ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 194: Grund- og nærhedsnotat om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 194
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Direktiv om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og

realisering af sikkerhedsstillelse, KOM(2018) 135 final.

Resumé

Kommissionen har den 14. marts 2018 fremsat et forslag til direktiv om kre-

ditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, der

handler om at skabe bedre vilkår for, at pengeinstitutter kan sælge mislig-

holdte lån til tredjeparter mhp. servicering samt etablere et værktøj til hurti-

gere realisering af sikkerhedsstillelser. Forslaget er oversendt til Rådet den

12. april 2018 i dansk sprogversion.

Formålet er at håndtere den allerede eksisterende beholdning af misligholdte

lån hos pengeinstitutter samt forhindre fremtidig overdreven opbygning af

misligholdte lån på pengeinstitutternes balancer, idet det begrænser pengein-

stitutters mulighed for at fokusere på udlån til virksomheder og borgere som

følge af reduceret kapital og deraf afledt reduceret udlånskapacitet. Forsla-

get er en del af en samlet pakke, som også indeholder et forordningsforslag,

der har til hensigt at medvirke til at begrænse opbygning af omfattende

porteføljer af misligholdte lån og eksponeringer på pengeinstitutternes

balancer, jf. separat grund- og nærhedsnotat (KOM(2018)134).

Første del af forslaget skal fremme udviklingen af sekundære markeder mhp.

at pengeinstitutter får bedre mulighed for at sælge misligholdte lån til tredje-

parter, såkaldte kreditservicevirksomheder og kreditkøbere. Anden del af

forslaget består i et værktøj til at øge effektiviteten af fyldestgørelsesproce-

durer for sikrede lån, dvs. at kreditor hurtigere får adgang til at realisere

værdien af det aktiv, der er stillet som sikkerhed for lånet. Dette værktøj skal

gøre det mere attraktivt for pengeinstitutter at udlåne og realisere sikker-

hedsstillelsen ved misligholdelse.

Regeringen støtter generelt tiltag til at imødekomme udfordringer ved mislig-

holdte lån. I den forbindelse finder regeringen en ensretning af standarder

for at øge informationsniveauet og prisfastsættelse af misligholdte lån for

nyttig. Regering støtter en fælles tilladelse for kreditservicevirksomheder og

kreditkøbere, der kan skabe mere konkurrence på markederne, idet sådanne

ikke bør være unødigt byrdefulde.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 194: Grund- og nærhedsnotat om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, fra erhvervsministeren

Regeringen ser ikke noget behov for at indføre en mekanisme til fremskyndet

udenretlig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse i Danmark, dvs. processer, der

ikke foregår ved domstolene. Regeringen lægger vægt på, at der er fokus på

debitors retssikkerhed ifm. fyldestgørelse n og vil arbejde for, at de danske

regler ikke påvirkes negativt af direktivet.

Baggrund

Formålet med forslaget er at styrke EU’s

Økonomiske og Monetære Union

(ØMU). Et mere integreret system for håndtering af misligholdte lån vil gøre

ØMU’en mere modstandsdygtig over for negative chok. Forslaget skal lige-

ledes ses i lyset af arbejdet med at forbedre det styrkede banksamarbejde

samt etableringen af en velfungerende kapitalmarkedsunion. Forslaget ind-

går endvidere som led i arbejdet med at skabe nye kilder til finansiering af

EU’s virksomheder og især SMV’er.

Håndtering af misligholdte lån (såkaldte ’non-performing loans’, NPL) vil

være med til at reducere risiciene i det finansielle system yderligere og gøre

det muligt for pengeinstitutter at fokusere på udlån til virksomheder og bor-

gere.

Store beholdninger af NPL kan hovedsageligt indvirke negativt på en bank på

to måder. For det første genererer NPL færre indtægter for en bank end ikke-

NPL, hvilket reducerer bankens rentabilitet og kan medføre tab, der reducerer

bankens kapital. For det andet lægger misligholdte lån i høj grad beslag på en

banks ressourcer, hvilket reducerer bankens udlånskapacitet, herunder særligt

til små- og mellemstore virksomheder (SMV).

