ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 207
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Direktivforslag om

bedre håndhævelse og modernisering af EU’s

forbrugerbeskyttelsesregler, KOM (2018) 185 endelig.

Resumé

Kommissionen fremsatte den 11. april 2018 forslag om ændring af direkti-

vet om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (91/13/EØF), direktivet

om angivelse af priser (98/6/EF), direktivet om urimelig handelspraksis

(2005/29/EF) og direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU). Forsla-

get er den del af Kommissionens pakke ”En ny aftale for forbrugerne”

(New Deal for Consumers), som har til hensigt at sikre bedre håndhævelse

og modernisere EU’s forbrugerbeskyttelsesregler.

Direktivforslaget søger at sikre en mere effektiv håndhævelse af forbruger-

nes rettigheder. Herudover søger forslaget at styrke forbrugernes rettighe-

der i det indre marked ved at skabe gennemsigtighed og sikre forbrugerne i

et teknologisk marked, der er under forandring.

De væsentligste ændringer i forslaget vedrører følgende:

Sanktioner, der skal være effektive og står i rimeligt forhold til over-

trædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

Ret til

”individuelle

retsmidler” for forbrugere, hvis de lider skade

som følge af urimelig handelspraksis.

Større gennemsigtighed for forbrugerne på onlinemarkedspladser.

Udvidet beskyttelse af forbrugerne med hensyn til digitale tjenester.

Fjernelse af byrder for erhvervsdrivende (se umiddelbart nedenfor).

Medlemsstaterne gives adgang til at indføre regler om forbud mod

dørsalg og kommercielle udflugter. Præcisering af regler vedrøren-

de vildledende markedsføring af produkter af forskellige kvaliteter.

Med forslaget fjernes to specifikke byrder for erhvervsdrivende. For det

første ophæves reglen om den erhvervsdrivendes forpligtelse til at acceptere

fortrydelsesretten ved fjernsalg, hvis en forbruger har anvendt en vare me-

re, end hvad forbrugeren ville kunne have gjort i en fysisk butik. Derudover

ophæves den erhvervsdrivendes forpligtelse til at refundere købesummen til

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

forbrugeren, inden den erhvervsdrivende har modtaget varerne retur fra

forbrugeren. Regeringen ser positivt på dette.

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at forbrugerbeskyttelsen er effektiv,

at reglerne, og håndhævelsen af dem, så vidt muligt er ensartede inden for

EU's indre marked, samt at virksomhederne ikke pålægges unødige admini-

strative byrder. Derfor er regeringen generelt positiv over for forslaget om

at opdatere og modernisere de forbrugerbeskyttende regler.

Forslaget forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser. Det forventes, at forslaget om at afskaffe bl.a. reglerne om forbruger-

nes returret for brugte varer og forbrugernes ret til tilbagebetaling af købe-

summen, inden den erhvervsdrivende har modtaget den returnerede vare,

vil reducere de administrative byrder særligt for

SMV’er.

Omvendt vil nye

oplysningsforpligtelser for virksomhederne på online markedspladser med-

føre nye administrative byrder.

Regeringen er overordnet set også positiv over for, at sanktioner pålægges

mere ensartet, men er som udgangspunkt skeptisk over for at medlemslan-

dene forpligtes til at fastsætte et niveau for bøder, uden at kunne tilpasse

dette til det øvrige nationale strafniveau.

Regeringen stiller sig skeptisk over for forslaget om, at forbrugere, der lider

skade som følge af urimelig handelspraksis, mindst har ret til at ophæve

kontrakten og ret til skadeserstatning.

Endelig stiller regeringen sig skeptisk over for behovet for regulering på

området for produkter af to kvaliteter (Dual Quality of products).

Baggrund

I 2017 gennemførte Kommissionen et

”fitness

check” (REFIT)

af EU’s

forbruger- og markedsføringslovgivning. Fitness tjekket omfattede seks

direktiver

, og formålet var at vurdere, om disse direktiver virker efter

hensigten og ikke medfører utilsigtede konsekvenser.

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets

direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993, Europa-Parlamentets og Rådets di-

rektiv 98/6/EF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF samt

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/83/EU for så vidt angår

bedre håndhævelse og modernisering af EU’s forbrugerbeskyttelsesreg-

ler, KOM (2018) 185 final, herefter

ændringsdirektivet

er en opfølgning

Direktivet om urimelig handelspraksis (2005/29/EF), Direktivet om forbrugerbeskyt-

telse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer (98/6/EF), Direktivet for

vildledende og sammenlignende reklame (2006/114/EF), Direktivet om søgsmål med

påstand om forbud på området for beskyttelse af forbrugernes interesser (2009/22/EF),

Direktivet om forbrugerkøb (1999/44/EF) og Direktivet om urimelige kontraktregler

(93/13/EØF).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

på både fitness tjekket og evalueringen, som blev offentliggjort den 23. maj

2017.

Kommissionen konkluderede, at de fire direktiver, der er omfattet af direk-

tivforslaget, overordnet set virker efter hensigten, men at der er behov for en

mere effektiv håndhævelse af reglerne samt for at modernisere reglerne i

overensstemmelse med den digitale udvikling.

Kommissionens ønske om

at sikre en mere effektiv håndhævelse af EU’s

forbrugerrettede lovgivning er blevet styrket på baggrund af flere eksem-

pler på

udbredte grænseoverskridende overtrædelser af EU’s forbrugerlov-

givning, som f.eks. sagen om bilproducenters snyd med bilemissioner (Die-

selgate) og masseaflysninger af flyafgange i sommeren 2017.

Forslaget er oversendt til Rådet i dansk sprogversion den 26. april 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 og 169 og skal

behandles efter den almindelige lovgivningsprocedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Formålet med

forslaget er at sikre bedre håndhævelse og modernisere EU’s

forbrugerbeskyttelsesregler ved at ændre fire EU-direktiver, der beskytter

forbrugernes økonomiske interesser.

I det følgende gennemgås de centrale elementer i Kommissionens forslag.

3.1 Ændringer i direktivet om urimelig handelspraksis

For det første foreslås det, at medlemsstaternes gives adgang til at indføre

bestemmelser til beskyttelse af forbrugernes legitime interesse vedrøren-

de særlig aggressive eller vildledende former for markedsføring i forbin-

delse med uønskede besøg i forbrugerens hjem eller kommercielle ud-

flugter, der organiseres af en erhvervsdrivende med det formål eller den

virkning at reklamere for produkter eller sælge dem til forbrugerne. Med-

lemsstaterne skal underrette Kommissionen om eventuelle nationale be-

stemmelser.

For det andet foreslås det, at produkter af to forskellige kvaliteter (dual

quality) som markedsføres som ét produkt, fremover skal kunne blive

betragtet som en vildledende handelspraksis. Der kan f.eks. være tale om

markedsføring af et produkt i flere medlemsstater, men hvor produkterne

med hensyn til sammensætning og karakteristika frembyder betydelige

forskelle i de forskellige lande.

Derudover foreslår Kommissionen i forbindelse med opfordring til køb,

at klagebehandlingspolitik ikke længere skal betragtes som en væsentlig

information da disse oplysninger er mest relevante i fasen forud for køb.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Det foreslås endvidere, at forbrugere skal have ret til

”individuelle

retsmid-

ler”, som forbrugerne kan anvende over for den erhvervsdrivende, hvis de

lider skade som følge af urimelig handelspraksis. Dette gælder både i kon-

traktforhold og uden for kontrakt. I kontraktforhold skal forbrugere som

minimum have ret til at ophæve kontrakten og uden for kontraktforhold skal

forbrugeren have ret til skadeserstatning.

For så vidt angår gennemsigtighed på onlinemarkedspladser foreslår

Kommissionen, at det skal være fremgå tydeligt for en forbruger, om en

tredjepart har betalt for "bedre placering" i et søgeresultat. Den foreslåede

bestemmelse omfatter både de tilfælde, hvor tredjeparter betaler for en

højere placering, og de tilfælde, hvor tredjeparter betaler for at blive vist i

søgeresultatet.

