ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: EU-konsulentens EU-note af 22/5-18 om "Sekundære markeder for misligholdte lån"

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 205
Offentligt

Europaudvalget og Erhvervsudvalget

EU-konsulenten

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

22. maj 2018

Kontaktperson:

Martin Jørgensen

Lokalnr: 3622

Sekundære markeder for misligholdte lån

Sammenfatning

Store beholdninger af misligholdte lån i bankerne kan true den finansielle sta-

bilitet i EU og hindre den økonomiske vækst. En reduktion af andelen af mis-

ligholdte lån vil frigive kapital, som særligt små og mellemstore virksomheder

kan nyde godt af. Kommissionen ønsker derfor at forbedre bankernes mulig-

hed for at håndtere de misligholdte lån og forhindre en fremtidig opbygning.

Det skal bl.a. ske ved at stimulere opbygningen af såkaldte sekundære mar-

keder for misligholdte lån, hvor bankerne kan afhænde lånene.

Indledning

Kommissionen har den 14. marts 2018 fremsat to forslag

, som skal bidrage

til håndteringen af bankernes beholdning af misligholdte lån, så de ikke bliver

en belastning for bankerne eller en hindring for kreditgivningen.

Et af tiltagene er udbygningen af såkaldt sekundære markeder for mislig-

holdte lån, hvor bankerne kan sælge lånene videre. Handlen med misligholdte

lån skal fremmes ved at fastsætte nogle fælles krav, som virksomheder, der

KOM (2018) 0134:

Forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt

angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer og

KOM (2018) 0135:

Forslag til direktiv om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstil-

lelse

1/9

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: EU-konsulentens EU-note af 22/5-18 om "Sekundære markeder for misligholdte lån"

køber låneaftaler af banker (kreditkøbere), og virksomheder som varetager lå-

neaftaler på vegne af banker eller en kreditkøber (kreditsevicevirksomheder),

skal leve op til for bl.a. at kunne operere i hele EU. De nationale myndigheder

skal så løbende føre tilsyn med overholdelsen af kravene.

Når et lån misligholdes, foreslår Kommissionen også en ny og hurtigere pro-

cedure uden om domstolene til realisering af de aktiver, der er stillet som sik-

kerhed for lånet.

Endelig indeholder Kommissionens tilknyttede forslag en ændring af kapital-

kravsforordningen (CRR), så krav til bankernes minimumsdækning af tab på

misligholdte lån også omfattes.

Fokus i gennemgangen vil være på de elementer i forslagene, der har betyd-

ning for opbygningen af sekundære markeder for misligholdte lån.

Misligholdte lån

Finanskrisen i 2008 førte til en stigende beholdning af misligholdte lån i ban-

kerne. Andelen af misligholdte lån er nu aftagende på EU-plan - fra 5,5 pct. i

tredje kvartal 2016 til 4,4 pct. tredje kvartal 2017. Der er dog en række lande,

hvor misligholdte lån fortsat udgør en høj andel af lånebeholdningen.

Hvad er et misligholdt lån?

Misligholdte lån er lån, hvor

låntager ikke er i stand til at fo-

retage planlagte betalinger til

dækning af renter eller afdrag.

Andel af misligholdte lån i pct. af samlede

lån (3. kvt. 2017)

50,0

45,0

40,0

35,0

30,0

25,0

20,0

15,0

10,0

5,0

0,0

Når betalingsfristen er over-

skredet med mere end 90

dage, eller det anses for

usandsynligt, at låntager vil til-

bagebetale lånet, bliver lånet

betragtet som et misligholdt

lån.

4,4

2,7

Misligholdte lån går også un-

der forkortelsen

NPL for ”non-

performing loans”.

Kilde: Europa-Kommissionens anden statusrapport om nedbringelse af misligholdte lån i Europa

(KOM (2018) 133).

