ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 196
Offentligt

SAMLENOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

1. maj 2018

18/03402-1

SSB

Rådsmøde (Konkurrenceevne) d. 28. maj 2018

Indhold

Forslag til forordning om et regelsæt for screening af udenlandske

direkte investeringer i Den Europæiske Union, KOM (2017) 487 ............ 2

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om gensidig ......... 16

anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden

medlemsstat (KOM (2017) 796 ............................................................... 16

Konkurrenceevnetjek: Integration af værdikæders indflydelse på

konkurrenceevnen .................................................................................... 32

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

2/34

Forslag til forordning om et regelsæt for screening af udenlandske

direkte investeringer i Den Europæiske Union, KOM (2017) 487

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat af 13. november 2017.

Ændringer er markeret med

fed og kursiv

1. Resume

Kommissionen fremsatte den 13. september 2017 forslag til forordning om

et regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer i EU. Formå-

let med forslaget er at indføre et fælles regelsæt til screening af uden-

landske direkte investeringer i EU, der kan udgøre en trussel mod sikker-

hed eller offentlig orden. Forslaget

pålægger

ikke medlemsstaterne til at

indføre eller opretholde nationale screeningsmekanismer. Fokus er i ste-

det på at skabe fælles juridiske rammer for de medlemsstater, der ønsker

at screene følsomme investeringer samt at styrke samarbejdet herom og

give Kommissionen en

stærkere koordinerende

rolle på området. Kompe-

tencen til at træffe beslutning om screening, og i sidste ende eventuel af-

visning af en udenlandsk direkte investering, bevares hos

de enkelte med-

lemsstater.

Forslaget kan få erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, som

dog er vanskelige at

estimere

på nuværende tidspunkt.

Forslaget kan i

sig selv være forbundet med visse administrative byrder for erhvervsli-

vet. Herudover vil eventuelle afledte konsekvenser

i vid udstrækning kan

afhænge af hvordan Danmark

nationalt vælger at screene udenlandske

investeringer.

Endvidere kan det være forbundet med visse administrative

byrder for erhvervslivet.

Det er regeringens holdning, at et fælles EU-regelsæt for screening af

udenlandske direkte investeringer

er et vigtigt tiltag

i forhold til at kunne

gribe ind overfor konkrete udenlandske

investeringer

i de meget sjældne

tilfælde, hvor de

vurderes at være problematiske i relation til fx den nati-

onale sikkerhed

og offentlige orden.

Omvendt må

sådanne regler

ikke

indrettes mhp.

protektionistiske formål eller en måde,

så de generelt bi-

drager til at

hæmme Danmarks evne til at tiltrække investeringer eller

muligheden for

selv investere i andre lande. Desuden er det vigtigt at

være opmærksom på de administrative byrder, der kan være forbundet

med forslaget.

2. Baggrund

Den 13. september 2017 stillede Europa-Kommissionen forslag om at etab-

lere et fælles regelsæt for screening af udenlandske direkte investeringer, der

kan være til skade for sikkerheden eller den offentlige orden i Unionen eller

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

3/34

dens medlemsstater. Forslaget blev modtaget i dansk sprogversion den 17.

oktober 2017. Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 207,

som

omhandler den fælles handelspolitik, og skal behandles efter den alminde-

lige lovgivningsprocedure i TEUF artikel 294..

Forslaget skal ses i sammenhæng med, at Frankrig, Italien og Tyskland i

februar 2017 rettede henvendelse til Kommissionen, hvor man udtrykte be-

kymring over en asymmetrisk markedsadgang og i særlig grad over uden-

landske virksomheders forsøg på at få kontrol med europæiske aktiver, som

led i gennemførelsen af industripolitiske strategier i landet hvorfra investo-

ren kommer. Særligt bekymrende fandt man investeringer, der er subsidieret

af staten. Løsningen skulle ifølge Frankrig, Italien og Tyskland findes i en

europæisk mekanisme til håndtering af de pågældende investeringer, der

dog samtidigt bevarer eksisterende nationale screeningsmekanismer.

Den 10. maj 2017 fulgte Kommissionen op på emnet i sit refleksionspapi-

ret

”Harnessing Globalisation”,

hvori man anerkendte udfordringen og

lagde op til handling overfor de udenlandske investeringer, der foretages i

strategiske og følsomme sektorer af virksomheder, der nyder godt af kun-

stige konkurrencefordele i form af fx subsidier. Stats- og regeringschefer-

ne hilste på Det Europæiske Råd den 22.-23. juni 2017 refleksionspapiret

velkomment, idet man pegede på, at medlemsstaternes kompetencer på

investeringsområdet må respekteres fuldt ud. Kommissionen blev anmo-

det om at gå videre med sagen med henblik på konkrete løsninger.

Kommissionen peger i forslaget på, at udenlandske investeringer i EU i sti-

gende grad er rettet mod nye markeder og strategiske aktiver, hvor investo-

ren opererer under statslig indflydelse og i nogle tilfælde ud fra en erklæret

strategi fra regeringens side. I enkelte tilfælde kan der være en risiko for, at

de udenlandske investorer søger at opnå kontrol over eller indflydelse på

europæiske virksomheder, hvis aktiviteter har direkte betydning for kritiske

teknologier, infrastruktur, input eller følsomme oplysninger. Dette kan sætte

den pågældende stat i stand til at anvende erhvervede aktiver til skade for

sikkerheden eller den offentlige orden.

Kommissionen mener derfor, at EU’s åbenhed overfor udenlandske direkte

investeringer bør ledsages af stærke og effektive politikker, der på den ene

side kan hjælpe med at åbne andre økonomier og sikre at alle spiller efter

samme regler, og på den anden side kan beskytte vigtige europæiske aktiver

mod investeringer, der vil skade Unionens eller medlemsstaternes legitime

interesser.

Forslaget er fremlagt uden en konsekvensanalyse,

men

Kommissionen

har

foretaget og fremlagt

en mere tilbundsgående analyse af de indadgående

udenlandske direkte investeringer i EU, især inden for strategiske sektorer

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

4/34

og aktiver, der kan give anledning til betænkelighed vedrørende sikkerhe-

den, den offentlige orden eller kontrollen med kritiske aktiver.

Der er

fokus

på de tilfælde, hvor investoren ejes eller kontrolleres af et tredjeland eller

modtager betydelige statssubsidier.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at etablere et fælles regelsæt for screening af

udenlandske direkte investeringer i EU. Det sker ved indførelse af en for-

ordning, der skal vedtages efter den almindelige lovgivningsprocedure.

Forslaget skal indføre sammenhængende regler for den screening af uden-

landske direkte investeringer, der foretages i EU af hensyn til sikkerheden

eller den offentlige orden. I den forbindelse skal reglerne fremme et tæt

samarbejde om screening medlemsstaterne imellem og mellem medlemssta-

terne og Kommissionen, hvilket bl.a. indebærer øget udveksling af oplys-

ninger. Et mål med forslaget er at øge gennemsigtigheden af de følsomme

investeringer og styrke mulighederne for at håndtere dem nationalt og i rela-

tion til den omgåelse af de nationale screeninger, der måtte forekomme.

Endeligt giver forslaget mulighed for at screene investeringer, der kan give

betænkeligheder i forhold til sikkerhed og offentlig orden i forbindelse med

projekter eller programmer af interesse for Unionen. Forlaget berører ikke

medlemsstaternes beføjelser på området.

12 medlemsstater, herunder Danmark, har indført nationale mekanismer til

screening af følsomme udenlandske direkte investeringer. I dansk lovgiv-

ning eksisterer der ikke en generel hjemmel til at screene investeringer,

men der findes forskellige sektorspecifikke lovhjemler, som giver mulig-

hed for at screene udenlandske investeringer i visse sektorer. De resteren-

de 16 medlemsstater har ingen sådanne mekanismer. Forslaget indfører en

fælles ramme for medlemsstaterne, der ønsker at screene udenlandske direk-

te investeringer eller i det mindste etablere en

mulighed

herfor. Omvendt

pålægger det ikke medlemsstaterne at indføre eller opretholde en scree-

ningsmekanisme eller foretage konkrete screeninger.

Forslagets rækkevidde

De medlemsstater der ønsker at have en screeningsmekanisme bevarer en

stor grad af frihed i udformningen af deres individuelle set up, hvilket med-

fører, at de i vid udstrækning selv kan definere rækkevidden og den prakti-

ske tilgang, når blot screeningerne er baseret på sikkerhed og offentlig or-

den. Forslaget sætter således ikke klare grænser for hvilke investeringer, der

kan screenes. I stedet indeholder det en ikke-udtømmende liste over hensyn,

som medlemsstaterne og Kommissionen kan tage i deres screening baseret

på hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Listen rummer bl.a. investeringer

inden for kritisk infrastruktur, kritiske treknologier, forsyningssikkerhed og

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

5/34

adgang til følsomme oplysninger. Kompetencen til at træffe beslutning om

konsekvenserne af eventuelle screeninger bevares hos myndighederne i det

land, hvor den pågældende investering foretages.

Forslaget bidrager således i særlig grad til at skabe en fælles juridisk ramme,

der skal styrke restsikkerheden, indføre en samarbejdsmekanisme, modvirke

omgåelse, øge transparens, sikre ligebehandling og muliggøre at Kommissi-

onen får visse beføjelser i relation til screening af investeringer af betydning

for unionens interesser.

Den fælles juridiske ramme skal skabe retssikkerhed for medlemsstater, der

har en

national

screeningsmekanisme eller ønsker at indføre en sådan. Dette

er ifølge Kommissionen vigtig, fordi udenlandske direkte investeringer, som

EU med Lissabon-traktaten fik enekompetence over, henhører under han-

delspolitikken (TEUF artikel 207).

Den nye samarbejdsmekanisme og informationsudveksling

Samarbejdsmekanismen indebærer i praksis, at de nationale myndigheder

og Kommissionen kan udveksle oplysninger om udenlandske direkte inve-

steringer, der kan have betydning for sikkerhed eller offentlig orden på

tværs af de nationale grænser. Det indebærer en informationsforpligtelse

ift.

igangværende screeninger. Ligeledes medfører det, at medlemsstaterne får

ret til at fremsætte bemærkninger til konkrete investeringer i andre med-

lemsstater, når disse vurderes at kunne påvirke egen sikkerhed eller offentli-

ge orden. Kommissionen får også mulighed for at afgive en udtalelse om

investeringer, der vurderes at kunne påvirke sikkerheden eller den offentlige

orden i en eller flere medlemsstater. Der opstilles frister i forordningen, der

for medlemsstaternes evt. bemærkninger beløber sig til 25 dage og for

Kommissionens holdningstilkendegivelser yderligere op til 25 dage.

