ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 201: Grundnotat og nærhedsnotat om gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 201
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

22. maj 2018

Kommissionens forslag til forordning om ændring af forordning (EF)

nr. 924/2009 for så vidt angår gebyrer for grænseoverskridende beta-

linger i Unionen og vekselgebyrer, KOM(2018)163

Resume

Kommissionen har den 28. marts 2018 fremsat forslag til ændring af for-

ordningen om grænseoverskridende betalinger.

Forslaget indeholder

overordnet to dele, idet forslaget dels vedrører visse gebyrer for grænse-

overskridende betalinger i euro i EU, dels regulering af oplysningsfor-

pligtelser i forbindelse med valutavekslingsomkostninger.

Formålet med forslaget er at opnå et mere integreret indre marked ved at

harmonisere gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro med ge-

byrer for tilsvarende indenlandske betalinger. Derved forventes danske

forbrugere og virksomheder at kunne foretage grænseoverskridende eu-

robetalinger til reducerede omkostninger. Det vil være til gavn for for-

brugere og ikke-finansielle virksomheder, men samtidig alt andet lige

føre til lavere gebyrindtægter for pengeinstitutter og andre betalingstje-

nesteudbydere.

Forslaget har derudover til hensigt at forbedre brugeroplysningen i situ-

ationer, hvor en forbruger skal foretage en betaling i fremmed valuta

inden for EU. Kommissionen foreslår således at indføre regler for, hvilke

oplysninger en forbruger skal modtage i forbindelse med betalinger i

udlandet. Det skal konkret ske gennem en delegeret retsakt fra Kommis-

sionen på baggrund af reguleringsmæssige tekniske standarder fra Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA). I en overgangsperiode fore-

slås det tillige at indføre et midlertidigt loft over omkostninger forbundet

med valutakonvertering.

Regeringen støtter formålet med forslaget om at sikre lave priser for

grænseoverskridende betalinger og er generelt positiv over for tiltag, som

kan bidrage til udviklingen af et velfungerende og effektivt indre marked

Forordning (EF) nr. 924/2009

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 201: Grundnotat og nærhedsnotat om gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer - KOM(2018)163

for betalinger. Regeringen finder det hensigtsmæssigt, at Kommissionen

har valgt alene at inkludere grænseoverskridende betalinger i euro, hvor

der allerede i dag er en relativt velfungerende og veludbygget betalings-

infrastruktur. Regeringen finder på den baggrund, at balancen i forslaget

er fornuftig, og at forslaget kan støttes.

Endvidere finder regeringen det positivt, at der bliver skabt mere gen-

nemsigtighed for betalinger i fremmed valuta inden for EU. Regeringen

finder det imidlertid vigtigt, at merværdien ved de skærpede gennemsig-

tighedskrav står mål med de administrative byrder for de omfattede virk-

somheder. Regeringen vil i den forbindelse arbejde for, at mandatet til

EBA indrammes for at sikre denne balance.

Baggrund

En af Kommissionens prioriteringer er et styrket indre marked.

Ifølge

Kommissionen er grænseoverskridende betalinger afgørende for integra-

tionen af forbrugernes finansielle tjenester og EU's indre marked generelt.

Kommissionen anfører i forlængelse heraf, at høje omkostninger ved

grænseoverskridende betalinger er en hindring for udviklingen af det in-

dre marked.

Den 24. juli 2017 igangsatte Kommissionen en høring som opfølgning på

en grønbog om finansielle tjenesteydelser i detailledet

fra 2015. Hørin-

gen viste et fragmenteret marked for finansielle tjenesteydelser på de-

tailmarkedet sammenlignet med andre områder af det indre marked. Ba-

seret herpå præsenterede Kommissionen i marts 2017 en handlingsplan,

som fastlagde en strategi til styrkelse af det indre marked for finansielle

tjenesteydelser til forbrugere.

Siden 2001 har man, særligt inden for eurolandene, reguleret markedet

for grænseoverskridende betalinger for at udvide det indre marked og

nedbringe prisen på finansielle tjenesteydelser for forbrugerne. Seneste

tiltag på området for grænseoverskridende betalinger kom i 2009 med en

forordning, der pålagde udbydere af betalingstjenester ikke at opkræve

større gebyrer for betalinger i euro på tværs af grænserne, end hvad der

opkræves for tilsvarende overførsler i euro inden for nationale grænser.

Formål og indhold

Kommissionen ønsker med forslaget at udbrede fordelene ved forordnin-

gen om grænseoverskridende betalinger til forbrugere og virksomheder i

EU-lande uden for euroområdet.

