ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 186: Henvendelse af 14/5-18 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, vedrørende Forenklingsudvalget og internationale erfaringer

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 186
Offentligt

NOTAT 12

07-05-2018

Forenkling – ikke forsimpling

Forenklingsudvalget for Erhvervsfremme har fo-

reslået at forenkle erhvervsfremmeindsatsen

gennem en ny organisering med færre aktører.

Videnbaseret innovation hænger sammen med

det generelle erhvervsfremme. Men på system-

niveau ’does one size not fit all’, når det handler

om videnbaseret innovation. Vi skal passe på ik-

ke at forsimple systemet i forenklingens navn.

Holland har forenklet sit innovationsfremmesy-

stem med en national strategi, samarbejde og

langsigtet planlægning. Kan vi lære af Holland,

inden vi tager stilling til Forenklingsudvalgets an-

befalinger?

Strategi

Det første, der springer i øjnene i det hollandske

system, er betydningen af en national strategi.

Den hollandske regering vedtog i 2010 en national

innovationsstrategi for landets topsektorer. Ud-

gangspunktet for strategien var, at Holland som et

lille land ikke havde ressourcer til at gøre alt. Det

var nødvendigt at prioritere, hvis Holland skulle

opretholde sin økonomiske vækst og forblive kon-

kurrencedygtig i den globale økonomi. På den

baggrund udvalgte regeringen som målgruppe ni

topsektorer, hvor Holland allerede stod stærkt.

Udover at være globalt førende var det også disse

ni sektorer, der bedst kunne bidrage med løsnin-

ger på de globale udfordringer, der mærkes i Hol-

land - den aldrende befolkning og konsekvenser af

klimaforandringerne.

Forenklingsudvalget har i sin rapport

Fokuseret og

fremtidssikret

foreslået en national strategi for

den decentrale erhvervsfremmeindsats i Dan-

mark. Den nye erhvervsfremmebestyrelse skal stå

i spidsen for en sådan strategi. Udvalget siger intet

om strategiens formål og indhold, men lægger ved

at give erhvervsfremmebestyrelsen opgaven vægt

på at centralisere

styringen

strukturen

for den

nationale strategi. Men er det den bedste måde? I

Holland har de gjort det anderledes. Her har rege-

ringen stået i spidsen for en topsektorstrategi og

taget aktivt del i at implementere den gennem en

række forskellige strukturer. På den måde har

man i Holland centraliseret strategien for

indsat-

sen

i stedet for at centralisere styringen og struk-

turen for strategien. Danmark skal nok ikke gøre

det samme, for andres løsninger kan sjældent

overføres direkte til egne udfordringer. Men det

er værd at bemærke, at Holland ud over at være

’innovation leader’ også ligger i top fem over ver-

dens mest konkurrencedygtige økonomier. DFiR

hilser anbefalingen om en national strategi vel-

kommen, men undrer sig over, at den kun skal

omfatte den decentrale indsats. Skulle vi som Hol-

land og Irland tage skridtet fuldt ud og tænke hele

den nationale indsats med i strategien og lade

strategien gå forud for strukturen?

Samarbejde og arbejdsdeling

Forenklingsudvalget vil give kommunerne en stør-

re rolle i erhvervsfremmeindsatsen og foreslår

med erhvervsfremmebestyrelsen og erhvervshu-

sene nye centraliserede strukturer herfor. På nati-

onalt niveau foreslås bedre koordinering mellem

de tre ansvarlige fagministerier, og det foreslås at

udfase det regionale niveau. Forslagene er udtryk

for et ønske om mere samarbejde og en klarere

arbejdsdeling. Også disse forslag hilser DFiR vel-

kommen, og de tager konsekvensen af iagttagel-

ser, som DFiR gjorde i sit projekt om innovations-

strukturen. Det er iøjnefaldende, hvordan man i

Holland gennem samarbejde har formået at indgå

meningsfulde arbejdsdelinger mellem sektorer,

myndigheder, videninstitutioner og innovationsak-

tører. Det er sket ved at inddrage alle relevante

politikområder, uanset hvilket ministerressort de

har henhørt under - ved at bringe relevante parter

sammen, gennem regelforenkling og afbureaukra-

tisering og ved at skabe bedre overensstemmelse

mellem udbuddet af uddannelser og erhvervsli-

vets behov for veluddannet arbejdskraft. Rationa-

let har været, at små lande ikke råd til at dublere –

i analogi til at små lande heller ikke kan alt. Aktivi-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 186: Henvendelse af 14/5-18 fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, vedrørende Forenklingsudvalget og internationale erfaringer

teterne skal foregå der, hvor kompetencerne er

størst. Det har betydet, at nogen har måttet over-

lade opgaver til andre, fordi de var bedre til at løse

dem. Gevinsten har været mindre intern konkur-

rence i Holland og en styrket position udadtil, og

princippet har været anvendt både på forsknings-

og innovationsområdet. Danmark har heller ikke

råd til at dublere. Kunne vi også stimulere innova-

tionen gennem mere arbejdsdeling og et passende

miks af de berørte politikområder?