Den medlemsstat, hvor investeringen finder sted, er forpligtet til uden for-

sinkelse at udlevere de oplysninger, der er nødvendige for at andre med-

lemsstater kan afgive bemærkninger, og Kommissionen kan tilkendegive en

holdning. Endvidere skal den pågældende medlemsstat tage behørigt hensyn

til de indkomne bemærkninger og holdningstilkendegivelser.

De oplysningskrav, forslaget indebærer, omfatter aspekter såsom ejerskabs-

strukturen hos den udenlandske investor, værdien og finansieringen af inve-

steringen samt oplysninger om varer, tjenesteydelser og erhvervstransaktio-

ner hos den udenlandske investor og den virksomhed, hvori investeringen

har fundet sted eller er planlagt.

Kommissionens screeningsbeføjelser

Det fremgår af forslaget, at Kommissionen kan

udstede en holdning til

investeringer, som kan påvirke projekter og programmer af interesse for

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

6/34

Unionen ud fra hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Et bilag til forslaget

præciserer, at der er tale om større EU-programmer såsom Horizon2020,

Transeuropæisk transportnet (TEN-T), Transeuropæisk energinet (TEN-E),

Transeuropæisk telenet mv. Også her kan Kommissionen anmode medlems-

staten, hvor en potentielt følsom investering foretages eller planlægges, om

at udlevere de nødvendige oplysninger.

Kommissionen har lagt vægt på, at

det i nogle tilfælde ikke er tilstrækkeligt blot at standse finansiering til

EU-projekter ved eksempelvis et opkøb, men også at bremse et salg til

en køber fra et tredjeland. Det kan være af hensyn til at bevare teknolo-

gi, der er udviklet med mangeårig EU-finansiering, på europæiske

hænder.

Når dokumenterne er udleveret har Kommissionen 25 dage til at

levere sin udtalelse. I disse sager af relevans for Unionens interesser formid-

les udtalelsen til alle medlemsstater, og den medlemsstat, hvor investeringen

finder sted skal i videst mulig omfang tage hensyn til udtalelsen. Når den

ikke følges skal den pågældende medlemsstat begrunde det over for Kom-

missionen.

Transparens og ligebehandling

For at sikre transparens og ligebehandling skal medlemsstaterne bl.a. fast-

lægge kriterier, detaljerede procedureregler og frister under deres scree-

ningsmekanismer. Afgørelserne der følger af konkrete screeninger skal kun-

ne prøves ved domstolene og følsomme oplysninger skal holdes fortrolige,

herunder når de udveksles på tværs af medlemsstater og med Kommissio-

nens. Endvidere skal medlemsstaterne forelægge en årlig rapport for Kom-

missionen om anvendelsen af deres mekanismer. De medlemsstater, der

ikke har en mekanisme, skal på grundlag af de oplysninger, som er til rådig-

hed, forelægge en rapport om de udenlandske direkte investeringer, der har

fundet sted på eget geografiske område.

Evaluering

Forslaget indebærer, at forordningens anvendelse evalueres senest 3 år efter

dens ikrafttræden med udgangspunkt i en rapport fra Kommissionen. Om

nødvendigt ledsages rapporten af et lovgivningsforslag.

Juridisk holdbarhed

Kommissionen lægger vægt på, at forordningens gennemførelse bør være i

overensstemmelse med diverse internationale aftaler, som Unionen eller

dens medlemsstater er parter i.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig. Forslaget behandles i ud-

valget for International Handel (INTA) og forventes behandlet på plenar-

en i juni 2018.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

7/34

5. Nærhedsprincippet

Forslaget hører ind under Unionens enekompetence, jf. artikel 3, stk. 1,

litra e) og artikel 207 i TEUF om den fælles handelspolitik. En vurdering

af nærhedsprincippet er derfor ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

I dansk lovgivning eksisterer der ikke en generel hjemmel til at screene

investeringer, men der findes forskellige sektorspecifikke lovhjemler, som

giver mulighed for at screene udenlandske investeringer i visse sektorer.

Dette drejer sig bl.a. om krigsmateriel,

og ift.

cybersikkerhed, forsynings-

sikkerhed (herunder for el og gas), aktiviteter i det ydre rum og investe-

ringer fra tredjelande i finansielle virksomheder.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Med afsæt i bl.a.

Kommissionens forslag

har regeringen besluttet at

igangsætte et arbejde med at vurdere, hvorvidt der bør etableres

et sam-

let lovgrundlag for screening af udenlandske direkte investeringer i Dan-

mark under hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Som udgangspunkt

for overvejelserne foretages en nærmere undersøgelse af lovgrundlaget og

erfaringerne fra andre lande, der har nationale screeningsmekanismer.

Afhængigt af den endelige udformning af forordningen kan der være

behov for at foretage ændringer af de sektorspecifikke lovhjemler, som

giver mulighed for at screene udenlandske investeringer i visse sektorer.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Rækkevidden af de statsfinansielle konsekvenser vil i vid udstrækning

afhænge af måden, hvorpå forslaget håndteres på nationalt niveau.

Uanset omfanget af screeningsindsatsen fra dansk side, vil det

efter for-

ordningen

være nødvendigt at etablere en myndighedsfunktion

(kontakt-

punkt). Myndighedsfunktionen vil - som minimum

–

skulle modtage

notifikation om andre EU-landes igangværende screeninger samt udar-

bejde og fremsende en årlig afrapportering til EU-Kommissionen om

anvendelsen af den evt. nationale screeningsmekanisme. Omkostnin-

gerne herved ventes at være af begrænset omfang.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

8/34

I forbindelse med arbejdet med at vurdere mulighederne for at indføre

en horisontal screeningsmekanisme i Danmark, vil ressourceforbruget

blive afdækket i den forbindelse.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at

forordningens gennemførelse

kan få visse samfunds-

økonomiske konsekvenser, idet det ikke

kan

udelukkes, at

dette

vil blive

opfattet som protektionistisk af EU’s handelspartnere, og at øget brug af

screening

i visse EU-lande

eller selve eksistensen af en screeningsmeka-

nisme i visse tilfælde kan komplicere danske virksomheders adgang

til

foretage investeringer på disse markeder.

De samfundsmæssige konsekvenser

vurderes

dog

stor udstrækning

afhænge af måden, hvorpå en national screeningsmekanisme implemente-

res i Danmark. Særligt hvis en national mekanisme anvendes til at screene

en væsentlig andel af de udenlandske investeringer ind i Danmark, kan

det ikke udelukkes, at det vil have en negativ påvirkning på investerings-

lysten og adgangen til udenlandsk kapital. Såfremt værdien af de samlede

investeringer falder, vil det alt andet lige have en negativ samfundsøko-

nomisk effekt. Omvendt kan nationale screeninger dog medføre positive

samfundsøkonomiske konsekvenser i visse tilfælde, herunder hvis det

forhindrer, at kontrol med danske virksomheder overtages af statsstøttede

investorer, der har mere strategiske industripolitiske målsætninger med

investeringen,

herunder fx opererer efter en målsætning om at trække

teknologi og viden ud af Danmark.

I forbindelse med arbejdet med at vurdere mulighederne for, at indføre

en horisontal screeningsmekanisme i Danmark, vil de samfundsmæssi-

ge konsekvenser blive afdækket i den forbindelse.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes i visse tilfælde at kunne få væsentlige negative øko-

nomiske konsekvenser for virksomheder, der har brug for kapitaltilførsel,

som blokeres eller forsinkes i forbindelse med en national eller Kommis-

sionsforanstaltet screeningsproces. Endvidere kan forpligtelserne til at

udlevere oplysninger medlemsstaterne imellem eller fra medlemsstat til

Kommissionen ikke udelukkes at

ville

pålægge virksomhederne nye ad-

ministrative byrder. Endvidere kan danske virksomheders adgang til at

investere i tredjelande problematiseres som følge af dansk screening, eller

hvis forslaget som sådan opfattes som protektionistisk og diskrimineren-

de. Omvendt kan det ikke udelukkes, at forslaget kan være forbundet med

positive økonomiske konsekvenser for virksomheder, der måtte risikere at

miste et konkurrencemæssigt forspring som følge af en

strategisk

baseret

udenlandsk direkte investering.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

9/34

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i

Danmark.

8. Høring

Forslaget har været i høring i specialudvalget for konkurrenceevne, vækst

og forbrugerspørgsmål. Der er modtaget bemærkninger fra DI, Dansk

Erhverv, Landbrug & Fødevarer, Danske Maritime og Rederiforeningen.

Generelle bemærkninger

Flere organisationer peger på, at

Danmark fortsat bør være en åben de-

stination for udenlandske investeringer. Såfremt

eventuelt

fælles eu-

ropæisk regelsæt

målrettes, og fokuserer på at håndtere reelle trusler

mod sikkerhed og offentlig orden,

kan det være forbundet med visse for-

dele.

påpeger, at EU og Danmark er og bør være en åben destination for

udenlandske investeringer, som bidrager til at skabe jobs, tilfører ny tek-

nologi og øger produktiviteten af virksomhederne. Man bør derfor være

meget varsom med at indføre tiltag, der kan begrænse adgangen for uden-

landske investorer. Indgribende tiltag bør derfor være baseret på grundige

vurderinger af, hvilke udfordringer de skal håndtere og hvordan.

fin-

der samtidigt, at udenlandske investeringer skal foretages på gennemsig-

tige og lige vilkår. Investeringer foretaget med statslige midler i ryggen

kan medvirke til at skævvride konkurrencen til ugunst for europæiske

investorer. Man kan derfor bakke op om regulering, der begrænser en

sådan skævvridning.

