ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 22
Offentligt

Dagsordenspunkt 2:

Revision af Det Europæiske Finanstilsynssystem

(ESFS)

KOM(2017)536, KOM(2017)537, KOM(2017)538, KOM(2017)539

1. Resumé

Kommissionen fremsatte den 20. september 2017 en pakke af ændringsforslag, der ændrer Det

Europæiske Finanstilsynssystem (ESFS). ESFS består af Det Europæiske Udvalg for Syste-

miske Risici (ESRB) og de tre europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) for henholdsvis ban-

ker (EBA), forsikring og pension (EIOPA) og værdipapirer og markeder (ESMA) samt de

nationale tilsynsmyndigheder.

Kommissionens forslag har til formål at styrke rammerne for arbejdet i ESFS. Det sker ved at

styrke ESA’ernes beføjelser med henblik på at opnå yderligere tilsynsmæssig ensretning

i EU.

Konkret foreslås det at centralisere en række tilsynskompetencer direkte hos ESA’erne og ændre

ESA’ernes interne organisering for at styrke den fælles EU-beslutningstagning.

Derudover foreslår Kommissionen at ændre finansieringen af ESA’erne i retning

af direkte

opkrævning fra den finansielle sektor frem for bidrag fra de nationale tilsynsmyndigheder.

Regeringen er fortsat ved at analysere forslaget og fastlægge sin generelle holdning. Regeringen er i

gang med at udarbejde et grund- og nærhedsnotat om forslaget.

Generelt støtter regeringen arbejdet i ESA’erne og støtter det overordnede formål om at styrke de

finansielle markeders funktion, markedsintegrationen, herunder i regi af kapitalmarkedsunio-

nen, finansiel stabilitet samt sikre lige konkurrencevilkår på tværs af EU-lande.

Regeringen støtter, at ESA’erne får en større rolle i forbindelse med vurdering af tredjelandes

finansielle regler (ækvivalensvurderinger) og opfølgningsarbejde på disse samt, at der lægges op til

en øget inddragelse af repræsentanter for sektoren, forbrugere og investorer i tilblivelsen af de

finansielle rammevilkår.

Regeringen finder det vigtigt at sikre, at forslaget ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for

at sikre ensartet tilsynspraksis på tværs af EU-landene. Forslaget vurderes umiddelbart at gå

videre, end hvad der er behov for, herunder ift. tildeling af nye beføjelser til ESA’erne og generelle

beføjelser til ESA’erne på bekostning af de nationale myndigheder. Der vurderes generelt at

mangle tilstrækkeligt klare begrundelser for de foreslåede ændringer af et generelt velfungerende

system. Et flertal af EU-landene vurderes af samme årsag ligeledes at være kritiske over for

forslaget. Regeringen vil arbejde for at sikre, at der tages hensyn til kritikpunkterne.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

Regeringen støtter arbejdet med en kapitalmarkedsunion for alle EU-lande, men vurderer ikke,

at udviklingen af de europæiske kapitalmarkeder nødvendiggør en yderligere tilføjelse af beføjelse

til det europæiske niveau, sådan som det foreslås i forslaget. Regeringen finder det i den forbindel-

se generelt vigtigt at sikre, at nye forslag tilfører reel merværdi og ikke påfører unødige admini-

strative eller økonomiske byrder, ligesom allerede vedtagne tiltag skal implementeres og behovet

for nye initiativer vurderes i lyset heraf.

Der ventes på ECOFIN at være en præsentation af forslaget fra Kommissionen efterfulgt af

umiddelbare bemærkninger til forslaget fra EU-landene. ECOFIN forventes at skulle drøfte

sagen igen senere på baggrund af tekniske drøftelser.

2. Baggrund

På baggrund af erfaringerne fra den finansielle krise blev tilsynssamarbejdet på det

finansielle område i EU styrket med etableringen i 2011 af Det Europæiske Fi-

nanstilsynssystem (European System of Financial Supervision

–

ESFS). Det bety-

der, at EU siden 1. januar 2011 har haft tre tilsynsmyndigheder (European Super-

visory Authorities

– ESA’erne) for hhv. banker (European Banking Authority –

EBA), forsikring- og pensionsselskaber (European Insurance and Occupational

Pensions Authority

–

EIOPA) og værdipapirer og markeder (European Securities

and Markets Authority

–

ESMA).