3.2 Ændringer i forbrugerrettighedsdirektivet

Forbrugerrettighedsdirektivet indeholder regler om aftaler, der indgås

mellem en erhvervsdrivende og en forbruger. Direktivet vedrører hoved-

sagligt, hvilke oplysninger den erhvervsdrivende er forpligtet til at give

forbrugeren i forbindelse med køb af varer og tjenesteydelser. Derudover

indeholder direktivet regler om forbrugerens fortrydelsesret, leveringen

og risikoens overgang.

Det foreslås for det første, at direktivets anvendelsesområde udvides til

også at omfatte aftaler om digitalt indhold og digitale tjenesteydelser,

hvor forbrugeren ikke betaler med penge, men i stedet stiller personop-

lysninger til rådighed for den erhvervsdrivende. Disse aftaler foreslås

omfattet for at sikre sammenhæng med direktivforslaget om visse aspek-

ter af aftaler om levering af digitalt indhold (KOM (2015) 634 endelig),

hvorefter sådanne aftaler underlægges den samme mangelsbedømmelse,

og forbrugeren gives samme misligholdelsesbeføjelser, som hvis forbru-

geren havde købt det digitale indhold eller den digitale tjenesteydelse

med penge.

Definitionerne og oplysningsforpligtelserne foreslås desuden tilpasset, så

de stemmer overens med det udvidede anvendelsesområde, f.eks. foreslås

det, at erhvervsdrivende skal oplyse om det digitale indhold eller den

digitale tjenestes funktionalitet, herunder tekniske beskyttelsesforanstalt-

ninger og interoperabilitet med hardware og software.

Det foreslås, at reglen om, at forbrugeren skal give udtrykkeligt samtykke

til, at en tjenesteydelse kan gennemføres øjeblikkeligt, kun skal gælde for

tjenesteydelser, som forbrugeren har betalt for med penge.

Det foreslås tilmed, at den erhvervsdrivende også må angive online

kommunikationsformer, hvor forbrugeren kan kontakte den erhvervsdri-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

vende, som alternativ til e-mail, samt at fjerne den erhvervsdrivendes

forpligtelse til at oplyse sit faxnummer.

Det foreslås, at erhvervsdrivende ikke længere skal være forpligtede til at

udlevere en standardfortrydelsesformular

, hvis aftalen indgås ved hjælp

af en fjernkommunikationsteknik, som kun giver begrænset tid eller plads

til at formidle oplysninger, f.eks. telefonopkald.

Med direktivforslaget foreslås det, at der introduceres en forpligtelse til at

give forbrugeren yderligere oplysninger i forbindelse med aftaler, der er

indgået på online markedspladser. Før forbrugeren bindes af en aftale, der

er indgået på en online markedsplads, skal forbrugeren have oplysning

om:

de vigtigste parametre for, hvordan de tilbud, som

forbrugeren præsenteres for som følge af sin søgning

på onlinemarkedspladsen, rangordnes,

hvorvidt den tredjepart, der tilbyder varerne,

tjenesteydelserne eller det digitale indhold, er en

erhvervsdrivende eller ej, på grundlag af den

pågældende

tredjeparts

erklæring

til

onlinemarkedspladsen,

hvorvidt forbrugerrettigheder hidrørende fra

Unionens forbrugerlovgivning gælder for den aftale,

der indgås, eller ej, og

hvis aftalen indgås med en erhvervsdrivende, hvilken

erhvervsdrivende der er ansvarlig for at sikre

forbrugerrettigheder hidrørende fra Unionens

forbrugerlovgivning i forbindelse med aftalen. Dette

krav

berører

ikke

det

ansvar,

som

onlinemarkedspladsen måtte have eller måtte påtage

sig med hensyn til specifikke elementer i aftalen.

Direktivforslaget indeholder to bestemmelser, der har til formål at lette

byrder for de erhvervsdrivende.

Når forbrugeren anvender sin ret til at fortryde et køb, foreslås det, at den

erhvervsdrivende kan tilbageholde købesummen, indtil den erhvervsdri-

vende har fået varen retur, medmindre den erhvervsdrivende har tilbudt

selv at hente varen. Det foreslås tilmed, at forbrugerens ret til at returnere

brugte varer ophæves. Som konsekvens heraf foreslås det, at forbrugeren

direktivets bilag 1

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

ikke skal kunne fortryde aftaler om levering af varer, hvis forbrugeren har

anvendt varen udover, hvad der er nødvendigt til at fastslå varens art,

egenskaber og den måde, varen fungerer på.

I forhold til den erhvervsdrivendes forpligtelser i tilfælde af udøvelse af

fortrydelsesretten foreslås, at den erhvervsdrivendes forpligtelses til at

overholde reglerne i persondataforordningen og i direktivforslaget om

levering af digitalt indhold skal fremgå af direktivet.

I forhold til forbrugerens udøvelse af fortrydelsesretten foreslås, at for-

brugeren skal afstå fra at anvende det digitale indhold eller den digitale

tjeneste efter aftalens ophør.

3.3 Sanktioner

I direktivforslaget foreslås det, at der indættes nye identitiske

bestemmelser om sanktioner i de fire direktiver, der foreslås ændret. Med

forslaget ønsker Kommissionen at sikre en mere sammenhængende

anvendelse af sanktioner i EU.

Det foreslås, at medlemsstaterne skal fastsætte regler vedrørende sanktio-

ner og træffe alle de fornødne foranstaltninger for at sikre, at sanktioner-

ne gennemføres. Sanktionerne skal være effektive og stå i rimeligt for-

hold til overtrædelsens grovhed og have afskrækkende virkning.

Endvidere angives en række kriterier, som myndigheder og domstole skal

lægge vægt på, når de skal vurderer, hvorvidt der skal pålægges en sank-

tion samt niveauet herfor.

De foreslåede kriterier er følgende:

arten, grovheden og

tidsmæssige virkninger

varigheden

overtrædelsens

antallet af berørte forbrugere, herunder forbrugere i en

anden/andre medlemsstat(er)

eventuelle foranstaltninger, som den erhvervsdrivende har

truffet for at begrænse eller afhjælpe den skade, som

forbrugerne har lidt

hvis det er relevant, hvorvidt overtrædelsen blev begået

forsætligt eller uagtsomt

den erhvervsdrivendes eventuelle tidligere overtrædelser

opnåede økonomiske fordele eller undgåede tab som følge

af overtrædelsen

andre skærpende eller formildende faktorer i sagen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Listen er ikke udtømmende, hvilket betyder, at myndighederne og dom-

stolene også kan lægge vægt på andre momenter, end dem der fremgår af

listen.

Når størrelsen af en bøde skal fastlægges, foreslås det, at der skal tages

højde for den erhvervsdrivendes årlige omsætning, nettofortjeneste samt

på bøder, som den erhvervsdrivende er blevet pålagt for samme overtræ-

delse i andre medlemsstater.

Tilmed foreslås det, at det skal være muligt at pålægge bøder med en

størrelse på mindst 4 % af den erhvervsdrivendes årlige omsætning i den

eller de berørte medlemsstater, for ”udbredte overtrædelser” og ”udbredte

overtrædelser med EU-dimension”.

Sidstnævnte er defineret i forordning

2017/2395 om forbrugerbeskyttelsessamarbejde.

Det foreslås, at medlemsstaterne skal tage hensyn til forbrugernes gene-

relle interesser, når indtjeningen fra bøder skal fordeles.

Det foreslås tilmed, at medlemsstaterne skal underrette Kommissionen

om deres nationale regler om sanktioner.

Europa-Parlamentets udtalelser

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget). Daniel Dalton (UK) fra ECR-

gruppen er udpeget som ordfører for forslaget. Der foreligger endnu ikke

en udtalelse om forslaget.

Nærhedsprincippet

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet. Det er både byrdefuldt for virksomheder og svært for forbru-

gere at kende til 28 forskellige nationale forbrugerregelsæt. For at sikre et

velfungerende indre marked og digitalt indre marked, der giver både for-

brugere og erhvervsdrivende tillid til at købe og sælge på tværs af græn-

ser, deler regeringen Kommissions holdning om, at det er nødvendigt at

fastsætte harmoniserede forbrugerregler.

Gældende dansk ret

6.1 Markedsføringsloven

Markedsføringsloven gælder for en virksomheds handelspraksis, dvs. alle

aktiviteter i forbindelse med salg af varer eller tjenesteydelser. Herunder

når en virksomhed annoncerer, reklamerer, brander sig eller giver forbru-

geren rådgivning om virksomhedens produkter.

