ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 179
Offentligt

Redegørelse vedrørende evalueri ng af forbrugerklagel oven

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ..................................................................................................................... 2

1.1 Baggrund ................................................................................................................. 2

1.2 Metode .................................................................................................................... 3

1.3 Lovens væsentligste ændringer af forbrugerklagesystemet .................................... 5

2. Evaluering af moderniseringen af det offentlige forbrugerklagesystem ....................... 6

3. Erhvervsministeriets vurdering ................................................................................... 14

4. Bilag ............................................................................................................................ 16

Bilag 1 – Den politiske aftale ...................................................................................... 17

Bilag 2 – Brancheoversigt ........................................................................................... 20

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

1. Indledning

1.1 Baggrund

Den 10. november 2014 indgik den daværende regering (Socialdemokraterne og

Radikale Venstre), Venstre og Det Konservative Folkeparti en politisk aftale om

en modernisering af det offentlige forbrugerklagesystem. Aftalen udmøntede sig

i lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerkla-

geloven), som trådte i kraft den 1. oktober 2015.

Baggrunden for moderniseringen af forbrugersystemet var blandt andet Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2013/11/EU af 21. maj 2013 om alternativ

tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbrugerområdet og om ændring af

forordning (EF) nr. 2006/2004 og direktiv 2009/22/EF (herefter ATB-

direktivet). Formålet med ATB-direktivet er at skabe et effektivt og velfunge-

rende indre marked, hvor der opnås et højt forbrugerbeskyttelsesniveau ved at

sikre muligheden for alternativ tvistbilæggelse af høj kvalitet. Direktivet fastsæt-

ter, at der skal være en klagemulighed i alle medlemslande for stort set alle typer

af varer og tjenesteydelser. ATB-direktivet udvidede den offentlige forbruger-

klageadgang med ca. 45 nye sagsområder.

For at sikre forbrugernes adgang til hurtig, billig og effektiv klagesagsbehand-

ling blev aftaleparterne enige om en modernisering af det offentlige forbruger-

klagesystem. Med moderniseringen af forbrugerklageloven blev sagsbehandlin-

gen delt op i to faser. Den første fase er en mediationsfase, hvor parterne får bi-

stand til at finde en mindelig løsning på deres tvist. Hvis ikke parterne kan finde

en mindelig løsning i fase 1, kan forbrugeren vælge at bringe sagen videre til fa-

se 2 og egentlig nævnsbehandling i Forbrugerklagenævnet. Sagsbehandlingsti-

den i fase 1 må overstige 90 dage.

Den politiske aftale om modernisering af forbrugerklagesystemet indeholder

herudover en beløbsgrænse for klageadgang på 1.000 kr. (dog 650 kr. for sko og

tøj). Aftalen indeholder desuden en gebyrstruktur, som indebærer, at forbrugeren

skal betale 100 kr. for mediation i fase 1. Hvis ikke der findes en mindelig løs-

ning mellem parterne i mediationsfasen, kan forbrugeren vælge at indbringe sa-

gen for Forbrugerklagenævnet med henblik på en egentlig nævnsbehandling.

Forbrugeren betaler 400 kr. for at få en sag videre til nævnsbehandling i fase 2.

Virksomheder betaler ikke i fase 1, men skal betale et gebyr på 6.000 kr., hvis en

sag tabes i fase 2 og 1.000 kr., hvis der i fase 2 indgås forlig.

Den politiske

aftale

45 nye bran-

cher og et to-

faset offentligt

forbrugerkla-

gesystem

2 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

Det fremgår af den politiske aftale og forbrugerklagelovens forarbejder, at loven

skal evalueres, når den har været i kraft i to år. Evalueringen skal klarlægge, om

loven har medført et mere smidigt og effektivt, offentligt klagesystem.

Nedenfor evalueres elementerne i den politiske aftale, herunder den udvidede

klageadgang, opdelingen af klagesagsbehandlingen i en mediations- og en

nævnsfase, de fastsatte beløbsgrænser for klageadgang, gebyrstrukturen samt

kravet om en maksimal sagsbehandlingstid på 90 dage i mediationsfasen.

Center for Klageløsning og Forbrugerklagenævnet blev, som en del af den da-

værende regerings plan

om bedre balance i fordelingen af de statslige arbejds-

pladser,

ressortoverført fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til Nævnenes

Hus i Viborg pr. 1. januar 2017.

