) 237

Nyt notat

Resumé

Som led i strategien for det digitale indre marked har Europa-

Kommissionen den 25. april 2018 fremsat meddelelse om retningen for det

fremtidige arbejde med Kunstig Intelligens (AI) i Europa.

Meddelelsen udpeger tre områder, hvor der foreslås en koordineret indsats,

hvis EU skal kunne udnytte det fulde potentiale ved AI: 1) øgede investerin-

ger i AI og bedre adgang til data; 2) forebyggelse af socioøkonomiske ud-

fordringer, der kan opstå i forbindelse med udbredelsen af AI; og 3) sikring

af en stærk etisk og juridisk ramme for anvendelsen af AI.

Kommissionen vil indkalde medlemsstaterne til drøftelser med henblik på at

kunne fremlægge en samlet AI-strategi for EU ultimo 2018.

Regeringen hilser meddelelsen velkommen og er generelt positivt stemt over

for Kommissionens foreslåede tilgang til AI.

Baggrund

EU-Kommissionen offentliggjorde den 25. april 2018 meddelelsen

”Kun-

stig intelligens for Europa”

(KOM(2018) 237), som foreslår en trestrenget

strategi for EU’s tilgang til kunstig intelligens

(AI). Meddelelsen er modta-

get i dansk sprogversion den 8. maj 2018.

Meddelelsen kommer som opfølgning på Kommissionens meddelelse

”En strategi for et digitalt indre marked i EU” fra maj 2015.

I maj 2017

offentliggjorde Kommissionen sin midtvejsevaluering af strategien. Eva-

lueringen understregede behovet for at bygge på Europas videnskabelige

og industrielle styrker samt på sine innovative nyetablerede virksomhe-

der, for at være i en førende position inden for udviklingen af AI-

teknologier, -platforme og -applikationer.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om kunstig intelligens for Europa, fra erhvervsministeren

I forlængelse af evalueringen opfordrede Det Europæiske Råd i oktober

2017 Kommissionen til at foreslå en europæisk tilgang til kunstig intelli-

gens inden januar 2018.

Formål og indhold

Formålet med meddelelsen er at præsentere Kommissionens indledende

vision for en koordineret indsats for at fremme kunstig intelligens (AI) i EU

kaldet

”Et

europæisk initiativ om kunstig intelligens”.

Initiativet har tre

mål, som vurderes at kræve en koordineret indsats:

a. Øgede investeringer og bedre adgang til data

Kommissionen ønsker at styrke den teknologiske og industrielle kapacitet

samt anvendelsen af AI i EU

–

dette indebærer øgede investeringer i forsk-

ning og innovation samt bedre adgang til data.

Kommissionen ønsker at øge den samlede årlige investering i AI i EU til 20

mia. euro fra og med 2020. For at understøtte denne målsætning øger

Kommissionen sin investering i kunstig intelligens til 1,5 mia. EUR for

perioden 2018-2020 inden for rammerne af EU's forsknings- og innovati-

onsprogram Horisont 2020. Denne investering forventes at udløse yderlige-

re finansiering på 2,5 mia. EUR fra eksisterende offentlig-private partner-

skaber i fx big data og robotteknologi. Det vil på tværs af sektorerne, fra

transport til sundhed, fremme forskningen og udviklingen af kunstig intelli-

gens i Europa.

Kommissionen vil endvidere mobilisere Den Europæiske Fond for Strategi-

ske Investeringer (EFSI) for at stille yderligere støtte til rådighed for virk-

somheder og iværksættere til investering i kunstig intelligens. Målet er der-

med at mobilisere mere end 500 mio. EUR i samlede investeringer inden

2020 i en række nøglesektorer.

Derudover vil Kommissionen også støtte udviklingen af en såkaldt "AI-on

demand-platform", der vil give

særligt SMV’er

(under 250 ansatte) adgang

til relevante ressourcer vedrørende kunstig intelligens, herunder viden, da-

takraft, datalager, værktøjer og algoritmer. Kommissionen vil endvidere

tage initiativ til oprettelsen af

”Digital

Innovation Hubs”, der har til formål

at understøtte virksomheder om, hvordan AI kan styrke deres konkurrence-

evne.

