ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 203: Supplerende samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne) den 28/5-18

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 203
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

9.. maj 2018

Forordning vedr. gennemsigtighed for brugere af onlineplatforme

(P2B-forslaget), KOM (2018) 238

Resumé

Som led i strategien for det digitale indre marked har Europa-

Kommissionen den 26. april 2018 fremsat forslag til en forordning, der skal

fremme fairness og transparens i forholdet mellem online formidlingstjene-

ster (”platforme”) og deres erhvervsbrugere

(brugere af formidlingstjene-

ster der udbyder varer og tjenester i erhvervsmæssigt øjemed). Forslaget

forkortes typisk platform-2-business-forordningen eller P2B-forordningen.

Forslaget opstiller en række krav til de handelsbetingelser, som leverandø-

rer af platforme stiller over for deres erhvervsbrugere. Kravene vedrører

bl.a. begrundelser for suspension af brugere, rangordning af fx søgeresulta-

ter, forskelsbehandling, adgang til data og åbenhed om begrænsninger på

vilkår, som erhvervsbrugere tilbyder via alternative salgskanaler (fx hvis

erhvervsbrugere ikke må tilbyde billigere varer på egen hjemmeside, end de

gør via en online platform). Derudover opstiller forordningen krav til leve-

randører af platformes interne klagesystemer og krav om anvendelse af

mæglere til at løse tvister med erhvervsbrugere. Endelig lægger forslaget

op til, at organisationer og visse offentlige instanser skal kunne indbringe

platformes adfærd for nationale domstole, hvis de vurderes at stride mod

forordningen.

Forslagets øgede krav til transparens skønnes at gøre forbrugerne bedre i

stand til at navigere i den digitale økonomi, og forslaget vurderes at styrke

beskyttelsesniveauet for erhvervsbrugere. Dog forventes forslaget også at

medføre øgede byrder for leverandører af platforme i form af en række

administrative krav. Forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige

konsekvenser. Det er endnu usikkert i hvilket omfang, forslaget vil indebære

statsfinansielle konsekvenser.

Regeringen støtter op om Kommissionens intention om at styrke fairness og

transparens i relationen mellem erhvervsbrugere og platforme. Regeringen

vil generelt tilstræbe, at nye krav også kommer forbrugerne til gavn og bi-

drager til fair og lige konkurrence i den digitale økonomi. Desuden er rege-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 203: Supplerende samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne) den 28/5-18

ringen særligt opmærksom på, at der ikke indføres særregulering som unø-

digt svækker mulighederne for at indføre nye, innovative forretningsmodel-

ler, og at vækstvilkårene for små og mellemstore virksomheder understøttes.

Baggrund

Kommissionen har ved KOM (2018) 238 af 26. april 2018 fremsendt

forslag om Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fremme af ret-

færdighed og gennemsigtighed for brugere af onlineformidlingstjenester

(”platforme”).

Forslaget er oversendt til Rådet den 4. maj 2018 i dansk

sprogversion. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 114 om

harmonisering af medlemsstaternes lovgivninger vedr. det indre markeds

funktion; miljøgarantien og skal behandles efter den almindelige lovgiv-

ningsprocedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret

flertal.

Formål og indhold

Forslagets overordnede formål er at bidrage til at styrke det indre marked

ved at skabe mere transparens og bedre klageadgang for virksomheder, der

anvender platforme.

Anvendelsesområde og definitioner (artikel 1-2)

Forordningen regulerer forholdet mellem platforme og deres erhvervsbruge-

re, herunder visse forhold mellem erhvervsbrugere og online søgemaskiner.

Forordningen gælder både for virksomheder, der er etableret i EU, og plat-

forme, som leveres af virksomheder etableret uden for EU, men som leveres

til virksomheder, der tilbyder varer eller tjenesteydelser til forbrugere i EU.

Forordningen definerer

erhvervsbrugere

som enhver fysisk eller juridisk

person, der gennem platforme tilbyder varer og tjenesteydelser til forbruge-

re i erhvervsmæssigt øjemed.