God markedsføringsskik og god erhvervsskik

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Markedsføringsloven indeholder en bestemmelse om, at erhvervsdrivende

skal udvise god markedsføringsskik under hensynstagen til forbrugere,

erhvervsdrivende og almene samfundsinteresser. Bestemmelsen gælder i

forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere, hvor der ikke sker en

påvirkning af forbrugernes økonomiske interesser. Herudover gælder

bestemmelsen i forhold mellem erhvervsdrivende og forbrugere, såfremt

den pågældende handelspraksis samtidig strider mod hensyn vedrørende

smag og anstændighed, sikkerhed, sundhed eller andre hensyn, der ikke

tilsigter at varetage forbrugernes økonomiske interesser, eller den pågæl-

dende handelspraksis er reguleret af aftaleretten. Det gælder f.eks. urime-

lige kontraktvilkår, hvor den erhvervsdrivende ensidigt forrykker balan-

cen i forholdet mellem den erhvervsdrivende og forbrugeren.

Af markedsføringsloven fremgår det yderligere, at en erhvervsdrivende

skal udvise god erhvervsskik i sin handelspraksis over for forbrugerne.

Denne bestemmelse gælder i forhold, hvor forbrugernes økonomiske inte-

resser påvirkes.

En erhvervsdrivendes overtrædelse af den civilretlige forbrugerbeskyttel-

seslovgivning, herunder forbrugeraftaleloven og købeloven, vil som ud-

gangspunkt være i strid med enten god markedsføringsskik eller god er-

hvervsskik over for forbrugerne.

Vildledende handlinger og udeladelser

Efter markedsføringsloven må en erhvervsdrivendes handelspraksis ikke

indeholde urigtige oplysninger eller i kraft af sin fremstillingsform eller

på anden måde vildlede eller kunne forventes at vildlede gennemsnitsfor-

brugeren. Det fremgår af kommissionens guide om gennemførelse og

anvendelse af direktivet om urimelig handelspraksis, at det kan være en

vildledende handling, såfremt produkter markedsføres som værende af

samme kvalitet og sammensætning som de produkter af samme mærke,

der markedsføres i andre medlemsstater.

Oplysningsforpligtelser

Markedsføringsloven indeholder en oplysningsregel, der pålægger er-

hvervsdrivende altid at oplyse om en række specifikke informationer i

forbindelse med købsopfordringer.

Der stilles tre betingelser for, at der foreligger en købsopfordring. For det

første skal produktets karakteristika oplyses. For det andet skal produk-

tets pris oplyses. For det tredje er det en betingelse, at disse to oplysnin-

ger sætter forbrugeren i stand til at foretage et køb eller beslutte sig for at

foretage et køb. Når der er tale om en købsopfordring, skal der bl.a. oply-

ses om klagesagsbehandling, fortrydelsesret, afbestillingsret eller returret.

Skjult markedsføring

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Loven forbyder bl.a. anvendelse af redaktionelt indhold i medierne til at

promovere et produkt, hvor en erhvervsdrivende har betalt for en sådan

reklame, uden at dette fremgår tydeligt af indholdet eller af billeder eller

lyd, som tydeligt kan identificeres af forbrugeren (product placement).

Erstatning ved overtrædelse af markedsføringsreglerne

Af markedsføringsloven, fremgår, at handlinger i strid med markedsfø-

ringsloven er erstatningspådragende i overensstemmelse med dansk rets

almindelige regler. Sag om erstatning kan efter markedsføringslovens

anlægges af enhver med retlig interesse.

Bestemmelsen giver erhvervs- og forbrugerorganisationer søgsmålskom-

petence i sager om overtrædelse af markedsføringslovgivningen. Herud-

over kan Forbrugerombudsmanden på begæring anlægge sag om erstat-

ning. Har flere forbrugere i forbindelse med overtrædelse af bestemmel-

serne i loven ensartede krav på erstatning, kan Forbrugerombudsmanden

på begæring indbringe kravene under et.

Det fremgår af forarbejderne til markedsføringsloven, at bestemmelsen

om erstatningsansvar navnlig er af betydning for de erhvervsdrivende.

Efter almindelige erstatningsregler skal skadelidte bevise, at vedkom-

mende har lidt et tab. Kravene til dette bevis er imidlertid ikke fastsat i

lovgivningen Det er tilstrækkeligt, at et tab kan sandsynliggøres.

Straf og bødeudmåling

Det følger af markedsføringsloven at følgende overtrædelser kan straffes

med bøde: overtrædelse af bestemmelserne om vildledende handlinger,

vildledende udeladelser, aggressiv handelspraksis, uanmodet henvendel-

se, handelspraksis rettet mod børn og unge, prisoplysninger, fakturerings-

pligt, væsentlige gebyrændringer, markedsføring af kreditaftaler og bo-

ligkreditaftaler, vildledende og utilbørlig handelspraksis mellem er-

hvervsdrivende og sammenlignende reklame.

I forbindelse med strafudmålingen skal der lægges vægt på overtrædel-

sens grovhed, omfang og den tilsigtede økonomiske gevinst. Overtrædel-

ser, der er enten grove, bevidste eller gentagne, bør straffes med bøder,

der har en sådan størrelse, at de har en reel præventiv effekt. I forhold til

den tilsigtede økonomiske gevinst ved overtrædelsen, har det dog i prak-

sis vist sig, at det som regel er umuligt at føre noget bevis herfor. Det

skyldes, at bedømmelsen af den faktiske økonomiske effekt af et mar-

kedsføringstiltag i almindelighed er særdeles usikker.

Der er også eksempler på sager, hvor der i bødeudmålingen er lagt vægt

på en virksomheds indtjening. Det gælder f.eks. i Østre Landsrets dom fra

26. april 2018 i sagen vedrørende Totalkredit A/S for vildledende mar-

kedsføring.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

6.2 Forbrugeraftaleloven

Forbrugeraftaleloven finder anvendelse på forbrugeraftaler og erhvervsdriv-

endes henvendelser med henblik på at indgå en forbrugeraftale.

Ved en forbrugeraftale forstås en aftale, som en erhvervsdrivende indgår

som led i sit erhverv, når den anden part (forbrugeren) hovedsagelig handler

uden for sit erhverv.

Oplysningsforpligtelser

Forbrugeraftaleloven indeholder bestemmelser om, hvilke oplysninger for-

brugeren skal have, inden der indgås en aftale om en vare eller en tjeneste-

ydelse.

Hvis aftalen er indgået uden for den erhvervsdrivendes faste forretningssted

eller ved fjernsalg, eksempelvis online, skal forbrugeren bl.a. have oplys-

ning om varens vigtigste egenskaber, den erhvervsdrivendes identitet og

den fysiske adresse, hvor den erhvervsdrivende er etableret, samt eventuelle

telefon- og faxnumre og e-mailadresse, oplysninger om fortrydelsesretten

og hvor det er relevant, funktionaliteten, herunder gældende tekniske be-

skyttelsesforanstaltninger for digitalt indhold, og hvor det er relevant, det

digitale indholds evne til at fungere sammen med hardware og software, i

henhold til hvad den erhvervsdrivende med rimelighed burde have vidst.

Fortrydelsesret

Ifølge forbrugeraftaleloven har forbrugeren som udgangspunkt 14-dages

fortrydelsesret ved aftaler, der er indgået uden for den erhvervsdrivendes

forretningssted eller ved fjernsalg.

Hvis forbrugeren fortryder en aftale om køb af en vare eller en tjenesteydel-

se, skal den erhvervsdrivende tilbagebetale alle beløb, som den erhvervsdri-

vende har modtaget fra forbrugeren. Tilbagebetalingen skal ske uden unø-

dig forsinkelse og senest 14 dage efter, at den erhvervsdrivende har modta-

get besked om, at forbrugeren ønsker at fortryde aftalen. Af loven fremgår

det imidlertid, at den erhvervsdrivende kan tilbageholde beløbet, indtil den

erhvervsdrivende har modtaget varen retur, eller forbrugeren har fremlagt

dokumentation for, at varen er returneret. Bestemmelsen finder ikke anven-

delse, hvis den erhvervsdrivende selv har tilbudt at afhente varen.