Kommissionen ønsker med dette forslag

at styrke det indre marked og skabe mere lige konkurrencevilkår.

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:52015DC0630&from=EN

https://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/?uri=CELEX:52017DC0139

http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32009R0924&from=DA

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 201: Grundnotat og nærhedsnotat om gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer - KOM(2018)163

Forslaget indeholder to hovedelementer:



Harmonisering af gebyrer ved grænseoverskridende betalinger i

euro med gebyrer på indenlandske betalinger i lokal valuta



Forpligtelser til gennemsigtighed ved valutaomregning

Forslaget har betydning for forbrugere og erhvervsdrivende, der forvente-

ligt skal betale lavere gebyrer ved grænseoverskridende betalinger og får

mere information om betalinger, der foretages i EU. Udbydere af beta-

lingstjenester, herunder pengeinstitutterne, vil alt andet lige få begrænset

deres gebyrindtægter og bliver pålagt nye administrative krav.

Begrænsning på gebyrer ved grænseoverskridende betalinger

Første del af forslaget omhandler de gebyrer, der pålægges betalinger på

tværs af grænser i EU. Ved enhver betaling er der omkostninger i forbin-

delse med overførslen af betaling fra betalerens konto til modtagerens

konto, både for den afsendende og den modtagende bank. Kunderne vil

derfor ofte skulle betale gebyrer både som afsender og modtager. Disse

gebyrer har historisk været højere for grænseoverskridende betalinger end

indenlandske betalinger.

Forordningen om grænseoverskridende betalinger har hidtil alene omfat-

tet betalinger i euro. Ikke-eurolande har dermed i praksis ikke været om-

fattet af forordningen og har derfor ifølge Kommissionen ikke haft gavn

af forordningen.

Forbrugere og virksomheder i ikke-eurolande betaler på

nuværende tidspunkt derfor generelt højere gebyrer, når de foretager kon-

tooverførsler i euro på tværs af en grænse. Det gælder fx når en dansk

borger eller virksomhed foretager en kontooverførsel i euro fra sin bank i

Danmark til en bank i et andet EU-land.

Konkret foreslås det, at gebyrer på en grænseoverskridende betaling i

euro inden for EU ikke må være højere end gebyrer på en tilsvarende

indenlandsk betaling i den lokale valuta. Det vil sige, at en dansk beta-

lingstjenesteudbyder (fx en bank) ikke må opkræve et større gebyr for at

gennemføre en grænseoverskridende betaling i euro end det gebyr, der

kræves for gennemføre en tilsvarende indenlandsk betaling i danske kro-

ner. Forslaget omfatter dog ikke gebyrer relateret til valutaveksling, der

er relevante, når modtager og afsender af betalingen benytter forskellig

valuta, fx når en dansk forbruger foretager en kortbetaling i Tyskland.

Denne del behandles i den anden del af forslaget, jf. nedenfor.

Kommissionen anslår, at ca. 60 pct. af grænseoverskridende betalinger

fra lande uden for eurozonen er i euro, som dermed effektivt vil blive

dækket af forordningen.

Kommissionen anfører videre, at forslaget vil fjerne en hindring for han-

del mellem ikke-eurolande og eurolande, da omkostningerne ved transak-

tioner vil blive mere ens. Kommissionen vil derved sikre lige konkurren-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 201: Grundnotat og nærhedsnotat om gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer - KOM(2018)163

cevilkår på tværs af det indre marked for betalinger i euro til fordel for

forbrugere og virksomheder.

Forslaget forholder sig udelukkende til betalinger i euro og ikke i andre

valutaer. EU-lande med anden valuta end euro kan dog selvstændigt væl-

ge at lade sin nationale valuta omfatte af forordningen. Sverige har tidli-

gere valgt at gøre dette for svenske kroner, hvorved gebyrer på grænse-

overskridende betalinger i svenske kroner fra Sverige ikke må være høje-

re end tilsvarende indenlandske betalinger i svenske kroner.

Forpligtelser til gennemsigtighed ved valutaomregning

Kommissionen anfører, at forbrugere, som i dag foretager en betaling, der

involverer en valutaveksling, ikke foretager en sådan betaling på et til-

strækkeligt oplyst grundlag.

Ved en kortbetaling i en anden valuta end forbrugerens nationale valuta

(typisk en betaling foretaget i udlandet) vil der ofte være et valg mellem

to alternativer. Den første mulighed er at betale i egen valuta ved en så-

kaldt dynamisk valutakonvertering

(’dynamic

currency conversion’).

Denne service tilbydes af

”dynamic

currency conversion

providers”

samarbejde med betalingsmodtagerens (fx en butik eller restaurant) bank.

