ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af forbrugslånemarkedet efter indførelse af betænkningsperioden, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 209
Offentligt

14. marts 2018

Forbrugslånemarkedet efter indførelse af betænkningsperioden

D. 1. januar 2017 blev der indført en 48-timers obligatorisk betænkningsperiode for

visse typer forbrugslån. Dette notat beskriver udbydernes reaktion ovenpå indførel-

sen af betænkningsperioden og den konsekvens, reguleringen har haft på markedets

udvikling.

KONKURRENCE- OG

Baggrunden er bl.a. erhvervsministerens svar fra d. 25. oktober på et § 20 spørgs-

mål stillet af Karin Gaardsted (S) vedr. at udlånsvirksomheder efter indførelse af

reglerne om obligatorisk betænkningsperiode er begyndt at udstede en ny type kre-

ditter, der ikke er omfattet af betænkningsperioden. Med henblik på at vurdere om

betænkningsperioden virker efter hensigten, har ministeren bedt Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen om at undersøge, hvor udbredt denne nye type kreditter er.

Baggrunden for indførelse af betænkningsperioden

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde i 2015 analysen

Markedet for

kviklån.

Baggrunden for analysen var fremkomsten af en forholdsvis ny type for-

brugslån med meget kort tilbagebetalingsfrist på typisk 30 dage og med ÅOP på

500-1.000 pct. Disse lån blev betegnet

kviklån

i analysen.

Betegnelsen

kviklån

henviser til, at lånene er let tilgængelige og kan udbetales me-

get hurtigt, fordi kreditvurderingerne foretages vha. af en automatiseret, digital

proces, som er forholdsvis overordnet. Kviklån er imidlertid ikke et velafgrænset

begreb, og betegnelsen bruges i andre sammenhænge om en bredere gruppe lån.

Der er således mange andre forbrugslån med lavere ÅOP og længere løbetid, som

også udbetales hurtigt, og hvor kreditvurderingen kan være tilsvarende sparsom.

Set fra kreditudbydernes synspunkt er der relativ stor risiko for, at kunderne ikke er

kreditværdige. Det skal ses i lyset af, at forbrugere, ved at efterspørge de dyre lån,

også sender et signal om, at de ikke umiddelbart har adgang til billigere finansie-

ring, som normalt kræver en grundig kreditvurdering, eller at man kan stille pant.

Den asymmetriske information betyder, at renten på lånene presses op. Det kan

yderligere reducere kundernes gennemsnitlige kreditværdighed og dermed øge ren-

ten osv. Mangel på information om kundernes reelle betalingsevne betyder dermed,

at de personer, som reelt er kreditværdige, men har et akut, kortsigtet finansie-

ringsproblem, må betale en pris for at låne på dette marked, som er relativt høj ift.

risikoen.

Det fremgik af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse fra 2015, at det er et

forholdsvis bredt udsnit af befolkningen, der har erfaring med mindre forbrugslån.

Det fremgik imidlertid også, at lav- og mellem indkomstgruppen og låntagere, der

FORBRUGERSTYRELSEN

ERHVERVSMINISTERIET

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af forbrugslånemarkedet efter indførelse af betænkningsperioden, fra erhvervsministeren

2/7

er ledige eller uden for arbejdsmarkedet, har større tendens til at bruge markedet

for kortsigtede forbrugslån.

Derudover viste analysen mere generelt, at:



Mange forbrugere overvejede ikke alternativer til det kviklån, de endte

med at optage, og omtrent 40 pct. fortrød efterfølgende, at de optog lånet.

Løbetiden på 30 dage blev overskredet med mindst 30 dage for 25 pct. af

de oprettede lån. Ved 30 dages overskridelse har størstedelen af udbyderne

afsendt tre rykkere med et rykkergebyr på 100 kr. hver gang.

Godt 30 pct. af udbydernes omsætning stammede fra låntagere, der ikke

har kunnet tilbagebetale lånene rettidigt (dvs. en måned efter låneoptagel-

se), og som derfor har betalt rykkergebyrer, forlænget løbetiden eller ind-

gået længerevarende afdragsordninger.