ESA’erne bidrager generelt til supplering af de europæiske regler på deres relevan-

te ressortområder i form af udarbejdelse af udkast til tekniske standarder og tek-

nisk rådgivning til Kommissionen. Derudover bidrager de til en mere harmonise-

ret anvendelse af de finansielle EU-retsakter.

ESA’erne har på enkelte snævert

afgrænsede områder endvidere direkte tilsynsbeføjelser, herunder ift. kreditvurde-

ringsbureauer (ESMA).

Kommissionens forslag (der har form af et forslag, der samler ændringer til flere

retsakter, et såkaldt ”omnibusforslag”) lægger op til en omfattende revision, der

også involverer ændringer af en række sektorlove vedrørende direktiv og forord-

ning om markeder for finansielle instrumenter (hhv. MIFID og MIFIR), pension

og forsikring (Solvens II-direktivet), prospekter (prospektforordningen) og finan-

sielle benchmarks (benchmark-forordningen) såvel som forordningerne for euro-

pæiske fonde inden for venturekapital (EuVECA), sociale iværksættere (EuSEF)

og langsigtede investeringer (ELTIF).

Kommissionens forslag følger op på en tidligere høring og evaluering af

ESA’ernes virke fra foråret 2017. Baggrundsnotat om Kommissionens høring om

ESA’erne, herunder regeringens svar i

høringen, er oversendt til Folketingets Eu-

ropaudvalg 15. maj 2017.

Kommissionen ser forslaget som en del af arbejdet med udvikling af en kapital-

markedsunion. Kapitalmarkedsunionen vedrører alle EU-lande og er en samlebe-

tegnelse for en lang række forskellige tiltag på det finansielle område, som alle har

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

til formål at skabe mere velfungerende og integrerede kapitalmarkeder i EU til

gavn for vækst og beskæftigelse.

Kommissionens forslag skal behandles og vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure, hvor Rådet træffer

afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Forslaget har til formål at ændre rammevilkårene for ESFS, særligt EBA, EIOPA

og ESMA. Dette sker i lyset af de seneste ændringer af den finansielle lovgivning

og markedsforhold, arbejdet med udvikling af kapitalmarkedsunionen og i lyset af

UK’s udtræden af EU (Brexit). Kommissionen ønsker, at ESA’erne har de nød-

vendige beføjelser, struktur samt finansieringsmuligheder for at kunne styrke den

tilsynsmæssige ensretning i EU. Desuden lægges op til at styrke fokus på bæredyg-

tig finansiering, teknologisk udvikling

(”FinTech”) og forbrugerbeskyttelse i alle

ESA’ernes aktiviteter. Særligt ESMA tilføres en række yderligere kompetencer fra

de nationale tilsynsmyndigheder, hvilket skal ses i lyset af ambitionen om at styrke

arbejdet med at etablere en kapitalmarkedsunion for alle EU-lande.

Øgede kompetencer

Der lægges med forslaget op til at tilføre ESA’erne en række nye direkte tilsyns-

kompetencer samt øge kompetencerne på eksisterende områder, herunder følgen-

de:

Forslaget lægger op til at udvide ESA’ernes anvendelsesområde

med en

række yderligere retsakter,

hvorved

ESA’ernes

tilsynsmæssige kompe-

tencer også gælder for disse retsakter

. Der er primært tale om retsakter,

som er vedtaget efter tilsynsmyndighedernes oprettelse og

hvor ESA’erne

i forvejen har visse kompetencer, som med ændringen opdateres.

Forslaget indeholder eksplicit tilføjelse af

forbrugerbeskyttelse, FinTech

og bæredygtig finansiering

som en del af de generelle overvejelser og

hensyn, som ESA’erne skal tage i betragtning ifm. deres virke.