Dansk Erhverv

vurderer, at Kommissionens forslag kan bidrage positivt

til at skabe en mere koordineret og ensartet tilgang til screening af uden-

landske direkte investeringer, der forhåbentligt kan øge transparensen og

medvirke til, at instrumentet ikke anvendes protektionistisk. Man er posi-

tive overfor, at beslutningskompetencen bevares på nationalt niveau, og

det skal fastholdes i forhandlingerne. Samtidigt lægger man vægt på, at

screeningerne ikke forsinker investeringer fra tredjelande, og at virksom-

hederne ikke må blive pålagt disproportionale informationskrav. Man

ønsker ikke, at forhandlingerne går i en retning, hvor et hensyn til reci-

procitet i handelsrelationerne bliver en målsætning.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

10/34

Rederiforeningen

anser, at der kun har været ganske få udenlandske in-

vesteringer i EU, der har udgjort en trussel mod sikkerhed og offentlig

orden, men givet at nogle medlemsstater ønsker at kunne screene føl-

somme investeringer, finder man det hensigtsmæssigt med en fælles

ramme. En sådan ramme bør være målrettet, således at den alene fokuse-

rer på at håndtere reelle potentielle trusler mod sikkerhed og offentlig

orden i medlemsstaterne. Til det formål bør det defineres meget klart og

utvetydigt, hvilke kategorier af udenlandske investeringer, der kan under-

lægges screening, og hvilke forudsætninger der skal opfyldes for, at

screening ikke kommer på tale.

Rederiforeningen

finder endvidere, at forslaget potentielt kan reducere

investeringsniveauet i EU og være undergravende for europæiske investe-

ringer i tredjelande. Risikoen vil dog være betydeligt mindre, såfremt en

tilbageholdende og snæver tilgang følges. Man tilføjer, at der er behov for

analyse af, hvordan forslaget kan påvirke handel og investeringer fremad-

rettet. Man er enige med Kommissionen i, at der er behov for at sætte

rammer, have klare kriterier, tydelige frister og transparens, herunder for

at sikre ikke-diskrimination. Vigtigst for

Rederiforeningen

er det, at EU

er opmærksom på, at forslaget ikke må være i modstrid med EU’s egen

målsætning om at indgå handels og investeringsaftaler med tredjelande,

herunder ved at det bliver opfattet som et protektionistisk redskab. Også

derfor bør forslagets rækkevidde defineres meget klart.

Danske Maritime

anfører ligesom DI, at EU og Danmark er og bør være

åbne for udenlandske investeringer, der bidrager til at bevare arbejdsplad-

ser, tiltrække teknologi og styrke virksomhedernes produktivitet. Dan-

mark har fx haft stor gavn af, at mange maritime udstyrsvirksomheder er

udenlandsk ejede. Man bør være meget varsom i forhold tiltag, der kan

begrænse investeringsmulighederne, og sådanne tiltag bør derfor være

baseret på grundig vurdering af hvilke problemer, man ønsker at løse,

samt hvordan det gøres effektivt. Ligesom DI finder man, at udenlandske

investeringer foretaget på grundlag af statsstøtte kan skævvride handel og

konkurrence til ugunst for europæiske investorer, der agerer på markeds-

økonomiske vilkår. Regulering der dæmmer op for dette, kan man bakke

op om.

Danske maritime

kan overordnet set støtte, at der indføres en

europæisk ramme for, at EU og medlemsstaterne kan screene udenland-

ske investeringer, hvis de vurderes at være en trussel mod sikkerhed eller

offentlig orden. Samtidigt lægger Danske Maritime stor vægt på, at EU i

størst mulig omfang indgår handels- og investeringsaftaler, der skaber

mere åben, fri og ikke-diskriminerende investeringsadgang for europæi-

ske og danske virksomheder.

Landbrug & Fødevarer

ser ikke umiddelbart et behov for at vedtage en

EU-ramme for screening af udenlandske direkte investeringer. Man ser en

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

11/34

risiko for, at man i visse tredjelande vil se forslaget i sammenhæng med

Kommissionens forslag om at modernisere EU’s defensive handelsin-

strumenter, og som et instrument rettet mod udvalgte lande, der udgør

vigtige eksportmarkeder for den danske landbrugs- og fødevareklynge. En

EU-ramme for screening af udenlandske direkte investeringer bør holdes

så fleksibel som muligt og baseres på højest mulige grad af frivillighed

for medlemsstaternes deltagelse og videreformidling af oplysninger.

Hensynet til sikkerhed og offentlig orden

Der peges generelt på et behov for at tydeliggøre og indsnævre, hvad der

menes med sikkerhed og offentlig orden, således at begreberne ikke kan

misbruges til at screene for andre formål.

finder, at det kan være fornuftigt at screene udenlandske investeringer,

hvis de er til fare for landets sikkerhed eller den offentlige orden. Samti-

digt er det vigtigt, at der er klarhed over, hvad der menes med disse be-

greber, som kan forekomme elastiske.

peger på, at nogle medlemssta-

ter fx kunne se sig fristet til at definere risikoen for udflytninger af ar-

bejdspladser i forbindelse med en udenlandsk investering som værende en

trussel mod den offentlige orden.

I forhold til de faktorer, der kan tages i betragtning under hensyn til sik-

kerhed og offentlig orden, påpeger

DI,

at Danmark allerede har regler om,

at energiinfrastrukturen forbliver under offentligt ejerskab. Man anser

ikke, at der behov for at udvide screeningen i relation til kritisk infrastruk-

tur. Man anmoder endvidere om påpasselighed i forhold til screening ba-

seret på trusler mod kritisk teknologi, fordi det kan vise sig meget omsig-

gribende givet, at mange europæiske virksomheder beskæftiger sig med

fx robotteknologi. I forhold til forsvarsindustrien påpeger man, at Dan-

mark allerede har regler om, at forsvarsindustrielle virksomheder ikke kan

sælges til udlandet uden forudgående tilladelse fra Justitsministeriet.

påpeger endvidere, at forslaget synes at rette fokus på at håndtere den

teknologioverførsel, der kan ske ved en investering i virksomheder der

producerer dual use produkter. Man påpeger i den forbindelse, at en sådan

teknologioverførsel allerede er reguleret i

EU’s regler om eksportkontrol,

hvorfor der ikke synes at være behov for yderligere regulering.

anser,

at der er væsentlig usikkerhed om forslagets fokus på, at forsyningssik-

kerhed for kritiske inputvarer kan være udslagsgivende for screening af

hensyn til sikkerhed og offentlig orden. Konkret er man usikker på, om

EU's fokus på forsyningssikkerhed handler om tilgangen til råvarer eller

forstyrrelser af forsyningskæderne, som følge af udenlandske investerin-

ger inden for sektoren.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

12/34

Dansk Erhverv

finder det uklart om faktorer, der jf. forslaget kan indgå i

overvejelserne om eventuel screening af hensyn til offentlig orden og sik-

kerhed, er udtømmende. Det bør således udspecificeres, således at den

juridiske usikkerhed mindskes, og et meget bredt defineret område ikke

kan misbruges til protektionistiske formål.

Rederiforeningen

finder det afgørende, at forslaget udelukkende fokuse-

rer på udenlandske direkte investeringer, der har et reelt potentiale til at

true sikkerheden og den offentlige orden i medlemsstaterne. Det må ikke

misbruges ud fra kortsigtede hensyn til nationale økonomiske interesser

eller til at fremme reciprocitet, da markedsadgangsproblematikker adres-

seres bedre andre steder. Det er meget vigtigt, herunder af hensyn til

transparens, at forslaget i højere grad præciserer, hvilke faktorer, der kan

tages i betragtning ved screeninger baseret på hensyn til national sikker-

hed eller offentlig orden.

Danske Maritime

anser det for legitimt at screene udenlandske investe-

ringer, der er til fare for medlemsstaternes sikkerhed eller offentlige or-

den, men samtidigt er det vigtigt, at der er klarhed over, hvad der forstås

ved disse begreber, som forslaget ikke definerer tydeligt. Ligeledes er de

listede faktorer, der kan indgå i overvejelserne om evt. screening uklare

og åbne for fortolkning. Screeningerne må ikke kunne anvendes til at af-

skærme for udenlandske investeringer, der er foretaget på markedsvilkår.

Samarbejdsmekanismen og informationsforpligtelser

Der udtrykkes i særlig bekymring for potentielle negative konsekvenser af

forslagets informationsforpligtelser, herunder i forhold til administrative

byrder, opsættende virkninger på investeringer og misbrug af informatio-

nerne.

påpeger, at den information Kommissionen og andre medlemsstater

kan kræve udleveret i relation til investeringer i danske virksomheder

reelt vil skulle udleveres af den pågældende virksomhed selv og, at in-

formationerne måske kan misbruges af virksomhedens konkurrenter. Det

vækker bekymring, hvorfor det bør defineres klarere, hvilke informatio-

ner virksomheder kan blive pålagt at udlevere.

Dansk Erhverv

peger på de bestemmelser i forslaget, der indebærer, at

andre medlemsstater og Kommissionen af egen drift kan anmode om op-

lysninger for at vurdere, om en investering i en anden medlemsstat kan

udgøre en trussel mod egen sikkerhed eller offentlige orden. Man finder

det uklart, i hvilket omfang bestemmelserne medfører nye informations-

forpligtelser, der kan bebyrde både den danske stat og danske virksomhe-

der, der pålægges at udlevere oplysningerne. Der er potentielt tale om nye

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

13/34

administrative byrder, hvorfor informationsforpligtelsen bør begrænses så

meget som muligt. Man er endvidere usikker på, hvilke informationsfor-

pligtelser, der reelt påhviler medlemsstater, der ikke har screeningsmeka-

nismer.

Dansk Erhverv

er stærkt bekymrede over, at andre medlemsstater og

Kommissionen har adgang til at kræve oplysninger fra danske virksom-

heder, og det må ikke være muligt for disse at påtvinge en medlemsstat at

gennemføre screeninger, som medlemsstaten ikke selv finder nødvendige,

eller at udlevere oplysninger om sådanne investeringer. Det bør tilføjes

forslaget, at kompetencen til at bede virksomheder om oplysninger alene

ligger hos den medlemsstat, der har kompetence til at træffe en endelig

beslutning. Man er endvidere bekymret for, at forslagets indbyggede fri-

ster for at afgive bemærkninger eller holdninger til investeringer i en an-

den medlemsstat, kan få opsættende virkning på investeringen. Man an-

ser, at de foreslåede frister med fordel kan forkortes ved, at Kommissio-

nen foretager deres vurderinger sideløbende med medlemsstaterne frem-

for i forlængelse heraf. Man opfordrer endvidere til, at en eventuel dansk

implementering kan sikre, at processerne kan gennemføres hurtigere.

Danske Maritime

kan som udgangspunkt tilslutte sig forslaget om, at

medlemsstaterne kan udveksle oplysninger med hinanden og Kommissio-

nen om udenlandske investeringer, der har potentiale til at true sikkerhe-

den og den offentlige orden. Men også i den forbindelse er det nødvendigt

at definere klarere, hvad der menes med sikkerhed og offentlig orden, så

der ikke er mulighed for fri fortolkning. Det er endvidere vigtigt, at virk-

somheder som bliver inddraget i en eventuel screening ikke tvinges til at

afgive informationer, der kan misbruges af deres konkurrenter.