Det fremgår af forbrugeraftaleloven, at forbrugeren i forbindelse med udø-

velsen af fortrydelsesretten kun hæfter for eventuel forringelse af varens

værdi, som skyldes anden håndtering af varen, end hvad der er nødvendigt

for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Uanmodet henvendelse

Forbrugeraftaleloven indeholder et generelt forbud mod, at erhvervsdriven-

de retter uanmodet henvendelse til forbrugere.

Af bestemmelsen fremgår, at erhvervsdrivende ikke må rette telefonisk eller

personlig henvendelse til forbrugere med henblik på straks eller senere at

opnå tilbud eller accept af et tilbud om indgåelse af en aftale. Henvendelsen

må hverken ske på forbrugerens bopæl, arbejdsplads eller andre steder,

hvortil der ikke almindelig adgang, f.eks. offentlige institutioner. Erhvervs-

drivende må gerne rette henvendelse til en forbruger, hvis forbrugeren har

anmodet herom på forhånd.

Forbuddet gælder ikke telefoniske henvendelser om:

bestilling af bøger,

tegning af abonnement på aviser, ugeblade og tidsskrifter,

formidling af forsikringsaftaler og

tegning af abonnement om redningstjeneste eller sygetransport.

Undtagelserne er begrundet i udbredelsen af et almindeligt informationsni-

veau og en samfundsmæssig interesse i køb af de pågældende ydelser.

6.3 Aftaleloven

Aftalelovens generalklausul

I følge aftaleloven kan en aftale ændres eller tilsidesættes helt eller delvist,

hvis det vil være urimeligt eller i strid med redelig handlemåde at gøre den

gældende. Ved vurderingen heraf skal der tages hensyn til forholdene ved

aftalens indgåelse, aftalens indhold og senere indtrufne omstændigheder.

Denne bestemmelse betegnes ofte som aftalelovens generalklausul og finder

anvendelse for alle aftaler.

Særligt for forbrugeraftaler

Aftaleloven indeholder særlige regler, der kun finder anvendelse for forbru-

geraftaler.

Det fremgår, at hvis der opstår tvivl om forståelsen af en aftale, og det på-

gældende aftalevilkår ikke har været genstand for individuel forhandling,

skal vilkåret fortolkes på den måde, som er mest gunstig for forbrugeren. Et

aftalevilkår har ikke været genstand for individuel forhandling, hvis det er

udarbejdet ensidigt af den erhvervsdrivende, og forbrugeren ikke har haft

nogen indflydelse på indholdet. Dette vil navnligt være tilfældet for stan-

dardvilkår. Bestemmelsen fastslår, at hvis sådanne aftalevilkår er uklare,

skal det fortolkes på den måde, der er mest gunstig for forbrugeren.

Generalklausulen finder også anvendelse for forbrugeraftaler. Hvis et afta-

levilkår i en samlet aftale vil medføre en betydelig skævhed i parternes ret-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

tigheder og forpligtelser til skade for forbrugeren, kan vilkåret således æn-

dres eller tilsidesættes. For forbrugeraftaler gælder det særlige, at forbruge-

ren kan kræve, at den øvrige del af aftalen skal gælde uden ændringer, hvis

det er muligt. Der kan således kun ske ændring eller tilsidesættelse af andre

vilkår i aftalen end det urimelige, hvis disse ikke kan adskilles.

Efter generalklausulen kan domstolene ved bedømmelsen af, om et aftale-

vilkår er urimeligt tage hensyn til alle senere indtrufne omstændigheder i

partenes forhold. Ved forbrugeraftaler kan der imidlertid ikke tages hensyn

til senere indtrufne omstændigheder, hvis de er til skade for forbrugeren.

6.4 Købeloven

Købeloven indeholder særlige regler for forbrugerkøb.

Hvis en forbruger har købt en vare, der er mangelfuld, tillægges forbrugeren

en række misligholdelsesbeføjelser, som forbrugeren kan anvende over for

den erhvervsdrivende.

Mangelsbedømmelsen

Ifølge loven skal varen stemme overens med aftalen. Hvis varen ikke

stemmer overens med aftalen, er varen mangelfuld. Hvis andet ikke følger

af parternes aftale, skal varen desuden have en sådan holdbarhed og øvrige

egenskaber samt emballering, som køberen med rimelighed kan forvente.

Ved vurderingen heraf lægges der vægt på varens karakter og forholdene i

øvrigt. Herudover skal varen bl.a. være egnet til de formål, som varer af

samme type sædvanligvis anvendes til, samt til forbrugerens særlige formål,

hvis sælgeren har bestyrket forbrugerens forventning herom.

En vare er tilmed mangelfuld, hvis den ikke svarer til den betegnelse, hvor-

under den er solgt, eller hvis sælgeren ved købets afslutning har givet for-

brugeren urigtige eller vildledende oplysninger. Det samme gælder, hvis der

er givet oplysninger på varens indpakning, i annoncer eller i andre medde-

lelser. Varen kan dog ikke anses som mangelfuld, hvis oplysningerne ikke

kan antages at have haft betydning for forbrugerens bedømmelse af varen.

Varen er også mangelfuld, hvis sælgeren har forsømt at give forbrugeren

oplysning om forhold, der har betydning for køberens bedømmelse af gen-

standen, og hvis genstanden i øvrigt er af ringere beskaffenhed, end den

ifølge aftalen eller de foreliggende omstændigheder skulle være.

Forbrugerens misligholdelsesbeføjelser i tilfælde af mangler

Såfremt der er en mangel ved varen, har forbrugeren som udgangspunkt

ret til afhjælpning, omlevering, passende afslag i købesummen, eller

–

hvis man ikke er uvæsentlig

–

en ophævelse af købet. Afhjælpning eller

omlevering kan dog ikke kræves, hvis gennemførelse af den valgte befø-

jelse er umulig eller vil påføre sælgeren uforholdsmæssige omkostninger.

Hvis den erhvervsdrivende tilbyder afhjælpning eller omlevering, kan

forbrugeren ikke kræve et passende afslag eller en ophævelse af købet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Hvis forbrugeren har lidt et tab som følge af, at en vare er mangelfuld, kan

forbrugeren tilmed kræve skadeserstatning, hvis:

1) sælgeren har handlet i strid med almindelige hæderlighed, 2) sælgeren

har giver køberen vildledende oplysninger, 3) sælgeren har forsømt at oply-

se forbrugeren om en mangel, som sælgeren kendte eller burde kende til, 4)

hvis varen mangler egenskaber, der må anses for tilsikrede, eller 5) hvis

manglen er forårsaget ved sælgerens forsømmelse efter indgåelsen af købet.

Hvis den købte vare er bestemt efter art (dvs. varer, der eksisterer en flerhed

af i modsætning til f.eks. en specifik, brugt bil), er den erhvervsdrivende

forpligtet til at betale skadeserstatning, selv om den erhvervsdrivende er

uden skyld, medmindre det som følge af helt ekstraordinære begivenheder

er blevet umuligt for sælgeren at levere varen i mangelfri stand (force maje-

ure).

6.5 Dansk rets almindelige erstatningsretlige betingelser

Den, der som følge af en andens handlinger eller undladelser er blevet

udsat for skade og derved har lidt et økonomisk tab, kan i overensstem-

melse med dansk rets almindelige principper om erstatning uden for kon-

trakt rette et erstatningskrav mod den, der har forvoldt skaden.

Det er en forudsætning for at ifalde et erstatningsansvar, at det fornødne

ansvarsgrundlag er til stede.

Dansk rets almindelige ansvarsgrundlag er culpa. Det vil sige, at der ind-

træder ansvar for en skade, som forvoldes ved en forsætlig eller uagtsomt

handling eller undladelse. Det almindelige culpaansvar er i en række til-

fælde fraveget i særlovgivningen, f.eks. i færdselsloven, hvor der gælder

et objektivt ansvar for føreren af motorkøretøjer ved trafikskader.

Det er endvidere en betingelse for at ifalde et erstatningsansvar, at der er

årsagssammenhæng (kausalitet) mellem den indtrådte skade og det an-

svarspådragende forhold. Den skadevoldende handling skal være årsag til

skadens indtræden. Herudover forudsætter et erstatningsansvar, at skaden

er en påregnelig (adækvat) følge af den skadevoldende handling. Skader,

der er helt atypiske og tilfældige i forhold til den risiko, som blev frem-

kaldt ved den skadevoldende handling, falder normalt uden for erstat-

ningspligten.

