ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 216: Grund- og nærhedsnotat om et fælles europæisk dataområde, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 216
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

EU-Kommissionens meddelelse

“Om

et fælles europæisk dataområ-

de”

(KOM(2018) 232)

Nyt notat

Resumé

EU-Kommissionen fremsatte den 25. april 2018 meddelelsen

”Om

et fælles

europæisk dataområde”

(KOM(2018) 232), som sætter rammen for Kom-

missionens dataøkonomipakke indeholdende en række initiativer, der skal

fremme videreanvendelsen af offentlige såvel som private data med henblik

på udviklingen af den europæiske dataøkonomi.

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at forbedre rammevil-

kår, der kan understøtte en velfungerende europæisk dataøkonomi og

fremme datadreven innovation samt udviklingen af databaserede forret-

ningsmodeller.

Genanvendelsen af offentlige data kan bidrage til udviklingen af nye, inno-

vative tjenester og produkter i europæiske virksomheder. Regeringen støtter

derfor overordnet Kommissionens hensigt om at gennemføre initiativer, der

kan styrke videreanvendelsen af den offentlige sektors informationer med

henblik på at styrke udviklingen af et indre marked for åbne data under

hensyntagen til, at omkostninger ved at frisætte offentlige data skal stå mål

med de samfundsmæssige gevinster.

Regeringen ser desuden positivt på Kommissionens arbejde med at frem-

sætte principper for datadeling mellem virksomheder med henblik på at

fremme datadreven innovation samt udvikling af nye forretningsmodeller

gennem styrket åbenhed og datagenbrug.

Baggrund

EU-Kommissionen fremsatte den 25. april 2018 meddelelsen

”Om

fælles europæisk dataområde”

(KOM(2018) 232), som sætter rammen for

præsentationen af en række initiativer,

der skal fremme udviklingen af den

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 216: Grund- og nærhedsnotat om et fælles europæisk dataområde, fra erhvervsministeren

europæiske dataøkonomi. Meddelelsen er modtaget i dansk sprogversion

den 4. maj 2018.

Meddelelsen kommer som opfølgning på Kommissionens meddelelse

”En strategi for et digitalt indre marked i EU” fra maj 2015

samt Kom-

missionens meddelelse ”om midtvejsevalueringen

af gennemførelsen af

strategien for det digitale indre marked

–

et forbundet digitalt indre mar-

ked for alle” fra maj 2017.

Tilsammen udstikker de Kommissionens stra-

tegi for at styrke det digitale indre marked og danner rammen for Kom-

missionens arbejde med at understøtte udviklingen af den europæiske

dataøkonomi.

Meddelelsen

”Om et fælles europæisk dataområde”

bygger desuden også

videre på Kommissionens tidligere dataøkonomimeddelelse

”Opbygning

en Europæisk dataøkonomi” fra januar 2017

og offentliggøres parallelt med

Kommissionens meddelelse

”Kunstig intelligens for Europa” (KOM(2018)

237) samt Kommissionens meddelelse

”Digital

transformation af sundhed

og pleje i det digitale indre marked”

(KOM(2018)

233). Tilsammen sigter

initiativerne på at indfri potentialet i den europæiske dataøkonomi.

Formål og indhold

Meddelelsen sætter rammen for lanceringen af initiativerne i Kommissio-

nens dataøkonomipakke bestående af et forslag til revision af direktivet om

videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (PSI-direktivet)

(KOM(2018) 234); en opdatering af henstillingen om adgang til og beva-

ring af videnskabelig information (C(2018) 2375); og et arbejdsdokument

med vejledning om deling af private data (SWD(2018) 125). Dertil kommer

resultaterne af evalueringen af databasedirektivet (SWD(2018) 146).

Formålet med initiativerne skal ses i forlængelse af bl.a. den generelle data-

beskyttelsesforordning og forordningen om fri udveksling af andre data end

personoplysninger (frie datastrømme). Formålet er at bidrage til europæisk

innovation og vækst ved at styrke brugen af data på tværs af medlemsstater

og sektorer.