Kommissionens screening

Dansk Erhverv

påpeger, at referencerne til projekter, hvor det kan være i

Unionens interesse at screening investeringer under hensyn til sikkerhed

og offentlig orden, i nogle tilfælde forekommer at være meget bredt defi-

neret. I den forbindelse understreger man, at Horizon 2020 og de store

infrastrukturprojekter omfatter en række aktiviteter, der vil være upro-

blematiske i forslagets kontekst. Man anser det dog ikke for problematisk

under hensyn til, at forslaget bevarer den endelige beslutningskompetence

hos medlemsstaterne.

Rederiforeningen

anser, at Kommissionens screeninger bør være baseret

på en meget transparent tilgang fra Kommissionen til, hvad der menes

med ”unionens interesser”. Det bør stå meget klart for den udenlandske

investor og den europæiske virksomhed, der er genstand for investerin-

gen. Man finder endvidere, at involveringen af Kommissionen i screenin-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

14/34

gen kan give spillerum for konflikter mellem medlemsstaterne, der i vid

udstrækning kæmper mod hinanden om at tiltrække jobs.

Fraværet af en konsekvensanalyse

Dansk Erhverv

Rederiforeningen

finder det utilfredsstilende, at for-

slaget er fremsat uden en tilhørende konsekvensanalyse, da konsekvens-

vurderinger giver et bedre grundlag for at træffe hensigtsmæssige politi-

ske valg.

Juridisk holdbarhed

Dansk Erhverv

understreger, at det er vigtigt, at forslaget og den følgen-

de praksis ligger inden for de internationale forpligtelser man har i WTO

og OECD.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Tyskland, Italien og Frankrig har som de oprindelige initiativtagere over-

ordnet set taget positivt imod forslaget og understreget, at EU-regelsættet

ikke skal være et protektionistisk instrument, men derimod svar på nogle

meget konkrete udfordringer.

Flere lande har fremhævet bekymringer i forhold til de administrative

byrder og understreget, at der ikke må blive tale om et regelsæt, der kan

anvendes til protektionistiske formål. Endvidere er der udtrykt skepsis

overfor, om instrumentet reelt kan anvendes med henblik på at åbne

fremmede markeder.

Forslaget behandles i rådsarbejdsgruppen for handelsspørgsmål. Der

har været afholdt tekniske møder ad to omgange, hhv. den 22. februar

og den 6. marts 2018. Der blev indledt artikel for artikel-gennemgang

den 21. marts 2018, som blev afsluttet den 19. april 2018. Formands-

skabet forventes på denne baggrund at fremsætte en række kompromis-

forslag.

De centrale drøftelser i forhandlingerne har været rettet mod øget klar-

hed i forslagets definitioner af Kommissionens og medlemsstaternes

respektive roller og kompetencer ift. samarbejdsmekanismen. Drøftelser

om udveksling af oplysninger om udenlandske investeringer blandt

medlemsstaterne og Kommissionen, har også været centralt. Her har

været bred tilslutning til, at forslaget i højere grad skal tage højde for, at

national og EU-lovgivning i visse tilfælde ikke tillader at dele investe-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

15/34

ringsoplysninger. Det er indtrykket, at Kommissionen har taget den

brede enighed til efterretning.

Danmark har præsenteret flere konkrete tekstforslag. Et væsentligt for-

slag har været en ny artikel om, at medlemsstater kan bede Kommissio-

nen om bemærkninger til en udenlandsk investering foretaget i en med-

lemsstats territoriale nærområde.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag om et EU-regelsæt for scree-

ning af udenlandske direkte investeringer, der

er et vigtigt tiltag

i forhold

til, at kunne

gribe ind i de helt særlige tilfælde, hvor udenlandske

inve-

steringer,

eller andre økonomiske aktiviteter

vurderes at

udgøre en risiko

ift. national

sikkerhed

og offentlig orden.

Omvendt vil regeringen arbej-

de for at det undgås, at en screeningsmekanisme anvendes til

unødvendigt

protektionistiske formål og dermed hæmmer Danmarks evne til at tiltræk-

ke investeringer eller selv investere i andre lande.

Regeringen lægger endvidere vægt på, at den endelige beslutningskompe-

tence bevares på nationalt niveau, således at de nationale myndigheder

selv træffer beslutning vedrørende screening.

Regeringen vil ligeledes arbejde for, at de nationale myndigheder kan

vælge at konsultere Kommissionen i særlige sager, fx såfremt investerin-

gen har tværeuropæisk islæt eller bredere geopolitiske aspekter. I sidste

ende bør beslutningskompetencen dog bevares på nationalt niveau.

Regeringen arbejder endvidere for, at regelsættet

holder sig inden for de

internationalt anvendte begreber

”national

sikkerhed og offentlig orden”,

således at der ikke skabes usikkerhed om overholdelsen af EU's og

Danmarks internationale forpligtelser. Regeringen mener ikke, at EU-

regelsættet bør anvendes som et redskab til at sikre reciprocitet og åb-

ning af andre landes markeder. På den anden side bør der sikres en

balance i forhold til at opnå gensidighed i handelspolitikken, som altid

bør gøre sig gældende mellem handelspartnere.

Endelig arbejder regeringen for, at mekanismen bør udformes således, at

den ikke pålægger erhvervslivet og danske myndigheder unødvendige

administrative byrder eller informationsforpligtelser.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

16/34

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forslaget i grund- og

nærhedsnotat den 13. november 2017.

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden med-

lemsstat (KOM (2017) 796

Notatet er en opdatering af grund- og nærhedsnotat oversendt til Folke-

tingets Europaudvalg den 22. februar 2018. Ændringerne er fremhævet

med

fed/kursiv.

1. Resume

Kommissionen fremsatte den 19. december 2017 forslag til forordning om

gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden

medlemsstat.

Forslaget har til hensigt at styrke princippet om gensidig anerkendelse af

varer på det ikke-

og delvist

harmoniserede vareområde og sikre en bedre

markedsadgang gennem bestemmelser, der skal gøre det nemmere for

både virksomheder og myndigheder at efterleve reglerne på området i

praksis. Forslaget

specificerer

det eksisterende anvendelsesområde, giver

bedre adgang til information og introducerer en frivillig fælleseuropæisk

erklæring for lovlig markedsføring med henblik på gensidig anerken-

delse (herefter gensidig anerkendelseserklæring), der skal

gøre det lette-

re for virksomheder at demonstrere lovlig markedsføring af en vare i en

anden medlemsstat. Procedurerne for myndigheders vurdering af varer

og afgørelser om gensidig anerkendelse skærpes, og der etableres en

problemløsningsprocedure for virksomheder i regi af SOLVIT-netværket,

som gør det muligt at inddrage Europa-Kommissionen i klagesager. En-

delig fastlægges en række nye krav til de eksisterende nationale produkt-

kontaktpunkter, herunder om information og samarbejde på tværs af med-

lemsstaterne via et nyt

informations- og kommunikationssystem.

Regeringen støtter hensigten om at mindske unødvendige handelshin-

dringer på vareområdet.

Derfor støtter regeringen Kommissionens for-

slag, som indeholder tiltag, der styrker kendskabet til og anvendelsen af

princippet om gensidig anerkendelse af varer. Regeringen er positiv over

for tiltag, der giver adgang til bedre information om nationale regler.

Samtidig bakker regeringen op om, at procedurerne for myndighedernes

sagsbehandling bliver klarere, samt at der bliver skabt øget transparens

om afgørelser samt adgangen til en effektiv problemløsningsprocedure

for virksomheder til at udfordre afgørelser.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

17/34

2. Baggrund

Kommissionen fremsatte den 19. december 2017 forslag til forordning

om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden

medlemsstat. Forslaget erstatter Europa-Parlamentets og Rådets eksiste-

rende forordning (EF) nr. 764/2008 om procedurer for anvendelsen af

visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt

i en anden medlemsstat. Forslaget er oversendt i dansk sprogversion den

23. januar 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF 114(1)

om det indre markeds

funktion.

Forslaget skal behandles efter den almindelige lovgivnings-

mæssige procedure i TEUF artikel 294. Rådet træffer afgørelse med kva-

lificeret flertal.

Kommissionen lagde i strategien for det indre marked fra 2015 (KOM

(2015)550) op til en række konkrete tiltag, der skulle styrke det indre

marked for varer.

Forslaget blev lanceret som en del af Kommissionens ”varepakke” fra den

19. december 2017, der skal styrke det indre marked for varer. Pakken

indeholder desuden forslag til forordning om overholdelse og håndhævel-

se på det harmoniserede vareområde (KOM(2017)795), to rapporter om

henholdsvis anvendelsen af direktiv om gennemsigtighed i det indre mar-

ked ((EU) 2015/1535) og implementering af bestemmelserne om akkredi-

tering i forordning ((EF) nr. 765/2008) samt meddelelsen

”Varepakken:

Styrkelse af tilliden i det indre marked”

(KOM(2017)787).

I meddelelsen annonceredes en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag på

området for gensidig anerkendelse, som skal supplere forslaget til forord-

ning. Det drejer sig om brug af en ”indre markeds-klausul” i national lov-

givning, tiltag til at øge kendskabet til gensidig anerkendelse, oplysning

og træning af embedsmænd, samarbejde på udvalgte sektorområder i regi

af informationsproceduredirektivet (Direktiv (EU) 2015/1535), en regel-

bog for gensidig anerkendelse samt eventuel udvikling af eksisterende

produktlister.

Forslaget til forordning skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget til for-

ordning om den fælles digitale portal ”Single Digital Gateway”

(KOM(2017) 256). Denne portal har til formål at skabe én indgang for

borgere og virksomheder i EU til information, vejledning og udvalgte

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

18/34

digitale løsninger, der er relevante for regler og rettigheder på det indre

marked. Dette er særligt relevant i forhold til de såkaldte produktkontakt-

punkter.

Forslaget skal derudover ses i sammenhæng med den handlingsplan for

en styrkelse af SOLVIT-netværket, som blev lanceret i maj 2017

(KOM(2017) 255). Dette er særligt relevant i forhold til den

problemløs-

ningsprocedure,

der foreslås for virksomheder.