Platforme defineres i forordningen som tjenester, der opfylder følgende

kriterier:

a. de udgør en informationstjeneste som defineret i EU-direktiv nr.

2015/1535, dvs. enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og

som leveres online (ad elektronisk vej over en vis distance) på indi-

viduel anmodning fra en tjenestemodtager;

b. de tillader erhvervsbrugere at tilbyde varer og tjenesteydelser til for-

brugere med henblik på at facilitere, at der kan tages initiativ til di-

rekte transaktioner mellem erhvervsbrugerne og forbrugere, uanset

hvor de pågældende transaktioner i sidste ende afsluttes; og

c. de leveres til erhvervsbrugere på baggrund af kontraktforhold mel-

lem, på den ene side leverandøren af tjenesten, og på den anden side

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 203: Supplerende samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne) den 28/5-18

både erhvervsbrugerne og forbrugerne til hvem erhvervsbrugerne

tilbyder varer og tjenesteydelser.

Online søgemaskine

definerer forordningen som en digital tjeneste, der gør

det muligt for brugere at foretage søgninger blandt (i princippet) alle hjem-

mesider på baggrund af en forespørgsel i form af et nøgleord eller andet

input, og hvor tjenesten leverer hyperlinks med relevant information.

Rangordning

definerer forordningen som den relative fremtrædende positi-

on, der gives til varer eller tjenesteydelser, som erhvervsbrugere tilbyder

forbrugere gennem platforme, eller til hjemmesider, der indekseres til for-

brugere af online søgemaskiner. Definitionen afgrænses ikke til bestemte

teknologiske midler til at præsentere rangordningen for forbrugerne.

Forordningen definerer

handelsbetingelser

som alle vilkår, betingelser,

klausuler og anden information, som styrer de kontraktmæssige forhold

mellem leverandøren af platforme og deres erhvervsbrugere, og som ensi-

digt besluttes af leverandøren af platforme.

Derudover definerer forordningen henholdsvis forbrugere, erhvervsmæssig

hjemmesidebruger og kontrol.

Generelle krav til handelsbetingelser (artikel 3)

Forordningen opstiller en række krav til handelsbetingelser, som leverandø-

rer af platforme skal overholde. Forordningen kræver bl.a., at handelsbetin-

gelser skal være klare, let tilgængelige for erhvervsbrugere og indeholde

objektive begrundelser for, hvornår der kan træffes beslutninger om at su-

spendere eller indstille leveringen af platformens tjenester til erhvervsbruge-

re.

Forordningen indfører også krav om, at erhvervsbrugere skal varsles om

ændringer i handelsbetingelserne mindst 15 dage før ændringerne træder i

kraft. Såfremt dette varsel ikke overholdes, er ændringerne ugyldige.

Suspension og ophør af tjenester, rangordning og forskelsbehandling (arti-

kel 4-6)

Med forordningen får erhvervsbrugere krav på en konkret begrundelse, hvis

leverandøren af platformen har suspenderet eller ophævet erhvervsbruge-

rens adgang til platforme. Begrundelsen skal indeholde de faktiske omstæn-

digheder samt henvisning til de objektive grunde, der har ført til beslutnin-

gen om suspension eller ophævelse, og som skal fremgå af handelsbetingel-

serne.

Leverandører af platforme og søgemaskiner skal i handelsbetingelserne

opstille de centrale parametre for rangordning, og årsagerne til den relative

vægtning af disse parametre frem for andre. Såfremt rangordning kan på-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 203: Supplerende samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne) den 28/5-18

virkes som følge af direkte eller indirekte betaling fra erhvervsbrugere til

leverandøren, skal disse muligheder og betalingens effekt ligeledes fremgå

af leverandørens handelsbetingelser fsva. erhvervsbrugere.

Leverandører af

søgemaskiner

skal endvidere gøre informationen offentligt

tilgængelig.