Kommissionen ønsker desuden at iværksætte initiativer der vil gøre det

lettere og mere attraktivt at dele data for både private virksomheder og of-

fentlige myndigheder

–

herunder private datapools (fællesskaber for deling

af data) og offentligt finansieret forskningsdata.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om kunstig intelligens for Europa, fra erhvervsministeren

b. Forberedelse af socioøkonomiske forandringer

Kommissionen ønsker at forebygge socioøkonomiske udfordringer ved bl.a.

at tilskynde medlemsstaterne til opkvalificering af arbejdsstyrken og at støt-

te omstilling på arbejdsmarkedet med udgangspunkt i den europæiske søjle

for sociale rettigheder.

Kommissionen opfordrer dels til, at den eksisterende arbejdsstyrke opkvali-

ficeres til at kunne gøre sig gældende på fremtidens arbejdsmarked og dels

til at der uddannes flere specialister inden for AI.

Kommissionen vil give finansiering til partnerskaber mellem erhvervslivet

og uddannelsesinstitutioner med henblik på at tiltrække og fastholde mere

af talentmassen inden for AI i Europa, etablere særlige uddannelsespro-

grammer med finansiel støtte fra Den Europæiske Socialfond (ESF), og yde

støtte til at styrke digitale færdigheder samt kompetencer inden for naturvi-

denskab, teknologi, ingeniørvirksomhed og matematik (STEM), iværksæt-

teri og kreativitet. Forslag inden for rammerne af EU's næste flerårige finan-

sielle ramme (2021-2027) vil omfatte øget støtte til uddannelse i avancerede

digitale færdigheder, herunder ekspertise på området for kunstig intelligens.

c. Sikring af en passende etisk og retlig ramme

Kommissionen vil primo 2019 fremlægge etiske retningslinjer vedrørende

udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens. Disse retningslinjer vil

blive udarbejdet på grundlag af EU's charter om grundlæggende rettigheder,

og der vil blive taget hensyn til bl.a. principperne for databeskyttelse og

gennemsigtighed, og bygget videre på arbejdet i Den Europæiske Gruppe

vedrørende Etik inden for Naturvidenskab og Ny Teknologi. Alle relevante

interessenter vil blive samlet i en europæisk alliance vedrørende kunstig

intelligens ("European AI Alliance") og inddraget i udarbejdelsen af de eti-

ske principper.

Kommissionen anser ikke-reguleringsmæssige tiltag som det første skridt,

men er åben over for indførelsen af hård regulering, hvis fremtidens AI-

systemer viser sig ikke at overholde Unionens grundlæggende værdier og

rettigheder. Kommissionen peger specifikt på standarder (især sikkerheds-

standarder) som en måde at regulere anvendelsen af AI på.

I lyset af den tekniske udvikling vil Kommissionen endvidere udarbejde en

vejledning om fortolkningen af det nye direktiv om produktansvar inden

midten af 2019 mhp. at sikre juridisk klarhed for forbrugerne og producen-

terne i tilfælde af defekte produkter.

De næste skridt

Initiativet bygger videre på

Declaration of cooperation on Artificial Intelli-

gence (AI)

som blev underskrevet den 10. april i Bruxelles af 25 ud af 28

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om kunstig intelligens for Europa, fra erhvervsministeren

medlemslande. Erhvervsministeriet underskrev erklæringen på vegne af den

danske regering.

Næste skridt er, at Kommissionen vil tage initiativ til at indkalde medlems-

staterne til en diskussionsrunde med henblik på at udvikle en koordineret

plan for AI inden udgangen af 2018. Kommissionen lægger op til at, der

skal afsættes midler til investering i de forskellige AI-relaterede initiativer

inden for rammerne af EU's næste flerårige finansielle ramme (2021-2027).