Kommissionen vurderer, at der er potentiale for, at antallet af virksomheder,

der primært leverer datarelaterede produkter, tjenester og teknologier kan

vokse fra 254.850 i 2016 til 360.000 virksomheder i 2020. Dertil kommer,

at brug af data mere generelt er en vigtig faktor for alle virksomheders pro-

duktivitet og konkurrenceevne samt for udviklingen af en effektiv offentlig

sektor. Data er ligeledes helt afgørende for udviklingen af nye teknologier

som kunstig intelligens (AI) og tingenes internet (IoT).

Offentlige og offentligt finansierede data som drivkraft for innovation

Videreanvendelse af den offentlige sektors informationer

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 216: Grund- og nærhedsnotat om et fælles europæisk dataområde, fra erhvervsministeren

Med forslaget til revision af direktivet om videreanvendelse af den offentli-

ge sektors informationer (PSI-direktivet) omfattes data, som lagres af of-

fentlige virksomheder inden for transport- og forsyningsvirksomhed. De

nye regler begrænser de undtagelser, der gør det muligt for offentlige orga-

ner at opkræve mere end de marginale omkostninger ved formidling af data,

når deres data genanvendes. De fremmer også genanvendelse af åbne data

fra offentligt finansieret forskning, og medlemsstaterne pålægges at udvikle

politikker for åben adgang for forskningsdata. Endelig stilles der med for-

slaget krav om, at tekniske løsninger såsom programmeringsgrænseflader

for applikationer (API'er) giver adgang til data i realtid, hvor det er relevant.

Kommissionen vil fortsat gennem infrastrukturfonden Connecting Europe

Facility (CEF) understøtte udviklingen af den digitale infrastruktur til til-

gængeliggørelsen af offentlige data, herunder videreudviklingen af en åben

dataportal. Derudover overvejer Kommissionen yderligere finansieringsmu-

ligheder.

Adgang til og bevaring af videnskabelig information

I forlængelse af Kommissionens arbejde med at fremme åben adgang til

forskningsdata indeholder dataøkonomipakken en revision af Kommissio-

nens henstilling om adgang til og bevaring af videnskabelig information.

Derudover foreslår Kommissionen med udvidelsen af PSI-direktivet, at

forskningsdata omfattes, således at medlemsstaterne forpligtes til at udvikle

politikker for åben adgang til forskningsdata.

Private data som drivkraft for innovation

Deling af data mellem private virksomheder

Kommissionen påpeger, at data i stigende grad genereres af maskiner base-

ret på teknologier såsom tingenes internet (IoT). I dag definerer producen-

ten af en enhed, der opsamler ikke-personhenførbare maskingenererede

data, som udgangspunkt adgangen til og brugen af data. Producenten kan

således bestemme, om brugeren af en enhed skal have adgang til de data,

som enheden genererer.

Kommissionen har på dette område gennemført en offentlig høring, der

viser opbakning til en øget adgang til data. Dog tilkendegiver interessenter-

ne, at tiden ikke er moden til horisontal regulering af datadeling mellem

virksomheder. I stedet skal der fokuseres på gode rammevilkår for et fælles

datamarked, hvor kontraktfrihed er en hjørnesten. Interessenterne påpeger

ligeledes, at der ikke ønskes nye rettigheder knyttet til dataejerskab

–

i ste-

det er det væsentligt at fokusere på, hvordan adgang til data organiseres.

Interessenterne

tilkendegiver

imidlertid

opbakning

til

ikke-

reguleringsmæssige tiltag i form af øget brug af programmeringsgrænsefla-

der for applikationer (API’er), udvikling af standardkontrakter samt vejled-

ning. Kommissionen påpeger, at samme data kan anvendes til udvikling af

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 216: Grund- og nærhedsnotat om et fælles europæisk dataområde, fra erhvervsministeren

helt nye tjenester, hvorfor datapartnerskaber mellem virksomheder kunne

være en mulighed for at øge dataanvendelse i virksomheder.

Kommissionen fremsætter i øvrigt fem principper for indgåelse af kontrak-

ter om produkter og tjenester, der er baseret på ikke-personhenførbare ma-

skingenererede data (fx enheder baseret på teknologier som tingenes inter-

net):

Transparens:

Det skal bl.a. fremgå af kontrakten, hvem der har ad-

gang til data samt formålet med brugen af data.