Den anden mulighed er at betale i den lokale valuta ved hjælp af forbru-

gerens banks tjenester.

Ifølge Kommissionen har

forbrugerne især savnet de nødvendige oplys-

ninger til at kunne træffe et velinformeret valg.

Da dette valg oftest bliver

truffet på et uoplyst grundlag, anfører Kommissionen, at forbrugeren ofte

vælger den dyreste løsning. Det søger Kommissionen at afhjælpe med

forslaget. Endvidere ønsker Kommissionen at undgå, at betalingstjene-

steudbydere øger sine øvrige priser og gebyrer, når de mister indtægter

som følge af harmoniseringen af de generelle gebyrer på grænseoverskri-

dende betalinger, jf. ovenfor. Det kunne eksempelvis ske ved, at priserne

i forbindelse med valutaveksling sættes op.

Forslaget lægger derfor op til at give forbrugeren

information om de fulde

omkostninger ved grænseoverskridende betalinger.

I betragtning af den

meget tekniske karakter af valutakonvertering i et marked under stor ud-

vikling, foreslås det, at dette reguleres gennem en delegeret retsakt fra

Kommissionen på baggrund af tekniske standarder udarbejdet af Den

Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA), som præciserer, hvordan der

skal sikres gennemsigtighed og prissammenlignelighed.

Efter vedtagelsen af forordningen har virksomhederne 3 år til at imple-

mentere de nye gennemsigtighedsregler. Forslaget vil som en overgangs-

ordning fastlægge et

midlertidigt loft for de samlede omkostninger for-

bundet med valutaveksling.

Loftet skal medvirke til, at der ikke fastsættes

for høje gebyrer, før brugerne har fuld gennemsigtighed om prisen. Dette

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 201: Grundnotat og nærhedsnotat om gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer - KOM(2018)163

loft for overgangsperioden foreslås ligeledes fastsat gennem en delegeret

retsakt fra Kommissionen på baggrund af tekniske standarder udarbejdet

af EBA.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke udtalt sig om forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen fremfører, at forslaget er nødvendigt for at sikre et stær-

kere indre marked for betalinger. Kommissionen fremhæver, at da kun én

medlemsstat har valgt at tilslutte sin valuta til forordningen, må det for-

ventes, at man kun gennem fælles tiltag på europæisk plan kan opnå til-

strækkeligt hurtige fremskridt ift. at nå fuld udbredelse af forordningen.

Kommissionen fremfører desuden, at et forslag på EU-plan vil skabe

stordriftsfordele og øge omfanget af handelen inden for EU mellem lan-

dene, fremme konkurrencen og yderligere integrere økonomierne i EU.

Det er regeringens foreløbige vurdering, at forslaget er i overensstemmel-

se med nærhedsprincippet, da det er nødvendigt for at opnå formålet om

at skabe harmonisering af gebyrer for grænseoverskridende euro-

betalinger i EU og derved sikre samme konkurrencevilkår for virksomhe-

der på tværs af EU-landene.

Gældende dansk ret

Dansk lovgivning regulerer ikke i dag gebyrer pålagt betalinger i euro.

Hvad angår oplysningsforpligtelser stiller betalingsloven allerede krav

om oplysning af de enkelte gebyrers størrelse og anvendte referencekur-

ser i forbindelse med indgåelse af aftale om brug af et betalingsinstru-

ment. Betalingsloven indeholder dog ikke krav om, at alle valutaveks-

lingsomkostninger skal specificeres forud for en konkret betaling, idet

kunden først efterfølgende skal oplyses om de faktisk anvendte valuta-

kurser.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordningen vil få direkte virkning i alle EU-lande og skal dermed ikke

implementeres i dansk ret. Afhængigt af formulering i den endelige for-

ordning og

EBA’s

standarder vil det forventeligt ikke være muligt frem-

over at fastsætte nationale særregler. Danmark kan dog egenhændigt væl-

ge at tilslutte den danske krone til forordningen, således at gebyrer på

grænseoverskridende betalinger

i danske kroner

ikke må overstige geby-

ret på en tilsvarende indenlandsk betaling i danske kroner.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 201: Grundnotat og nærhedsnotat om gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer - KOM(2018)163

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Der forventes en besparelse for forbrugere og ikke-finansielle virksom-

heder som følge af lavere gebyrer, men ligeledes et indtægtstab for finan-

sielle virksomheder. Ligeledes må lavere gebyrer forventes at skabe bed-

re eksportvilkår for erhvervslivet generelt. Det forventes særligt at gælde

for små- og mellemstore virksomheder, da større virksomheder typisk har

større forhandlingskraft ift. danske banker eller direkte aftaler med uden-

landske banker og dermed betaler lavere gebyrer.