Kommissionen vil desuden tilskynde til samarbejde i hele EU, udveksling

af gode erfaringer samt til i fællesskab at skabe rammerne for at sikre EU's

globale konkurrenceevne på dette område. Kommissionen vil endvidere

fortsætte med at investere i vigtige initiativer på området for kunstig intelli-

gens, herunder udviklingen af mere effektive elektronikkomponenter og -

systemer (såsom chips, der er udviklet specifikt til brug i forbindelse med

kunstig intelligens), avanceret computerteknik i verdensklasse samt flag-

skibsprojekter inden for kvanteteknologier og kortlægning af menneske-

hjernen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

EU-Kommissionen vurderer, at en styrket indsats inden for AI kræver en

tværgående koordineret indsats på tværs af EU-medlemsstaterne. Kommis-

sionen ønsker desuden at oprette digitale hubs på EU-niveau.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at koordination på EU-niveau vil

styrke europæiske virksomheders muligheder for at konkurrere på globalt

plan.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har i sig selv ingen direkte økonomiske konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om kunstig intelligens for Europa, fra erhvervsministeren

Kommissionen lægger op til, at en del af finansieringen til et øget fokus

på AI-forskning og opkvalificering skal hentes fra den næste flerårige

finansielle ramme (2021-2027), som forhandles separat.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Meddelelsen har ingen konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

Høring

Meddelelsen har været i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne,

vækst og forbrugerspørgsmål med frist for bemærkninger den 9. maj 2018.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, Danske

Regioner, Forbrugerrådet Tænkt, og FTF.

Generelle bemærkninger

Dansk Erhverv

hilser EU-Kommissionens meddelelse velkommen. Kun-

stig intelligens er en af de helt afgørende teknologispor over de kommende

mange år, som får stor indflydelse på samfundet som helhed

–

og Dansk

Erhverv mener, at det er helt rigtigt set, at tiden er moden til at forholde sig

aktivt til udviklingen. Kommercielt, politisk og etisk. Kommissionens med-

delelse kommer godt omkring

–

fra forskning og internationalt kapløb, over

diskussionen om kompetencer, uddannelse, inklusion og bekymring om

teknologisk arbejdsløshed, til etiske og politiske udfordringer.

Dansk Erhverv

er helt enig i den brede tilgang, som er grundlæggende

sund. Det er alt sammen temaer og spørgsmål, Dansk Erhverv løbende

kommer til at tage op i takt med nye teknologiske landvindinger over de

kommende mange år. Dansk Erhverv ønsker at arbejdet kan være med til at

positionere EU som den førende spiller på også de bredere samfundsmæssi-

ge og politiske sider af nye digitale teknologier. Det vil i årene fremover

rejse kommercielle, politiske, etiske spørgsmål

–

og Dansk Erhverv finder

det særdeles positivt, at EU-Kommissionen ønsker at tage diskussionen

bredt og starte den nu. EU-Kommissionen ønsker EU i front af udviklingen.

Kunstig intelligens er en meget bred samle-betegnelse, og et begreb i kon-

stant bevægelse. Hvad virker som science fiction i morgen, bliver hverdag i

næste uge. Det stiller nye krav til det politiske system, som skal sikre en

bæredygtig udvikling der giver plads til innovation. I Danmark har vi alle-

rede set yderst interessante virksomheder, der beskæftiger sig med kunstig

intelligens. Fra samspillet mellem sundhed og kunstig intelligens (danske

Cortis understøttelse af medarbejdere på Alarmcentralen 112), til samspillet

mellem kunstig intelligens og computerspil (Interactive Denmark). Det er

bl.a. sådanne synergi Dansk Erhverv håber at kunne fremme med vores

engagement i Digital Hub Denmark. Potentialerne er langt fra indfriet.

Dansk Industri (DI)

bakker op om Kommissionens initiativ for en styrket

udvikling og anvendelse af kunstig intelligens i Europa. Kunstig intelligens

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om kunstig intelligens for Europa, fra erhvervsministeren

er en digital nøgleteknologi, der indebærer et stort samfundsmæssigt poten-

tiale og vil være afgørende for den digitale omstilling i medlemslandene.