6.6 Prismærkningsbekendtgørelsen

Bekendtgørelsen stiller krav til indholdet af prisoplysninger i reklamer og

andet markedsføringsmateriale. Erhvervsdrivende, der udbyder varer til

forbrugere i salgslokalet eller hvor varen i øvrigt udstilles til salg, skal oply-

se om både salgspris og enhedspris for den udbudte vare eller varemængde i

overensstemmelse med en række bestemmelser i bekendtgørelsen. Ved en-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

hedspris forstås den endelige pris for måleenheden et kilogram, en liter, en

meter, en kvadratmeter eller en kubikmeter eller anden. Overtrædelse af

bestemmelsen kan straffes med bøde.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Det foreliggende direktivforslag må, såfremt det vedtages i sin forelig-

gende form, forventes at medføre behov for ændringer i markedsførings-

loven, navnlig i forhold til markedsføringslovens regler om vildledende

handlinger, vildledende udeladelser samt bilag 1 til markedsføringsloven.

Herudover forventes det, at der skal indføres nye regler, der tillægger

forbrugeren beføjelser, som forbrugeren kan anvende over for den er-

hvervsdrivende i tilfælde, hvor denne har udøvet urimelig handelspraksis.

I kontraktforhold skal forbrugerne som minimum have ret til at ophæve

aftalen og uden for kontrakt som minimum have ret til skadeserstatning. I

dag har forbrugerne som udgangspunkt kun mulighed for at ophæve en

aftale, hvis der er sket væsentlig misligholdelse, ligesom det kun er mu-

ligt at få erstatning, hvis dansk rets almindelig erstatningsbetingelser er

opfyldt. Herudover vil der skulle indføres regler om kriterier for at på-

lægge sanktioner og sanktionernes størrelse.

Endvidere vil forslaget medføre ændringer i prismærkningsbekendtgørel-

sen, idet forslaget fastsætter en række kriterier, der skal indgå ved vurde-

ring og udmåling af straffens størrelse for overtrædelse af reglerne direk-

tivet om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på

forbrugsvarer, der er implementeret i prismærkningsbekendtgørelsen.

Forslaget vil tilmed medføre behov for ændringer i forbrugeraftaleloven.

For det første vil forslaget medføre, at forbrugeraftaleloven også skal

finde anvendelse på aftaler om levering af digitalt indhold og digitale

tjenesteydelser, hvor forbrugeren ikke betaler med penge, men i stedet

stiller persondata til rådighed. For det andet vil det være nødvendigt at

ændre lovens bestemmelser om den erhvervsdrivendes oplysningsforplig-

telser. For det tredje er der behov for ændringer i forhold til, hvor lang tid

den erhvervsdrivende kan tilbageholde købesummen mv., når forbrugeren

udøver sin fortrydelsesret. Med forslaget kan den erhvervsdrivende altid

tilbageholde beløbet, indtil den erhvervsdrivende har modtaget varen re-

tur. For det fjerde skal reglerne om fortrydelsesret ændres, således at for-

brugere ikke længere skal have ret til at returnere brugte varer. For det

femte vil det være nødvendigt at revidere det danske forbud mod uanmo-

det henvendelse, idet den del af direktivforslaget, der vedrører det total-

harmoniserende direktiv om urimelig handelspraksis, alene tillader, at

medlemsstaterne fastsætter nationale bestemmelser om dørsalg og kom-

mercielle udflugter.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Forslaget vil medføre, at der i dansk ret skal indføres regler om, hvilke

oplysninger forbrugeren skal have i forbindelse med aftaler, der indgås på

online markedspladser.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Direktivet forventes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konse-

kvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det forventes, at initiativerne i forslaget vil føre til bedre beskyttelse af

danske forbrugere, der køber ind i andre europæiske lande og mere lige

konkurrencevilkår for virksomheder, dvs. et mere velfungerende indre

marked. Initiativerne kan desuden være med til at sikre bedre beskyttelse af

forbrugerne, når de handler online.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget lægger op til at afskaffe bl.a. reglerne om forbrugernes returret

for brugte varer og forbrugernes ret til tilbagebetaling af købesummen

inden den erhvervsdrivende har modtaget den returnerede vare. Det vil

reducere de administrative byrder.

Særligt SMV’er forventes at opleve en

lettelse i de administrative byrder. Forslaget vil omvendt medføre nye

administrative byrder i form af nye oplysningsforpligtelser for virksom-

hederne på online markedspladser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Indholdet i forslaget forventes generelt at give bedre beskyttelse af forbru-

gernes rettigheder og mere lige konkurrencevilkår for virksomhederne på

tværs af EU.

Høring

Europa-Kommissionens forslag blev sendt i høring i specialudvalget for

Konkurrenceevne, Vækst og Forbrugerspørgsmål den 12. april 2018 med

frist for høringssvar den 20. april 2018.

Der er modtaget høringssvar fra Dansk Erhverv, Dansk Industri, FDIH,

Finans Danmark, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet TÆNK, For-

sikring & Pension og Landbrug & Fødevarer.

Bemærkninger til de forslåede til ændringer i direktiv 2005/29/EF om uri-

melig handelspraksis

Vildledende handelspraksis i forbindelse med dørsalg og salgsudflugter

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv og Forbrugerombudsmanden bakker op om den foreslåede

ændring vedrørende vildledende handelspraksis i forbindelse med dørsalg

og salgsudflugter

”Dual quality of products”

Dansk Erhverv, DI og Landbrug & Fødevarer er imod forslaget om at lade

de markedsføringsretlige regler gælde for dual quality of products.

Dansk Erhverv og DI mener, at der kan være flere legitime årsager til geo-

grafisk produktvariation. En ændring af direktivet om urimelig handelsprak-

sis er ikke den bedste vej frem i forhold til ”dual quality”. En bedre hånd-

hævelse af de eksisterende regler er en mere hensigtsmæssig måde at løse

udfordringerne på.

DI påpeger desuden, at ændringer af direktivet om urimelig handelspraksis i

forhold til ”dual quality” ikke er medtaget i konsekvensanalysen af ”New

Deal for Consumers”, og hverken ”fødevarekvalitet” eller ”væsentlig for-

skel” defineres på EU-plan

og skaber derved juridiske udfordringer til kon-

kurrencemæssige og internationale handelsmæssige bekymringer, og det

kan begrænse friheden til at drive forretning og udvikle opskrifter.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at der allerede eksisterer et omfattende

EU-regelsæt om mærkning og markedsføring af fødevarer. I det omfang

der er tale om svindel, svigagtig praksis eller vildledning af forbrugere, er

dette allerede omfattet af lovgivning og sanktioner. Den foreslåede tilfø-

jelse giver således ikke yderligere beskyttelse af forbrugerne, men vil

alene gøre det mere kompliceret for virksomheder at efterleve lovgivnin-

gen, og kan medføre både øgede administrative byrde og negative øko-

nomiske konsekvenser for fødevarevirksomheder. Der er en risiko for, at

regler om markedsføring af fødevarer på det indre marked bliver unødigt

restriktive. Landbrug & Fødevarer mener på den baggrund, at regeringen

bør lægge vægt på, at bestemmelsen fjernes fra forslaget.

Forbrugerombudsmanden oplyser, at der i Forbrugerombudsmandens

administrative praksis ikke er identificeret et behov for den foreslåede

tilføjelse i direktivet om, at det er vildledende at markedsføre et produkt

som identisk med samme produkt som markedsføres i andre lande, hvis

produktsammensætningen ikke er ens i alle medlemsstater. Desuden be-

mærkes, at den foreslåede tilføjelse på grund af sin kasuistiske karakter sna-

rere hører hjemme i direktivets bilag I om særlige former for vildledende

handelspraksis, der må anses for vildledende, end i en af direktivets hoved-

bestemmelser, der skal underkastes en konkret vurdering

Færre informationsforpligtigelser ved købsopfordringer

DI støtter forslaget om at fjerne oplysningsforpligtelsen vedrørende klage-

muligheder i forbindelse med købsopfordringer, idet denne oplysningsfor-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

pligtelse også fremgår af forbrugerrettighedsdirektivet. Der er således tale

om fjernelse af en unødvendig administrativ byrde.