Grækenland

Cypern

Portugal

Italien

Bulgarien

Irland

Slovenien

Kroatien

Ungarn

Rumænien

Polen

Letland

Spanien

Slovakiet

Østrig

Litauen

Malta

Frankrig

Danmark

Belgien

Tjekkiet

Holland

Tyskland

Estland

Storbritannien

Finland

Sverige

Luxembourg

2/9

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: EU-konsulentens EU-note af 22/5-18 om "Sekundære markeder for misligholdte lån"

Formålet med Kommissionens forslag er derfor at tage hånd om den eksiste-

rende andel af misligholdte lån samt forebygge en fremtidig opbygning af mis-

ligholdte lån. Der sker bl.a. på baggrund af Rådets handlingsplan for behand-

lingen af misligholdte lån i Europa fra juli 2017

Håndteringen og nedbringelsen af bankernes beholdninger af misligholdte lån

skal også ses som et risikobegrænsende tiltag i forbindelse med bankunio-

nen. Her har nogle lande krævet, at der skal ske en reduktion af bankernes ri-

sici, før de vil tale om at dele risiko i form af bl.a. en fælles europæisk indsky-

dergarantiordning.

Forslaget er også et led i kapitalmarkedsunionen, da en nedbringelse af de

misligholdte lån kan frigive ressourcer og kapital til at øge kreditgivningen til

specielt små og mellemstore virksomheder (SMV’er). Endelig skal forslaget

bidrage til den finansielle stabilitet og økonomiske vækst.

Sekundære markeder for misligholdte lån

Sekundære marked for lån omfatter både misligholdte og ikkemisligholdte lån

samt lån til både private og erhverv. De dækker samtidig lån med sikkerhed i

aktiver og lån uden sikkerhed.

Markedet for misligholdte lån er karakteriseret ved en forholdsvis lille handels-

volume

og koncentration i fire medlemslande: Italien, Irland, Spanien og Stor-

britannien. Det har bidraget til reduktionen af bankernes store beholdninger af

misligholdte lån i Italien, Irland og Spanien. Omfanget af transaktioner i andre

lande med store bankbeholdninger af misligholdte lån (Cypern, Grækenland,

Portugal, Rumænien, Slovakiet) har været begrænset. Markederne har ten-

dens til at være domineret af store købere, hvilket ifølge Kommissionen bl.a.

skyldes høje barrierer, som begrænser adgangen til markedet og forvrider

konkurrencen.

De forskellige lovgivningsmæssige rammer for misligholdte lån i medlemslan-

dene har ifølge Kommissionen derfor hindret fremvæksten af et effektivt se-

kundært marked for misligholdte lån.

Rådets konklusioner

”Handlingsplan

for behandling af misligholdte lån i Europa” (11. juli

2017)

Handelsvolumen for alle lån på sekundære markeder er mellem 2014 og 2017 blevet estimeret

til mellem 100 og 150 mia. euro årligt i EU.

3/9

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: EU-konsulentens EU-note af 22/5-18 om "Sekundære markeder for misligholdte lån"

Krav til kreditservicevirksomheder og kreditkøbere

Kommissionen ønsker med forslaget at fastsætte nogle fælles regler for kre-

ditkøbere og kreditservicevirksomheder, som skal medvirke til at øge forudsi-

gelighed og gennemsigtighed på de sekundære markeder for misligholdte lån.

Det skal bidrage til en mere præcis værdiansættelse af de handlede lån, hvor-

med bankerne får et større udvalg af potentielle købere til lånene og dermed

en mulighed for at afhænde deres beholdninger af misligholdte lån til en pris,

der bedre afspejler den underliggende værdi af lånene.

Forslaget skal derfor også fremme den grænseoverskridende handel med

misligholdte lån i EU, hvilket skal ske ved, at kreditservicevirksomheder kan få

en EU-tilladelse i hjemlandet, som gælder for aktiviteter i alle EU-lande. De

gældende forbrugerbeskyttelsesregler berøres ikke.

Kreditservicevirksomheder

Kreditservicevirksomheder er virksomheder, som servicerer lån

på vegne af

en anden kreditor. Direktivforslaget omfatter opkøb af lån udstedt af et kredit-

institut, uanset om de er udstedt til private eller erhverv og uanset typen af

sikkerhed (løsøre eller fast ejendom).