Danske Regioner

støtter initiativerne i Kommissionens meddelelse om

kunstig intelligens for Europa, og finder dem rammende i henhold til at

fremme brugen af kunstig intelligens på tværs af Europas private og offent-

lige sektorer og industrier. Danske Regioner er enige i vigtigheden af, at

sikre Europa som konkurrencedygtig inden for udviklingen af kunstig intel-

ligens, og at den digitale transformation foregår på en ordentlig måde. Dan-

ske Regioner finder, at en fælles europæisk indsats for udvikling, afprøv-

ning og udrulning af nye teknologiske løsninger baseret på kunstig intelli-

gens er en vigtig satsning for både fremtidens arbejdsmarked og sundheds-

væsen. Danske Regioner ser allerede gode resultater inden for brugen af

kunstig intelligens som beslutningsunderstøttelse. Kommissionen fremhæ-

ver selv Region Hovedstadens arbejde med kunstig intelligens på alarmcen-

tralen, hvor den bidrager til at hjælpe fagpersonalet med at genkende et

hjertestop.

Forbrugerrådet Tænk

har med stor interesse læst EU-Kommissionens

meddelelse om kunstig intelligens og bemærker vigtigheden af

–

som også

fremhæves i meddelelsen

–

at forbrugernes fundamentale ret til privatliv,

herunder beskyttelsen efter de nye databeskyttelsesregler skal respekteres

under udvikling og brug af kunstig intelligens-teknologi, som fordrer brug

af data. Forbrugerrådet Tænk noterer sig, at meddelelsen fremhæver, at data

som hidrører fra den offentlige sektor og som skal anvendes til kunstig in-

telligens skal være ikke personhenførbar. Forbrugerrådet Tænk bemærker

desuden at de sammen med deres europæiske søsterorganisation BEUC i

Bruxelles er i gang med at udvikle et fælles politikpapir for kunstig intelli-

gens.

FTF

deler Kommissionens konstatering af, at kunstig intelligens allerede

spiller en stor rolle i dagligdagen for europæiske borgere, og at det vil

komme til at fylde meget mere de kommende år. I den offentlige sektor har

kunstig intelligens potentiale til at frigøre ressourcer som kan give social-

rådgiverne maksimal borgertid, lærerne optimale didaktiske teknologier

eller sygeplejerskerne systematisk adgang til nyeste forskning. Hertil kom-

mer, at der bruges alt for megen tid og ressourcer til dokumentation og ad-

ministration i den offentlige sektor. Teknologier som kunstig intelligens kan

overtage en del af den dokumentation, så medarbejderne får mere tid til

kernefagligheden. Alle brancher og uddannelsesniveauer bliver berørt af

den teknologiske omstilling, der pågår i disse og de kommende år. Disse

forandringer påvirker både arbejdsvilkår og arbejdsmiljø og rejser nye kva-

lifikations- og kompetencebehov. Samtidig opstår der nye virksomheder og

job i kølvandet på teknologierne. Her er det relevant at kvittere for Kom-

missionens ambition om, at skabe en europæisk ”AI Alliance”, hvor Kom-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om kunstig intelligens for Europa, fra erhvervsministeren

missionen da også ser fagbevægelsen som en af de parter der skal inviteres

med i arbejdet.

Øgede investeringer i AI

Dansk Erhverv

noterer, at der i EU underinvesteres i kunstig intelligens.

Kina og USA er foran, konstaterer EU-Kommissionen. Dansk Erhverv gen-

kender behovet for at stimulere såvel investeringer i som optaget af disse

nye digitale teknologier. Der er store potentialer for alle branchen, og for

ikke mindst den offentlige sektor. De nye muligheder og den stigende glo-

bale konkurrence stiller høje krav til investeringer, og Dansk Erhverv note-

rer sig med tilfredshed, at EU lægger op til en ambitiøs plan for øgede inve-

steringer til 20 mia. Euro med udgangen af 2020.

noterer at det fremgår af Kommissionens meddelelse, at det er vigtigt at

øge forskningsindsatsen på området

–

både i medlemslandene og på euro-

pæiske niveau. Her er det ikke mindst vigtigt, at øge forskningsmidlerne til

området i EU’s kommende budgetforhandlinger.