Der lægges op til at

udvide ESMA’s direkte tilsynskompetencer

(som i

dag alene vedrører kreditvurderingsinstitutter og transaktionsregistre, samt

–

hvis EMIR2-forslaget

vedtages

–

også såkaldt centrale modparter fra

tredjelande

) til at omfatte områder, hvor Kommissionen vurderer, at der i

særlig grad er tale om aktiviteter, der har grænseoverskridende karakter, er

Det drejer sig for om EBA om: forbrugerkreditdirektivet, indskydergarantidirektivet, forordningen om grænseoverskri-

dende betalinger, det fjerde hvidvaskdirektiv og hvidvaskforordningen, betalingstjenestedirektivet og SSM-forordningen.

For ESMA drejer det sig om: direktivet om alternative investeringsforeninger, regnskabsdirektivet og forordningen om

internationale regnskabsstandarder (IFRS). For EIOPA om: direktivet om ansvarsforsikring af motorkøretøjer.

Kommissionens forslag til ændring af Europa-Parlamentet og Rådets forordning nr. 1095/2010 vedrørende den Europæi-

ske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) og forordning nr. 648/2012 for så vidt angår procedurer og myn-

digheder involveret i autorisering af centrale modparter (CCP’er) og krav til anerkendelse af tredjelandes CCP’er. Grund-

og nærhedsnotat er oversendt til Folketingets Europaudvalg den 11. september 2017.

Centrale modparter er finansielle virksomheder som står for afviklingen af en handel med finansielle instrumenter aftalt

mellem en køber og en sælger af et instrument

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

vigtige for det indre marked eller angår tredjelandsforhold. Det drejer sig

konkret om tilladelser/godkendelser, tilsynsmæssig og håndhævelsesaktivi-

tet på følgende områder:

Benchmarks,

dvs. et indeks, der bliver brugt som reference-pris i

finansielle kontrakter

: i) benchmarks fra tredjelande godkendt til

anvendelse i EU, og ii) såkaldte ”kritiske benchmarks”, fx EURI-

BOR, som er en referencepris for lån mellem europæiske banker

og potentielt også danske CIBOR, som potentielt kan blive udpe-

get som kritisk.

ii.

Prospekter

: i) tredjelands-prospekter, ii) prospekter for visse ty-

per af finansielle instrumenter

iii) prospekter for virksomhed in-

den for følgende områder: a) ejendomme, b) mineraler c) forsk-

ningsbaserede virksomheder og d) shipping.

iii.

Alternative EU-investeringsfonde

for henholdsvis venturekapi-

tal (EuVECA), sociale iværksættere (EuSEF) og langsigtede inve-

steringer (ELTIF).

iv.

Tilsyn med visse

udbydere af datarapporteringstjenester

Styrket rolle for

EIOPA i forbindelse med godkendelse af forsik-

ringsselskabers interne modeller

til beregning af kapitalkrav.

Nye kompetencer for alle tre ESA’er inden

for finansielle virksomheders

aftaler om

delegation og outsourcing af virksomhedens aktiviteter

såvel som risikooverførelser til tredjelande.

Med de nye beføjelser kan

ESA’erne

overvåge og, om nødvendigt, intervenere i de nationale tilsyns-

myndigheders praktiske arbejde på området og omstøde konkrete beslut-

ninger, hvis det vurderes nødvendigt.

Nye, udvidede kompetencer til ESA’erne ift. fastlæggelse af treårige

detal-

jerede tilsynsstrategier og -arbejdsprogrammer,

som de nationale til-

synsmyndigheder i vid udstrækning skal følge i deres årlige nationale stra-

tegier. Det kan i praksis lægge betydeligt stærkere bindinger på nationale

Et eksempel på en benchmark i form af et indeks, der bliver brugt som reference-pris i finansielle kontrakter, er rente-

benchmarket CIBOR (Copenhagen Interbank Offered Rate). Der findes også benchmarks for eksempelvis råvarer, hvor

benchmarks benyttes til at fastsætte prisen på eksempelvis olie, guld og fødevarer, ligesom valutaindeks udgør en type af

benchmark, når det danner grundlag for prissætningen i valutahandler.

Et prospekt skal udarbejdes og godkendes for at foretage et udbud af værdipapirer til offentligheden, eller søge værdipai-

rer optaget til handel på et reguleret marked (som NASDAQ OMX). Prospektet er et dokument, der indeholder informati-

on for at give en potentiel investor et retvisende billede af en udsteder/udbyders økonomiske forhold og oplysninger om

betingelserne, der gælder for salget af værdipapirerne.