Delt værdiskabelse:

Det skal afspejles i kontrakten, når en bruger af

en enhed bidrager til at generere data.

Respekt for hinandens kommercielle interesser:

Kontrakten skal be-

skytte kommercielle interesser og hemmeligheder.

Velfungerende konkurrence:

Kontrakten må ikke gå på kompromis

med konkurrencehensyn ved udveksling af kommercielt følsomme

data.

Begrænsning af data ’lock-in’:

Kontrakten skal i så vid udstrækning

som muligt tillade dataportabilitet, hvis tjenester eller produkter ge-

nererer data som et biprodukt.

Kommissionen vil igangsætte endnu en høringsproces og vil løbende vurde-

re, om principperne er tilstrækkelige til at sikre åbne markeder. Kommissi-

onen vil understøtte udviklingen af platforme til datadeling, tilbyde juridisk

og teknisk assistance i forhold til datadeling, kontrakter mv., fremme udvik-

lingen af programmeringsgrænseflader for applikationer samt fortsætte ar-

bejdet med at teste og demonstrere dataanvendelse.

Dataøkonomipakken indeholder ligeledes en evaluering af databasedirekti-

vet, som navnlig fokuserer på den såkaldte sui generis-beskyttelse, som

finder anvendelse, når indsamling, kontrol eller præsentation af indholdet er

udtryk for en væsentlig investering. På den ene side konkluderer evaluerin-

gen, at beskyttelsen ikke systematisk omfatter situationer, hvor der anven-

des store datamængder, eller unikke databaser som udgør den eneste kilde

til de pågældende data. På den anden side påpeger evalueringen, at det er

uklart, hvor bredt databasedirektivet dækker og om det fx omfatter maskin-

genererede data.

Adgang til private data af offentlig interesse

Kommissionen fremhæver, at offentlige myndigheders adgang til data kan

bidrage til bedre offentlige services. Revisionen af PSI-direktivet skal på

denne baggrund medvirke til at forbedre myndigheders adgang til private

data under hensyntagen til, at virksomhederne skal kompenseres for inve-

steringen i at indsamle og anvendeliggøre data.

I forhold til deling af ikke-personhenførbar privat data med offentlige myn-

digheder fremhæver Kommissionen seks principper, som skal iagttages:

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 216: Grund- og nærhedsnotat om et fælles europæisk dataområde, fra erhvervsministeren

Proportionalitet i anvendelsen af private data:

En anmodning om

adgang til private data skal være velbegrundet og proportional med

formålet.

Afgrænsning af formålet:

Brugen af private data skal være begræn-

set til et eller flere specifikke formål, som skal fremgå af kontrakten

mellem den offentlige og private part.

Virksomheden skal ikke voldes skade:

I datasamarbejde mellem

virksomheder og offentlige myndigheder skal det sikres, at legitime

interesser som fx beskyttelse af forretningshemmeligheder mv. re-

spekteres.

Betingelser for genanvendelse af data:

Datadelingsaftaler med of-

fentlige myndigheder skal som udgangspunkt være gensidigt fordel-

agtige, dog under hensyntagen til den offentlige interesse.

Udfordringer ved privat data:

Virksomheder skal tilbyde hjælp til at

vurdere datakvaliteten, men kan ikke blive pålagt at forbedre data.

Transparens:

Offentlig-private aftaler om datadeling skal være

transparente og bedste praksisser skal tilgængeliggøres for offent-

ligheden.

Kommissionen vil arrangere en højniveaudrøftelse om adgang til private

data af offentlig interesse samt løbende vurdere, om tiltagene er tilstrække-

lige til at facilitere datadeling mellem private virksomheder og myndighe-

der.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om meddelelsen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Meddelelsen har ikke i sig selv samfundsøkonomiske, statsfinansielle eller

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 216: Grund- og nærhedsnotat om et fælles europæisk dataområde, fra erhvervsministeren

Meddelelsen har ikke i sig selv betydning for beskyttelsesniveauet i Dan-

mark.