Danske Regioner

støtter op om Kommissionens målsætninger om en tvær-

europæisk satsning på kunstig intelligens i offentlige og private sektorer,

samt at satsningen tager højde for de socioøkonomiske forandringsmeka-

nismer og de øgede krav til kompetenceudvikling og modernisering af ud-

dannelsessystemerne, og at der er fokus på de etiske, juridiske og sikker-

hedsmæssige aspekter af udviklingsarbejdet omkring kunstig intelligens.

Danske Regioner understreger vigtigheden af at styrke investeringerne i

kunstig intelligens, og anerkender betydningen af, at Kommissionen op-

trapper deres investeringer i området under Horizon 2020, som det er anført

under afsnit 3.1.

FTF

mener at en af udfordringerne ved udbredelsen af kunstig intelligens

er, at forskningen og udviklingen inden for kunstig intelligens er domineret

af de massive indsatser der foregår i Nordamerika samt i Asien. Som kom-

missionen skriver, er EU fx bagud målt på private forskningsinvesteringer i

området, hvilket fordrer et behov for at tiltrække private investeringer i EU.

FTF mener derfor, at det er positivt, at Kommissionen lægger op til, at EU-

landene skal være mere ambitiøse med deres offentlige og private investe-

ringer i kunstig intelligens. Her er det også positivt at Kommissionen går

foran ved at øge sine investeringer i området i Horizon 2020 programmet.

Adgang til data

Dansk Erhverv

angiver at data er et vigtigt råmateriale til at træne kunstig

intelligens, og Dansk Erhverv noterer sig med tilfredshed, at EU-

Kommissionen er enig i, at det derfor er afgørende med adgang til rå data.

Eksempelvis lærer en kunstig intelligens at kende forskel på en akvariefisk

og en musvåge ved se store mængde fotos af akvariefisk og musvåger, og

finde mønstre. Logikken kan overføres til en række forskellige områder, og

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om kunstig intelligens for Europa, fra erhvervsministeren

her spiller EU en vigtig rolle med at sikre liberale og åbne vilkår for adgang

til offentlige data (PSI-direktivet), og Dansk Erhverv opfordrer EU-

Kommissionen til at også at vægte dette hensyn tungt i udformning af anden

regulering, eksempelvis ophavsret (text and data mining).

Danske Regioner

finder, at der er behov for et stærkt fokus på kvalitet,

sikkerhed og transparens omkring brug af data generelt, som også Kommis-

sionen anfører under punkt 3.3. Sikker forvaltning af data er en nødvendig

forudsætning, for at kunne høste de store potentialer ved brug af kunstig

intelligens.

Koordineret fælleseuropæisk plan for AI

Dansk Erhverv

noterer, at Kommissionen lægger op til en koordineret

indsats med EUs medlemsstater, som skal resultere i en handlingsplan med

udgangen af 2018. Dansk Erhverv bakker op, på samme måde som Dansk

Erhverv allerede deltager i den nationale debat om kunstig intelligens, som

vi oplever stigende interesse for blandt vores medlemmer.

opfordrer regeringen til

–

med udgangspunkt i Kommissionens initiativ

og i koordination med de øvrige medlemslande

–

at udarbejde en national

strategi for at styrke udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i

Danmark. DI har endvidere opfordret til, at regeringen hvert år bør udarbej-

de en fremadskuende teknologisk køreplan til Folketinget, så Danmark i

højere grad kan være på forkant med den teknologiske udvikling. DI frem-

hæver desuden, at en sådan teknologisk køreplan i høj grad også vil være

relevant på europæisk plan.

Danske Regioner

støtter op om arbejdet med udarbejdelsen af en koordine-

ret fælleseuropæisk plan for AI indsatsen, og herunder at den søges aftalt

inden udgangen af 2018, samt at medlemsstaterne opfordres til at udarbejde

en national handlingsplan og investeringsprogram for kunstig intelligens.