DI havde dog gerne set, at det fremsatte forslag havde indeholdt betydelige

forslag til lempelser i oplysningskravene. Dette skyldes dels, at kravene i

dag er meget omfattende for de erhvervsdrivende, og dels at Kommissio-

nens egen REFIT-analyse indikerer, at der er en direkte sammenhæng imel-

lem mængden af oplysninger og forbrugernes evne til at forstå kontraktvil-

kår. Ifølge adfærdsteoretikere vil en målrettet reduktion i mængden af in-

formationer resultere i mere aktive forbrugere, der træffer oplyste valg,

hvilket bidrager til et velfungerende marked. DI anbefaler derfor Kommis-

sionen såvel som andre aktører at se på muligheden for i højere grad at an-

vende greb fra adfærdsteorien med det sigte at basere kommende regulering

på forbrugernes faktiske adfærd.

Bemærkninger til de foreslåede ændringer i direktiv 2011/83/EU om for-

brugerrettigheder

Ændringer af fortrydelsesretten

Dansk Erhverv og DI støtter den foreslåede ændring af forbrugerrettigheds-

direktivet, således at det ikke længere skal være muligt for forbrugere at

fortryde fjernsalgskøb, hvis varen er taget i brug.

Dansk Erhverv og DI støtter den foreslåede ændring af forbrugerrettigheds-

direktivet, der medfører, at den erhvervsdrivende ikke kan pålægges at beta-

le købesummen tilbage før, at varen er kommet retur.

Forbrugerombudsmanden påpeger, at forslaget giver den erhvervsdrivende

mulighed for at tilbageholde købesummen mv., indtil den erhvervsdrivende

har modtaget varen retur fra forbrugeren. Formålet med ændringen er, at

den erhvervsdrivende skal have mulighed for at undersøge varen, inden

købesummen mv. tilbagebetales. Forbrugerombudsmanden finder det hen-

sigtsmæssigt, at det præciseres, hvor lang tid den erhvervsdrivende maksi-

malt har til at undersøge varen, f.eks. ved at præcisere, at den erhvervsdri-

vende skal tilbagebetale købesummen mv. senest 14 dage efter, at varen er

modtaget retur.

Forbrugerrådet TÆNK beklager meget, at Kommissionen har valgt at fore-

slå undtagelser til forbrugernes ret til at fortryde inden 14 dage ved online

salg. Forbrugerrådet TÆNK mener ikke, at Kommissionen har givet en

klar begrundelse/ dokumentation for disse ændringer, og Forbrugerrådet

Tænk har heller ikke set evidens for, at der er tale om et reelt problem. For-

brugerrådet TÆNK finder det desuden fejlagtigt at medtage et forslag, der

forringer gældende forbrugerbeskyttelse, i et udspil, der angiveligt skal

handle om at forbedre forbrugernes situation.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Gratis digitale tjenester

Dansk Erhverv er imod at udvide forbrugerrettighedsdirektivets anven-

delsesområde til gratis digitale tjenester, idet der ikke betales for tjene-

sterne. Dansk Erhverv mener, at anvendelsen af gratis digitale tjenester

skal håndteres via de persondataretlige regler, og at der opstår en risiko

for konkurrerende regelsæt mellem forbrugerrettighedsdirektivet og per-

sondataforordningen, herunder om fortrydelse efter forbrugeraftaleloven

er det samme som tilbagetrækning af samtykke efter de persondataretlige

regler.

DI er skeptiske over for forslaget om at udvide direktivets anvendelsesom-

råde til at omfatte ydelser, hvor der ikke er betalt et monetært beløb. DI

påpeger i den forbindelse, at forbrugerne allerede med persondataforordnin-

gen får kontrol over alle deres personhenførbare data. De får hermed retten

til at få data udleveret og slettet, og dermed de facto en fortrydelsesret på

tjenester, der er betalt med persondata. DI påpeger, at det er vigtigt at undgå

dobbeltregulering af området.

Forbrugerombudsmanden er enig i, at data er af stigende økonomisk værdi

for virksomheder. Af den grund kan afgivelse af data ikke betragtes som

omkostningsfrit for forbrugeren. Forbrugerombudsmanden støtter derfor, at

direktivet anser afgivelse af data som betaling. Det er imidlertid Forbruger-

ombudsmandens opfattelse, at direktivforslaget er uklart på en række punk-

ter, herunder særligt ift. hvornår afgivelse af data sidestilles med betaling,

og hvornår det ikke gør, hvornår undtagelserne nævnt sidst i de foreslåede

artikler 2, 16 og 18 finder anvendelse, samt hvordan fortrydelsesretten i

praksis skal anvendes, hvor der er sket betaling med data.

Forbrugerombudsmanden finder desuden, at der kan rejses spørgsmål om,

hvordan afgivelse af data som betaling for adgangen til tjenester hænger

sammen med persondataforordningens betingelse om, at et samtykke til

behandling af data skal være frivilligt.

Forbrugerrådet TÆNK mener det er positivt, at betaling med data ligestilles

med anden betaling i forbindelse med forbrugerrettighedsdirektivet, i mod-

sætning til nu, hvor det kun gælder ved betaling af penge. Forbrugerrådet

Tænk er imidlertid kritisk over for, at det ikke gælder alle data, men kun

persondata.

Forsikring & Pension påpeger, at det er vigtigt at få samspillet til andre re-

gelsæt afklaret, særligt reglerne om databeskyttelse og behandlingsreglerne

heri, således at der ikke er overlap mellem regelsættende, hvilket kan føre til

større usikkerhed hos forbrugerne.

Online platforme

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Dansk Erhverv kan støtte den forslåede ændring, der skal være med til at

skabe øget gennemsigtighed ved handler, der sker via platforme. Det er

vigtigt for forbrugerne, at det er tydeligt, hvem de handler med, når de

køber et produkt via en platform. Dansk Erhverv støtter endvidere, at

forbrugerne oplyses om situationer, hvor en virksomhed har betalt for en

særligt fremtrædende placering i søgeresultatet.

DI kan generelt støtte de udvidede oplysningsforpligtelser for online plat-

forme. DI mener, at det forekommer rimeligt, at forbrugerne skal gøres

opmærksom på betalte online søgeresultater for at undgå skjult reklame.

For at tjene det formål, mener DI, at det er uproportionalt, hvis bestem-

melsen indebærer, at markedspladsen skal redegøre for andre parametre

med betydning for, hvilken rækkefølge resultaterne præsenteres i ved

hver søgning.

Forbrugerombudsmanden støtter forslaget vedrørende oplysningskrav i

forbindelse med aftaler indgået på online markedspladser. Det fremgår

imidlertid ikke af forslaget, hvordan oplysningerne skal gives. Det vil

være hensigtsmæssigt, at oplysningerne gives på en klar, forståelig og

tydelig måde.

Forbrugerrådet TÆNK støtter, at forbrugerrettighedsdirektivet fremover

skal give mere gennemsigtighed og informationer, når det drejer sig om

platforme, men Forbrugerrådet Tænk beklager, at der ikke medfølger

særlige regler om ansvaret, hvis reglerne overtrædes, hvilket er i modstrid

med Kommissionens generelle ønske om bedre håndhævelse.

Forsikring & Pension kan støtte forslagets fokus på større gennemsigtig-

hed for forbrugerne ved køb på online platforme, da det er vigtigt, at for-

brugerne ved, hvem deres aftalepart er, og således også, hvem der er an-

svarlig for at sikre deres rettigheder.

Oplysningskrav forud for aftaleindgåelsen

Dansk Erhverv har som udgangspunkt ikke nogle bemærkninger til de

foreslåede ændringer af bestemmelsen i forbrugerrettighedsdirektivet

artikel 7, stk. 3, men skal dog bemærke, at bestemmelsen i praksis kan

give anledning til en del besvær.

Bestemmelsen pålægger erhvervsdrivende en pligt til på et varigt medium

at indhente forbrugerens samtykke til, at en tjenesteydelse kan påbegyn-

des inden udløbet af fortrydelsesfristen på 14 dage.