Analysen pegede dermed på, at forbrugerne på markedet for hurtige forbrugslån of-

te har svært ved at navigere på markedet, og at optagelse af kortfristede, dyre for-

brugslån ofte er en impulsiv proces:



Impulskøb er situationelle, dvs. de knytter sig ofte til den situation, hvor

behovet opstår.

Købet fortrydes ofte kort efter, eksempelvis fordi beslutningen om køb og

lån sker uden tilstrækkelig overvejelse om lånets pris og fremtidige konse-

kvenser for privatøkonomien.

Da der i mange tilfælde er tale om impulsdrevet stiftelse af forholdsvis omkost-

ningsfulde forbrugslån, anbefalede styrelsen, at der blev indført en betænkningspe-

riode for denne type forbrugslån. Betænkningsperioden ville give alle forbrugere

tid og ro til at overveje behovet for lånet en ekstra gang samt at afsøge markedet

for alternativer. Samtidig vil den sikre, at forbrugere, der ønsker at gøre brug af

kviklån, fortsat har mulighed for det med en vis forsinkelse.

I modsætning hertil vil et ÅOP-loft (dvs. en øvre grænse for de årlige omkostninger

i procent for alle lån) lukke markedet for denne låntype for alle forbrugere. Det

gælder både dem, der evt. hurtigt fortryder og/eller kommer i betalingsvanske-

ligheder, og dem, der er glade for lånet og betaler lånet tilbage rettidigt.

Pr. januar 2017 blev der på den baggrund indført en betænkningsperiode på 48 ti-

mer for

kortfristede forbrugslån,

der blev defineret som:



lån uden sikkerhed,

uden krav om køb af vare eller tjenesteydelse,

hvor kreditgiver ikke er et pengeinstitut, og

hvor løbetiden maksimalt er tre måneder.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af forbrugslånemarkedet efter indførelse af betænkningsperioden, fra erhvervsministeren

3/7

Markedets reaktion på indførelsen af betænkningsperioden.

Efter betænkningsperiodens indførelse opstod en række nye

”hurtige”

låntyper med

længere løbetider end tre måneder, som derfor falder uden for ovenstående defini-

tion af kortfristede forbrugslån, og hvor reglen om betænkningsperiode derfor ikke

gælder.

Fx har markedets absolut største udbyder af kortfristede forbrugslån ændret sit pro-

dukt fra at være lån med én måneds løbetid til at være længerevarende forbrugs-

kreditter med mindst tre måneders løbetid. Desuden har virksomheden introduceret

en ny hjemmeside, der også udbyder forbrugslån i form af løbende kreditter. Disse

lån er ikke omfattet af reglen om en betænkningsperiode.

Der er ikke kendskab til statistik el. data, som beskriver markedet for kortfristede

forbrugslån i sin helhed. Der er derfor gennemført en afsøgning af hjemmesider i

december 2017. Analysen peger på, at der i øjeblikket er fire aktører, der tilbyder

lån, der falder ind under ovenstående definition, og hvor der således er tilknyttet

betænkningsperiode. Til sammenligning er der fundet 35 aktører, der tilbyder lig-

nende lån, men som ikke er omfattet af en betænkningsperiode. Disse 35 aktører

omfatter både tidligere udbydere af kortfristede forbrugslån, der har ændret deres

produkt efter indførelse af betænkningsperioden, samt større forbrugslåns- og lea-

singselskaber, der typisk sælger længerevarende forbrugslån med lavere ÅOP.

Nogle af de nye forbrugslån, der er kommet til efter indførelsen af betænkningspe-

rioden, minder mere om en kassekredit i en bank end et traditionelt forbrugslån

med et på forhånd fastlagt afdragsforløb. Konkret er nogle af disse lån således ken-

detegnet ved, at afdrag kan udskydes, og lånebeløbet forhøjes. De månedlige kre-

ditomkostninger (og dermed ÅOP) er imidlertid langt højere end for en normal

kassekredit i en bank.