3. Formål og indhold

Princippet om gensidig anerkendelse gælder for varer, der ikke er omfattet

eller kun delvist omfattet af harmoniserede EU-regler, hvilket bl.a. omfatter

byggevarer, måleinstrumenter,

tekstiler, fodtøj, børnepasningsartikler,

smykker og møbler. Forslaget finder således ikke anvendelse på det harmo-

niserede vareområde, der f.eks. omfatter medicinsk udstyr.

Princippet om gensidig anerkendelse er med til at sikre, at varer gensidigt

anerkendes på tværs af medlemsstaterne, selvom der er fastsat nationale

særregler. Princippet betyder, at varer, der allerede er lovligt markedsført i

én medlemsstat også kan lovligt markedsføres i andre medlemsstater uden at

opfylde yderligere krav, der ikke kan begrundes ud fra tvingende almene

hensyn.

Formålet med forslaget er at bidrage til et velfungerende indre marked for

varer, hvor nationale regler og praksisser fortsat udgør barrierer for varernes

frie bevægelighed.

Den eksisterende forordning for gensidig anerkendelse har allerede til hen-

sigt at reducere eventuelle barrierer, men reglerne fungerer imidlertid ikke

optimalt i praksis, bl.a. pga. dårligt kendskab og anvendelse blandt både

myndigheder og virksomheder. Det ses fortsat, at nationale myndigheder

stiller ubegrundede krav til virksomheder om fx at fremlægge yderligere

dokumentation og tests eller at tilpasse deres produkter, før disse kan mar-

kedsføres i

den

pågældende medlemsstat, på trods af at de allerede er lovligt

markedsført i en anden medlemsstat.

I Kommissionens forslag er der således en række områder, der skal for-

bedre gensidig anerkendelse af varer:

Anvendelsesområde og definitioner

Med forslaget specificeres anvendelsesområdet, og der introduceres en

række definitioner, fx i forhold til relevante typer aktører i forsyningskæ-

den og varernes cirkulation på markedet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

19/34

Gensidig anerkendelseserklæring

Forslaget indfører en ny frivillig gensidig anerkendelseserklæring, som

virksomheder kan bruge, når de skal demonstrere over for en myndighed,

at deres varer allerede er lovligt markedsført efter en anden medlemsstats

nationale regler. Fremover kan alle virksomheder og myndigheder der-

med tage udgangspunkt i et fælleseuropæisk format med en række obliga-

toriske oplysninger.

Kommissionen lægger op til, at

gensidig anerkendelseserklæringen skal

udarbejdes af den erhvervsdrivende (enten producenten, dennes bemyndi-

gede repræsentant, importøren eller distributøren),

efter skabelonen, der

er angivet i forordningens bilag. Såfremt producenten ikke er i stand til

at udfylde de informationer i erklæringen, der relaterer sig til markeds-

føringen af varen, skal disse udfyldes af enten importøren eller distribu-

tøren.

Erklæringen skal udarbejdes på et af EU's officielle sprog, og even-

tuel oversættelse til destinationslandets sprog skal foretages af den er-

hvervsdrivende.

Den erhvervsdrivende kan gøre gensidig

anerkendelses-

erklæringen

tilgængelig online forudsat, at det fremgår klart, hvilken

varetype erklæringen refererer til samt at onlineerklæringen monitore-

res og er let tilgængelig for myndighederne. Erklæringen kan derud-

over, efter anmodning

fra myndigheden i destinationslandet, indsendes til

myndigheden enten elektronisk eller i papirform.

I tilfælde af, at en er-

hvervsdrivende gør brug af den gensidige anerkendelseserklæring kan

myndigheden kun kræve yderligere medfølgende dokumentation fra en

erhvervsdrivende til påvisning af, at varen markedsføres lovligt i en

anden medlemsstat,

hvis det er nødvendigt for at kunne verificere indhol-

det i erklæringen. Hvis den erhvervsdrivende

derimod

ikke anvender er-

klæringen, kan myndigheden anmode den erhvervsdrivende om at levere

dokumentation og information om varen efterfølgende.

Myndigheders sagsbehandling og afgørelser

Hvor de nationale myndigheder har intention om at træffe en admini-

strativ afgørelse om en vare, skal den pågældende myndighed informere

den erhvervsdrivende herom og herefter påbegynde vurderingen af va-

ren. Myndigheden skal i samme ombæring informere den erhvervsdri-

vende om muligheden for at anvende gensidig anerkendelseserklærin-

gen. Den erhvervsdrivende skal have mindst 20 dage til at indsende

yderligere information eller eventuelle kommentarer til selve vurderin-

gen.

Forslaget fastsætter

derudover

en styrket procedure for myndighedernes

sagsbehandling og afgørelser om gensidig anerkendelse af varer. Myn-

digheder skal som udgangspunkt acceptere tests og certifikater fra akkre-

diterede certificeringsorganer akkrediteret i relation

til

forordning (EF) nr.

765/2008. Desuden skal myndighederne i deres afgørelser forholde sig

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

20/34

eksplicit til en række elementer. Det skal bl.a. fremgå, hvilken national

regel samt hvilke almene tvingende hensyn der lægges til grund for afgø-

relsen og bevis for legitimiteten heraf.

Afgørelserne skal herefter indbe-

rettes

til både Kommissionen og de andre medlemsstater via et nyt

infor-

mations- og kommunikationssystem.

Afgørelser skal angive klagemulig-

heder, inklusiv den problemløsningsprocedure som der med forordningen

indføres i regi af SOLVIT.

I forbindelse med myndigheders vurdering af en given vare, kan myndig-

hederne kun midlertidigt suspendere varen på markedet, hvis der er tale

om særlige sikkerhedshensyn. Det kan være at varen udgør en alvorlig

risiko eller fare for offentligheden. Ved suspension skal medlemsstaten

notificere den relevante erhvervsdrivende, Kommissionen og de andre

medlemsstater. Såfremt det er relevant at notificere gennem RAPEX-

systemet under produktsikkerhedsdirektivet (Direktiv 95/2001/EC), er en

særskilt notifikation i henhold til denne forordning ikke nødvendig.

Problemløsningsprocedure

Forslaget indfører en ny problemløsningsprocedure i forbindelse med afgø-

relser.

I tilfælde af en afgørelse om nægtet eller begrænset markedsad-

gang

har en erhvervsdrivende,

som alternativ til de nationale klageproce-

durer,

mulighed for at henvende sig til SOLVIT-netværket.

SOLVIT-

netværket er en udenretslig problemløsningsmekanisme, der gratis

leverer praktiske løsninger til borgere og virksomheder, der møder

problemer relateret til myndighedernes anvendelse af EU-lovgivningen.

Forelægger en erhvervsdrivende en sag ved SOLVIT, hvor en løsning

ikke kan findes, og der fortsat er tvivl om, hvorvidt den administrative

afgørelse er forenelig med princippet om gensidig anerkendelse, kan de

involverede SOLVIT-centre efter den nye problemløsningsprocedure

bede Kommissionen undersøge

sagen.

Kommissionen skal, efter sin

undersøgelse, afgive en udtalelse om sagen inden for 6 uger fraregnet

den tid, det tager Kommissionen at indhente yderligere information og

dokumenter. Hvor en sag fortsat ikke er afsluttet, skal Komissionen

afgive en udtalelse, som skal tages i betragtning

i det videre sagsforløb

SOLVIT.

Produktkontaktpunkter

Forslaget foreskriver en række nye krav til de eksisterende produktkontakt-

punkter, som medlemsstaterne allerede har pligt til at drive i medfør af den

gældende forordning om gensidig anerkendelse af produkter. I dag skal pro-

duktkontaktpunkterne oplyse om medlemsstaternes nationale regler, kompe-

tente myndigheder og nationale retsmidler, men der findes imidlertid ingen

krav til fx den indholdsmæssige kvalitet af oplysningerne. Med forslaget

bliver produktkontaktpunkternes rolle udvidet. De underlægges kvalitets-

krav om udformning af information og oplysninger om relevante myndig-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

21/34

hedskontakter og klagemuligheder, som følger af forslaget til forordning om

den fælles digitale portal. Henvendelser til produktkontaktpunkterne skal

som hidtil besvares inden for 15 arbejdsdage.

Finansiering

Forslaget indeholder bestemmelser om, at oplysningskampagner, trænings-

aktiviteter, samarbejdstiltag mellem produktkontaktpunkterne samt dataind-

samling kan finansieres inden for de nuværende rammer af EU's budget

tildelt det indre marked for varer og tjenesteydelser.

Brug af it-system til samarbejde og koordination

Ifølge forslaget vil der skulle anvendes et informations- og

kommunikati-

onssystem

i myndighedernes arbejde. Kommissionen skal i den forbindelse

vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at specificere detaljerne for

systemet og dets funktionaliteter. Systemet er det samme, som anvendes i

forslag til forordning om overholdelse og håndhævelse på det harmonisere-

de vareområde.

Afrapportering og evaluering

Endelig lægges der i forslaget op til, at Kommissionen skal gennemføre en

evaluering af forordningen og udfærdige en rapport herom hvert femte år.

Heri skal indgå relevant indsamlet data, bl.a. fra det nye

informations- og

kommunikationssystem.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedure

(TEUF artikel 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget).

Ivan Štefanec

(EPP) er udpeget

som ordfører på forslaget,

mens Virginie Roziére (S&D), Morten Løkke-

gaard (ALDE) og Pascal Durand (Greens/EFA) er udpeget som skyg-

geordfører.

Der foreligger endnu ikke en udtalelse om forslaget.

Ordføre-

rens udkastrapport blev offentliggjort 17. april 2018 og IMCO-udvalget

forventes at stemme om forslaget 3. september 2018.

Nærhedsprincippet

I forslaget redegør Kommissionen for, at der er behov for en mere ensar-

tet anvendelse af princippet for gensidig genkendelse på tværs af med-

lemsstaterne. Det er Kommissionens vurdering, at der er brug for mere

detaljerede regler og samarbejdsformer for at sikre, at virksomheder ople-

ver den samme behandling hos myndigheder på tværs af medlemsstater-

ne.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

22/34

Regeringen vurderer, at forslaget er i overensstemmelse med nærheds-

princippet, idet manglende transparens og forskelligartet praksis i de re-

spektive lande udgør en væsentlig del af udfordringerne forbundet med

princippet om gensidig anerkendelse. Samtidig er det vurderingen, at en

fælles praksis for at påklage afgørelser vil lede til en mere effektiv hånd-

hævelse, som ikke vil kunne opnås uden en fælles EU-tilgang.