Danske Regioner skal dog understrege vigtigheden af lokale frihedsgrader,

når det kommer til innovation og fremdyrkelse af de gode ideer. Det er

Danske Regioners opfattelse, at innovation trives bedst i et bottom-up per-

spektiv, hvor specifikke udfordringer søges løst lokalt. I skrivende stund

arbejder Danske Regioner og det danske sundhedsvæsen med at intensivere

forskellige initiativer omkring brugen af kunstig intelligens i sundhedsvæs-

net, og det er en dagsorden vi ser stor værdi i at forfølge i fremtiden.

SMV’er

Dansk Erhverv

glæder sig over, at EU-kommissionens meddelelse adres-

serer både udviklings- og brugersiden af kunstig intelligens, og både de helt

små og de helt store virksomheder. Dansk Erhverv er helt enig med EU-

Kommissionen i, at kunstig intelligens langt fra er forbehold store virksom-

hed eller virksomheder i teknologibranchen. Kunstig intelligens har en po-

tentiel masseappel for også små og mellemstore virksomheder, selvom op-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om kunstig intelligens for Europa, fra erhvervsministeren

taget her typisk foregår på en anden måde. Små og mellemstore virksomhe-

der vil typisk ikke foretage investeringer i selvstændige teknologi-projekter,

men vil med tiden anvende kunstig intelligens med samme selvfølgelighed

som så mange andre digitale teknologier, når kunstig intelligens indarbejdes

som en integreret del af de (cloud-)løsninger i forvejen anvender, og tekno-

logien finder retter pris og produktform - regnskabssystemer, søgemaskiner,

digitale assistenter m.v. I den forbindelse fremhæver Dansk Erhverv, at det

ikke er helt klart, hvad EU-Kommissionens

tanker om en ”AI-on-demand”-

platform indebærer. Der findes allerede i dag kommercielle udbydere af

platforme til udvikling, herunder udvikling af kunst intelligens. Dansk Er-

hverv læser derfor initiativet derhen at det skal stimulere særlige, højtspe-

cialiserede opstartsvirksomheders i deres udviklingsarbejde med kunstig

intelligens. Dansk Erhverv mener, at EU-Kommissionen med fordel kan

konkretisere dette initiativforslag.

FTF

mener at en del af udfordringen med kunstig intelligens er at det ofte

ses som værende et projekt for store virksomheder, eller IT- og teknologi-

virksomheder. Der er dog et betydeligt potentiale i at udbrede den til almin-

delige små og mellemstore virksomheder samt den offentlige sektor. Det er

derfor positivt, at Kommissionen har fokus på udbredelsen af teknologien til

disse områder. Det kræver dog, at løsningerne udvikles i samarbejde med

medarbejderne, som kan bidrage med en faglig indsigt i opgaverne, og sikre

en optimal implementering af teknologien.

Kompetencer

Dansk Erhverv

påpeger at spørgsmålet om ”teknologisk arbejdsløshed”

ofte dukker op i forbindelse med kunstig intelligens, for teknologien kan

utvivlsomt og heldigvis løse stadig flere opgaver. Historien har imidlertid

vist, at teknologi kan overtage arbejdsopgaver, men ikke nødvendigvis jobs

som sådan. Tværtimod opstår der helt nye jobtyper, når maskiner kan over-

tage funktioner som ellers krævede et menneske. Sådan var det også under

den første industrialisering. Forskellen er teknologiens hastighed, og vores

evne til at omfavne og forme fremtiden - samt ikke mindst vores evne til at

sætte tilstrækkeligt ind med (efter-)uddannelse, som kun bliver vigtigere i

de kommende år. Dansk Erhverv mener, at vi fremover vil se øgede behov

for it-specialister og andre STEM-kompetencer, men vi kommer også til at

se et øget behov for humanistiske kompetencer, og andre kompetencer der

kan sætte teknologien i kontekst og gøre den relevant og nærværende.

Tværfaglighed er afgørende, hvis man eksempelvis skal skabe en kunstig

intelligens, der tjener som digital assistent, eller sikre gennemsigtighed og

tillid i takt med at teknologien på andre måder rykker tættere på vores hver-

dags- og privatliv.