Konkret omhandler det såkaldte ”non-equity”-værdipapirer,

der udgør andre typer værdipapir end aktier, ofte obligationer

og ”asset backed securities” (ABS) (sekuritiseringer), som oftest er obligationer, udstedt med sikkerhed i en pulje af

lån, fx

til virksomheder, eller hvor indtægterne stammer fra andre aktiver end almindelige lån.

En alternativ investeringsfond er en enhed, der rejser kapital fra en række investorer med henblik på at investere denne

kapital efter en defineret investeringspolitik og hvor ejere af andele i enheden, som en kollektiv gruppe ikke har nogen

daglige beføjelser eller kontrol over enheden. En typisk alternativ investeringsfond vil være en kapitalfond (private equity

fond), venturekapitalfond eller en hedgefond.

Det drejer sig konkret om såkaldte ”approved publication arrangements” (APA), ”consolidated tape providers” (CTP) og

”approved reporting mechanism” (ARM), som er specialiserede tjenester inden for datarapportering, ligesom modtagelse af

transaktionsindberetninger fra hele EU centraliseres hos ESMA.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

strategier og arbejds- og tilsynsplaner, hvilket er mere vidtgående end

praksis i dag.

En ændring af metoden for

evaluering af de nationale tilsynsmyndig-

heder,

således at evalueringerne fremover vil skulle foretages af ESA-

ansatte og uafhængigt af eksperter fra de øvrige nationale tilsynsmyndig-

heder. I dag foretages

peer reviews

af eksperter fra tilsynsmyndighederne

(dog ikke fra deres egen myndighed).

Øgede forpligtelser og beføjelser til ESA’erne for så vidt angår

ækviva-

lensvurderinger,

dvs. vurdering af hvorvidt et tredjeland har regler, der

svarer til EU-reglerne, hvorved virksomheder i tredjelandet kan få adgang

til EU og virksomheder i EU adgang til tredjelande.

ESA’erne inddrages

således i større grad i selve ækvivalensvurderingen og i særdeleshed i det

opfølgende arbejde (efter at et givent tredjeland har fået en positiv ækviva-

lensvurdering) i form af løbende overvågning af udviklingen i tredjelandet.

I dag varetages denne overvågning af Kommissionen, men alene i et vist

omfang, som Kommissionen anser for utilstrækkeligt.

En øget mulighed for

dataindsamling direkte hos berørte finansielle

institutioner og for at uddele bøder,

hvis institutterne fx leverer util-

strækkelige eller misvisende oplysninger.

Forslag om udvidelse af ESA’ernes rolle i forbindelse med

tvistløsning

(dvs. uenigheder mellem nationale tilsynsmyndigheder), således at

ESA’erne fx

i øget omfang kan agere på eget initiativ og inkludere krav

om, at nationale tilsynsmyndigheder ændrer eller trækker beslutninger til-

bage.

Intern organisering af ESA’erne

Forslaget lægger op til markante ændringer i den interne struktur og kompetence-

fordeling i de tre ESA’er.

ESA’erne er i dag organiseret med et Tilsynsråd for hver ESA, hvor højtstående

repræsentanter fra alle 28 nationale tilsynsmyndigheder er repræsenteret. Forman-

den for hver ESA forbereder og er mødeleder ved møder i Tilsynsrådet. Hver

ESA har derudover et Styrelsesudvalg, hvor ESA’ens administrerende direktør,

formand samt seks medlemmer er repræsenteret (direktøren har ingen stemme-

ret). Medlemmerne vælges af og blandt Tilsynsrådets medlemmer. Styrelsesudval-

gets opgave er bl.a. at forberede visse beslutninger til godkendelse i Tilsynsrådet,

herunder arbejdsprogrammer og budget.