En skematisk oversigt over udbuddet af mindre forbrugslån fremgår af figur 1. Den

tidligere nævnte kortlægning af kviklån fra 2015 (og betænkningsperioden) omfat-

tede de lån, der lå i gruppe 1, mens de nye

–

konkurrerende

–

lånetyper, som ikke

er omfattet af betænkningsperioden er gruppe 2. Disse sidstnævnte lån fandtes ty-

pisk ikke, før betænkningsperioden blev indført.

Endelig er der en tredje gruppe lån med i figuren, som har lavere ÅOP end de øvri-

ge og med længere løbetid. Disse lånetyper er ikke omfattet af betænkningsperio-

den, men eksisterede i mange tilfælde også før, den blev indført.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af forbrugslånemarkedet efter indførelse af betænkningsperioden, fra erhvervsministeren

4/7

Figur 1

–

oversigt over forbrugslån på dagens forbrugslånemarked i lyset af indfø-

relsen af betænkningsperioden

Gruppe 1:

Omfattet af betænkningsperioden.

Gruppe 2:

Opstået/stigende udbredelse efter indfø-

relse af betænkningsperioden. Disse lån er ikke om-

fattet af betænkningsperioden, fordi løbetiden er

større end tre måneder. ÅOP er på niveau med låne-

ne i gruppe 1. For to udbydere er vilkår for forlæn-

gelser af løbetiden de samme som for gruppe 1. To

udbydere har ændret lånene fra fast løbetid til lø-

bende kredit.

Gruppe 3:

Lån med længere løbetid. ÅOP ligger gennemsnitligt på 50-75 pct. Bemærk, at

datapunktet blot viser et eksempel på et lån hos en udbyder. Enkelte udbydere udbyder lån

med betydeligt længere løbetid, men disse er ikke medtaget for at gøre figuren overskuelig.

Kilde: Dataindsamling via hjemmesider

–

gennemført december 2017.

Det er vanskeligt at opgøre udlånene i de tre grupper. Samtlige lån i grupperne er

såkaldte

blankoforbrugslån,

dvs. forbrugslån, der ikke er tilknyttet et konto- og

kreditkort, og hvor der ikke stilles sikkerhed eller foretages et underliggende vare-

køb direkte i tilknytning til optagelsen af lånet (køb på afbetaling). Det totale udlån

af blankoforbrugslån, ydet af finansielle og ikke-finansielle selskaber udenfor

bank- og realkreditsektoren, udgør omtrent 6,5 mia. kr. i 2017

. Det skønnes groft,

at det totale udlån i gruppe 1 og gruppe 2 udgjorde 0,6-0,8 mia. kr. i 2017.

Lånene i gruppe 1udgør i dag en meget lille andel af det samlede forbrugslånemar-

ked. En udbyder, der fortsat udbyder forbrugslån i gruppe 1, har meddelt styrelsen,

at halvdelen af efterspørgslen forsvandt efter indførelse af betænkningsperioden, og

det er aktørens vurdering, at efterspørgslen i stedet efterkommes med lån i gruppe 2

og 3.

Jf. Danmarks Statistik, statistikbanken, tabel MPK30. Statistikken dækker finansielle og

ikke-finansielle selskaber, der ikke er et penge- eller realkreditinstitut. Forbrugslån optaget i

banken er således ikke medregnet.

Dette er baseret på rente- og gebyrindtægter fra årsregnskaber for 2016 samt dataindsam-

ling fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse af kviklånsmarkedet i 2014/15 og

Forbrugerombudsmandens indberetningsordning for kortfristede forbrugslån.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af forbrugslånemarkedet efter indførelse af betænkningsperioden, fra erhvervsministeren

5/7

Der er således tale om en meget lille andel af forbrugslånemarkedet, der i dag er

omfattet af betænkningsperioden.

Det fremgik af analysen fra 2015, at de samlede rente- og gebyrindtægter for alle

lån i gruppe 1 var omtrent 140 mio. kr. i 2014. Heraf havde den største aktør en

markedsandel på omtrent 70 pct. Årsregnskaber fra denne virksomhed viser, at ren-

te- og gebyrindtægterne i 2016 var nået op på 262 mio. kr. Det peger på, at der har

været en betydelig vækst i markedet for forbrugslån med relativt høj ÅOP fra 2014

til 2016.