FTF

påpeger at den stigende anvendelse af kunstig intelligens vil skabe

forandringer, der kræver massive omstillinger for den enkelte, for arbejds-

markedet og for samfundet. Uanset hvordan man vender og drejer denne

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om kunstig intelligens for Europa, fra erhvervsministeren

fremtidsdagsorden, så vil uddannelse og kompetencer stå centralt, og det er

vigtigt, at finde gode løsninger på, hvordan mennesker og teknologi spiller

godt sammen.

Cybersikkerhed

påpeger at kommissionens meddelelse ikke forholder sig til spørgsmålet

om it-sikkerhed og cybersikkerhed, i forbindelse med brugen af kunstig

intelligens og ’machine learning’.

Konsekvenserne af sikkerhedsbrud i sy-

stemerne og deraf mulighed for manipulation af data og algoritmer kan po-

tentielt set være store. DI fremhæver, at vi allerede i dag kan se, at en fjer-

dedel af de digitale sikkerhedsbrud, der sker, ikke opdages af den ramte

virksomhed, organisation eller myndighed, men af en tredjepart som ek-

sempelvis et sikkerhedsfirma. Samtidig havde 68 pct. af brud på datasikker-

heden det seneste år stået på i måneder eller mere, før det blev opdaget. Det

vil sige, at der i sidste ende kan ske manipulation af beslutninger truffet på

baggrund af AI og machine learning over en lang periode, hvis sikkerheden

ikke er højt prioriteret. DI mener, at der her

bør overvejes et ”security-by-

design” princip i det kommende standardiseringsarbejde, samt

i den euro-

pæiske forsknings- og innovationsindsats på området.

Dataetik

Dansk Erhverv

noterer at EU-Kommissionen også adresserer behovet for

etiske spilleregler og regulatoriske rammer for kunstig intelligens, sikker-

hed, og gennemsigtighed. Dansk Erhverv anerkender behovet og bakker op.

Den største risiko for kunstig intelligens er at vi spænder ben for os selv,

inden vi for alvor kommer til at bruge teknologien, fordi der opstår en fejl-

opfattelse af hvad kunstig intelligens er og kan i dag (at vi ubevidst baserer

os på dystopisk science-fiction), eller vi forpasser at få defineret grænser

hvor vi ønsker dem. Den teknologiske udvikling går stærkt og rejser nye

problemstillinger og berettigede bekymringer. Men rigtigt udviklet og an-

vendt bliver teknologien en stærk medspiller. Vejen dertil er en åben og

kvalificeret teknologidebat, som sikrer at det uforandret er mennesker og

vores demokratier der styrer udviklingen. Det er derfor positivt, at EU-

Kommissionen også tager den del op, og her kan man fordel hente inspira-

tion i noget af det arbejde der allerede foregår. Det gælder eksempelvis Mi-

crosoft, der både globalt og i Danmark faciliterer debat om kunst intelligens

med bogudgivelser og et bud på etiske spilleregler. Og det gælder den af

regeringens nedsatte ekspertarbejdsgruppe om dataetik, som Dansk Erhverv

venter sig meget af

–

og som bl.a. skal kvalificere os til den debat, EU-

Kommissionen med denne meddelelse har taget hul på.

mener, at det er vigtigt at sikre en fælleseuropæisk tilgang til de juridiske

og etiske spørgsmål, som en øget anvendelse af kunstig intelligens også

indebærer. En balanceret og effektiv europæiske ramme for udvikling og

anvendelse af kunstig intelligens skal være med til at sikre, at teknologien

kommer hele samfundet til gavn - og dermed også sikre den fornødne tillid

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om kunstig intelligens for Europa, fra erhvervsministeren

til digitalisering. Danmark har med sin høje grad af digitalisering en vigtig

rolle at spille i udviklingen af en europæisk ramme for udvikling og anven-

delse af kunstig intelligens i Europa. Derfor vil DI opfordre regeringen til at

prioritere det europæiske arbejde med udvikling af etiske retningslinjer og

eventuel ny regulering på området, samt arbejde for en styrket forsknings-

indsats i de kommende budgetforhandlinger.