Forordningen stiller desuden krav om, at leverandører af platforme skal

anføre i deres handelsbetingelser, hvis der sker eller kan ske forskelsbe-

handling mellem varer eller tjenesteydelser tilbudt af leverandøren selv eller

af erhvervsbrugere, som leverandøren kontrollerer, og varer eller tjeneste-

ydelser, som andre erhvervsbrugere tilbyder.

Adgang til data (artikel 7)

Forordningen indfører krav om, at handelsbetingelserne skal indeholde en

beskrivelse af erhvervsbrugeres adgang til data, som erhvervsbrugere eller

forbrugere leverer til leverandøren, eller som genereres gennem platformen.

Begrænsninger på anvendelse af andre salgskanaler (artikel 8)

Hvis leverandører af platforme begrænser erhvervsbrugeres adgang til at

tilbyde forskellige vilkår til forbrugere gennem andre kanaler end platfor-

men, skal leverandøren beskrive begrundelserne for begrænsningerne. Be-

skrivelsen skal fremgå af handelsbetingelserne og gøres let tilgængelige for

offentligheden.

Intern klagehåndtering og mægling (artikel 9-11)

Forordningen indfører krav om, at leverandører af platforme skal have et

internt system til at håndtere klager fra erhvervsbrugere. Erhvervsbrugere

skal kunne klage over:

a. manglende overholdelse af forordningen;

b. tekniske emner, som relaterer sig direkte til tjenesten og som nega-

tivt påvirker klageren på en ikke ubetydelig måde;

c. leverandørens tiltag eller adfærd, som relaterer sig direkte til tjene-

sten og som negativt påvirker klageren på en ikke ubetydelig måde.

Klagehåndteringssystemet skal beskrives i leverandørens handelsbetingel-

ser.

I handelsbetingelserne skal leverandøren af online platforme desuden iden-

tificere mæglere, som de er villige til at samarbejde med med henblik på at

indgå en aftale med for at forsøge at nå til udenretlige løsninger af tvister

med erhvervsbrugere. Tvister omfatter i denne forbindelse også klager, som

ikke er løst i regi af det interne klagesystem.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 203: Supplerende samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne) den 28/5-18

Forordningen opstiller en række krav til mæglerne, herunder at de skal være

upartiske og uafhængige samt at den gennemsnitlige erhvervsbruger skal

have råd til deres ydelser.

Kommissionen pålægges i forordningen at opfordre leverandører af plat-

forme m.fl. til at etablere organisationer, der kan levere mæglerydelser, der

overholder forordningens krav.

Kollektive søgsmål (artikel 12)

Forordningen giver organisationer og foreninger, der har en legitim interes-

se i at repræsentere erhvervsbrugere eller erhvervsmæssige hjemmesidebru-

gere samt offentlige instanser etableret i medlemsstaterne ret til at indbringe

sager for nationale domstole i EU for at stoppe leverandører af platformes

overtrædelse af forordningen. Der opstilles i den forbindelse en række krav,

som organisationer og foreninger skal opfylde for at kunne gøre brug af

denne ret, herunder at de skal være nonprofit.

Retningslinjer (artikel 13)

Forordningen pålægger Kommissionen at opfordre leverandører af platfor-

me m.fl. til at udarbejde retningslinjer (Codes of Conduct) for derigennem

at bidrage til overholdelsen af forordningen. Kommissionen pålægges også

at opfordre leverandører af online søgemaskiner m.fl. at udarbejde retnings-

linjer (Codes of Conduct) for at bidrage til overholdelsen af visse af forord-

ningens bestemmelser om rangordning.

Evaluering og ikrafttrædelse (artikel 14-15)

Forordningen skal evalueres af Kommissionen tre år efter ikrafttræden, og

derefter hvert tredje år. Den første evaluering af denne art skal fokusere på

bestemmelserne om rangordning, forskelsbehandling, adgang til data og

begrænsninger på andre salgskanaler (artikel 5-8).

Forordningen vil træde i kraft på den tyvende dag efter offentliggørelsen i

EU-Tidende og finde anvendelse fra seks måneder efter offentliggørelsen.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF art. 294) medlovgiver. Der foreligger endnu ikke en udtalelse.