Kommissionen foreslår, at kreditservicevirksomheder skal have en tilladelse i

hjemlandet af de nationale myndigheder, hvis den opfylder de nationale krav,

som er indført på baggrund af direktivet, og en række krav til virksomhedens

omdømme og tidligere opførsel

samt sikring af låntagernes rettigheder. Tilla-

delsen kan trækkes tilbage af myndighederne, hvis virksomheden ikke læn-

gere lever op til kravene eller er inaktiv.

Hvis en kreditservicevirksomhed outsourcer opgaver til en tredjepart, er kre-

ditservicevirksomheden stadig ansvarlig. Medlemslandene skal oprettes et of-

fentligt nationalt register over de kreditservicevirksomheder, som har fået en

tilladelse.

Når en kreditservicevirksomhed har fået en tilladelse i hjemlandet, gælder til-

ladelsen også i de andre EU-lande. Hvis en kreditservicevirksomhed vil ope-

Det sker bl.a. ved at overvåge overholdelse af aftaler, forvalte lån, behandle klager for debitorer

m.v.

Medlemmer af ledelsen skal bl.a. have et tilstrækkeligt godt omdømme og en ren straffeattest

med hensyn til alvorlige strafbare handlinger på det formueretlige område eller andre finan-

sielle aktiviteter.

4/9

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: EU-konsulentens EU-note af 22/5-18 om "Sekundære markeder for misligholdte lån"

rere i et andet EU-land (værtsland), skal den informere hjemlandets myndig-

heder. Myndighederne i hjemlandet skal informere værtslandet og løbende

føre tilsyn med, at kreditservicevirksomheden overholder kravene.

Kreditkøbere

Kreditkøbere er virksomheder, som køber låneaftaler som led i deres virksom-

hedsdrift, og som har den fornødne risikovillighed og ekspertise til at forvalte

dem.

For at fremme udviklingen af sekundære markeder og den grænseoverskri-

dende handel med lån foreslår Kommissionen, at der fastsættes nogle fælles

krav til de oplysninger om låneaftalen, som bankerne skal levere til kreditkø-

berne. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) vil udarbejde udkast til

tekniske standarder for formatet for bankernes oplysninger om låneaftaler.

Det skulle gøre kreditkøberne i stand til bedre at vurdere værdiansættelsen af

låneaftalen. Bankerne skal også informere de nationale myndigheder om

overførelsen af en låneaftale til en kreditkøber

Hvis en kreditkøber uden for EU ønsker at købe en låneaftale, skal kreditkø-

beren udpege en repræsentant, som har hjemsted eller er etableret i EU. Re-

præsentanten vil så være ansvarlig for kreditkøberens overholdelse af reg-

lerne. Hvis en kreditkøber ønsker at overdrage en låneaftale til en anden kre-

ditkøber, skal kreditkøberen oplyse de nationale myndigheder i hjemlandet

om overførelsen samt identiteten og adressen på den nye kreditkøber.

Myndighederne i kreditkøberens hjemland skal føre tilsyn med, at reglerne

overholdes.

Både kreditservicevirksomheder og kreditkøbere kan pålægges administrative

sanktioner eller afhjælpende foranstaltninger af de nationale myndigheder i en

række situationer

, som bl.a. omfatter brud på låntagerrettigheder og informa-

tionskrav.

Herunder bl.a. typen af sikkerhed, om der er tale om et lån til forbrugere, låneaftalens værdi

samt identiteten og adressen på låntageren og kreditkøberen. Oplysningerne skal anvendes i

overensstemmelse med persondataforordningen.

Medlemslandene fastsætter selv sanktionerne, der dog som et minimum skal omfatte: annulle-

ring af tilladelsen, et påbud om at afhjælpe overtrædelsen samt administrative økonomiske

sanktioner.

