Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 188
Offentligt
1893263_0001.png
Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
14. maj 2018
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
Jeg skal hermed orientere udvalget om, at regeringen vil tage skridt til
at ratificere konventionen om ansvar for forureningsskade opstået i
forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer, som æn-
dret ved protokol af 2010 (herefter 2010 HNS-konventionen).
Danmark har undertegnet 2010 HNS-konventionen med ratifikations-
forbehold i 2011.
Folketinget har med lov nr. 618 af 12. juni 2013 vedtaget de ændringer
af søloven, som er nødvendige for at gennemføre konventionen i
dansk ret. Folketinget har med sin vedtagelse af denne lov samtidig
givet samtykke til ratifikation af 2010 HNS-konventionen.
Det fremgår af lovens forarbejder, at HNS-bestemmelserne vil blive
sat i kraft samtidig med, at 2010 HNS-konventionen træder i kraft in-
ternationalt.
Danmarks (og de andre EU-landes) ratifikation har forudsat et EU-
mandat. Dette mandat foreligger nu.
2010 HNS-konventionen sikrer, at der er tilstrækkelig erstatning i til-
fælde af en større forurening med HNS-stoffer (HNS = Hazardous and
Noxious Substances, dvs farlige og forurenende stoffer), der transpor-
teres med skib. Konventionen sikrer således, at der for de største skibe
er mulighed for en samlet erstatning på op til 2,3 mia. kr., hvilket er
betydeligt mere end, hvad der følger af de gældende regler.
Konventionens erstatningssystem er tostrenget. Rederen for skibe, som
transporterer HNS-gods, er objektivt ansvarlig for HNS-skader og skal
for dette ansvar have en ansvarsforsikring og et certifikat som doku-
mentation for, at forsikringen er tegnet. Derudover oprettes en HNS-
fond, der skal dække erstatningskrav, der overstiger rederens ansvars-
grænse. HNS-fonden finansieres af virksomheder, der modtager større
mængder HNS-gods med skib.
2010 HNS-konventionen træder i kraft 18 måneder efter, at den er
blevet tiltrådt af 12 lande, hvoraf mindst 4 har en bruttotonnage på
1216 København K
Tlf.
Fax
33 92 33 50
33 12 37 78
CVR-nr. 10 09 24 85
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 188: Orientering om, at regeringen vil tage skridt til at ratificere konventionen om ansvar for forureningsskade opstået i forbindelse med søtransport af farlige og forurenende stoffer, som ændret ved protokol af 2010 (herefter 2010 HNS-konventionen), fra erhvervsministeren
mindst 2 mio. BT, og hvor der i de 12 lande samlet modtages mindst
40 mio. tons HNS-gods, som er bidragspligtigt til HNS-fonden.
Følgende lande har foruden Danmark undertegnet 2010 HNS-
konventionen med ratifikationsforbehold: Canada, Frankrig, Tyskland,
Grækenland, Holland, Norge og Tyrkiet.
Norge ratificerede konventionen som første land i april 2017. Senest
har Canada og Tyrkiet ratificeret HNS-konventionen i april 2018. EU-
landene forventes at ratificere i årene herefter, idet det fremgår af EU-
mandatet, at medlemsstaterne bestræber sig på at træffe de nødvendige
foranstaltninger inden for en rimelig tidsfrist og om muligt senest den
6. maj 2021.
Rederierhvervet har gjort opmærksom på, at man ønsker en tidlig
dansk ratifikation, og det er min vurdering, at en ratifikation nu vil
være med til at understrege Dansk Internationalt Skibsregisters positi-
on som et førende kvalitetsregister.
Med venlig hilsen
Brian Mikkelsen
2