Den nedadgående effekt på gebyrerne kan potentielt aftage, såfremt for-

ordningen medfører lavere konkurrence på betalingsmarkedet.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget om harmonisering af gebyrer på grænseoverskridende betalin-

ger med indenlandske betalinger må alt andet lige forventes at medføre

lavere gebyrer for forbrugere og virksomheder samt føre til et tilsvarende

indtægtstab for de danske pengeinstitutter. Endvidere kan forslaget føre

til bedre eksportvilkår for virksomhederne, idet det dog ikke er givet, at

denne effekt vil være vedvarende, jf. ovenfor.

På baggrund af forslagets nuværende form, hvor EBA bemyndiges til at

udarbejde de teknisk standarder for dynamisk valutaomregning, forelig-

ger de økonomiske konsekvenser ikke. De potentielle administrative byr-

der består i de krav, der stilles til betalingstjenesteudbydere, der skal give

forbrugeren yderligere oplysninger ved valutakonvertering. Afhængig af

kravenes endelig udformning, forventes de at medføre et behov for ud-

vikling af betalingsinfrastrukturen. Efterlevelse heraf må forventes at

være forbundet med omkostninger, som ikke på nuværende tidspunkt kan

vurderes.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagene forventes ikke at have konsekvenser for beskæftigelsen, ar-

bejdsmarkedet, ligestilling, miljø eller sundhed i Danmark. Forslaget kan

have en positiv effekt på beskyttelsen af forbrugere.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor

med høringsfrist den 18. april 2018. Der er indkommet høringssvar fra

hhv. Dansk Industri (DI), Landbrug & Fødevarer (L&F) og Finans Dan-

mark (FIDA).

Gebyrer ved grænseoverskridende betalinger

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 201: Grundnotat og nærhedsnotat om gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer - KOM(2018)163

DI støtter stærkt op om Kommissionens forslag om at reducere gebyrer

ved grænseoverskridende betalinger i euro og valutaveksling. DI anfører,

at de danske virksomheder betaler højere gebyrer til betalingstjenesteud-

bydere ved grænseoverskridende betalinger i euro i forhold til konkurre-

rende virksomheder i andre EU-lande. DI anfører, at det udgør en han-

delshindring, der begrænser vækst og hæmmer konkurrenceevnen. DI

vurderer, at forslaget vil styrke handel på tværs af landegrænser i EU og

skabe lige konkurrencevilkår.

DI fremhæver endvidere, at såfremt gebyrerne sænkes, vil det gavne

dansk økonomi, herunder den danske eksport, og vil kunne have en posi-

tiv indvirkning på innovationen i virksomhederne, da besparelsen kan

bruges på investeringer, innovation og efteruddannelse.

L&F er positiv over for Kommissionens forslag og vurderer, at de poten-

tielle gevinster for fødevareerhvervet og fødevarevirksomhederne er høje.

L&F fremhæver, at flere store eksportvirksomheder i fødevareklyngen

anslår, at der er væsentlige omkostninger ved grænseoverskridende beta-

linger og valutaomregning.

Både DI og L&F anfører, at særligt små og mellemstore virksomheder

(SMV’er)

vil få gavn af Kommissionens forslag, da disse ofte ikke har

kapacitet til eller prioriterer at forhandle gebyrerne med deres banker.

FIDA støtter ikke Kommissionens forslag, men anfører derimod, at geby-

rer og priser for banktjenester bør fastsættes frit af markedet. FIDA anfø-

rer, at højere gebyrer for grænseoverskridende betalinger i euro er udtryk

for, at der er større omkostninger forbundet med disse betalinger i forhold

til tilsvarende indenlandske betalinger i kroner. FIDA anfører endvidere,

at gebyrerne for indenlandske betalinger i Danmark er lave, som følge af

et velfungerende og billigt betalingssystem. FIDA finder det derfor pro-

blematisk, at gebyrerne for indenlandske transaktioner skal bruges som

benchmark for gebyrer for udenlandske betalinger i euro. FIDA finder

således, at banker i EU-lande med velfungerende, billige nationale beta-

lingssystemer vil blive ramt hårdere end banker i lande med dårlige, dyre

nationale betalingssystemer.

FIDA mener endvidere, at forslaget kan reducere innovation og begrænse

udbuddet af nye produkter fra banker og nye aktører og fremhæver vig-

tigheden af, at lovgivning skaber gode rammer for udviklingen af innova-

tive betalingsløsninger.