5/9

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: EU-konsulentens EU-note af 22/5-18 om "Sekundære markeder for misligholdte lån"

Andre elementer i forslaget

Kommissionen foreslår også en såkaldt fremskyndet udenretlig fyldestgørelse

af sikkerhedsstillelse (AECE), hvilket vil sige en procedure uden om domsto-

lene

, der gør det muligt for bankerne at få realiseret den sikkerhed, der er

stillet i forbindelse med et lån, der er misligholdt. Proceduren er tænkt som et

supplement til de nationale systemer til inddrivelse af gæld i medlemslandene.

Da der er tale om en procedure uden om domstolene, vurderer Kommissio-

nen, at den kan reducere tidsforbruget ved gældsinddrivelse og dermed gøre

det lettere for bankerne at håndtere misligholdte lån.

Anvendelse af proceduren kræver dog en forudgående skriftlig aftale mellem

låntager og banken, og proceduren kan ikke anvendes på lån til forbrugere

Lån til enkeltmandsvirksomheder, hvor sikkerheden består af fast ejendom,

som samtidig er den primære bopæl for ejeren, vil heller ikke være omfattet.

Proceduren kan heller ikke anvendes, hvis der er indledt rekonstruktion eller

konkursbehandling. Anvendelse må heller ikke påvirke prioritetsrækkefølgen,

hvis flere har rettigheder i det aktiv, der er stillet som sikkerhed.

Ændring af kapitalkravsforordningen

Kommissionen har også fremsat et forslag

om ændring af kapitalkravsfor-

ordningen (CRR) med det formål at sikre reserver til dækning af tab på mislig-

holdte lån. Forslaget indeholder derfor minimumskrav til den mængde kapital,

som bankerne skal sætte til side på nyudstete lån som misligholdes. Størrel-

sen af minimumskravet vil afhænge af omfanget af bankens misligholdte lån,

hvor længe lånene har været misligholdt, om låntagerne har været mere end

90 dage bagud med at betale sit lån og omfanget af sikkerheder. Minimums-

kravet er størst for lån, hvor låntager har været bagud i med betalingerne i

mere end 90 dage, og hvor der ikke er stillet sikkerhed for lånet.

Forslaget skal ifølge Kommissionen medvirke til at give bankerne incitamenter

til i passende tid at få ned- og afskrevet tilstrækkeligt på misligholdte lån. Mis-

ligholdte lån vil også kunne afhændes uden betydelige negative økonomiske

konsekvenser for bankerne.

I Danmark kan der kun ske tvangsfuldbyrdelse, når kreditors krav er fastslået af fogedretten.

Ifølge en opgørelse fra ECB udgjorde 34,8 pct. af de misligholdte lån på bankernes balancer i

2016 lån til forbrugere.

KOM (2018) 0134:

Forslag til forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt

angår krav til minimumsdækning af tab for misligholdte eksponeringer.

6/9

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: EU-konsulentens EU-note af 22/5-18 om "Sekundære markeder for misligholdte lån"

Vedtagelse af forslagene

Forslagene er fremsat med retsgrundlag i artikel 114 i Traktaten om Den Eu-

ropæiske Unions funktionsmåde (TEUF), der omhandler harmonisering af

hensyn til det indre markeds funktion

. De skal vedtages af Rådet med kvali-

ficeret flertal og med Europa-Parlamentet som medlovgiver. I Europa-Parla-

mentet er det Udvalget for Økonomi og Valuta (ECON), der forbereder Parla-

mentets indstilling til forslagene.

Overholder forslagene nærhedsprincippet?

Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de områ-

der, der behandles i forslagene, bedst reguleres på EU-niveau eller på natio-

nalt niveau. Såfremt Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på

nationalt niveau, og at forslaget dermed strider mod nærhedsprincippet, skal

Folketinget inden for en frist på 8 uger sende en såkaldt begrundet udtalelse

til Kommissionen.

Fristen udløber den 5. juni 2018

Folketinget har også

mulighed for at afgive bemærkninger til forslagets politiske indhold over for

Kommissionen

–

her gælder ingen tidsfrist.

Krav til kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerheds-

stillelse

Kommissionen argumenterer for, at nærhedsprincippet er overholdt, da en

ramme på EU-niveau vil sikre ensartede adgangsbetingelser for kreditkøbere

og kreditservicevirksomheder, hvilket kombineret med en EU-tilladelse vil

gøre det muligt for dem at udføre deres aktiviteter i hele det indre marked.

