14. marts 2018
Forbrugslånemarkedet efter indførelse af betænkningsperioden
D. 1. januar 2017 blev der indført en 48-timers obligatorisk betænkningsperiode for
visse typer forbrugslån. Dette notat beskriver udbydernes reaktion ovenpå indførel-
sen af betænkningsperioden og den konsekvens, reguleringen har haft på markedets
udvikling.
KONKURRENCE- OG
Baggrunden er bl.a. erhvervsministerens svar fra d. 25. oktober på et § 20 spørgs-
mål stillet af Karin Gaardsted (S) vedr. at udlånsvirksomheder efter indførelse af
reglerne om obligatorisk betænkningsperiode er begyndt at udstede en ny type kre-
ditter, der ikke er omfattet af betænkningsperioden. Med henblik på at vurdere om
betænkningsperioden virker efter hensigten, har ministeren bedt Konkurrence- og
Forbrugerstyrelsen om at undersøge, hvor udbredt denne nye type kreditter er.
Baggrunden for indførelse af betænkningsperioden
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen offentliggjorde i 2015 analysen
Markedet for
kviklån.
Baggrunden for analysen var fremkomsten af en forholdsvis ny type for-
brugslån med meget kort tilbagebetalingsfrist på typisk 30 dage og med ÅOP på
500-1.000 pct. Disse lån blev betegnet
kviklån
i analysen.
Betegnelsen
kviklån
henviser til, at lånene er let tilgængelige og kan udbetales me-
get hurtigt, fordi kreditvurderingerne foretages vha. af en automatiseret, digital
proces, som er forholdsvis overordnet. Kviklån er imidlertid ikke et velafgrænset
begreb, og betegnelsen bruges i andre sammenhænge om en bredere gruppe lån.
Der er således mange andre forbrugslån med lavere ÅOP og længere løbetid, som
også udbetales hurtigt, og hvor kreditvurderingen kan være tilsvarende sparsom.
Set fra kreditudbydernes synspunkt er der relativ stor risiko for, at kunderne ikke er
kreditværdige. Det skal ses i lyset af, at forbrugere, ved at efterspørge de dyre lån,
også sender et signal om, at de ikke umiddelbart har adgang til billigere finansie-
ring, som normalt kræver en grundig kreditvurdering, eller at man kan stille pant.
Den asymmetriske information betyder, at renten på lånene presses op. Det kan
yderligere reducere kundernes gennemsnitlige kreditværdighed og dermed øge ren-
ten osv. Mangel på information om kundernes reelle betalingsevne betyder dermed,
at de personer, som reelt er kreditværdige, men har et akut, kortsigtet finansie-
ringsproblem, må betale en pris for at låne på dette marked, som er relativt høj ift.
risikoen.
Det fremgik af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens analyse fra 2015, at det er et
forholdsvis bredt udsnit af befolkningen, der har erfaring med mindre forbrugslån.
Det fremgik imidlertid også, at lav- og mellem indkomstgruppen og låntagere, der
FORBRUGERSTYRELSEN
ERHVERVSMINISTERIET