6. Gældende dansk ret

Forslaget vil få direkte virkning i dansk ret og erstatter Europa-

Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 764/2008 om procedurer for

anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der mar-

kedsføres lovligt i en anden medlemsstat.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forordning skal efter vedtagelse ikke

implementeres, men vil gælde

umiddelbart i medlemsstaterne. Forslaget har ikke indvirkning på de nati-

onale særregler, der findes i Danmark for varer på det ikke-harmoniserede

område, ligesom forslaget heller ikke forhindrer Danmark i at indføre nye

nationale særregler i henhold til TEUF artikel 36.

Forslaget omhandler udelukkende procedurer for sagsbehandling og afgø-

relser i forhold til princippet om gensidig anerkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det må forventes, at

nationale

myndigheder vil have et øget ressource-

forbrug til sagsbehandling og tiltag relateret til udvikling og drift af pro-

duktkontaktpunktet. Forslaget forventes dog ikke i sin helhed at medføre

væsentlige statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen har i sin konsekvensvurdering henvist til, at brugen af

SOLVIT-centrene i den foreslåede problemløsningsprocedure forventes at

kræve yderligere to årsværk. I forhold til udgifterne

forbundet med det

stigende administrative samarbejde mellem produktkontaktpunkterne

på det ikke-harmoniserede vareområde

henviser Kommissionen i konse-

kvensvurderingen til udgifterne forbundet med det administrative samar-

bejde på det harmoniserede vareområde, hvor de årlige omkostninger ud-

gør i gennemsnit 1.2 millioner euro pr. medlemsstat. Kommissionen for-

venter imidlertid, at omkostningerne vil være mindre, idet det harmonise-

rede vareområde udgør en større andel af den samlede produktionssektor.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

23/34

Det endelige ressourceforbrug vil imidlertid afhænge af

forordningens

endelige udformning.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget må forventes at bidrage til øget konkurrence og en mere fair

markedsadgang på det indre marked og dermed at medføre positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at virksomheder vil spare ressourcer i form af

mindre behov for fx tilpasning af varer til forskellige markeder samt du-

plikation af tests og procedurer. Hertil estimerer Kommissionen besparel-

ser på mellem 1000 og 150.000 EUR pr. produkt og marked. Desuden

vurderer Kommissionen, at forretningsmulighederne for virksomhederne

udgør mellem 40.000 og 500.000 EUR pr. produkt og marked.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet

eller andre konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for vækst- konkurrenceevne

og forbrugerspørgsmål med frist den 12. januar 2018. Der er modtaget hø-

ringssvar fra Dansk Erhverv, Danske Regioner og Dansk Industri.

Dansk Erhverv (DE)

hilser Kommissionens forslag velkommen og ser

positivt på, at der sættes ind for at sikre en bedre og mere velfungerende

brug af princippet for gensidig anerkendelse. Princippet er en af de bæ-

rende rettigheder i det indre marked, men har i en årrække reelt været

vanskeligt for europæiske virksomheder at gøre brug af. Der er flere ek-

sempler på at varer der er lovligt placeret på markedet i et EU-land bliver

blokeret i et andet EU-land på grund af nationale særregler der typisk ikke

har noget egentligt retfærdiggørelse og som endvidere sjældent er notifi-

cerede. Dette skaber unødige barrierer på det indre marked. Disse barrie-

rer hæmmer væksten, forhindrer virksomhedernes legitime adgang til

andre EU-landes markeder og kan kun vanskeligt adresseres i praksis.

Derfor er det afgørende, at der sikres en bedre udnyttelse af princippet om

gensidig anerkendelse, der vil medvirke til at styrke det indre marked til

gavn for den økonomiske vækst i Europa. DE vurderer derfor kommissio-

nens forslag om at klargøre anvendelsesområdet, introducere frivillige

egen-erklæringer og i øvrigt stramme op på procedurerne og samarbejdet

mellem myndighederne positivt. Det er vigtigt at det generelt klargøres i

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

24/34

forslaget at eventuelle undtagelser for princippet om gensidig anerkendel-

se skal være baseret på egentlige nationale forskelle mellem medlemssta-

terne. Et produkt der vurderes sikkert og kan sælges i én medlemsstat, kan

således kun vurderes usikkert i en anden medlemsstat, hvis der reelt er

egentligt legitime forskelle på de to landes fysiske forhold eller indbygge-

re. Samlet set, ser DE positivt på forslaget og forventer at dette vil kunne

medvirke til at sikre et mere velfungerende indre marked gennem en

nemmere adgang til at benytte princippet om gensidig anerkendelse. For-

slaget vil kunne forbedres yderligere hvis der strammes op på de foreslåe-

de deadlines, lettes på oplysningskravene for virksomhederne, og etable-

res et samarbejde, hvor beslutninger om markedsadgang kan både træffes

og udfordres hurtigt og effektivt.

fremhæver, at det fremgår at princippet om gensidig anerkendelse

ikke kan anvendes på området for offentlige udbud. Det er ifølge DE

åbenlyst at visse sprogkrav kan være nødvendige og dermed kan undta-

ges. Det er derimod ikke åbenlyst hvorfor tekniske specifikationer undta-

ges som sådan. Selve beskrivelsen af de tekniske specifikationer der er

nødvendige for at kunne udføre et offentligt udbud er naturligvis ikke i

sig selv en begrænsning af det indre marked, men hvis der stilles krav

som er urimelige, diskriminerende eller disproportionale, til produkter fra

andre medlemsstater kan det være et specifikt brud med princippet om

gensidig anerkendelse og bør derfor ikke undtages.

fremfører desuden, at om end selve eksistensen af en præ-

godkendelsesprocedure for varer ifølge forslaget ikke per se er en over-

trædelse af reglerne for det indre marked

–

så er det fortsat en forudsæt-

ning at kravet om en præ-godkendelse er proportionalt, ikke-

diskriminerende og lever op til en varetagelse af en offentlig interesse

som er afspejlet i EU-retten. Hvis en ansøgning om godkendelse afvises

kan dette dog ifølge DE behandles efter principperne om gensidig aner-

kendelse. Det er i den sammenhæng vigtigt at både det første forhold

(hvorvidt proceduren er juridisk i orden i sig selv) og det andet forhold

(hvorvidt adgang kan afvises i en konkret sag)

–

begge medfører at virk-

somheder kan udfordre myndighederne efter princippet om gensidig an-

erkendelse. Undtagelsen bør således alene omfatte det forhold at der fin-

des en præ-godkendelsesprocedure overhovedet.

Videre fremhæver

DE,

at der introduceres en mulighed for virksomheder

til at lave egen-erklæringer på at den berørte vare er lovligt placeret på

markedet i en anden medlemsstat og at princippet om gensidig anerken-

delse derfor kan benyttes. I den forbindelse kræves der en række andre

oplysninger om hvilke gældende regler varen lever op til i den medlems-

stat, hvor varen er placeret på markedet. DE ser som udgangspunkt posi-

tivt på at processen for at kunne påkalde sig princippet om gensidig aner-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

25/34

kendelse lettes for virksomhederne og DE støtter at denne adgang lettes.

Princippet om gensidig anerkendelse er et af de bærende principper for

det indre marked og dette princip bør som udgangspunkt gælde uden an-

den dokumentation end at man identificerer varen og erklærer at den er

lovligt placeret på markedet i en anden medlemsstat. De oplysninger, som

Kommissionen foreslår, går videre end dette. Annexets punkt 4 (særligt

4.1) præsenterer en ekstra byrde på virksomhederne

–

som vil skulle opli-

ste hvert individuelt stykke lovgivning der kan være relevant for produk-

tet. Specifik national lovgivning gælder som udgangspunkt ikke i den

medlemsstat man søger markedsadgang til og det er derfor ikke åbenlyst

hvorfor det er en essentiel oplysning. Fælles europæiske regler skal være

overholdt for overhovedet at kunne placere varen lovligt på markedet i

enhver medlemsstat. Det burde derfor være nok at identificere og beskrive

varen præcist, samt at erklære at man overholder de gældende regler i

landet (og relevante EU-regler). Det er ikke åbenlyst hvilken værdi der

tilføres ved et krav om en længere gennemgang af nationale (og EU)-

regler for hvert enkelt produkt. Dette synes at være en disproportional

byrde på virksomhederne.

Udover dette kunne det ifølge

være formålstjenstligt at definere hvor-

når en sådan erklæring rettidigt kan leveres til de relevante myndigheder.

Vil man som virksomhed kunne udarbejde erklæringen når et produkt

nægtes markedsadgang eller forestiller man sig at der skal laves egen-

erklæringer for alle produkter således at de kan leveres straks? Det ville

være en betragtelig fordel for virksomhederne, hvis egen-erklæringen

kunne leveres efter en sag er opstået vedrørende et specifikt produkt.

Det fremgår desuden, at økonomiske enheder er ansvarlige for de oplys-

ninger der er givet i egen-erklæringen.

fremfører, at siden det er mu-

ligt for flere økonomiske enheder at afgive oplysninger og at disse løben-

de opdateres, så bør det klargøres at de økonomiske operatører kun er

ansvarlige for de oplysninger de selv har afgivet til de relevante myndig-

heder.

Hvor en virksomhed vælger ikke at benytte egen-erklæringen er det op til

medlemsstaten at udbede sig de oplysninger som den måtte finde nødven-

dig. Dette bør ifølge

ske under hensyn til proportionalitetsprincippet

(som det også angives), og endvidere under krav om at der bedes om

konkrete, specifikke og præcist definerede oplysninger.

finder det positivt at der indføres deadlines for notificering af Kom-

missionen og andre medlemsstater, hvis der nægtes markedsadgang og at

der skal foreligges en egentlig forklaring på hvorfor der ikke kan gives

markedsadgang. Det havde imidlertid været hensigtsmæssigt også at fast-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

26/34

sætte en deadline for hvor lang tid det kan tage at lave den egentlige vur-

dering af varen.

vurderer det desuden positivt, at det ikke har opsættende virkning at

en medlemsstat undersøger hvorvidt der kan gives markedsadgang. Und-

tagelserne kunne dog med fordel specificeres yderligere. Der ligger ifølge

DE ret megen fortolkningsfrihed i sundhed, sikkerhed eller den offentlig

orden og/eller moral foruden forebyggelse af kriminalitet. Det er endvide-

re positivt at der fra medlemsstaternes side skal medfølge en forklaring på

hvorfor det er nødvendigt midlertidigt at nægte markedsadgang i disse

undtagelsestilfælde og at denne forklaring skal notificeres til Kommissio-

nen og de andre medlemsstater.