Fortsatte udfordringer ved nye og eksisterende låntyper på markedet

Lånetypen i gruppe 2 samt nogle af lånene i gruppe 3 er kommet til efter indførel-

sen af betænkningsperioden. De nye lånetyper kan blandt andet ses som en konse-

kvens af, at markedets aktører ikke ønsker at være omfattet af betænkningsperio-

den. Markedets største udbyder er fx ophørt med at udbyde lån i gruppe 1 (som er

omfattet af betænkningsperioden) til fordel for lån i gruppe 2 og 3.

Det fremgik af analysen fra 2015, at lån med karakteristika som dem i gruppe 1, er

kendetegnet ved en høj rate for mislighold og store fortjenester på forlængelser.

Disse lån har typisk en løbetid på én måned. Når lånets løbetid er én måned, har

låntageren kun en enkelt måned til at spare den fulde tilbagebetaling sammen (eller

finde anden finansiering), hvorfor mange lån misligholdes eller forlænges, når de

30 dage er gået.

De nye lån i gruppe 2 løber i mere end tre måneder. Det trækker isoleret set i ret-

ning af en lavere sandsynlighed for, at lånet formelt misligholdes, fordi der er læn-

gere tid til at finde penge til tilbagebetalingen. Fx har markedet største aktør med-

delt styrelsen, at misligholdelsesraten i dag er 5-7 pct. af de udstedte lån, hvilket er

lavere end den samlede misligholdelsesrate for lånene i gruppe 1 i den nævnte ana-

lyse af kviklånsmarkedet fra 2015.

Den lavere rate for mislighold skal dog ses i sammenhæng med, at de månedlige

kreditomkostninger fortsat er på samme niveau som lånene i gruppe 1. De rente- og

gebyromkostninger, som en låntager i dag vil betale for et lån i gruppe 2 (hvis lån-

tageren har lånet i tre måneder), svarer nogenlunde til de samlede rente- og gebyr-

omkostninger, som en låntager vil betale for at optage et lån i gruppe 1 og forlænge

det to gange (så lånet varer tre måneder). Analysen fra 2015 viste, at 20-50 pct. af

lånene i gruppe 1 blev forlænget.

Før betænkningsperiodens indførelse krævede det en kontakt til udbyderen, hvis

låntageren ønskede at forlænge løbetiden på et kortfristet forbrugslån i en eller to

I analysen blev beregnet flere mål for mislighold, fordi der løbende tilskrives rykkergeby-

rer, når lånene misligholdes i en, to og tre uger. Mere end hvert fjerde kviklån blev mislig-

holdt i mere end 30 dage (hvilket minimum medfører tre rykkergebyrer á 100 kr.), mens

omtrent 14 pct. blev sendt til inkasso.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af forbrugslånemarkedet efter indførelse af betænkningsperioden, fra erhvervsministeren

6/7

måneder. I dag løber lånene i gruppe 2 automatisk i flere måneder, hvorfor lånene

ikke er omfattet af betænkningsperioden ved lånenes udstedelse.

Flere lån i gruppe 2 fungerer som løbende kreditter, hvor de månedlige betalinger

som udgangspunkt består af de månedlige kreditomkostninger, og hvor låntageren

selv afgør de månedlige afdrag på lånet. Disse kreditter kan derfor løbe i flere må-

neder, hvorfor andelen af misligholdte lån formentligt er noget lavere end for låne-

ne i gruppe 1. Det betyder dog samtidig, at de samlede kreditomkostninger for det

enkelte lån i gruppe 2 er høje, når lånene på den måde løber i længere tid.

For at illustrere forskelle og ligheder er der nedenfor i boks 1 gengivet to eksem-

pler på kreditomkostningerne ved lån i hhv. gruppe 1 og gruppe 2. De to eksempler

tager udgangspunkt i oplysninger fra to udbyderes hjemmesider.

I eksemplet lånes 7.000 kr. For lånet i gruppe 1 forlænges lånet to gange, så den

samlede tilbagebetalingstid bliver tre måneder. Den samlede kreditomkostning for

de tre måneder bliver 3.885 kr. For lånet i gruppe 2 bliver den samlede kreditom-

kostning på 4.200 kr. ved en løbetid på tre måneder.