Den administrerende direktør varetager den daglige drift samt forberedelsen af

arbejdet i Styrelsesudvalget. Både formanden og den administrerende direktør

udpeges af Tilsynsrådet med bekræftelse af Europa-Parlamentet. De repræsenterer

begge den respektive ESA og ikke de nationale tilsynsmyndigheder.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

I Tilsynsrådet i hver ESA stemmes der i udgangspunktet med simpelt flertal (hvert

land har én stemme). Dog gælder der fsva. de mest centrale beslutninger, herun-

der vedtagelse af tekniske standarder, retningslinjer og anbefalinger, et kvalificeret

flertal som i EU’s Ministerråd (Rådet). I EBA’s Tilsynsråd er der derudover ind-

ført et krav om såkaldt ”dobbelt flertal”, der betyder, at centrale beslutninger skal

vedtages med kvalificeret flertal blandt alle lande (dvs. de almindelige stemmereg-

ler), og herudover også skal vedtages ved simpelt flertal blandt medlemmer inden

for det styrkede banksamarbejde (bankunionen) og et simpelt flertal af EU-

landene uden for det styrkede banksamarbejde. Fsva. Den Europæiske Banktil-

synsmyndighed (EBA) skal mindst to af medlemmerne i Styrelsesudvalget endvi-

dere være fra EU-lande udenfor det styrkede banksamarbejde.

Kommissionens forslag indebærer flg. centrale ændringer i forhold til ovenstående

gældende organisering:

Oprettelse af en uafhængig direktion (”Executive Board”)

til afløs-

ning for det eksisterende Styrelsesudvalg og den administrerende direktør.

Den uafhængige direktion skal bestå af

formanden for ESA’en og

et antal

fuldtidsmedlemmer (tre i hhv. EBA og EIOPA og fem i ESMA) samt

Kommissionen, der deltager uden stemmeret. Direktionen skal ifølge for-

slaget forberede arbejdet i Tilsynsrådet og får tildelt ret til at udtale sig og

lave forslag til alle emner, der behandles i Tilsynsrådet, samt får pligt til i

ESMA at forberede beslutninger angående tilsynsmæssige forhold. Her-

udover tildeles direktionen også en række enekompetencer (som før lå hos

de nationale repræsentanter i Tilsynsrådet) herunder ift. sager vedrørende

anvendelse af EU-retsakter

(”Breach of Union Law”), tvistløsning, uaf-

hængige evalueringer, bødeudstedelse, stresstest, forhold vedr. delegation

og outsourcing til tredjelande samt udarbejdelse og evaluering af tilsyns-

og arbejdsprogrammer. På disse områder vil forslaget dermed medføre, at

Tilsynsrådet

–

og dermed de nationale repræsentanter

–

ikke længere vil

have kompetence. I forhold til EBA genfindes fsva. den uafhængige direk-

tion ikke det eksisterende krav til repræsentation fra EU-lande uden for

det styrkede banksamarbejde, som aktuelt gælder

i EBA’s

Styrelsesudvalg.

Sammensætningen af Tilsynsrådet ændres

til også at inkludere bl.a. al-

le medlemmer af den uafhængige direktion samt en række medlemmer

uden stemmeret, herunder ECB og Kommissionen.

Det

dobbelte flertal bibeholdes

hos EBA’s

tilsynsråd, men der indføres

et generelt tilstedeværelseskrav (for både lande som deltager og ikke delta-

ger i det styrkede banksamarbejde), der reelt betyder, at beslutninger ikke

som i dag kan udskydes pga. manglende tilstedeværelse. Det dobbelte fler-

tal finder ikke længere anvendelse for de områder, hvor den uafhængige

direktion har enekompetence, da disse beslutninger ikke længere træffes i

Tilsynsrådet, jf. pkt. A.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

Styrket rolle for ESA’ernes ”Stakeholder Groups”

(finansielle virk-

somheder og repræsentanter for forbrugere, investorer mv.) ift. fx at på-

pege

overtrædelse af ESA’ernes mandat ved udstedelse af henstillinger.

Ændret finansieringsmodel

Kommissionen foreslår at justere den nuværende finansieringsnøgle, hvor 40 pct.

finansieres af EU-landene (via EU-budgettet) og 60 pct. af de nationale tilsyns-

myndigheder. I Danmark er Finanstilsynet (og dermed de nationale bidrag til

ESA’erne fra tilsynsmyndighederne) finansieret ved afgifter betalt af den finansiel-

le sektor under tilsyn. Det foreslås, at EU-budgettet maksimalt bidrager med 40

pct., og at de resterende midler finansieres direkte af sektoren via en nøgle, som

skal nærmere fastsættes i en delegeret retsakt vedtaget af Kommissionen.