Rådet (ECOFIN) vedtog derfor den 11. juli 2017

”Handlingsplan

for behand-

ling af misligholdte lån

i Europa”. Handlingsplanen indeholder en samlet

tilgang, der fokuserer på en kombination af komplementære politiske tiltag på

fire områder: banktilsyn og -regulering, reform af rammerne for rekonstrukti-

on, insolvens og gældsinddrivelse, udvikling af sekundære markeder for NPL

og restrukturering af kreditinstitutter. Som opfølgning herpå fremsatte Kom-

missionen den 14. marts 2018 en samlet pakke vedrørende NPL. Formålet

hermed er dels at håndtere den allerede eksisterende beholdning af NPL samt

indføre nye regler, der har til formål at forhindre opbygning af NPL i fremti-

den.

Det bemærkes, at der i Danmark ikke generelt er store udfordringer med

NPL

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i Traktat om Den Europæiske

Unions funktionsmåde (TEUF), der tillægger Europa-Parlamentet og Rådet

beføjelser til at tilnærme love og bestemmelser hen imod det indre marked.

Formål og indhold

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 194: Grund- og nærhedsnotat om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, fra erhvervsministeren

Formålet med forslaget er dels at håndtere den allerede eksisterende behold-

ning af NPL, dels forhindre, at der fremover opbygges NPL på pengeinstitut-

ters balancer. Det skal styrke den finansielle stabilitet på tværs af EU og sam-

tidig øge adgangen til kapital for virksomheder, herunder

SMV’er,

som i stor

grad finansierer sig gennem banklån.

Forslaget vil på to måder forhindre fremtidig overdreven opbygning af NPL:

Første del af forslaget har til hensigt at tilskynde udvikling af sekundære

markeder for særligt misligholdte, men også ikke-misligholdte, lån i EU. For-

slaget lægger op til at fjerne unødige hindringer for tredjemandskreditservice-

ring og for overførsel af kreditter med henblik på at videreudvikle sekundære

markeder for NPL. Pengeinstitutterne skal således have bedre mulighed for at

kunne sælge NPL til tredjeparter, som vil være bedre i stand til at servicere

eller afvikle NPL på en bæredygtig måde.

Anden del af forslaget er et udenretligt værktøj, der skal øge effektiviteten af

proceduren for fyldestgørelse gennem en særskilt fælles procedure for frem-

skyndet udenretlig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelser (Accelerated Extra-

judicial Collateral Enforcement, AECE). Forslaget skal gøre det mere attrak-

tivt for pengeinstitutter at lave udlån, da de i højere grad vil have mulighed

for at realisere udestående lån, som ikke opfylder de aftalte betingelser i en

låneaftale.

Udvikling af sekundære markeder

Anvendelsesområde

Forslaget sigter på at tilskynde udvikling af sekundære markeder for primært

to slags aktører. Den første aktør kaldes

”kreditkøber”;

denne aktør køber

kreditaftaler som led i sin virksomhedsdrift. Den anden aktør kaldes

”kredit-

servicevirksomhed”;

denne aktør servicerer et lån på vegne af en anden kredi-

tor ved bl.a. at overvåge overholdelse af aftaler, forvalter lån, behandler kla-

ger fra debitor m.m. Disse aktører har den fornødne ekspertise til at håndtere

NPL eller besidder den fornødne risikovillighed og kapital til at købe kredit-

aftaler for derefter at effektuere dem.

Der lægges op til, at kreditkøbere og kreditservicevirksomheder kan købe lån

mv., uanset hvilken type låntager, der er tale om, og uanset lånetype, herun-

der om det er sikret ved løsøre

eller fast ejendom. Gældende forbrugerbe-

skyttelsesregler berøres ikke.

Tilladelse for kreditservicevirksomheder

Med direktivet foreslås, at kompetente nationale myndigheder skal udstede

”kreditservicevirksomhedstilladelse”

til kreditservicevirksomhed, hvis en

Juridisk betegnelse for flytbare fysiske formuegenstande, dvs. møbler, maskiner, inven-

tar, varelagre o.l.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 194: Grund- og nærhedsnotat om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, fra erhvervsministeren

sådan virksomhed opfylder de opstillede nationale krav, der udmøntes på

baggrund af direktivet, samt opfylder

de i direktivet opstillede ”fit-and-

proper”-krav

. Direktivet tager derved som udgangspunkt højde for eksiste-

rende nationale regler og forbrugerbeskyttelse, som ikke berøres med forsla-

get.