Nærhedsprincippet

Europa-Kommissionen vurderer, at online tjenesters grænseoverskridende

karakter nødvendiggør regulering på EU-niveau. Kommissionen vurderer,

at tiltag på EU-niveau udgør den eneste vej til at sikre, at fælles, passende

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 203: Supplerende samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne) den 28/5-18

og effektive regler gælder for leverandører af de omfattede tjenester og bru-

gerne af de pågældende tjenester.

Regeringen er enig med Kommissionen i, at hvis der skal ske regulering af

det pågældende område, bør det ske på EU-niveau, da ensartet regulering er

nødvendig for realiseringen af det digitale indre marked.

Gældende dansk ret

Aftaleforholdet mellem online platforme og deres erhvervsbrugere er ikke

specifikt reguleret i dansk ret. Generelt løses tvister om uenighed om kon-

traktvilkår ofte via en voldgift, når der er tale om større virksomheder eller

aftaler.

Der eksisterer dog en række klagemuligheder i dag, som virksomhederne

kan anvende.

Fsva. klagemuligheder på konkurrenceområdet kan man klage til Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen. Konkurrenceloven indeholder bl.a. et forbud

mod misbrug af dominerende stilling. Forbuddet mod misbrug af domine-

rende stilling er overtrådt, når:

1. en virksomhed har en dominerende stilling på markedet; og

2. virksomheden misbruger denne stilling.

Det er lovligt for en virksomhed at have en dominerende stilling på marke-

det. Det er også lovligt for en dominerende virksomhed at konkurrere og

endda konkurrere intenst for at møde konkurrencen fra konkurrenterne. En

dominerende virksomhed har imidlertid en særlig forpligtelse til ikke at

skade den effektive konkurrence. Derfor må en dominerende virksomhed

ikke agere på en sådan måde, at det lægger hindringer i vejen for en effektiv

og ufordrejet konkurrence.

Fsva. klagemuligheder ift. markedsføring og e-handelsreglerne kan virk-

somheder henvende sig til Forbrugerombudsmanden, der via sin priorite-

ringsadgang kan afgøre, om sagen forfølges.

EU’s e-handelsdirektiv

er implementeret i dansk ret ved lov nr. 227 af 22.

april 2002 om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af

elektronisk handel (e-handelsloven). Informationssamfundstjenester er defi-

neret som enhver tjeneste, der har et kommercielt sigte, og som leveres on-

line (ad elektronisk vej over en vis distance) på individuel anmodning fra en

tjenestemodtager.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige

aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 203: Supplerende samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne) den 28/5-18

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af forslaget har umiddelbart ingen lovgivningsmæssige

konsekvenser, da en forordning er almengyldig og gælder umiddelbart

i hver medlemsstat. Det analyseres nærmere, om forordningens gennem-

førelse kræver lovændringer i Danmark.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at medføre væsentlige statsfinansielle konsekven-

ser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at medføre væsentlige administrative byrder for leve-

randører af platforme. De administrative byrder består i, at forslaget op-

stiller en række administrative krav. Da kravene forventeligt vil omfatte

en stor gruppe af danske virksomheder, vurderes de samlede administra-

tive byrder at kunne have et betydeligt omfang.

De omfattede danske virksomheder vil skulle efterleve generelle krav til

handelsbetingelser samt en række mere specifikke krav, herunder krav

om beskrivelser ift. begrundelser for suspension af brugere, rangordning

af fx søgeresultater, adgang til data, og begrænsninger på vilkår, som

erhvervsbrugere tilbyder via alternative salgskanaler.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

En vedtagelse af forslaget forventes at kunne forbedre beskyttelsesniveauet

for erhvervsbrugere som følge af øget transparens i handelsbetingelserne for

deres relation med leverandører af platforme. Forslagets øgede krav til

transparens skønnes samtidig at gøre virksomheder og forbrugere bedre i

stand til at navigere i den digitale økonomi.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål med frist den 10. maj 2018. Der er modtaget hø-

ringssvar fra DI og Dansk Erhverv.