De enkelte medlemslandes nationale tiltag vil kun kunne afhjælpe mangler på

deres respektive hjemmemarkeder, hvilket ikke vil være tilstrækkeligt til at

mindske den negative indvirkning på det indre markeds funktion.

Kommissionen argumenterer også for, at der er forskellige regler for realise-

ring af sikrede lån i de forskellige lande. Forslaget om en procedure for uden-

Forslaget om krav til kreditkøbere og kreditservicevirksomheder og realisering af sikkerhedsstil-

lelse (KOM

(2018) 0135)

har dog også artikel 53 TEUF som retsgrundlag, der giver mulighed

for samordning af nationale bestemmelser om økonomiske aktiviteter.

Fristen på direktivforslag KOM (2018) 135 om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og reali-

sering af sikkerhedsstillelse er den 11. juni 2018, men forslagene behandles samlet i forbindelse

med Folketingets nærhedstjek.

7/9

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: EU-konsulentens EU-note af 22/5-18 om "Sekundære markeder for misligholdte lån"

retslig realisering af sikkerhed på lån skal ses som en supplerende fælles me-

kanisme, som ikke forpligter medlemslandene til at gribe ind i deres nationale

systemer til udenretslig realisering af sikkerhed, hvis sådanne findes.

Minimumsdækning af tab på misligholdte lån

Kommissionen finder, at nærhedsprincippet er overholdt, da formålet med for-

slaget er at supplere den eksisterende EU-lovgivning (kapitalkravsforordnin-

gen), hvilket bedst kan opnås på EU-plan i stedet for gennem forskellige nati-

onale eller tilsynsmæssige foranstaltninger. Forslaget på EU-plan vil føre til en

harmoniseret behandling, så alle banker i EU skal tage højde for tab på nye

lån, der senere kan blive misligholdte. Det kan medvirke til at undgå fragmen-

tering og ulige konkurrencevilkår i det indre marked.

Den danske regering er ud fra en foreløbig vurdering enig i, at begge forslag

er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.

Regeringen er generelt positiv over for tiltag, der forsøger at håndtere pro-

blemstillingen med misligholdte lån. Regeringen er åben over for forslaget om

udvikling af sekundære markeder på tværs af EU. Reglerne om sekundære

markeder skal dog være proportionale, så der ikke pålægges unødvendige

administrative byrder for bankerne. Regeringen ser dog ikke noget behov for

at indføre en mekanisme til fremskyndet udenretslig fyldestgørelse af sikker-

hedsstillelse i Danmark. Derfor bør de danske regler, hvorefter der først kan

ske tvangsfuldbyrdelse, når kreditors krav er fastslået af fogedretten, ikke

blive påvirket negativt af forslaget. Regeringen støtter forslaget om et mini-

mumskrav i forbindelse med misligholdte lån.

Nærhedstjek

Foreløbigt har ni kamre i otte nationale parlamenter indledt en nærhedsbe-

handling af forslaget om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realise-

ring af sikkerhedsstillelse (KOM (2018) 135) (Finland, Tyskland, Litauen, Lu-

xembourg, Polen, Slovakiet, Sverige og Storbritannien)

–

foruden Folketinget.

Der foreligger endnu ingen udtalelser fra disse parlamenter

De nationale parlamenters behandling af forslagene kan følges på den interparlamentariske da-

tabase IPEX

–

KOM (2018) 134

KOM (2018) 135.

8/9

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 205: EU-konsulentens EU-note af 22/5-18 om "Sekundære markeder for misligholdte lån"

Forslaget om ændring af kapitalkravsforordningen i relation til krav til mini-

musdækning af tab på misligholdte lån (KOM (2018) 134) bliver foruden Fol-

ketinget nærhedsbehandlet af seks parlamenter og syv kamre (Tyskland, Lu-

xembourg, Polen, Slovakiet, Spanien og Sverige).

9/9