Der lægges endvidere op til, at de nationale myndigheder har mulighed for at

trække en tilladelse tilbage, hvis en virksomhed ikke overholder bestemte

krav eller ikke bruger tilladelsen f.eks. inden for 12 måneder efter dens med-

delelse eller ikke udfører kreditserviceaktiviteter i mere end 6 måneder. Der

skal endvidere oprettes et nationalt offentligt register over virksomheder, der

har tilladelse iht. disse regler. Registeret skal opdateres jævnligt og skal med-

virke til at give et overblik over de virksomheder, der har tilladelse iht. disse

regler.

De kompetente nationale myndigheder vil skulle føre tilsyn med virksomhe-

der, der har den nævnte tilladelse samt med de tredjeparter, som en kreditser-

vicevirksomheder måtte benytte. Det betyder, at myndigheder vil have pligt

til at oplyse andre EU-lande (værtslande) om, at en kreditservicevirksomhed

med tilladelse fra det pågældende EU-land agter at udføre service i et andet

EU-land. De relevante myndigheder i både hjem- og værtsland vil skulle ud-

veksle oplysninger og samarbejde om tilsyn med virksomhederne.

Kreditkøbere

Direktivet indeholder endvidere specifikke rammer for en ensretning af be-

tingelser og information om køb af kreditaftaler, for herigennem at udvikle

sekundære markeder for handel med lån på tværs af EU-landene.

Kommissionen påpeger, at en stor udfordring på de nuværende markeder kan

tilskrives manglende eller uigennemsigtig information om låneporteføljer og

indholdet i porteføljerne. Det indebærer dels, at der kun er få og store aktører,

der er i stand til at agere på markederne, dels at der kan være misforhold i

prisfastsættelsen af NPL-porteføljer (NPL eksponeringen). Kommende EBA-

skabeloner skal gøre det nemmere at screene de sekundære lånemarkeder for

egnede låneporteføljer og samtidigt give kreditkøbere mere detaljeret infor-

mation. Skabelonerne skal endvidere gøre due diligence-processen

samt den

forudgående proces lettere, både for pengeinstitutter og kreditkøbere.

Handel med lån mv. (kreditaftaler) vil stadig være underlagt tilsyn. Endvidere

skal kreditkøbere oplyse debitor om salget af en kreditaftale, og debitor har

herefter ret til at gøre indsigelse mod salget, såfremt kreditorskiftet ville kun-

Krav som stilles til virksomhedsledelsen mhp. at sikre at de kan arbejde indenfor områ-

det og ikke måtte være uærlige. Derudover også krav måden hvorpå virksomheden udfø-

rer sin opgave og opfører sig overfor låntager i denne sammenhæng.

En købers undersøgelse af en virksomhed eller et aktiv inden underskrivelsen af en kon-

trakt med eller om den pågældende virksomhed.FM forslag

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 194: Grund- og nærhedsnotat om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, fra erhvervsministeren

ne udgøre et grundlag for bristede forudsætninger for selve låneaftalen. Sam-

tidigt stiller direktivet krav om, at kreditkøbere uden for EU kun må agere på

de sekundære markeder ved oprettelse af en filial i et EU-land, hvormed den-

ne vil være underlagt de foreslåede regler.

II.

Fremskyndet udenretlig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse

Kommissionens forslag indeholder regler om et nyt system for fremskyn-

det udenretlig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse (AECE), som skal give

pengeinstitutter og lignende en hurtigere adgang til udenretlig realisering af

sikkerhedsstillelse for misligholdte lån, hvor låntager ikke inden for 90

dage efter forfaldsdagen har betalt den misligholdte gæld. AECE skal ud-

gøre et alternativ til eksisterende nationale muligheder for at inddrive gæld

i de enkelte medlemslande.

Direktivforslagets kapitel om AECE finder ikke anvendelse over for for-

brugere, og der kan således alene indgås aftale om AECE i erhvervsfor-

hold, hvor låntager har stillet fast ejendom eller løsøre til sikkerhed for

lånet. AECE kan dog ikke anvendes i de tilfælde, hvor kreditor har opnået

sikkerhed i en fast ejendom, som anvendes til beboelse for den erhvervs-

drivende låntager.