FTF

mener at det er vigtigt at en europæisk satsning på kunstig intelligens

baseres på et etisk grundprincip om, at mennesket står i centrum. Der er

derfor positivt, at Kommissionen vil udarbejde et udkast til etiske retnings-

linjer for kunstig intelligens, og at udkastet vil forelægge sidst i 2018. FTF

fremhæver, at vi allerede ser kunstig intelligens blive appliceret på en lang

række områder, og det er vigtigt at udviklingen ikke overhaler de etiske

overvejelser som skal sætte grænserne for algoritmernes indvirken på ar-

bejdspladser, samfund og mennesker. FTF mener desuden, at det i udarbej-

delsen af de etiske retningslinjer er essentielt, at Kommissionen inddrager

repræsentanter for europæiske arbejdstagere, da de kan bidrage med indsigt

i arbejdsmarkedsforhold samt de udfordringer og potentialer, som medar-

bejderne i den private og offentlige sektor oplever på området.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissionens meddelelse er allerede blevet hilst velkommen af mange

medlemsstater. Desuden underskrev 25 ud af 28 medlemsstater og herunder

Danmark Kommissionens erklæring om øget samarbejde inden for AI den

10. april 2018 i forbindelse med Digital Day II i Bruxelles. Denne erklæring

afspejler i store træk indholdet i meddelelsen. Det er derfor forventningen,

at der vil være bred støtte til den retning, som udstikkes med meddelelsen.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked bør være åbent overfor in-

novation og konkurrence. Der bør være fokus på at sikre lave adgangsbarri-

erer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske tiltag.

Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervsli-

vet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det

digitale indre marked.

Regeringen hilser meddelelsen velkommen og er generelt positivt stemt

over for Kommissionens foreslåede tilgang til AI. Regeringen støtter endvi-

dere Kommissionens ambition om at lave en koordineret plan for arbejdet

med AI, herunder investeringer i forskning og uddannelse på tværs af EU

med henblik på at sikre EU et forspring på globalt plan.

Regeringen mener, at meddelelsen er i overensstemmelse med de større

linjer i regeringens strategi for Danmarks digitale vækst, der udkom i

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 224: Grund- og nærhedsnotat om kunstig intelligens for Europa, fra erhvervsministeren

januar 2018, og som der blev indgået politisk aftale om i februar samme

år. Dette gælder særligt i forhold til Digital Hub Denmark, hvor der er et

stort fokus på at understøtte anvendelse af kunstig intelligens i dansk er-

hvervsliv. Kommissionens præsenterede strategi

–

særligt punkt a om

øgede investeringer i AI og bedre adgang til data, og til dels punkt b om

forebyggelse af socioøkonomiske udfordring

–

passer godt med sigtelin-

jerne for arbejdet i Digital Hub Denmark. I forhold til bedre adgang til

data støtter regeringen desuden Kommissionens arbejde med at fremsætte

principper for datadeling mellem virksomheder med henblik på at frem-

me datadreven innovation samt udvikling af nye forretningsmodeller

gennem styrket åbenhed og datagenbrug. Der bør desuden søges balance-

rede løsninger for adgang til og behandling af data, der kan sikre borger-

nes privatlivsbeskyttelse samtidig med understøttelse af innovative AI-

løsninger inden for EU henset til den hastige udvikling på et globalt mar-

ked med langt svagere persondatabeskyttelse.

Regeringen er desuden positiv over for fokus på dataetik og standarder som

en ramme for arbejdet med AI. Dette ligger også i tråd med arbejdet i Stra-

tegi for Danmarks digitale vækst og arbejdet i Disruptionrådet.

Det er desuden positivt, at Kommissionen

sætter fokus på AI’s betydning

for fremtidens arbejdsmarked, herunder behovet for opkvalificering af

arbejdsstyrken og udvikling i jobfunktioner. Dette skal også ses i lyset af,

at det betones, at sikring af tilpasningsdygtige arbejdsmarkeder er med-

lemsstaternes eget ansvar.

Regeringen er dog afventede i forhold til at give ubetinget opbakning før

forslag til finansiering og mere konkrete tiltag er blevet fremlagt.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.