ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 222: Henvendelse af 4/6-18 fra Det Syddanske EU-kontor m.fl., vedrørende de kommunale-regionale EU-kontorers rolle i dansk erhvervsfremme

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 222
Offentligt

Erhvervsministeriet

Att.: Erhvervsminister Brian Mikkelsen

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K.

4. juni 2018

Kære Brian Mikkelsen

I forlængelse af regeringen og Dansk Folkepartis indgåelse d. 24. maj af aftale om forenkling af

erhvervsfremmesystemet vil vi gerne henlede din opmærksomhed på de kommunale-regionale EU-

kontorers unikke rolle i dansk erhvervsfremme

–

og vigtigheden af, at de også kan finde deres

(finansieringsmæssige) plads i et fremtidigt dansk erhvervsfremmesystem.

EU-kontorernes skaber betydelige og målbare resultater, som har bidraget til at skabe vækst og

beskæftigelse i hele Danmark. Med tanke på, hvad formålet er med reformen, er vi overbeviste om,

at eventuelle negative konsekvenser for EU-kontorernes fortsatte virke og markante resultatskabelse

må betragtes som en utilsigtet konsekvens af reformen.

EU-kontorernes organisatoriske ophæng og finansiering

EU-kontorerne udspringer af strukturreformen i 2006. Der er således fem danske EU-kontorer:

Copenhagen EU Office, Zealand Denmark EU Office, Norddanmarks EU-Kontor, Central Denmark EU

Office og Det Syddanske EU-Kontor.

Kontorerne er dannet som foreninger (eller i tilfældet Zealand Denmark efter en kommunal-regional

basistilskudsmodel), hvor ejer- og medlemskredsen omfatter dels regionen og dels kommunerne i

regionen samt i de fleste også de i regionen placerede forsknings- og videninstitutioner.

Finansieringsmæssigt fastsættes kontingenterne for medlemskab af foreningerne typisk som et fast

beløb per indbygger i den enkelte kommune, som så modsvares af et lignende beløb fra regionens

side. Denne organisering og finansieringsmodel understreger klart, at EU-kontorernes arbejde og de

markante resultater, som de skaber, bliver opfattet som et fælles regionalt gode.

Den kommunale villighed samt villigheden fra universiteter og forskningsinstitutioner til at være

medlem af foreningerne og medfinansiere kontorerne er formentlig delvist betinget af, at der

eksisterer en

fælles-regional forståelse af et erhvervsfremmefællesskab.

Villigheden er helt sikkert

også betinget af, at regionenerne i dag modsvarer kommunernes kontingentbetalinger, således at

kontorerne har tilstrækkelige ressourcer og kritisk masse til at løse deres opgaver og skabe merværdi

for virksomheder og organisationer lokalt og regionalt.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 222: Henvendelse af 4/6-18 fra Det Syddanske EU-kontor m.fl., vedrørende de kommunale-regionale EU-kontorers rolle i dansk erhvervsfremme

Kontorerne sikrer således en lokalt og regionalt forankret triple helix integration af myndigheder,

forskning og erhverv til at skabe innovation og vækst i Danmark.

EU-Kontorernes aktiviteter og resultater

Kontorerne i deres nuværende form har alle til formål at

udnytte mulighederne for europæisk

samarbejde til at skabe vækst, udvikling og innovation

hjemme i deres regioner.

Disse muligheder i europæiske samarbejde udnyttes først og fremmest via dansk deltagelse i

europæiske

sa arbejdsprojekter fi a sieret fra EU’s støttekasser. Så det er dét, der er

hovedopgaven for de danske EU-kontorer: At sikre virksomheder, videninstitutioner, organisationer

og myndigheder i regionen henter konkurrenceudsatte EU-midler hjem via EU-projekter.

Og det har EU-kontorerne i høj grad gjort. Vi estimerer, at kontorerne tilsammen over det sidste tiår

har bidraget til hjemtagningen af

over 2 mia. kroner

fra EU’s støtteprogra

til dansk deltagelse i

EU-projekter, midler som ellers ikke ville være tilfaldet Danmark. Det er midler, der går til

gennemførelsen af innovationsprojekter, som har skabt vækst og arbejdspladser i danske

virksomheder, bedre og mere effektiv offentlig service og adgang til nye internationale markeder.

Vi kan tilføje, at kontorerne har en central rolle i indfrielsen af regeringens målsætning om, at

Danmark skal hente 2,5 procent af

budgettet i EU’s

forsknings- og innovationsprogram Horizon2020 -

og i implementeringen af den nationale danske

EU-hjemtagsstrategi

under initiativet EU-DK Support,

som ledes af Uddannelses- og Forskningsministeriet.

De danske EU-kontorer har opbygget nogle højt specialiserede organisationer med stærke faglige

miljøer, der varetager en opgave i erhvervsfremmesammenhæng, som der ikke er andre, der løfter.

Der er ikke noget overlap med andre eksisterende tilbud eller operatører i erhvervsfremmesystemet.

EU-kontorerne i det forenklede erhvervsfremmesystem

Den foreliggende aftale om en ny erhvervsfremmestruktur reducerer antallet af politisk ansvarlige

niveauer til to: ét decentralt niveau med en stærk kommunal forankring og staten.

Derved opstår der usikkerhed, om EU-kontorernes fremtidige virkemuligheder og fortsatte

finansiering som et fælles-regionalt erhvervsfremmetilbud. EU-Kontorerne, og services de tilbyder,

nævnes ikke eksplicit noget steds i aftalen.

Vi vil opfordre til, at det i det videre arbejde og i implementeringen af reformen sikres, at regioner og

kommuner fortsat har mulighed for at drive EU-kontorer, og at den nødvendige finansiering kan

tilvejebringes inden for den nye struktur til fortsættelse af kontorernes aktiviteter.

�½

Side 2

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 222: Henvendelse af 4/6-18 fra Det Syddanske EU-kontor m.fl., vedrørende de kommunale-regionale EU-kontorers rolle i dansk erhvervsfremme

Med venlig hilsen

Erik Buhl

Bestyrelsesformand

Det Syddanske EU-Kontor

Og på vegne af,

Martin Baden

Bestyrelsesformand

Copenhagen EU Office

Per Bennetsen

Formand for Styregruppen

Zealand Denmark EU

Office

Jens Meilvang

Bestyrelsesformand

Central Denmark EU Office

Ole Stavad

Bestyrelsesformand

Norddanmarks EU-Kontor

I kopi:

Uddannelses og Forskningsminister Tommy Ahlers

Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget

Uddannelses- og Forskningsudvalget

�½

Side 3