Det er en forudsætning, at der mellem parterne er indgået en forudgående

skriftlig aftale om anvendelse af AECE i det konkrete skyldforhold, eller at

parterne har tiltrådt et notarbekræftet dokument om aftalen, såfremt der i

det enkelte medlemsland stilles krav herom. Aftalen skal indeholde en

klausul, som giver långiver adgang til direkte fyldestgørelse uden dom-

stolsprøvelse. Direktivforslaget giver alene låntager adgang til efterfølgen-

de domstolsprøvelse i de tilfælde, hvor kreditors realisering af værdien af

det pantsatte aktiv anses for at være sket i strid med de i direktivforslaget

fastsatte retningslinjer for offentlig auktion eller privat salg, eller hvis vær-

diansættelsen ikke er sket i overensstemmelse med de i direktivforslaget

fastsatte regler herom.

Derudover stiller direktivforslaget krav om, at der i aftalen angives en pe-

riode efter indtrædelsen af den begivenhed, der udløser anvendelsen af

AECE, hvor låntageren kan tilbagebetale lånet uden iværksættelsen af den-

ne proces. Endvidere er der fastsat krav til udpegningen af en valuar og

værdiansættelsen af aktivet samt krav om, at medlemsstaterne sikrer, at den

fremskyndede udenretlige fyldestgørelse af sikkerhedsstillelsen kan gen-

nemføres ved offentlig auktion og/eller privat salg.

Anvendelse af AECE kan ikke ske i de tilfælde, hvor der er indledt rekon-

struktions- eller konkursbehandling. Direktivforslaget forpligter desuden

medlemsstaterne til at sikre, at kreditors anvendelse af AECE ikke påvirker

prioritetsrækkefølgen for eventuelt konkurrerende rettigheder i det aktiv,

der er stillet som sikkerhed.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 194: Grund- og nærhedsnotat om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, fra erhvervsministeren

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke vedtaget sin holdning til forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at formålet med forslaget er at adressere nogle af de

barrierer, som udgør en hindring for, at pengeinstitutter frit kan handle med

kreditaftaler. Det er Kommissionens opfattelse, at de sekundære markeder for

NPL er hindret af forskellige regler og procedurer, som står i vejen for aktø-

rernes fulde udnyttelse af det indre marked.

Kommissionen gør det samme gældende for kreditservicevirksomhed, som er

hindret af forskellige regler og krav om forskellige tilladelser, der kræves af

forskellige EU-lande. De store forskelle mellem de reguleringsmæssige stan-

darder bidrager til markedsopsplitning og står i vejen for den frie bevægelig-

hed af kapital i det indre marked.

Derudover anfører Kommissionen, at reglerne for realisering af sikrede lån

også er forskellige fra land til land. Det anføres endvidere af Kommissionen,

at udsigten til at skulle igennem andre procedurer, end hvad der er gældende

procedurer i hjemlandet, samt de omkostninger der er forbundet med dette,

afskrækker aktører fra at agere på tværs af Unionen.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse med

nærhedsprincippet.

Gældende dansk ret

Salg af fordringer mellem to finansielle virksomheder

Det følger af lov om finansiel virksomhed, at en finansiel virksomhed ikke

uden tilladelse må sammenlægges med en anden finansiel virksomhed eller

en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed.

En portefølje af udlån kan efter en konkret vurdering udgøre en bestemt for-

retningsdel af en finansiel virksomhed, hvorfor en overdragelse af en udlåns-

portefølje, fx af misligholdte lån, mellem to finansielle virksomheder i nogle

tilfælde kræver en tilladelse.

Salg af fordringer til en ikke-finansiel virksomhed

En finansiel virksomhed vil kunne være berettiget til at videregive oplys-

ninger til en ikke-finansiel virksomhed efter lov om finansiel virksomhed

og modtagerne af oplysninger vil i så fald være omfattet af den tilsvarende

tavshedspligt som den finansielle virksomhed.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 194: Grund- og nærhedsnotat om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, fra erhvervsministeren

Såfremt en kreditkøber eller kreditservicevirksomhed udøver inkassovirk-

somhed vil denne være underlagt krav om autorisation iht. lov om inkasso-

virksomhed.

Tinglysning som sikringsakt

Tinglysningsloven indeholder regler om tinglysning af rettigheder over fast

ejendom, biler, andelsboliger og visse former for løsøre. En kreditor, der

har opnået sikkerhed i et af skyldnerens aktiver inden for tinglysningslo-

vens anvendelsesområde, skal foretage digital tinglysning af sin rettighed

for at opnå beskyttelse mod konkurrerende rettighedshavere.

En rettighedshaver vil således ved opslag i det digitale tinglysningssystem

kunne se den indbyrdes prioritetsstilling mellem eventuelt flere konkurre-

rende rettigheder.