Sektormidlerne deles op i årlige bidrag fra alle finansielle institutter omfattet af

lovgivningen, som ESA’erne har

i deres ressort, samt i direkte bidrag for de finan-

sielle virksomheder, som foreslås underlagt direkte europæisk tilsyn.

Forslag til ændring af ESRB-forordningen

Kommissionen foreslår også en ændring af forordningen om Det Europæiske

Udvalg for Systemiske

Risici (ESRB). ECB’s formand har i ESRB’s første år været

formand også for ESRB, først fem år som fastlagt i ESRB-forordningen og deref-

ter midlertidigt. I forslaget lægges op til, at ECB’s formand permanent bliver for-

mand for ESRB. Samtidig lægges der op til, at repræsentanter fra ECB/SSM (den

fælles tilsynsmyndighed i det styrkede banksamarbejde) og SRB (den fælles afvik-

lingsmyndighed i det styrkede banksamarbejde) får stemmeret i ESRB. I dag har

følgende stemmeret i ESRB: ECB’s formand og næstformand,

formanden for

hver af de nationale centralbanker, Kommissionens repræsentant, formændene for

EBA, EIOPA og ESMA, formanden og to næstformand for ESRB’s rådgivende

videnskabelige udvalg og formanden for ESRB’s rådgivende tekniske udvalg.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget og har endnu ikke vedtaget sin

holdning til forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Regeringens vurdering af nærhedsprincippet udestår. Der udarbejdes grund- og

nærhedsnotat om forslaget, herunder vedr. nærhedsprincippet.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Hovedparten af den eksisterende lovgivning findes i de i omnibusforslaget angiv-

ne forordninger (dvs. de respektive forordninger om EBA, EIOPA, ESMA,

EuVECA, EuSEF, ELTIF, benchmarkforordningen, prospektforordningen, MI-

FIR), der er direkte anvendelige i dansk ret. Den samlede pakke indeholder også

forslag til ændring af direktiverne Solvens II og MiFID II. Ændringer i disse to

direktiver vil efterfølgende skulle implementeres i dansk ret.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

En vedtagelse af omnibusforslaget forventes i sig selv at have begrænsede lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser, idet der er tale om forordninger, der finder direkte

anvendelse i dansk ret og som ændrer forordninger, der allerede er i kraft. Dog

kan det medføre behov for tilpasning af dansk lovgivning i den udstrækning, det

vedrører elementer, der oprindeligt stammer fra direktiver, der er implementeret i

dansk ret. Tilsvarende vil ændringer af direktiver medføre behov for tilpasning af

dansk lovgivning.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes umiddelbart ikke at medføre konsekvenser for EU’s budget,

og dermed de danske statsfinanser. Det skyldes, at der lægges op til, at udgifterne

til tilsynsarbejdet dels bliver markedsfinansieret, dels at andelen fra EU budgettet

maksimalt vil udgøre samme andel som i dag (40 pct.), som fastsættes forud i den

flerårige finansielle ramme for EU-budgettet (Multiannual Financial Framework -

MFF).

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes fortsat, om forslaget kan forventes at have samfundsøkonomiske

konsekvenser. Der udarbejdes grund- og nærhedsnotat om forslaget, herunder

vedr. de samfundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser, hvis nærmere om-

fang fortsat vurderes, fx som følge af direkte tilsynsbeføjelser til ESA’erne på visse

områder, ny finansieringsstruktur, øgede muligheder for indberetninger fra de

finansielle virksomheder under tilsyn og ændring af procedurerne ifm. outsour-

cing. Der udarbejdes grund- og nærhedsnotat om forslaget, herunder vedr. de

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Kommissionens forslag til ESFS revision har været i skriftlig høring i EU-

specialudvalget for den finansielle sektor med frist for bemærkninger 11. oktober

2017. Der udarbejdes grund- og nærhedsnotat om forslaget, hvor høringssvarene

vil indgå.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et flertal af EU-landene forventes overordnet at være kritiske over for forslaget,

herunder særligt de foreslåede udstrakte beføjelser til ESA’erne på bekostning af

de nationale tilsynsmyndigheder. Enkelte lande forventes omvendt generelt at

støtte store dele af Kommissionens forslag.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er fortsat ved at analysere forslaget og fastlægge sin holdning til de

forskellige områder af forslaget. Regeringen udarbejder grund- og nærhedsnotat

om forslaget til Folketingets Europaudvalg.