Kontinuitet og langsigtet planlægning

Den tredje ting, der springer i øjnene i det hol-

landske innovationssystem er, at den nationale

topsektorstrategi har været med til at sikre ensar-

tethed gennem systemet med hensyn til mål og

målepunkter. Samtidig er strategien uden udløbs-

dato, og den har i mere end syv år været retnings-

giver for den hollandske innovationsfremmeind-

sats. Strategien har udstukket både rammer og

målgrupper for virkemidlerne, der omfatter inve-

steringer, skatteincitamenter, lån og garantier, til-

skud og støtteprogrammer samt en løbende pro-

ces med at reducere bureaukrati og hindrende

rammebetingelser.

Den hollandske strategi retter sig ikke kun mod

topsektorernes internationale virksomheder.

SMV’erne er også en central målgruppe. Det skyl-

des ikke mindst, at 60 % af erhvervslivets indtje-

ning kommer fra SMV’erne. Derfor henvender ho-

vedparten af de offentlige hollandske virkemidler

sig til SMV’er inden for topsektorerne, og der er

opstået en underskov af innovative virksomheder,

som med specialprodukter udfylder en vigtig plads

i fødekæden. På den måde bliver der ikke blot tale

om en spydspidsindsats, men om etablering af et

bredt vækstlag inden for mange nye og tværdisci-

plinære områder med snitflader til topsektorerne.

En sådan udvikling tager tid, og her er tale om et

langt sejt træk mod et bestemt mål.

SMV’erne er og har også været en central mål-

gruppe for den danske erhvervsfremmeindsats.

Men det er en meget bred målgruppe, i og med at

mere end 90 % af de danske virksomheder er

SMV’er. Hertil kommer, at SMV’erne har udviklet

sig gennem de seneste 10 år, og man kan spørge,

om det brede SMV-begreb har udvandet indsatsen

til fremme af videnbaseret innovation. Er der be-

hov for at anskue SMV-målgruppen på en ny må-

de? I Holland indgår SMV’erne med tilknytning til

topsektorerne som målgruppe i den nationale

strategi, og det har forstærket indsatsen. Kunne vi

på lignende måde tænke særlige segmenter af

SMV’erne i Danmark ind i en national strategi?

Det er et af de spørgsmål, som DFiR undersøger i

sit igangværende projekt om målgrupper for inno-

vationsfremmesystemet. Projektet går bag om rå-

dets tidligere projekt om innovationsfremme-

strukturen. Rationalet er, at der bør være en logisk

sammenhæng mellem de målgrupper, som skal

fremmes gennem indsatsen og dernæst en klar

strategi for, hvordan det skal gøres. Begge dele

skulle gerne gå forud for strukturen. Men virke-

lighedens kronologi er ikke altid ideel. Det kan

man kompensere for ved hele tiden at have hel-

heden og de overordnede mål for øje. DFiR afslut-

ter projektet om målgrupper for innovations-

fremmeindsatsen med anbefalinger til den nye

minister og den internationale ekspertgruppe ef-

ter sommerferien.

Dansk innovation i international kontekst

Danmark er ’innovation leader’, og dansk forsk-

ning ligger internationalt i top målt på sin gen-

nemslagskraft. Og Danmark har et mangefacette-

ret innovationsfremmesystem med velfungerende

værdikæder lokaliseret omkring enkelte virkemid-

ler og aktører. Danmark har derfor gode forud-

sætninger for at omsætte mere af den fremragen-

de forskning til nye idéer og kapitalisere dem gen-

nem innovation i verdensklasse. Spørgsmålet er

bare hvordan? DFiR har besøgt Holland, Irland,

Schweiz og Sverige for at hente inspiration til,

hvordan vi kan indrette det fremtidige danske in-

novationssystem med mål, rammer og struktur.

Disse fire lande har med forskellige udgangspunk-

ter, strategier og målgrupper alle klaret sig godt

internationalt på innovationsområdet. Holland,

Schweiz og Sverige ligger ligesom Danmark i top i

det europæiske innovationsindeks, og Schweiz

indgår ligesom Danmark i netværket af Small Ad-

vanced Economies. De besøgte lande er således

alle lande, som Danmark kan sammenligne sig

med.

Læs mere:

DFiRbrief 10

En dansk innovationsstruktur 2.0

DFiR årsrapport 2016

Viden i sammenhæng

Forenklingsudvalgets rapport

For yderligere information kontakt:

Formand for

DFiR

Jens Oddershede

Danmarks Forsknings- og

Innovationspolitiske Råd

Telefon: +45 40 40 10 97

Mail:

[email protected]

Medlem af DFiR og

leder af innovationsprojektet

Thomas Bech Hansen

Telefon: +45 51 29 32 22

Mail:

[email protected]