Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 219
Offentligt
1905617_0001.png
28.05.2018
Fælles udtalelse fra Finantsinspektioon og Finanstilsynet
Den estiske finanstilsyn, Finantsinspektsioon, og Finanstilsynet udtrykker i denne udtalelse deres fælles
forståelse af ansvarsfordelingen mellem de to tilsynsmyndigheder som svar på en række forespørgsler
fra medierne.
Ifølge EU's bankdirektiver ligger tilsynsansvaret for grænseoverskridende banker som udgangspunkt hos
hjemlandets finanstilsyn.
I henhold til den europæiske hvidvaskregulering, særligt artikel 48 i det fjerde europæiske hvidvaskdirek-
tiv, varetages tilsynet med hvidvaskforebyggelse af værtslandets kompetente myndigheder. Hvis en bank
driver virksomhed i en anden EU-medlemsstat, er hjemlandets kompetente myndighed ansvarlig for til-
synet med den omfattede enheds koncernpolitikker og -procedurer i forhold til at forebygge hvidvask og
finansiering af terrorisme. Den kompetente myndighed i hjemlandet bør samarbejde tæt med værtsmed-
lemsstatens kompetente myndighed og underrette sidstnævnte om eventuelle problemer, der kan påvirke
dens vurdering af bankens overholdelse af værtslandets regler om forebyggelse af hvidvask og finansie-
ring af terrorisme.
Som et eksempel på ansvarsfordelingen tilsynene imellem har Finanstilsynet for nylig foretaget en un-
dersøgelse af Danske Banks ledelse og styring vedrørende filialen i Estland, mens Finantsinspektsioon
i Estland har gennemført undersøgelser i Danske Banks estiske filial af bankens organisation og compli-
ance på området for hvidvaskforebyggelse. I Estland og Danmark varetages strafferetlige sager vedrø-
rende hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme af politi og anklagemyndighed. Finantsinspek-
tsioon og Finanstilsynet er heller ikke hvidvasksekretariater. Finansielle tilsynsmyndigheder koncentrerer
sig i overensstemmelse med gældende lovgivning om tilsynet med de finansielle virksomheders solvens
og forretningsførelse.
Finantsinspektsioon og Finanstilsynet er begge dedikerede til at udføre deres respektive tilsynsopgaver
og til at samarbejde og dele information.