Der er typisk tale om en situation, hvor en håndværker bliver tilkaldt af

forbrugeren til forbrugerens hjem for at foretage en reparation, og hvor

det først ude hos forbrugeren endeligt aftales, hvad der skal laves. I disse

situationer, skal den erhvervsdrivende så bede forbrugeren om at under-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

skrive et stykke papir, hvorved forbrugeren erkender at have anmodet

om, at reparationen sættes i værk inden udløbet af den 14-dages fortry-

delsesret. Dette er omkostningstungt og administrativt besværligt især for

de små og mellemstore virksomheder.

Individuelle retsmidler til forbrugerne

Dansk Erhverv er imod forslaget om mangelsbeføjelser for overtrædelse

af markedsføringsreglerne, da forslaget skaber konkurrerende regelsæt

mellem købeloven og markedsføringsloven, hvilket skaber en retslig

usikkerhed, fordi forbrugerne kan opnå forskellige rettigheder efter hen-

holdsvis de køberetlige regler og de markedsføringsretlige regler.

DI lægger afgørende vægt på, at forslaget om individuelle rettigheder til

forbrugerne ikke ændrer på betingelserne for at kunne opnå mangelsbefø-

jelser eller erstatning, herunder at erstatning ikke kan opnås uden doku-

mentation for et økonomisk tab, og at køb ikke kan hæves, hvis manglen

ikke er væsentlig.

FDIH mener, at forslaget blander offentligretlige og civilretlige regler

sammen, idet forbrugerne efter forslaget tillægges civilretlige beføjelser i

de offentligretlige regler, der findes i direktivet om urimelig handelsprak-

sis, ligesom der indføres offentligretlige sanktioner i direktivet om urime-

lige kontraktvilkår. FDIH mener, at forbrugerrettigheder som følge af

vildledende markedsføring bør indsættes i reglerne om forbrugernes ret-

tigheder ved køb af varer.

Finans Danmark påpeger, at forbrugerne allerede i dag har en række ret-

tigheder

–

mangelbeføjelser

–

i forhold til købeloven, herunder i visse

situationer mulighed for at hæve købet, hvis det købte ikke lever op til

den indgåede aftale. Herudover giver reglerne mulighed for at opnå er-

statning, hvis der er lidt et økonomisk tab, hvis forbrugeren kan doku-

mentere et sådant.

Forlaget om, at forbrugerne også i forbindelse med, at virksomheden har

overtrådt de markedsføringsretlige regler, kan gøre hævebeføjelser gæl-

dende, risikerer at medføre konkurrerende regelsæt, hvor forbrugerne kan

opnå forskellige rettigheder efter henholdsvis købeloven eller markedsfø-

ringsloven. Såfremt dette skal indgå i et nyt regelsæt, bør der foretages en

grundig analyse af konsekvenserne heraf, før det indføres.

Finans Danmark finder, at forbrugerne er tilstrækkeligt dækket ved de

køberetlige regler.

Indføres der nye mangelbeføjelser, går Finans Danmark ud fra, at dette

skal ske på sædvanlige vilkår, hvilket betyder, at forbrugeren ved ophæ-

velse af aftalen skal tilbagelevere den leverede ydelse. I forhold til erstat-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

ning til forbrugerne, bør det ligeledes gøres klart, at dette forudsætter

dokumentation af et økonomisk tab. Finans Danmark finder, at de eksi-

sterende erstatningsretlige principper bør opretholdes.

Forbrugerombudsmanden påpeger, at forslaget om civilretlige konsekvenser

–

herunder både vedr. opsigelse af aftaler og mulighed for erstatning

–

ved

overtrædelse af direktivet om urimelig handelspraksis er en nyskabelse set i

forhold til den danske retstradition for adskillelse af den civilretlige og of-

fentligretlige forbrugerbeskyttelse.

Konsekvenserne og rækkevidden af forslaget, herunder i forhold til Forbru-

gerombudsmandens tilsyn i medfør af markedsføringsloven og Forbruger-

ombudsmandens mulige rolle i forbindelse med Kommissionens forslag til

ændring af forbudsdirektivet, kræver yderligere oplysninger og en indgåen-

de undersøgelse, forinden endelig stillingtagen er mulig.

Forbrugerrådet TÆNK mener, at muligheden for, at forbrugerne kan få

erstatning for overtrædelse af urimelig markedsføring, vil være en forbed-

ring og en nyskabelse i mange lande, men forbrugerorganisationerne påpe-

ger, at det er vigtigt, at evt. forbedringer ikke ændrer på de bedre vilkår,

som allerede måtte findes i nogle lande.

Forsikring & Pension påpeger, at det er afgørende, at forslaget ikke tvin-

ger Danmark til at forlade det grundlæggende princip om, at der kun er

erstatningspligt for dokumenterede økonomiske tab og f.eks. ikke erstat-

ning for skuffede forventninger eller andre ikke-dokumenterede tab.

Bemærkninger vedrørende forslag om sanktioner i direktivet urimelige

kontraktvilkår i forbrugeraftaler (91/13/EØF af 5. april 1993), direktivet

om angivelse af priser (98/6/EF), direktivet om urimelige handelspraksis

(2005/29/EF) og direktivet om forbrugerrettigheder (2011/83/EU).

Dansk Erhverv støtter forslaget om et fælles sæt kriterier for, hvornår der

udstedes bøder, og hvad der skal tages højde for i vurdering af bødeniveau-

et. Dansk Erhverv er imod forslaget om at fastsætte et højt bødeniveau base-

ret på virksomhedens omsætning. Dansk Erhverv mener, at der i stedet bør

fokuseres på at løfte håndhævelsesniveauet i de medlemsstater, hvor ni-

veauet i dag er for lavt.

DI støtter, at der fastlægges ens kriterier for, hvad der skal tages i betragt-

ning ved afgørelsen af, om en overtrædelse skal straffes og en evt. bødes

størrelse, forudsat at det ingen konsekvenser har for Forbrugerombudsman-

dens mulighed for at fortsætte forhandlingsprincippet. DI kan ikke støtte

forslaget om et maksimalt bødeniveau på mindst 4 pct. af den erhvervsdriv-

endes omsætning i de berørte lande, da forslaget må antages at hæve bøde-

niveauet betragteligt, herunder i Danmark. DI mener ikke, at forslaget om at

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

hæve bødeniveauet vil sikre en bedre og mere ensartet håndhævelse. Højere

bøder vil kun øge forskellen mellem de medlemsstater, der er gode til at

håndhæve reglerne, og de der har udfordringer hermed.

FDIH mener, at der i Danmark allerede er et bødeniveau, der virker af-

skrækkende på erhvervsdrivende. E-handel er indgående reguleret af mange

vanskeligt tilgængelige regelsæt. Der kan nemt laves fejlskøn, der kan udlø-

se en kæmpe bøde. Det er generelt FDIH’s opfattelse, at de meget store

bøder, der foreslås indført er ude af proportioner set i forhold til overtrædel-

sernes karakter og set i forhold til f.eks. straffen for bedrageri efter straffe-

loven.

Finans Danmark mener, at såfremt der skal indføres skærpede sanktioner,

bør der ved fastsættelsen af en bødesanktion også tages højde for den over-

trædende virksomheds størrelse. Finans Danmark mener ikke, at der er be-

hov for yderligere at skærpe sanktionsmuligheder i forhold til virksomhe-

derne. Finans Danmark finder desuden, at det foreslåede bødeloft på mini-

mum på 4 pct. af virksomhedernes omsætning ikke er proportional, idet der

ved fastsættelsen af en eventuel bøde tillige bør ses på overtrædelsens grov-

hed.

Forbrugerombudsmanden kan som udgangspunkt støtte forslaget om straf

for overtrædelse af national implementeringslovgivning, samt om hvilke

kriterier, der skal indgå ved vurdering og udmåling af straffens størrelse.

Det vil være en nyskabelse i forhold til den danske markedsføringslov, at

det af selve lovteksten

–

som det også gør sig gældende ved de fremsatte

forslag til ændring af direktivet om urimelige kontraktvilkår og ændring af

prismærkningsdirektivet

–

vil skulle fremgå, hvilke kriterier der skal tages

hensyn til ved udmåling af staffens størrelse. Ikke desto mindre finder For-

brugerombudsmanden forslaget hensigtsmæssigt og kan særligt støtte for-

slaget om, at der bl.a. skal lægges vægt på selskabets omsætning ved fast-

læggelse af bøden.