Det er desuden ifølge

positivt at tests (der er gennemført i overens-

stemmelse med EU-retten) gensidigt anerkendes uanset oprindelsesland

indenfor EU, så man undgår de mange tilfælde af gen-testning der skaber

unødige byrder for virksomhederne.

Ifølge

kræves det, at SOLVIT altid benyttes først

–

før nogen videre

procedure kan sættes i værk. Dette skaber ifølge DE reelt en betragtelig

forsinkelse der er uhensigtsmæssig. Virksomhederne taber penge for hver

dag et produkt ikke kan introduceres på markedet. Formålet med at intro-

ducere denne fasttrack-procedure (problem-solving-mechanism) er jo

netop at kunne få en ”hurtig” afgørelse og

ikke skulle hænge i SOLVIT

systemet i måneds- eller årevis, hvorefter en del af sagerne lukkes som

uløste. Hvis det kræves at der skal køre en hel eller delvis SOLVIT-

proces før denne mekaniske kan aktiveres, så vil en løsning/afgørelse

formentlig komme så sent at varen simpelthen tilbagetrækkes og/eller at

der skabes betragtelige tab i form af manglende indtjening for de berørte

virksomheder. Den nye foreslåede mekanisme bør ifølge DE kunne be-

nyttes så snart et problem med myndighederne opstår og der ikke kan

findes en mindelig løsning indenfor en helt kort og udspecificeret tidsfrist.

For så vidt angår den nye procedure så angives det ifølge DE, at tidsfri-

sterne skal være i overensstemmelse med Det Europæiske Kodeks for

God Forvaltningsskik. Her fremgår det (i artikel 17) at: ”Tjenestemanden

sikrer, at der ved enhver anmodning eller klage til institutionen uden unø-

dig forsinkelse træffes en afgørelse inden for en rimelig tidsfrist og under

ingen omstændigheder senere end to måneder fra datoen for modtagel-

sen.” og ” Såfremt der ikke inden for ovennævnte tidsfrist kan træffes

afgørelse om en anmodning eller klage til institutionen på grund af anlig-

gendets komplicerede beskaffenhed, underretter tjenestemanden snarest

muligt afsenderen herom.”

DE fremfører i den sammenhæng, at i det om-

fang at der kan træffes beslutninger indenfor 2 måneder vil dette være en

betragtelig forbedring af de nuværende forhold, men det er naturligvis

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

27/34

vigtigt at undtagelsen for komplicerede sager ikke benyttes til at under-

grave den almindelige tidsfrist i praksis. Det fremgår dog at Kommissio-

nen hvis forespurgt har 3 måneder til alene at henvende sig til de berørte

parter (”enter into communication”) (artikel 8. stk. 2) og at man således

ikke har ambitioner om at overholde det førnævnte kodeks. Dette er ifølge

stærkt utilfredsstillende.

Det er ifølge

positivt at det klargøres at oplysningerne fra myndighe-

derne om princippet om gensidig anerkendelse og de procedurer der sik-

rer at princippet i praksis kan benyttes, altid skal leveres uden omkostnin-

ger for virksomhederne (free of charge). Det foreslås dog også at myn-

dighederne bliver pålagt at afgive informationer indenfor 15 arbejdsdage.

DE ønsker denne tidsfrist forkortet.

Det er ikke opgivet hvornår den første evaluering af lovgivningen skal

foregå. En fem-årig periode synes dog ifølge DE meget lang ift. at vurde-

re om lovgivningen, og særligt de specifikke procedurer, virker.

fore-

slår derfor at procedurerne evalueres to år efter ikrafttrædelsestidspunktet

og hvert femte år efterfølgende.

Endelig fremhæver

DE,

at Kommissionen foreslår en udsat implemente-

ring (”to defer the application”) af disse nye regler.

Implementeringsfri-

sten er dog opgjort til 1.januar 2020

–

så altså under 24 måneder fra of-

fentliggørelsestidspunktet. DE ville foretrække en 12 måneder implemen-

teringsfrist fra offentliggørelsestidspunktet, men ønsker i det hele taget

reglerne i effekt så hurtigt som muligt.

Danske Regioner (DR)

fremfører, at det set fra en udbudsretlig synsvin-

kel er problematisk, at et produkt som først er markedsført i én medlems-

stat (og dermed er blevet anerkendt som sikkert i den pågældende stat),

som udgangspunkt ikke i andre medlemsstater må underkastes kontrol af

samme forhold ved produktet eller mødes med yderligere krav. Det øger

risikoen for, at det bliver den laveste fællesnævner, der gælder for alle,

hvis virksomhederne blot kan vælge at starte deres markedsføring

i EU’s

mindst strikse land og derefter påberåbe sig dette lands vurdering. Det

betyder, at man som ordregiver f.eks. ikke nødvendigvis blot vil kunne

lægge til grund, at et produkt, som markedsføres i Danmark og har været

gennem et eventuelt dansk kontrolsystem, må forventes at være ok. Det

betyder, at de ordregivende myndigheder selv skal stille de sikkerheds-

krav, som myndighederne tidligere kunne stille (og som myndighederne

ville have stillet, hvis Danmark havde været det første land, hvor produk-

tet blev markedsført). Det er ikke hensigtsmæssigt.

fremfører, at en manglende EU-harmonisering af kravene for visse

produkter kan dels være udtryk for, at det ikke findes nødvendigt at stille

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

28/34

særlige krav til de pågældende produkter, dels være udtryk for, at det er

krav, som bedst håndteres på nationalt niveau

–

f.eks. fordi det vil være

svært for medlemsstaterne at blive enige om niveauet for kravene. Hvis

det er det sidste, der er årsagen, vil disse nye regler reelt føre til en har-

monisering af bagvejen, hvis det betyder, at medlemsstaterne ikke kan

håndhæve egne krav til produkter, som først er blevet anerkendt i en an-

den medlemsstat. Dette er et problem både i udbudsretlig sammenhæng

(da denne opgave i realiteten flyttes fra et evt. kontrolsystem til de ordre-

givende myndigheder) og på alle mulige andre måder.

Dansk Industri (DI)

finder ift. anvendelsesområdet, at forslaget tydelig-

gør, hvornår princippet om gensidig anerkendelse gælder. Forslaget kan

dog styrkes ved at præcisere, hvilke legitime ”national public interests”,

der kan begrunde nægtet markedsadgang.

finder det endvidere positivt, at forslaget eksplicit forholder sig til

gensidig anerkendelse af certifikater og testrapporter, den tekniske doku-

mentation for, at produkter efterlever de eksisterende regler. En tilsvaren-

de passus kunne med fordel indskrives i forslaget til forordning om mar-

kedsovervågning, så det præciseres, at det også gælder den tekniske do-

kumentation relateret til det harmoniserede område.

finder det desuden positivt, at forslaget i detaljer redegør for de oplys-

ninger, som virksomhederne har krav på at modtage i forbindelse med en

beslutning om nægtet markedsadgang, og at myndighederne pålægges at

træffe denne beslutning inden for en frist på 20 dage. DI så gerne, at for-

slaget blev suppleret med en passus om, at den trufne beslutning skal væ-

re proportional med formålet.

støtter, at beslutninger om nægtet markedsadgang fremover skal med-

deles både virksomhederne, Kommissionen og de andre medlemsstater.

Det forhold, at andre medlemsstater nu også skal have denne information

vil øge opmærksomheden på, hvor udfordringerne er på tværs af fælles-

skabet, og bidrage til, at de nemmere kan blive løst. DI finder det ligele-

des positivt, at medlemsstaterne pålægges at redegøre for de tekniske og

videnskabelige årsager til, at et produkt midlertidigt nægtes markedsad-

gang.

støtter også forslaget om, at virksomheder fremover på frivillig basis

kan udforme en gensidig anerkendelseserklæring. Det kan gøre det nem-

mere at dokumentere retten til gensidig anerkendelse. DI undrer sig dog

over, at denne ret tilsyneladende kun vil gælde produkter solgt på hjem-

memarkedet og ikke produkter solgt lovligt i andre medlemsstater. DI

finder ikke, at det bør være en forudsætning for at kunne udarbejde en

gensidig anerkendelseserklæring, at produktet sælges på hjemmemarke-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

29/34

det. Princippet om gensidig anerkendelse gælder, når produktet er lovligt

markedsført et andet sted indenfor fællesskabet. Det bør fremgå af forsla-

get og erklæringen i annexet tilpasses så den afspejler denne mulighed.

Forslaget er uklart i forhold til, i hvilken udstrækning, det er en forudsæt-

ning for at opnå gensidig anerkendelse, at det land, hvor produktet sælges

lovligt, har egne nationale regler på området. Det mener DI ikke bør være

en forudsætning. Det væsentlige bør være om produktet er lovligt mar-

kedsført.

finder, at forslaget tillægger myndighederne meget brede beføjelser i

forhold til, hvilke informationer de kan anmode virksomhederne om at få,

hvis virksomhederne vælger ikke at anvende en gensidig anerkendelses-

erklæring. Hvilke informationer, der kan stilles krav om, kan med fordel

præciseres bedre. Alternativt bør det fremgå, at myndighederne kun kan

anmode om ”de nødvendige informationer”, og ikke, som nu, informatio-

ner, ”der kunne være anvendelige” (Artikel 8).

anser det som positivt, at virksomhederne kan vælge at samle doku-

mentation af et produkts lovlighed i et enkelt dokument uanset de egen-

skaber, som dokumentationen vedrører, er harmoniseret eller ej på EU

niveau.