Forpligtelser til gennemsigtighed ved valutaomregning

FIDA anbefaler, at man i første omgang afventer effekterne af det revide-

rede betalingstjenestedirektiv fra 2018, før nye tiltag besluttes, da direkti-

vet allerede regulerer dynamisk valutakursomregning, hvorefter alle op-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 201: Grundnotat og nærhedsnotat om gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer - KOM(2018)163

lysninger om gebyrer og den vekselkurs, der anvendes ved valutaomreg-

ningen, oplyses til forbrugeren i rammeaftalen.

FIDA udtrykker en generel forsigtighed, hvad angår nye standarder for

valutaomregning. Ved udarbejdelsen af reguleringsmæssige tekniske

standarder mener FIDA, at det er vigtigt, at der findes en fornuftig balan-

ce mellem kravene til gennemsigtighed samt omkostningerne forbundet

hermed. FIDA fremhæver bl.a., at Kommissionens forslag vil medføre

omkostninger til fx tilretningerne af kortterminaler og transaktionsforma-

ter.

Både DI og L&F støtter Kommissionens forslag og fremhæver vigtighe-

den af, at betalingstjenesteudbyderne ikke kompenserer for reducerede

indtægter, gennem fx uigennemsigtige marginer ved valutaomregning,

hvilket kan sikres gennem Kommissionens forslag om gennemsigtighed

og det midlertidige loft. DI fremhæver, at det midlertidige loft ikke må

sættes for højt, da det ellers ikke vil have en reel virkning i praksis.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der foreligger på nuværende tidspunkt ingen indikation af holdninger fra

andre EU-lande.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Begrænsning på gebyrer ved grænseoverskridende betalinger

Regeringen støtter generelt formålet med forslaget om at sikre lave og

fornuftige priser for grænseoverskridende betalinger. Regeringen er der-

for også positiv over for tiltag, som kan bidrage til udviklingen af et vel-

fungerende og effektivt indre marked for betalinger.

Regeringen lægger i den forbindelse vægt på, at lovgivningstiltag tilfører

reel merværdi og er proportionale, herunder at fordelene for forbrugere

og virksomheder overstiger omkostningerne forbundet herved. Regerin-

gen hæfter sig i den forbindelse ved, at den foreslåede model for harmo-

nisering af gebyrer på grænseoverskridende betalinger med indenlandske

betalinger vil inkludere hovedparten af de grænseoverskridende betalin-

ger, der i dag ikke er omfattet af forordningen, samtidig med at omkost-

ningerne for banker og andre betalingstjenesteudbydere begrænses ved

alene at inkludere grænseoverskridende betalinger i euro, hvor der allere-

de i dag eksisterer en relativt velfungerende og veludbygget betalingsin-

frastruktur. Regeringen finder på den baggrund, at balancen i forslaget er

fornuftig, og at forslaget kan støttes.

Forpligtelser til gennemsigtighed ved valutaomregning

Hvad angår forslagets forpligtelser til gennemsigtighed ved valutaomreg-

ning støtter regeringen, at der er gennemsigtighed for forbrugerne om

omkostninger i forbindelse med dynamiske omregningskurser. Det er dog

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 201: Grundnotat og nærhedsnotat om gebyrer for grænseoverskridende betalinger i Unionen og vekselgebyrer - KOM(2018)163

væsentligt, at forbrugerne modtager målrettet information, som tilskynder

til at foretage oplyste valg, så de ikke bebyrdes med unødig information. I

forlængelse heraf finder regeringen det vigtigt, at merværdien ved de

skærpede gennemsigtighedskrav står mål med de administrative byrder

for de omfattede virksomheder. Mandatet til EBA i Kommissionens for-

slag er formuleret åbent, og regeringen vil arbejde for, at mandatet ind-

rammes for at sikre den ovenfor nævnte balance.

Regeringen finder at indførslen af et midlertidigt loft over omkostninger

forbundet med valutaomregning i overgangsperioden kan have uhen-

sigtsmæssige konsekvenser. Der er risiko for, at loftet vil virke normende

på priserne, også efter loftet ophører igen, hvormed konkurrencen på pri-

sen kan lide skade. Endelig finder regeringen det vigtigt, at alle væsentli-

ge politiske og indholdsmæssige elementer i forslaget fastlægges i selve

forordningsteksten. På baggrund af ovenstående lægger regeringen derfor

vægt på, at der ikke indføres et sådant loft. Såfremt loftet fastholdes, vil

regeringen arbejde for, at et evt. loft fastsættes i selve forordningsteksten

og ikke i en teknisk standard.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været fremlagt for Folketingets Europaud-

valg.