DI støtter Kommissionens hensigt om at sikre rimelige vilkår og gennem-

sigtighed i markedet for platforme. Online salgs- og markedsføringsplat-

forme kan være med til at sænke adgangsbarriererne til globale markeder

for særligt små og mellemstore virksomheder

–

og gøre det nemmere for

danske virksomheder at øge væksten og antallet af arbejdspladser indenfor

landets grænser, på trods af et begrænset hjemmemarked. Derfor er det også

vigtigt ifølge DI at sikre, at erhvervsbrugere kan gennemskue markedet og

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 203: Supplerende samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne) den 28/5-18

have tillid til salgs- og markedsføringsplatforme på det europæiske marked.

DI finder det imidlertid ligeledes vigtigt, at der ikke indføres en restriktiv,

omkostningsdrivende regulering, der kommer til at fungere som adgangs-

barriere for etablering af nye platforme. Endelig er det afgørende for DI at

undgå en unødig indgriben i aftaleretten.

DI finder det vigtigt, at kravet om offentliggørelse af rangeringsparametre

på platforms-tjenester begrænses til en generel beskrivelse, da disse para-

metre udgør kernen af platformenes værdiskabelse og dermed meget forret-

ningsfølsomme oplysninger. Det virker ikke nødvendigt, at platforme skal

begrunde den relative vægtning af de respektive rangeringsparametre. I

forhold til at sikre gennemsigtighed i markedet, er det først og fremmest

vigtigt, at erhvervsbrugere kan forholde sig til de generelle rangeringspara-

metre. Det er ikke nødvendigt at kende det bagvedliggende grundlag, som

kan være med til at kompromittere platformens forretningshemmeligheder.

Dertil kommer, at den relative vægtning er genstand for løbende revision

som følge af blandt andet salgs- og søgehistorik. I mange situationer vil det

derfor formentlig ikke være praktisk muligt, at rette handelsbetingelser til

og overholde de 15-dages notifikationsperiode, ligesom det vil være stærkt

uhensigtsmæssigt at skulle ændre handelsbetingelser ofte.

DI finder, at kravet om at skulle begrunde restriktioner for at tilbyde varer-

og tjenesteydelser under andre vilkår via andre salgskanaler end den pågæl-

dende platform, er unødvendig. Det afgørende er kun, at erhvervsbrugere

før indgåelse af en kontrakt med den pågældende platform, er blevet gjort

bekendt med en eventuel begrænsning. Dernæst er det op til erhvervsbruge-

ren selv at vurdere om disse vilkår er rimelige eller ej.

DI mener, at kravet om etablering af et internt og effektivt klagesystem er

fornuftigt og vil være med til at sikre rimelige vilkår for erhvervsbrugerne.

Det er imidlertid afgørende, at dette krav ikke detailreguleres yderligere i de

kommende forhandlinger. Der skal være mulighed for, at platforme selv kan

indrette klagesystemer, der fungerer så effektivt som muligt i forhold til

både sagsbehandling og omkostninger.

DI finder, at kravet om at platforme skal udpege en upartisk og uafhængig

mægler er uhensigtsmæssigt. Det kan ifølge DI ikke påhvile platformene

selv at skulle finde mæglere, der er upartiske, billige, lettilgængelige og som

har kapacitet til at reagere hurtigt. Hensigten om at håndtere uoverensstem-

melser uden at skulle indgå i lange og omkostningstunge retssager, er god,

men rollen som upartisk mægler bør håndteres af de nationale markeds-

overvågningsmyndigheder.