Høring

Generelle bemærkninger

støtter grundlæggende initiativer, der giver incitamenter til, at virksom-

hederne anvender data i deres forretningsudvikling. DI er optaget af, at be-

stræbelserne på at etablere rum for datadeling helt fundamentalt ikke gør det

mindre attraktivt for en virksomhed at investere i en data-drevet forret-

ningsudvikling, når de data, som tilvejebringes som led i forretningsudvik-

lingen, kan gøres til genstand for datadeling med andre virksomheder og

myndigheder. Mindskes incitamenterne, bliver der samlet set færre data at

dele, og færre innovative nye værdiskabende digitale løsninger. DI bemær-

ker afslutningsvist, at det er et særdeles ambitiøst initiativ fra Kommissio-

nens side, der grundlæggende kan støttes.

Dansk Erhverv

hilser meddelelsen velkommen. Dansk Erhverv mener, det

er glædeligt, at Kommissionen viser forståelse for, hvor vigtigt data er for

den fremtidige vækst i den europæiske økonomi, og til stadighed ser til at

sikre, at rammene er tidssvarende. Adgang til offentlige og private data er

ifølge Dansk Erhverv essentielt for, at teknologier så som kunstig intelli-

gens kan blomstre i EU. Dansk Erhverv er enige med Kommissionen i, at

det er for tidligt at lovgive om adgang til private data. Dansk Erhverv stiller

sig derfor kritiske overfor de retningslinjer, Kommissionen udstikker i det

tilhørende arbejdsdokument med vejledning om deling af private data

(SWD (2018) 125), specielt med hensyn til deling af data med offentlige

myndigheder.

FTF

hilser det velkomment, at Kommissionen ønsker at skabe et mere smi-

digt system, så EU kan realisere potentialet i offentlige og private data. Men

det er afgørende for FTF, at det sker uden at gå på kompromis med retssik-

kerheden og borgernes private data.

Databeskyttelse

mener, at det er vigtigt, at der er fokus på digital ansvarlighed i forhold

til både transparens, sikkerhed, privatliv og konsekvensvurdering, når data

indsamles, stilles til rådighed og videreanvendes.

FTF

mener, det er altafgørende, at der sikres en ansvarlig omgang med

borgernes data, da selv samme data også er værdifuld for de som ønsker at

misbruge dem. Når data centraliseres og samkøres fra forskellige datakilder

og registre, kan det ganske rigtigt give en lettere adgang til data, hvilket kan

være til gavn for fx erhvervs- og forskningsaktører. Men det kan også være

med til at øge risikoen for, at større mænger data falder i de forkerte hæn-

der, eller at borgeres, medarbejderes eller virksomhedernes private eller

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 216: Grund- og nærhedsnotat om et fælles europæisk dataområde, fra erhvervsministeren

fortrolige oplysninger bliver kompromitteret. De nye digitale teknologier

udfordrer på en række punkter vores privatliv bl.a. gennem opsamling og

anvendelse af de mange personlige oplysninger og data, vi gennem brug af

digitale medier etc. efterlader os i datasystemer, vi ikke har kontrol over. Så

hvis der, som der lægges op til i initiativet, skal ske en større udveksling af

data mellem den offentlige og private sektor, så skal der være styr på sik-

kerheden og etikken. Her er det oplagt at ny teknologi og datasatsninger

skal udvikles med fokus på det enkelte individs kontrol over data om sig

selv.

”Privacy by design” og borgerens

kontrol over de data, som indsamles,

er afgørende. Kommissionen lægger vægt på, at indsatsen for at skabe en

mere smidig adgang til at dele og anvende data skal ske inden for de ram-

mer der er gældende i den nye persondataforordning (GDPR), som træder i

kraft d. 25. maj 2018. FTF mener, at det er vigtigt at sikre, at GDPR imple-

menteres tilfredsstillende, hvis der skal arbejdes for en lettere adgang til at

dele, anvende og samkøre data på tværs i EU.