Forbrugerombudsmanden støtter som udgangspunkt forslaget om, hvilke

kriterier der skal indgå ved vurderingen og udmåling af straffens størrelse.

Forbrugerrådet TÆNK finder, at det er meget positivt, at det foreslås, at

overtrædelser af direktiverne om urimelig markedsføring, urimelige aftale-

vilkår, forbrugerrettigheder og prisangivelser kan rammes med bøder op til

4 pct. af virksomhedens omsætning, hvis der er en EU dimension. Forbru-

gerrådet TÆNK bakker op om, at Kommissionen lægger vægt på, at sankti-

onerne skal virke præventivt, selvom den konkrete sanktion afhænger af

grovheden, antal involverede forbrugere etc. Det bliver en stor forbedring i

forhold til den nuværende situation f.eks. i forbindelse med VW sagen, der

viste systemets mangler.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Forsikring & Pension mener ikke, at der er grundlag for generel forhøjelse

af bødeniveauet for overtrædelse af forbrugerlovgivningen, men at fokus i

stedet bør være på øget myndighedsindsats for at få reglerne overholdt.

Øvrige bemærkninger

Dansk Erhverv påpeger, at forslaget ikke adresserer de udfordringer, det

stigende salg fra netbutikker uden for EU giver, selvom der i disse år ople-

ves en voldsom stigning i blandt andet kinesiske hjemmesiders salg direkte

til forbrugerne, hvor både forbrugerregler og produktsikkerhedsregler over-

trædes. Dansk Erhverv peger endvidere på, at forslaget ikke indeholder for-

slag til forenklinger af EU’s forbrugerregler, selvom mange af dem er byr-

defulde og modsætningsfulde. Dansk Erhverv mener også, at forslaget bur-

de have adresseret de problemstillinger, der opstår som følge af vedtagelsen

af geoblockingforordningen. Her tænker Dansk Erhverv især, at det havde

været relevant at kigge på direktiv 1999/44 om visse aspekter af forbruger-

køb og bestemmelsen om omkostningsfri afhjælpning ved mangler. Denne

bestemmelse kan give store udfordringer, når en dansk erhvervsdrivende

leverer en vare i Danmark og forbrugeren så efterfølgende selv transporterer

den til f.eks. Spanien. Ligeledes havde det været oplagt at kigge på forbru-

gerrettighedsdirektivets bestemmelse om fortrydelsesfristens start i lyset af,

at der med geoblockingforordningen lægges op til, at forbrugerne selv skal

stå for transporten.

DI påpeger, at eftersom geoblockingforordningen har til formål at give

udenlandske kunder samme rettigheder som indenlandske, såfremt kun-

den accepterer, at betingelserne for en sådan handel er de samme som for

en indenlandsk kunde, bør det præciseres, at den relevante ”carrier” er

den, der leverer varen til det aftalte leveringssted inden for det geografi-

ske område, hvor sælger opererer. Hvis forbrugeren entrerer med en an-

den ”carrier” for at få varen fragtet fra leveringsstedet hen til forbrugeren,

bør denne ”carrier” ikke være at betragte som ”carrier” i relation til for-

trydelsesretten,

men derimod som ”a third party indicated by the consu-

mer”. Alternativet vil være, at den erhvervsdrivende ikke har en chance

for at vide, hvornår de 14-dages fortrydelsesret begynder at løbe.

Yderligere anbefaler DI at slette en eksisterende ubalanceret bestemmelse

i forbrugerrettighedsdirektivet omhandlende konsekvenserne for er-

hvervsdrivende ved ikke at overholde de formelle krav om at udlevere

standardfortrydelsesformularen (direktivets bilag 1). Selv hvis den er-

hvervsdrivende tydeligt har gjort forbrugeren opmærksom på de 14-dages

fortrydelsesret, vil manglende fremsendelse af standardfortrydelsesfor-

mularen indebære at fortrydelsesretten udvides til 1 år og 14 dage, og

forbrugeren skal ikke betale for en eventuel værdiforringelse af varen.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre landes holdninger til forslaget.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter intentionerne om at sikre en bedre integration af det

digitale indre marked ved at fjerne de barrierer, der forhindrer forbruger-

ne i at købe på tværs af grænser og virksomhederne i at sælge på tværs af

grænser. Det styrker rammerne for samspillet mellem forbrugere og virk-

somheder og er med til at skabe velfungerende markeder, vækst og høj

forbrugervelfærd.

Det er en vigtig prioritet for regeringen, at forbrugerbeskyttelsen sikrer

den rette balance mellem hensynet til den erhvervsdrivende og forbruge-

ren. Derfor er regeringen positiv over for forslaget om at opdatere og mo-

dernisere krav til virksomheder om oplysningsforpligtelser til forbruger-

ne. Regeringen støtter afskaffelsen af reglerne om, at den erhvervsdriven-

des forpligtes til at acceptere fortrydelsesretten ved online køb af en vare,

hvis en forbruger har brugt en vare mere, end hvad der kunne forventes

afprøvet i en fysisk butik. Derudover støtter regeringen afskaffelsen af

den erhvervsdrivendes forpligtelse til at refundere købesummen til for-

brugeren, før den erhvervsdrivende har modtaget varen retur fra forbruge-

ren.

Det har længe været en dansk prioritet, at dørsalg ikke skal være tilladt.

Regeringen mener dog ikke, at forslaget i tilstrækkelig grad begrænser,

hvornår erhvervsdrivende i andre tilfælde må rette uanmodet henvendelse

til forbrugerne.

Forbrugere handler i stadig stigende omfang på online markedspladser og

platforme. Regeringen støtter derfor forslaget om, at der skal sikres mere

gennemsigtighed på online markedspladser og platforme, så det bliver

mere klart, hvorvidt sælger er erhvervsdrivende eller forbruger, og der-

med hvilke regler, der gør sig gældende. Regeringen er ligeledes positiv

over for at sikre større gennemsigtighed i rangordningen af tilbud. Rege-

ringen mener, at kravene til online platforme ikke skal være afvigende fra

de krav, som stilles i artikel 5 i forslag til forordning om erhvervsdriven-

de og online platforme, jf. KOM (2018) 238.

Regeringen støtter, at bødeniveauet for overtrædelse af forbruger- og

markedsføringslovgivningen i sager vedrørende udbredte overtrædelser

og udbredte overtrædelser med EU-dimension er tilstrækkelig højt, så det

har en præventiv effekt og et ensartet niveau på tværs af EU. Det er posi-

tivt med et fælles vurderingsgrundlag, såsom de fremlagte kriterier, men

regeringen er som udgangspunkt skeptisk over for, at medlemslandene

forpligtes til at fastsætte et niveau for bøder, uden at kunne tilpasse dette

til det øvrige nationale strafniveau.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 207: Grund- og nærhedsnotat om direktivforslag om bedre håndhævelse og modernisering af EU's forbrugerbeskyttelsesregler, fra erhvervsministeren

Regeringen er tilmed skeptisk over for at tillægge forbrugeren beføjelser,

som forbrugeren kan anvende over for den erhvervsdrivende i tilfælde,

hvor denne har udøvet urimelig handelspraksis. I kontrakt har forbruge-

ren adgang til misligholdelsesbeføjelser efter bl.a. købelovens bestem-

melser. Uden for kontrakt kan forbrugeren få erstatning, hvis dansk rets

almindelige erstatningsbetingelser er opfyldt. Det er på nuværende tids-

punkt uklart, om forslaget stemmer overens hermed. Regeringen vil un-

dersøge dette i de kommende forhandlinger.

Endelig stiller regeringen sig skeptisk over for behovet for regulering på

området for produkter af to kvaliteter (Dual Quality of products) og vil

derfor arbejde for, at bestemmelsen tages ud af forslaget, således at pro-

blemstillingen kan blive undersøgt nærmere, inden man evt. fremsætter

forslag til regler for området.

Regeringen arbejder for, at ovenstående tvivlsspørgsmål vedrørende di-

rektivforslaget bliver afklaret. En nærmere stillingtagen til forslaget må

afvente denne afklaring.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.