Dansk Erhverv deler Kommissionens opfattelse af, at der er et behov for at

gennemføre en række lovgivningsmæssige tiltag på området for platforme.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 203: Supplerende samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne) den 28/5-18

Overordnet set er Dansk Erhverv således positivt indstillet over for, at der

tages skridt til at indføre regler, der kan skabe større klarhed og gennemsig-

tighed for erhvervsmæssige brugere af platforme samt fastlægge faste sy-

stemer for håndtering af tvister mellem platforme og brugere. Det kan bi-

drage til udviklingen af et mere velfungerende digitalt indre marked, som i

dag hæmmes af en række forskellige uklarheder og mangelfuld regulatorisk

håndtering af en række væsentlige problemstillinger. I den sammenhæng

finder Dansk Erhverv det afgørende, at man finder den rette balance mellem

behovet for at stille rimelige krav til platformene for at skabe større klarhed

og gennemsigtighed for disses brugere overfor behovet for at sikre, at plat-

formsøkonomien får mulighed for at udfolde de positive potentialer for bå-

de erhvervsdrivende og forbrugere, som den også rummer.

Dansk Erhverv finder det samtidig positivt, at Kommissionen med forslaget

har valgt en løsning, der ikke indebærer egentlige forbud mod konkrete

praksisser, som Kommissionen fx har gjort i direktivforslaget om

”Urimelig

handelspraksis i fødevareforsyningskæden”

, men i stedet en langt mere

hensigtsmæssig løsning baseret på ønske og krav om større gennemsigtig-

hed og etablering med fokus på klage- og mæglingssystemer.

Dansk Erhverv bemærker, at forordningen er møntet på at adressere en

række praksisser, som ikke opfattes som misbrug af en dominerende stilling

i konkurrenceretlig forstand, men alligevel opfattes som urimelige og ska-

delige. Det er imidlertid vigtigt at være meget bevidst om, at mange af de

centrale problemstillinger i den digitale økonomi, herunder i relation til di-

gitale platforme, fortsat bør håndteres direkte af konkurrencemyndigheder-

ne. Det er derfor vigtigt, at den foreslåede forordning ikke resulterer i en

uklar ansvarsfordeling, hvor konkurrencemyndigheder undlader at gå ind i

sager med henvisning til, at der etableres en række klage- og mæglingsmu-

ligheder i forordningen, som man bør ty til og afvente udfaldet af.

Tværtimod ser Dansk Erhverv meget gerne, at nationale og europæiske

konkurrencemyndigheder fortsætter og forstærker deres aktiviteter i forhold

til det digitale område. Som eksempel peger Dansk Erhverv på en række

problemer i forhold til online booking-portaler. I den forbindelse påpeger

Dansk Erhverv, at det er vigtigt, at konkurrencemyndighederne styrker de-

res kompetencer til at håndtere meget specialiserede it-faglige problemer

med konkurrenceretlige implikationer og har blik for, at markedsdefinition

og dominans (i forhold til misbrug af en dominerende markedsposition) i

mange tilfælde skal forstås på en særlig måde i relation til den digitale øko-

nomi. Dette vil kræve en udvikling og opdatering i forhold til, hvorledes en

række konkurrenceretlige forhold gribes an. Blandt andet er det i mange

tilfælde i relation til digitale tjenester afgørende at se på antallet af forbruge-

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om illoyal handelspraksis i relatio-

ner mellem virksomheder i fødevareforsyningskæden, KOM (2018), 82.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 203: Supplerende samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne) den 28/5-18

re, der benytter tjenesten, uagtet om de betaler for det eller ej, for at kunne

afgøre, hvorvidt der reelt er tale om en form for dominerende markedsposi-

tion.

Dansk Erhverv hilser det velkomment, at forordningen, jf. særligt artikel 5,

adresserer den udfordring, som platformenes brugere kan opleve omkring

eksempelvis virksomheders og produkters rangering i søgeresultater. Denne

rangering er et vigtigt konkurrenceparameter for mange virksomheder, og

derfor skaber det stor usikkerhed, at den kan ændres ensidigt af platformen

eller søgetjenesten, uden at den berørte virksomhed kan forudse det eller

efterfølgende gennemskue, hvad der lægges til grund, herunder blandt andet

hvorvidt betalinger til platformen indgår som et særligt kriterium. Dansk

Erhverv støtter derfor, at Kommissionen vil indføre en række bestemmelser,

der indebærer krav om, at en platform oplyser de centrale kriterier, som

påvirker rangeringen af søgeresultater. Dette vil forhåbentlig give brugerne

en større indsigt, der sætter dem i stand til bedre at vurdere, om den pågæl-

dende tjeneste er relevant for dem at benytte, hvilket kan modvirke urimeli-

ge praksisser fra platformes side.