Tvangsfuldbyrdelse

Retsplejelovens fjerde afsnit indeholder regler om grundlaget for og frem-

gangsmåden ved tvangsfuldbyrdelse, dvs. at kreditor får rettens hjælp til at

gennemtvinge sit krav.. Et pantebrev, herunder et ejerpantebrev eller ska-

desløsbrev, kan efter reglerne i retsplejeloven anvendes som grundlag for

tvangsfuldbyrdelse.

Har en kreditor til sikkerhed for et lån fået pant i et af skyldnerens aktiver,

kan kreditor i tilfælde af skyldnerens manglende betaling af forfalden gæld

anmode om tvangsfuldbyrdelse. Anmodning om tvangsfuldbyrdelse indgi-

ves til fogedretten, som foretager en prøvelse af grundlaget for tvangsfuld-

byrdelsen.

Såfremt debitor fremsætter indsigelser mod grundlaget for fuldbyrdelsen,

og det efter den bevisførelse, der kan ske ved fogedretten, findes betænke-

ligt at fremme forretningen, nægter fogedretten at efterkomme anmodnin-

gen om tvangsfuldbyrdelse.

Imødekommer fogedretten anmodningen om tvangsfuldbyrdelse, kan der

foretages udlæg efter reglerne i retsplejelovens kapitel 47 eller udlæg til

forauktionering, dvs. udlæg, der giver kreditor ret til at sætte det udlagte på

offentlig auktion og gøre sig betalt af auktionssummen. Der kan foretages

udlæg i rede penge samt i fast ejendom, løsøre, fordringer og andre aktiver,

hvis identitet kan fastslås, men ikke i fremtidige erhvervelser.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

En vedtagelse af direktivforslaget forventes umiddelbart at have lovgiv-

ningsmæssige konsekvenser.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 194: Grund- og nærhedsnotat om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, fra erhvervsministeren

Lovgivningsmæssige konsekvenser som følge af sekundære markeder

Forslaget forventes at medføre behov for at ændre i lov om finansiel virk-

somhed, navnlig ift. at stille krav om tilladelse til at udøve den omhandlede

type virksomhed og det løbende tilsyn hermed, ligesom kreditkøbere for-

ventes at skulle underlægges krav til deres ageren i form af bl.a. regler om

god skik og beskyttelse af debitorerne.

I det omfang man måtte ønske at undtage kreditorer fra kravet om autorisa-

tion til at udøve inkassovirksomhed, for derigennem at undgå dobbelttilla-

delseskrav, vil lov om inkassovirksomhed skulle ændres.

Lovgivningsmæssige konsekvenser som følge af AECE

Forslaget forventes at medføre et behov for at ændre i tinglysningsloven.

Dette gælder navnlig, hvis der skal stilles krav om tinglysning af en aftale

om AECE. Derudover forventes der at skulle fastsættes regler, der sikrer,

at anvendelsen af AECE sker uden nogen risiko for eventuelt konkurreren-

de rettighedshavere.

Økonomiske konsekvenser

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget vurderes umiddelbart at have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser, da yderligere harmonisering af kapitalmarkeder potentielt vil

skabe mere efterspørgsel på de sekundære markeder. Det kan udvide og

skabe mere konkurrence på markederne, og samtidig frigive både kapital

og ressourcer hos pengeinstitutterne.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Hvis danske virksomheder ønsker at købe og sælge NPL eller drive virk-

somhed under en kreditservicevirksomhedstilladelse, kan dette have er-

hvervsøkonomiske konsekvenser. Sådanne vil skulle indhente tilladelse og

underlægges løbende tilsyn af en kompetent myndighed, ligesom de vil

skulle anvende angivne standarder, krav og informationsdata for tilsyn og

handel med kreditaftaler på de sekundære markeder.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagene forventes ikke at have konsekvenser for beskæftigelsen, ar-

bejdsmarkedet, ligestilling, miljø, sundhed eller forbrugerbeskyttelse i

Danmark, da direktivforslaget er afgrænset til alene at finde anvendelse i

erhvervsforhold.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor.