Eksemplet illustrer, at kreditomkostningen for lån i gruppe 2 (som ikke er omfattet

af betænkningsperioden) sagtens kan være på niveau med lån i gruppe 1, som er

omfattet af betænkningsperioden.

Som det fremgår af notatet, dækker betænkningsperioden i dag en meget lille andel

af forbrugslånsmarkedet. Det skyldes bl.a., at der i kølvandet på indførelsen af be-

tænkningsperioden er indført nye lånetyper, der falder uden for den formelle defini-

tion af

kortfristede forbrugslån,

som betænkningsperioden er bygget op på, men for

så vidt angår ÅOP er sammenlignelige med kortfristede forbrugslån. Forbrugerne

kan således fortsat tage lån med en meget høj ÅOP, uden at betænkningsperioden

aktiveres.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 209: Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens undersøgelse af forbrugslånemarkedet efter indførelse af betænkningsperioden, fra erhvervsministeren

7/7

Boks 1

–

Eksempel på kreditomkostninger ved lån i gruppe 1 (omfattet af betænk-

ningsperiode) og gruppe 2 (ikke omfattet af betænkningsperiode)

Eksempel på lån i gruppe 2 (ikke omfattet af betænkningsperioden)

Måned (løbetid)

Lånebeløb

Kreditomkostninger

Tilbagebetaling af hovedstol

Samlede kreditomkostninger

7.000 kr.

1.400 kr.

7.000 kr.

4.200 kr. for tre

måneder

Eksempel på lån i gruppe 1 (omfattet af betænkningsperiode)

Måned (løbetid)

Lånebeløb

Kreditomkostninger

Tilbagebetaling af hovedstol

Samlede kreditomkostninger

7.000 kr.

1.295 kr.

7.000 kr.

3.885 kr. for tre

måneder

Begge lån kan indfries efter 30 dage ved betaling af lånebeløb (7.000 kr.) og 30 dages kreditomkostning. Hvis låntage-

ren for gruppe 1 lånet ikke kan tilbagebetale lånebeløb plus kreditomkostninger efter 30 dage, så skal låntageren tage

kontakt til udbyderen og anmode om en måneds forlængelse. I så fald skal låntageren kun afholde kreditomkostningen

for den første måned (her 1.295 kr.). Det samme sker næste måned, hvis låntageren heller ikke har råd til tilbagebetaling

her. Det fremgik af analysen fra 2015, at 20-50 pct. af denne type lån forlænges. Dette tal kan være undervurderet, fordi

nogle udbydere ikke formelt forlænger lånene, men i stedet indgår en afdragsordning med låntageren eller erstatter låne-

ne med nye lån.

Hvis låntageren for gruppe 2 lånet kun betaler én måneds kreditomkostninger, så løber lånet automatisk videre til næste

måned. Bemærk, at lånet i gruppe 2 ikke har en fast afdragsprofil, men i stedet fungerer som en form for løbende kredit.

Dvs. det er i eksemplet forudsat, at låntageren tilbagebetaler lånet over tre måneder, men lånet kan løbe i flere måneder,

hvis låntageren blot afholder de månedlige kreditomkostninger (20 pct. af aktuelt udestående, her beregnet som 20 pct.

af 7.000 kr., dvs. 1.400 kr. om måneden).

Kilde: Indsamlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen januar 2018 på to udbyderes

hjemmesider..

Note: Det er i regneeksemplet for gruppe 2 lånet (øverst) forudsat, at låntageren kun beta-

ler kreditomkostninger i de første to måneder og derefter kreditomkostning plus tilbagebe-

taling af hovedstol i tredje måned. Alternativt kunne låntageren løbende havde afdraget

over tre måneder (2.333,33 kr. om måneden). Det ville have sænket de samlede kreditom-

kostninger til 2.800 kr. Det ville dog kræve, at låntageren kunne betale renter og afdrag på

3.000-4.000 kr. hver måned i tre måneder.