Dansk Erhverv støtter også forslagets bestemmelser om, at der skal gives

brugerne en frist på 15 dage ved ændring af vilkår, førend disse træder i

kraft, samt at brugerne har krav på en uddybende begrundelse, såfremt deres

varer eller tjenester fjernes fra en online-platform. I den forbindelse bemær-

ker Dansk Erhverv dog, at det er vigtigt, at omfanget af denne begrundel-

sespligt ikke bliver så omfattende, at det kan få platforme til at afholde sig

fra hurtigt og effektivt at reagere ved at nedtage farligt eller ulovligt ind-

hold, varer og services der sælges via platformen, og lignende. Forslagets

artikel 4 fastslår eksplicit, at de foreslåede oplysningsforpligtelser omkring

søgealgoritmer er begrænsede af bestemmelserne i direktiv 2016/943

Dansk Erhverv forudsætter i den forbindelse, at de forskellige oplysnings-

bestemmelser i forslaget helt generelt er begrænset af hensynet til beskyttel-

se af egentlige forretningshemmeligheder.

Dansk Erhverv støtter, at der med forordningen stilles krav om, at platforme

etablerer interne klagehåndteringssystemer, såvel som krav om at platforme

skal indsamle og offentliggøre statistik over indkomne klager. Disse tiltag

vil bidrage til at skabe større transparens og give vigtig information til bru-

gere af digitale platforme, som derved vil kunne træffe deres valg om an-

vendelse af forskellige typer platforme på et mere oplyst grundlag. Så længe

det sker ud fra en rimelig sammenhæng mellem klagens karakter, virksom-

hedens størrelse og de forventninger, en virksomhed stilles overfor, herun-

der i forhold til klagesagsbehandlingstid, finder Dansk Erhverv, at dette

krav også bør kunne pålægges små og mellemstore virksomheder. Derfor

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/943 af 8. juni 2016 om beskyttelse

af fortrolig knowhow og fortrolige forretningsoplysninger (forretningshemmeligheder)

mod ulovlig erhvervelse, brug og videregivelse.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 203: Supplerende samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne) den 28/5-18

støtter Dansk Erhverv ikke undtagebestemmelsen i artikel 9 for SMV’er,

så

længe de konkrete krav til online-platformes interne klagehåndteringssy-

stem, som udspringer af forordningen, er proportionelle og rimelige. I øvrigt

bemærkes det, at mange store, globale online-platforme har mulighed for at

etablere sig nationalt med et specifikt cvr-nummer, et fast driftssted og et

aktivitetsniveau som indebærer, at man i hvert enkelt land isoleret set ville

komme til at optræde som en SMV. Det er derfor væsentligt at sikre, at

eventuelle SMV-undtagelser udformes med henblik på at undgå situationer,

hvor en sådan konstruktion ville medføre, at en global platform i realiteten

faldt udenfor forordningens bestemmelser.

Dansk Erhverv støtter forslagets oplæg om oprettelse af et mæglingssystem,

hvor en uafhængig tredjemand søger at hjælpe parterne til at bilægge deres

egen konflikt i mindelighed frem for at bringe dem ind i traditionelle retssy-

stemer, hvilket ofte kan være tidskrævende, fordyrende og skade den frem-

tidige samhandelsrelation. Dette initiativ synes også at være samstemmende

med en generel opblomstring af mægling som konfliktløsningsmulighed i

mange erhvervsmæssige forhold, og kan bidrage til at konflikter løses på en

gensidigt mere fordelagtig måde.