Generelt støtter regeringen arbejdet i ESA’erne,

som vurderes at have spillet en

vigtig rolle i forhold til at udvikle det indre marked på det finansielle område og i

at understøtte en ensartet tilsynspraksis på tværs af EU-landene. Det vurderes

generelt, at ESA’erne allerede har de tilstrækkelige

tilsynsværktøjer og økonomiske

ressourcer til at udføre deres opgaver.

Regeringen støtter generelt det overordnede formål om at skabe mere effektive

finansielle markeder, styrke markedsintegrationen, den finansielle stabilitet samt

sikre lige konkurrencevilkår på tværs af EU-lande. Ligeledes støtter regeringen

ESA’ernes arbejde med at udvikle det indre marked for finansielle tjenester og en

ensartet tilsynsmæssig praksis på tværs af grænserne i EU.

Regeringen finder det vigtigt at sikre, at forslaget ikke går videre, end hvad der er

nødvendigt for at opnå det overordnede formålene med ESFS, herunder sikre en

ensartet tilsynspraksis på tværs af EU-landene.

Regeringen støtter, at ESA’erne får en større rolle i forbindelse med ækvivalens-

vurderinger, da de i kraft af deres ekspertise vil kunne bidrage til de tekniske vur-

deringer, ligesom det støttes at ESA’erne får ansvar for et forbedret opfølgnings-

arbejde på evalueringerne.

Regeringen støtter, at der lægges op til en øget inddragelse af repræsentanter for

sektoren, forbrugere og investorer i tilblivelsen af de finansielle rammevilkår.

Regeringen deler omvendt i udgangspunktet den kritiske holdning hos et flertal af

lande ift.

de omfattende beføjelser til ESA’erne, herunder omfanget af direkte

tilsynskompetencer. Indførelse af en uafhængig direktion uden deltagelse af re-

præsentanter fra de nationale myndigheder, som har viden om nationale forhold

og markeder, vurderes også at gå længere end nødvendigt for formålet med for-

slaget, ligesom der mangler klare begrundelser for de omfattende ændringer af et

ellers velfungerende system. Det drejer sig eksempelvis om udvidede kompetencer

til ESA’erne vedr. fastlæggelsen af nationale strategi-,

tilsyns- og arbejdsprogram-

mer, godkendelse af interne modeller for forsikringsselskabers opgørelsen af kapi-

talkrav, godkendelse og tilsyn med visse prospekttyper, kritiske finansielle bench-

marks samt delegation og outsourcing-arrangementer. Regeringen vil arbejde for

at sikre, at der tages hensyn til de nævnte kritikpunkter.

Kritikpunkterne ændrer ikke på, at regeringen støtter arbejdet med udvikling af en

kapitalmarkedsunion for alle EU-lande. Det er dog regeringens vurdering, at ud-

viklingen af de europæiske kapitalmarkeder ikke nødvendiggør en yderligere tilfø-

jelse af beføjelser til det europæiske niveau, sådan som det foreslås i forslaget.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 22: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 7/11-17

Regeringen finder det i den forbindelse generelt vigtigt at sikre, at nye forslag til-

fører reel merværdi og ikke påfører unødige administrative eller økonomiske byr-

der. Ny regulering bør således have et klart rationale og give reel merværdi sam-

menlignet med den store mængde af tiltag, som allerede er gennemført som op-

følgning på krisen. Allerede vedtagne tiltag bør implementeres først og behovet

for yderligere initiativer vurderes i lyset heraf.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg. Bag-

grundsnotat om Kommissionens høring

om ESA’erne, herunder regeringens svar

i høringen, er oversendt til Folketingets Europaudvalg 15. maj 2017.