Deling af data mellem private virksomheder

mener, at det kan være fornuftigt at sætte nogle retningslinjer for deling

af virksomheders data, men at det er vigtigt, at erhvervslivet tages med på

råd løbende i bestræbelserne på at sætte og udvikle disse rammer, herunder

at deling af data sker på frivillig basis og ikke ved lov, og at der er plads til

fleksibilitet i forhold til for nu ukendte teknologiers komme. Det er afgø-

rende for DI, at forretningskritiske data og data relevante for virksomheder-

nes løbende forretningsudvikling og dermed fortsatte konkurrenceevne ikke

kan blive genstand for deling.

Retningslinjer bør ifølge

ikke kunne sætte en standard for, hvilke data

bør deles, hvordan og til hvilken evt. pris, da det kan ende som en uhen-

sigtsmæssig de facto standard, der er urimelig og unødigt omkostningstung

at følge. Udgangspunkt for al datadeling, der involverer private virksomhe-

der må således være aftaleretten, og ny regulering på området (natio-

nal/europæisk) må ikke unødigt gribe ind i den ret. Udarbejdelsen af stan-

dardkontrakter, som Kommissionen foreslår, vil hjælpe særligt SMV’er

med datadeling fremover.

Dansk Erhverv

mener grundlæggende, at indholdet af kontrakter skal være

op til virksomhederne selv at forhandle og fastsætte

–

også i B2B-forhold.

Det være sagt, kan der i nogle sektorer være problemer, fordi magtforholdet

imellem parterne er ubalanceret. I disse situationer mener Dansk Erhverv, at

konkurrencelovgivningen

bør anvendes mere aktivt for at modvirke ”data-

monopoler” i de enkelte sektorer. Der skal desuden sikres overensstemmel-

se mellem disse guidelines og informationskravene i forslaget til forordnin-

gen om Platform-to-Business, der blev fremlagt af Kommissionen. De fore-

slåede principper indenfor B2B er brede, og mange virksomheder opererer

allerede efter disse principper. Derfor kan Dansk Erhverv leve med princip-

perne som de er formuleret nu.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 216: Grund- og nærhedsnotat om et fælles europæisk dataområde, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv

forstår Kommissionens intention med at klarlægge forskel-

lige modeller for datadeling. Dansk Erhverv er dog ikke overbevist om, at

de tre oplistede modeller i det tilhørende arbejdsdokument med vejledning

om deling af private data (SWD (2018) 125) er en fremtidssikker måde at

fremstille markedet på. Dansk Erhverv hilser ideen om et Supportcenter for

datadeling velkommen, og særligt udveksling af best practises og hjælp til

især mindre virksomheder vil være brugbart. Flere steder nævnes model-

kontrakter. Dansk Erhverv mener ikke, at der på nuværende tidspunkt er

behov for modelkontrakter fra EU. Datamarkedet udvikler sig ekstremt hur-

tigt, og modelkontrakter vil hurtigt kunne blive forældet. Ift. de tekniske

aspekter af datadeling bakker Dansk Erhverv fuldt op om Kommissionens

opfordringer til at anvende APIs.

Adgang til private data af offentlig interesse

påpeger, at prissætning i datadelingsaftaler skal være proportional ift. de

tilknyttede omkostninger, når der er tale om formål af større samfundsmæs-

sig betydning, men at prisfastsættelse derudover må følge markedet.

mener, at

”Once-only” princippet bør tilføjes i retningslinjerne og bør

være et bærende princip i alle B2G-datadelingsaftaler. Virksomheder skal

kun afkræves data én gang. Derefter må det være op til de offentlige myn-

digheder at finde en løsning på deling af data på tværs af ressort.

Dansk Erhverv

mener, at principperne indenfor B2G er mere problemati-

ske og uklare. Igen ønsker Dansk Erhverv at understrege, at fleksibiliteten i

kontraktforhold er essentiel, og at det skal være op til de pågældende parter

at aftale på hvilke vilkår de vil dele data.

Dansk Erhverv

påpeger, at princip a henviser til, at en anmodning skal

være begrundet klart og påviseligt i offentlighedens interesse, men at dette

begreb ikke er defineret, og at det er derfor meget uklart, hvilken slags data

der er tale om her.