glæder sig over, at forslaget lægger op til, at Kommissionen kan ind-

drages i problemløsningen, når SOLVIT Centrene behandler sager om

nægtet markedsadgang. DI så dog gerne, at virksomhederne selv fik mu-

lighed for at inddrage Kommissionen i problemløsningen, så virksomhe-

derne ikke er afhængige af, at det nationale SOLVIT Center er enig i

virksomhedernes synspunkt, og/eller virksomhedernes ønske om at priori-

tere deres sag ved at inddrage Kommissionen. SOLVIT Centre kan have

andre motiver for ikke at bringe en sag videre, end uenighed om sagens

substans, og det bør ikke være udslagsgivende for virksomhedernes mu-

lighed for at få deres sag fuldt belyst. DI så desuden gerne, at Kommissi-

onen på eget initiativ kunne vælge at gå ind i sager (evt. på opfordring fra

virksomheder eller organisationer) og at Kommissionen blev pålagt at

foretage en vurdering af sager, der er indbragt for SOLVIT Centrene, uaf-

hængig af de synspunkter de involverede SOLVIT Centre måtte have. Det

ville bidrage til en bedre fælles forståelse af princippet om gensidig aner-

kendelse, styrke virksomhedernes tillid til systemet og forbedre virksom-

hedernes forudsætninger for at træffe beslutning om at føre en sag ved

domstolene. Det er særligt relevant, hvis Kommissionen vælger ikke at

føre traktatkrænkelsesager mod medlemsstater, der bryder virksomheder-

ne indre marked rettigheder. Forslaget er uklart når det gælder tidsfrister

og risikerer at medføre lange sagsbehandlingstider. Således lægger forsla-

get op til, at Kommissionen har en frist på 3 måneder til at gå i dialog om

en sag efter den er anmodet om det. Den burde pålægges at foretage en

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

30/34

beslutning inden 3 måneder. Desuden burde det præciseres, at SOLVIT

Centrene skal rette henvendelse til Kommissionen så tidligt som muligt

og senest inden for SOLVIT Centrenes 10 ugers frist, hvis sagen ikke er

løst. Selv med denne stramning af forslaget vil sagsbehandlingstiden være

lang

–

op til 6 måneder.

glæder sig dog over, at forslaget lægger op til, at Kommissionen be-

nytter sine beføjelser til at anlægge traktatbrudssager overfor medlemssta-

ter, der ikke accepterer varernes frie bevægelighed. Det er en nødvendig-

hed i forhold til at håndhæve eksisterende lovgivning og vigtigt i forhold

til at opretholde virksomhedernes tillid til det indre marked. Vi så dog

gerne, at ordvalget blev ændret, så der ikke behøver at være alvorlig tvivl

om en beslutning for, at Kommissionen inddrages (præambel 34). DI

henviser øvrigt til de indledende generelle betragtninger vedrørende vig-

tigheden af at sikre etablering af en effektiv klageadgang på det indre

marked.

bakker op om de opgaver, som produktkontaktpunkterne har efter for-

slaget. Da det ofte ikke vil være produktkontaktpunkterne, der har den

tekniske viden til at besvare spørgsmål relateret til konkret national lov-

givning, bør det præciseres, at virksomhederne har krav på svar inden for

den omtalte frist på 15 arbejdsdage. Det bør fremgå af teksten, at svaret

udover den specifikke lovgivning også skal oplyse om, hvordan eventuel-

le administrative procedurer, som forudsætning for markedsføring i hen-

hold til de nationale regler, rent praktisk skal udføres. Disse procedurer

kan med fordel gøres tilgængelige på den fælles digitale platform, der

forventes udviklet.

Endelige så

gerne, at ”soft law” initiativet om indførelse af en gensidig

anerkendelsespassus i nationale tekniske regler, blev indarbejdet i forsla-

get, således at de fordele det giver blev lovmæssigt forankret.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Forslaget behandles i rådsarbejdsgruppen for teknisk harmonisering.

Den indledende tekniske gennemgang af forslaget i rådsarbejdsgruppen

blev påbegyndt i slutningen af januar 2018.

Der er generelt er støtte til Kommissionens forslag, herunder målet om

at styrke kendskabet og anvendelsen af princippet om gensidig aner-

kendelse. Der er ligeledes generelt støtte til forslaget om at gøre det let-

tere for virksomheder at demonstrere gensidig anerkendelse gennem en

frivillig gensidig anerkendelseserklæring samt at introducere et attrak-

tivt alternativ for virksomheder til at udfordre en afgørelse om afslag på

gensidig anerkendelse via SOLVIT-netværket.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

31/34

En mindre gruppe af medlemsstater ønsker imidlertid at omdøbe erklæ-

ringen til ”erklæringen for lovlig markedsføring” med henvisning til, at

erklæringen demonstrerer lovlig markedsføring, men ikke i sig selv gi-

ver gensidig anerkendelse. Der har desuden været rejst bekymret for, at

forslaget duplikerer de procedurer, som myndigheder allerede skal gen-

nemgå, når de vedtager nye nationale, tekniske forskrifter under infor-

mationsproceduredirektivet (EU) 2015/1535.

Derudover er Rådet delt i spørgsmålet om, hvem der bør kunne udfylde

erklæringen, idet visse medlemsstater ønsker, at dette begrænses til pro-

ducenten med henvisning til, at denne kender varen og ved hvilke regler

varen overholder, mens andre medlemsstater ønsker mere fleksibilitet,

således at også en distributør eller en importør vil kunne udfylde erklæ-

ringen for ikke at begrænse visse forretningsmodeller fra brugen af

erklæringen.

Det forventes, at forslaget vil blive behandlet på Konkurrenceevneråds-

mødet i maj med henblik på vedtagelse af en generel indstilling.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke princippet om

gensidig anerkendelse af varer, og bakker op om forslagets hensigt om at

afhjælpe omfanget af de unødvendige handelshindringer på vareområdet.

Regeringen er positiv over for forslagets tiltag til at gøre det nemmere for

virksomheder at blive oplyst om nationale regler.

For at sikre mere klarhed om samt bedre anvendelse og håndhævelse af

princippet om gensidig anerkendelse støtter regeringen fastlæggelsen af

mere specifikke procedurer for myndighedernes sagsbehandling og intro-

duktionen af en frivillig gensidig anerkendelseserklæring i et fælleseuro-

pæisk format. Regeringen vil arbejde for at sikre, at den gensidige aner-

kendelseserklæring kan udarbejdes og indsendes digitalt.

Regeringen er opmærksom på, at forslaget skaber uklarhed i forhold til

samspillet med det generelle produktsikkerhedsdirektiv,

idet forslaget

kan føre til to parallelle procedurer, der har til hensigt at vurdere lov-

ligheden af tiltag, der begrænser varernes fri bevægelighed.

Regeringen

arbejder for

at skabe klarhed omkring dette.

Endelig støtter regeringen, at der introduceres en problemløsningsproce-

dure i regi af SOLVIT-netværket, der giver virksomheder en effektiv ad-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

32/34

gang til at udfordre afgørelser, hvor der er mistanke om overtrædelse af

EU-retten.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forslaget i grund- og

nærhedsnotat den 22. februar 2018.

Konkurrenceevnetjek: Integration af værdikæders indflydelse på

konkurrenceevnen

Nyt notat

1. Resumé

Rådet (konkurrenceevne) vil drøfte det såkaldte konkurrenceevnetjek.

Konkurrenceevnetjekket ventes at fokusere på, hvordan integrationen af

europæiske værdikæder påvirker europæiske sektorers konkurrenceevne.

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Rådet og dels at give rådsmøderne et mere horisontalt

tværgående præg.

2. Baggrund

Det nuværende bulgarske formandskab har sat det såkaldte konkurrence-

evnetjek på dagsordenen rådsmødet (konkurrenceevne) den 28. maj 2018

til drøftelse.

Konkurrenceevnetjekket indebærer for det første, at Rådet

–

på baggrund

af en præsentation fra Kommissionen

–

drøfter den generelle økonomiske

udvikling i EU og konkurrenceevnen. Derudover kan ministrene diskutere

konkrete sager på tværs af alle politikområder, der ventes at have væsent-

lige konsekvenser for EU’s konkurrenceevne.

Debatforummet blev indført ved rådsmødet (konkurrenceevne) den 1.

oktober 2015 og er generelt blevet godt modtaget af medlemsstaterne.

Det ventes, at konkurrenceevnetjekket på rådsmødet den 28. maj vil om-

handle, hvordan EU-reglerne for det indre marked for tjenesteydelser på-

virker industrien.

En værdikæde beskriver alle led i produktionen af en vare eller udførelsen

af en tjenesteydelse

–

fra idé til brug. Dette inkluderer design, produktion,

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

33/34

marketing, distribution samt support til forbrugeren. En dybt integreret

værdikæde har placeret de forskellige led i produktionen af en vare i flere

EU-lande, med henblik på at få varen produceret så effektivt som muligt.

En lavt integreret værdikæde vil kun eksistere i et eller to lande.

Baggrunden for denne drøftelse er, at Kommissionen er ved at undersøge

sammenhængen mellem graden af integration af værdikæder i EU og bl.a.

produktivitet, innovation og handel for forskellige sektorer. Kommissio-

nen er i den anledning også ved at analysere, hvilke faktorer der hæmmer

værdikæde integration, og hvilke initiativer der kan fremme det.

3. Formål og indhold

Formålet med konkurrenceevnetjekket er dels at skabe en mere åben og

spontan debat i Rådet (konkurrenceevne) og dels at give Rådet et mere

tværgående indblik i de problemstillinger og sager, der har væsentlig betyd-

ning for konkurrenceevnen i EU.

Kommissionen ventes at præsentere sine foreløbige resultater af det før-

nævnte analysearbejde under konkurrenceevnetjekket. Der ventes ikke at

være skriftlige diskussionsoplæg forud for drøftelsen. Ministrene forventes

derfor at reagere på præsentationerne med korte, spontane indlæg.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

Ikke relevant.

7. Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser

Konkurrenceevnetjekket har ingen statsfinansielle, samfundsøkonomiske

eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 196: Samlenotat vedr. rådsmøde (KKE - indre marked- og industridelen) den 28. maj 2018, fra erhvervsministeren

34/34

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Konkurrenceevnetjekket har ingen administrative konsekvenser for er-

hvervslivet, eller konsekvenser for beskyttelsesniveauet.

8. Høring

Sagen skal ikke sendes i høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt har de øvrige lande været positive over for konkurrenceevne-

tjekket som debatform.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er enig i, at Rådet (konkurrenceevne) bør spille en vigtig rolle

i forhold til at fremme EU’s indre marked og i forhold til at forbedre

kon-

kurrenceevnen generelt.

Regeringen støtter en mere åben og spontan drøftelse af den generelle

økonomiske udvikling i EU og konkurrenceevnen på tværs af alle politik-

områder under hensyntagen til arbejdsfordelingen i Rådet.

Regeringen er generelt positiv overfor Kommissionens arbejde med at

afdække, hvordan integration af europæiske værdikæder påvirker forskel-

lige sektorers konkurrenceevne.

11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Konkurrenceevnetjekket blev senest forelagt Folketingets Europaudvalg

den 2. marts 2018 forud for rådsmødet den 12. marts. 2018.