Endelig støtter Dansk Erhverv forslagets artikel 12, der giver organisatio-

ner, som repræsenterer erhvervsdrivendes interesser og har en legitim inte-

resse i en sag, mulighed for at føre sager mod platforme med henblik på at

bringe en ulovlig adfærd til ophør. Det er hensigtsmæssigt, at erhvervsorga-

nisationer har mulighed for at varetage ikke mindst sager af mere principiel

karakter på vegne af en række berørte virksomheder med ensartede udfor-

dringer i relation til platforme og søgetjenester. Det vil blandt andet også

bidrage til hurtigere at sikre en ensartet fortolkning af forordningen.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Medlemslandene forventes ikke at være enige om behovet for særregulering

af online platformes forhold til deres erhvervsbrugere.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen mener, at det digitale indre marked bør være åbent for digital

innovation og konkurrence. Der bør være fokus på at sikre lave adgangs-

barrierer for nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske

tiltag. Det er vigtigt for regeringen, at der sættes fokus på at skabe gode

muligheder for nye digitale forretningsmodeller, og at det gøres lettere for

virksomheder at skalere deres forretning i EU. Endvidere bør det sikres,

at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet eller det offentlige i

forbindelse med bestræbelserne på at fremme det digitale indre marked.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 203: Supplerende samlenotat om rådsmøde (konkurrenceevne) den 28/5-18

Online platforme er nøglespillere på internettet og giver en række fordele,

herunder fx at små og mellemstore virksomheder kan nå ud til globale mar-

keder. Samtidig kan der

–

ligesom i andre sektorer

–

være en risiko for, at

store aktører misbruger en dominerende markedsposition. Markedsfejl kan

hæmme innovation, konkurrence og forbrugervelfærd. Regulering af online

platformes forhold til deres erhvervsbrugere bør som udgangspunkt kun

indføres, hvis det er nødvendigt for det indre markeds funktion, og kun hvis

relevante markedsfejl (dvs. markedsfejl som er unikke for online platforme,

og som derfor ikke bliver imødegået af den gældende regulering, som fx

konkurrencereglerne) kan identificeres og gøres til genstand for målrettet

regulering. Der skal i denne forbindelse tages højde for, at online platforme

kan være forskellige og derfor vanskelige at afgrænse som sektor.

Regeringen er positiv over for Kommissionens intention om at styrke fair-

ness og transparens i relationen mellem erhvervsbrugere og platforme, idet

reguleringen dog samtidig kan medføre administrative byrder for platfor-

mene. Regeringen vil derfor arbejde for, at forordningens anvendelsesom-

råde og definitioner hænger sammen med eksisterende regler såsom e-

handelsdirektivet og konkurrencereglerne. Nye adgangsbarrierer indebærer

en risiko for at fastlåse markedet til fordel for de nuværende aktører, hvor-

ved eventuelle konkurrenceproblemer kan forværres. Regeringen er således

særligt opmærksom på, at der ikke indføres særregulering, som unødigt

svækker mulighederne for at indføre nye, innovative forretningsmodeller,

og at vækstvilkårene for små og mellemstore virksomheder understøttes.

Regeringen finder, at både forbrugere og virksomheder kan lide skade, hvis

de bliver vildledt, fx ved mangel på information om årsager til rangordning

af søgeresultater på platforme. Regeringen ser derfor positivt på, at forord-

ningen fokuserer på krav til gennemsigtighed, som forventes at kunne øge

konkurrencen mellem online platforme til gavn for virksomheder og for-

brugere, og at virksomheder, der bruger platformene, også behandles fair og

kender vilkårene, som de arbejder under.

I forhold til krav til adgang til data, finder regeringen, at indføres der med

forordningen krav om dette, bør erhvervsbrugere have en rimelig og fair

adgang til data.

Det er desuden vigtigt for regeringen, at nye tvistbilæggelsesmekanismer er

hurtigere, billigere og mere tilgængelige for virksomhederne end domstole-

ne, hvis nye mekanismer skal have europæisk merværdi.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.