Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
26. april 2018
Besvarelse af spørgsmål S 723 stillet af Pelle Dragsted (EL) den 19.
april 2018.
Spørgsmål 723:
Mener ministeren at det, jf. oplysninger i Økonomisk Ugebrev den 8.
april 2018, er rimeligt, at ansatte i Nykredit blev sat til at indsamle fuld-
magter til støtte for bestyrelsen eller kørt i bus til deltagelse i valgmøder i
deres arbejdstid, og vil ministeren indskærpe over for Nykredits bestyrel-
se, at den skal respektere foreningens medlemsdemokrati?
Svar:
Kompetencen til at føre tilsyn med de såkaldte omdannede tidligere fi-
nansielle virksomheder, herunder Forenet Kredit f.m.b.a., er tillagt Er-
hvervsstyrelsen efter lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
Erhvervsstyrelsen skal ved sit tilsyn bl.a. påse, om foreningens vedtægter
og loven overholdes, og godkende vedtægtsændringer samt ekstraordinæ-
re dispositioner.
Erhvervsstyrelsen har orienteret mig om, at styrelsen, som tilsynsmyn-
dighed for foreningen, har bedt Forenet Kredit om en redegørelse på bag-
grund af artiklerne i Økonomisk Ugebrev. Redegørelsen blev modtaget
fredag den 20. april 2018, og styrelsen er derfor netop nu i gang med at
foretage en grundig vurdering af, hvad næste skridt skal være.
Når Erhvervsstyrelsen har forholdt sig til sagen, vil jeg bede styrelsen om
en orientering om sagen, som jeg derefter vil videreformilde til ERU.
Jeg har derudover ikke yderligere bemærkninger, da jeg som minister
ikke ønsker at kommentere på igangværende konkrete tilsynssager.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen