Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 206
Offentligt
Af rektor Erik Knudsen, UC Lillebælt og direktør Lars Bregnehøj,
Syddansk Erhvervsskole.
Lokal og regional indsats er afgørende for det rette match mellem
kompetencer, vækst og udvikling
Det er en dårlig idé at flytte penge fra de nuværende regionale partnerskaber til en central enhed for at
erhvervsfremme, sådan som regeringens Forenklingsudvalg lægger op til. De regionale partnerskaber
bruges i dag til at understøtte velfungerende samarbejder mellem erhvervsskoler, videregående
uddannelsesinstitutioner, virksomheder, regioner og kommuner. De nuværende partnerskaber giver
mulighed for både at etablere lokale og regionale løsninger, der bidrager til arbejdet for at få flere
faglærte samt personer med en videregående uddannelse.
Mangel på arbejdskraft er i dag et stort problem for mange virksomheder, og efterspørgslen for kvalificeret
arbejdskraft vil formentligt kun stige i de kommende år. Dette gælder ikke mindst efterspørgslen for
faglærte og personer med videregående uddannelse inden for især det tekniske og teknologiske område.
Udviklingen af de regionale arbejdsmarkeder og de lokale virksomheders mulighed for at få kvalificeret
arbejdskraft er en forudsætning for fortsat vækst i hele Danmark.
Danmark er et lille land, men trods landets størrelse kan vi konstatere, at der er store forskelle på det
regionale arbejdsmarked og derfor også på hvilke indsatser, der skal til. Her har de regionale
erhvervsfremmemidler og de regionale indsatser været helt centrale for at binde de rigtige partnere
sammen. De har skabt basis for de partnerskaber og samarbejder imellem regionale og lokale
interessenter, som giver mening og vækst.
I Region Syddanmark fokuseres bl.a. på udviklingen af Robot- og Offshore industrien samt på
Trekantområdet som et industrielt centrum i Danmark. Det eksisterende samarbejde mellem region,
kommuner, virksomheder og uddannelsesinstitutioner fokuserer tilsvarende på at kunne skabe vækst, og
forudsætningen for samarbejdet er netop nærhed og lokalt kendskab.
Forenklingsudvalgets forslag understøtter
uanset intentionerne
ikke vores ambitioner i regionen og
harmonerer samtidigt dårligt med andre politiske vinde, der blæser i disse år. Politikerne har
–med
god
grund - stor opmærksomhed på et Danmark i balance, hvor der etableres arbejdspladser, og hvor væksten
sker i hele landet, således at nogle områder ikke lades i stikken. Det vil derfor også være svært at forstå,
hvis regeringen ender med at vælge en model, hvor der kun er fokus på vejledning af virksomheder i
såkaldte erhvervshuse, og hvor midlerne til at erhvervsfremme centraliseres under en statslig styrelse på
bekostning af de nuværende brede regionale partnerskaber.
De tilbud og løsninger, som er opstået igennem de regionale partnerskaber, udspringer af konkrete
problemer, som virksomhederne står over for. Det kan fx være i forhold til digitalisering, automatisering og
tilrettelæggelsen af erhvervsrettede uddannelsestilbud, der bygger på kendskab til de regionale behov og
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 206: Henvendelse af 22/5-18 fra Erik Knudsen, University College Lillebælt, Vejle om vækstforum - fremtidig erhvervsfremmeorganisering
muligheder. Det er en vigtig pointe, hvis vi skal sikre arbejdskraft til eksempelvis den voksende gruppe af
fynske og syddanske robotvirksomheder, fremtidens industrivirksomheder eller vind- og offshore branchen.
Derfor synes vi, at regeringen bør overveje det meget nøje, inden man fratager landets regioner deres rolle
som primus motor i forhold til udnyttelsen af de regionale vækstmuligheder og i forhold til udviklingen af
initiativer tilpasset de lokale arbejdsmarkedsbehov. Det er en rolle, som de i dag varetager i et tæt
samarbejde med lokale interessenter, virksomheder, uddannelsesinstitutioner, og kommuner.
Mange gode initiativer starter regionalt i det praksisnære miljø for senere at blive gjort nationale. Derfor er
det stærkt bekymrende, hvis det at erhvervsfremme fremover skal være baseret på løsninger, der er
udtænkt langt væk fra den virkelighed, som de skal implementeres i. En centralistisk model, som den der
lægges op til, vil svække og ikke styrke sammenhængen mellem erhvervsfremmende, beskæftigelses- og
uddannelsespolitiske tiltag.