Der er modtaget høringssvar fra Finans Danmark (FiDa) og Landbrug & Fø-

devarer (L&F) samt Finanssektorens Arbejdsgiverforening, der henviser til

FiDa.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 194: Grund- og nærhedsnotat om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, fra erhvervsministeren

FiDa og L&F anerkender de udfordringer der er med NPL på tværs af EU,

men understreger samtidigt, at dette ikke er tilfældet i Danmark eller de nor-

diske EU-lande. Derfor lægger FiDa og L&F vægt på, at man bør arbejde for

at bibeholde de nuværende nationale forhold for NPL.

Angående oprettelse af den såkaldte ”AECE-”procedure mener

FiDa og

L&F, at man i Danmark ikke har nogen betydelige hindringer for realisering

af sikrede lån, og derfor ser man heller intet behov for en udenretlig meka-

nisme for realisering.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Generelt forventes begrænset opbakning fra andre medlemslande i forhold til

AECE-proceduren. Direktivforslaget forventes således at møde skepsis, idet

forslaget kan forstyrre allerede igangsatte initiativer for at nedbringe de op-

hobede mængder af NPL og potentielt kan være en hindring for velfungeren-

de nationale inddrivelsesregimer, og da det i høj grad fortsat er afhængig af

nationale regler i relation til effektuering af AECE-delen.

Endvidere er der skepsis blandt medlemsstater, der allerede har et udenretligt

værktøj til fuldbyrdelse af aftaler, da AECE-forslaget potentielt kan gøre det-

te overflødigt og dermed må anføres som værende ikke proportionalt. En

række medlemsstater har ytret store udfordringer ift. anvendelsesområdet for

AECE, da der i disse lande eksisterer stringent lovgivning for fuldbyrdelse af

sikkerhed i fast ejendom.

Der forventes endvidere begrænset opbakning fra de øvrige medlemslande til

den del af forslaget, der vedrører sekundære markeder, herunder særligt se-

kundære markeder for misligholdte lån.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen er generelt positiv over for, at man forsøger at håndtere pro-

blemstillingen med misligholdte lån i EU.

Regeringen er åben for at se på direktivets forslag om udvikling af sekun-

dære markeder på tværs af EU. Reglerne vil potentielt kunne åbne de se-

kundære markeder for specielt NPL. En større gennemsigtighed med disse

markeder forventes at medføre mere retvisende prissætninger på mislig-

holdte eksponeringer samt har potentiale til at hæve sikkerheden i marke-

det, da kreditkøbere i højere grad vil blive fuldt informeret om risici relate-

ret til NPL-porteføljer.

Regeringen vil arbejde for, at reglerne om sekundære markeder bliver pro-

portionale og ikke pålægger unødvendige administrative byrder for penge-

institutterne, der kan virke kontraproduktive for brugen af sådanne skabe-

loner og dermed udviklingen af de sekundære markeder for kreditaftaler.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 194: Grund- og nærhedsnotat om kreditservicevirksomheder, kreditkøbere og realisering af sikkerhedsstillelse, fra erhvervsministeren

Regeringen er åben for at se på en fælles tilladelse for kreditservicevirk-

somheder, som kan skabe mere konkurrence på tværs af de europæiske

markeder. Regeringen vil arbejde for, at en sådan tilladelse ikke forringer

tilsynet med de omfattede virksomheder eller give unødvendige admini-

strative byrder for virksomhederne.

Regeringen ser ikke noget behov for at indføre en mekanisme til frem-

skyndet udenretlig fyldestgørelse af sikkerhedsstillelse i Danmark.

Regeringen lægger vægt på, at der er fokus på debitors retssikkerhed i for-

bindelse med fyldestgørelsen. Regeringen vil derfor arbejde for, at de dan-

ske regler, hvorefter der først kan ske tvangsfuldbyrdelse, når kreditors

krav er fastslået af fogedretten, ikke påvirkes negativt af direktivet.

Regeringen støtter, at direktivforslaget i relation til AECE er afgrænset til

alene at finde anvendelse i erhvervsforhold.

Af hensyn til det gældende tinglysningssystem i Danmark er det desuden

væsentligt for regeringen, at en eventuel aftale om anvendelse af AECE

tinglyses i de tilfælde, hvor aftalen omfatter et aktiv, som er behæftet med

tinglyste rettigheder.

Regeringen støtter, at en eventuel kreditors anvendelse af AECE ikke må

påvirke prioritetsrækkefølgen for eventuelt konkurrerende rettighedshave-

re. Regeringen støtter endvidere, at AECE ikke skal kunne påvirke eventu-

elt indledt rekonstruktions- eller konkursbehandling.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.