Dansk Erhverv

finder, at princip c

–

at samarbejde mellem virksomheder-

ne og myndighederne skal sikre, at legitime interesser, navnlig beskyttelsen

af forretningshemmeligheder og andre følsomme forretningsoplysninger,

respekteres

–

er et vigtigt princip, men at det bør klarlægges nærmere, om

det er muligt at overholde det i konteksten af den danske lovgivning om

aktindsigt.

Princip d anbefaler, at offentlige instanser skal forfordeles ift. andre kunder.

Dansk Erhverv

stiller sig uforstående overfor denne anbefaling, både fordi

det er uklart, hvad der menes med formuleringen, og fordi det skal være op

til virksomheden at beslutte, hvordan den ønsker at behandle sine kunder,

og hvornår det eventuelt kunne være relevant fx at give rabat.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 216: Grund- og nærhedsnotat om et fælles europæisk dataområde, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv

henviser til, at der i afsnit 4.2.a i det tilhørende arbejdsdo-

kument med vejledning om deling af private data (SWD (2018) 125) opli-

stes eksempler på, hvad data af offentlig interesse kan være. Her nævnes

bl.a. detailhandelsdata og i meddelelsen nævnes telekomdata. Dansk Er-

hverv påpeger, at det er meget forskellige typer data, og det er fortsat uklart

hvordan og hvornår disse data vil være af offentlig interesse. Formål og

rationale afhænger helt af typen og af data og detaljeringsgraden. I kombi-

nation med anbefalingerne i punkt 4.2.d om kompensation er Dansk Er-

hverv bekymret for, at uden en klar definition af ”offentlig interesse” vil

offentlige institutioner tilnærmelsesvis kunne ekspropriere data fra private

virksomheder med den begrundelse, at data er af offentlig interesse, uden at

virksomhederne har mulighed for at udfordre dette. Denne usikkerhed vil

imod hensigten kunne medføre, at datadrevne virksomheder bliver mere

påpasselige med at dele data med offentlige instanser, da de ikke kan være

sikre på at blive kompenseret samtidig med, at det er uklart, hvordan de skal

give den offentlige kunde en privilegeret behandling i forhold til andre kun-

der.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdning.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked bør være åbent over for di-

gital innovation og konkurrence. Der bør være fokus på at sikre lave ad-

gangsbarrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektioni-

stiske tiltag. Endvidere bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder

for erhvervslivet eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at

fremme det digitale indre marked.

Regeringen støtter Kommissionens målsætning om at forbedre rammevil-

kår, der kan understøtte en velfungerende europæisk dataøkonomi og

fremme datadreven innovation samt udviklingen af databaserede forret-

ningsmodeller.

Genanvendelsen af offentlige data kan bidrage til udviklingen af nye, inno-

vative tjenester og produkter i europæiske virksomheder. Regeringen støtter

derfor overordnet Kommissionens hensigt om at gennemføre initiativer, der

kan styrke videreanvendelsen af den offentlige sektors informationer med

henblik på at styrke udviklingen af et indre marked for åbne data under hen-

syntagen til, at omkostninger ved at frisætte offentlige data skal stå mål med

de samfundsmæssige gevinster.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 216: Grund- og nærhedsnotat om et fælles europæisk dataområde, fra erhvervsministeren

Regeringen er positiv over for en udvidelse af PSI-direktivets anvendel-

sesområde til at omfatte transport- og forsyningssektoren. Regeringen er i

udgangspunktet positiv over for at udvide direktivets område til offentligt

finansieret forskningsdata, idet der dog er behov for at analysere konse-

kvenserne nærmere. Det forudsætter imidlertid mulighed for en gradvis

implementering, der tager udgangspunkt i medlemsstaternes forskellige

parathed til at stille forskningsdata til rådighed.

Regeringen ser positivt på Kommissionens arbejde med at fremsætte prin-

cipper for datadeling mellem virksomheder med henblik på at fremme data-

dreven innovation samt udvikling af nye forretningsmodeller gennem styr-

ket åbenhed og datagenbrug.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Der fremsendes særskilt grund- og nærhedsnotat angående forslaget til

revision af direktivet om videreanvendelse af den offentlige sektors infor-

mationer (KOM(2018) 234).