1.2 Metode

Evalueringen er baseret på data vedrørende de konkrete sager i det offentlige

forbrugerklagesystem fra loven trådte i kraft den 1. oktober 2015 til og med sep-

tember 2017. Data er indsamlet af Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Næv-

nenes Hus.

Endvidere er alle de forbrugere og erhvervsdrivende, som har fået afsluttet en

sag i det nye, offentlige forbrugerklagesystem de seneste to år, blevet inviteret til

at deltage i en brugerundersøgelse.

Der er modtaget i alt 843 svar.

Herudover er der gennemført interviews med relevante interessenter bag det of-

fentlige forbrugerklagesystem, Forbrugerrådet Tænk, Dansk Erhverv og Dansk

Industri.

Udkast til redegørelsen har været i høring blandt Brancheforeningen Dansk

Luftfart, Branchen ForbrugerElektronik (FBE), Danmarks Rejsebureau For-

ening, Dansk Erhverv, Dansk Industri, Dansk IT, Dansk Møbeltransport For-

ening, Dansk Renseri Forening, DANVA, FDM, FEHA, Forbrugerrådet Tænk,

Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsprodukter,

Finans og Leasing, IT-Branchen. Bemærkningerne fra høringen er reflekteret

nedenfor.

Høringssvar fra brancheorganisationerne

Der er modtaget høringssvar fra DANVA, Dansk Rejsebureau Forening, Dansk

Erhverv, Forbrugerådet Tænk og FDM. Sidstnævnte svar angiver, at FDM ingen

bemærkninger har til redegørelsen.

DANVA

har oplyst, at organisationen er tilfreds med, at lovens sagsområder er

udvidet, således at den angår private kunder hos såvel vand- som spildevands-

forsyninger. Organisationen opfordrer til, at der tages konkrete tiltag, der sikrer,

LFF 2015-01-28 nr. 118

Brugerundersøgelser samt interviews er udarbejdet i samarbejde med Jysk Analyse A/S.

Ibid.

3 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

at mediationsfasen kan ”speedes” op i forsyningssager, da forsyningen ofte ikke

har mulighed for at benytte alternative løsninger grundet lighedsprincippet. Or-

ganisationen mener, at kommunikationen mellem forsyningerne og medarbej-

derne i Center for Klageløsning er meget fin, samt at nævnsbehandlingen gene-

relt er baseret på et højt, fagligt niveau.

Dansk Rejsebureau Forening

giver udtryk for, at gebyret for at få behandlet en

klage har en passende størrelse, som er med til at sikre, at urimelige og grundlø-

se sager ikke bliver anlagt. Efter DRF’s opfattelse kan gebyret sættes yderligere

op, uden at det vil have en betydning for forbrugerens retssikkerhed. Organisati-

onen mener, at der kan være nogle retssikkerhedsmæssige overvejelser forbun-

det med en stigning i afsluttede sager under mediationsfasen i Center for Klage-

løsning fremfor ved en egentlig behandling af sagerne ved Forbrugerklagenæv-

net, da det er vigtigt, at der er fokus på, at der bliver truffet korrekte juridiske af-

gørelser, der kan danne præcedens på området. Organisationen er tilfreds med, at

Erhvervsministeriet har fokus på at få sagsbehandlingstiden i Forbrugerklage-

nævnet nedbragt.

Dansk Erhverv

har oplyst, at organisationen overordnet set er tilfreds med for-

brugerklageloven, der sikrer, at forbrugerne fortsat har let adgang til at få be-

handlet klager mod erhvervsdrivende, samtidigt med at sagsomkostningerne for

de erhvervsdrivende er blevet sænket markant. Organisationen mener endvidere,

at det er vigtigt, at sagsomkostninger fortsat holdes på et niveau, hvor de ikke af-

skrækker de erhvervsdrivende fra at få prøvet deres sager. Organisationen har

oplyst, at sagsbehandlingstiden i Center for Klageløsning er tilfredsstillende og

har noteret sig, at der er fokus på, at sagsbehandlingstiden ved Forbrugerklage-

nævnet skal reduceres i forhold til i dag. Organisationen mener, at det bør under-

søges, om der kan laves en procedure, der hurtigere finder frem til de sager, der

afvises enten fordi de er bevisuegnede, eller af andre grunde ikke kan behandles

ved Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerrådet Tænk

giver udtryk for, at det er problematisk, at det offentlige

klagesystem er dyrere end de private klagenævn, og organisationen er af den op-

fattelse, at gebyrstigningen bør rulles tilbage. Organisationen mener i den for-

bindelse, at det i evalueringen burde være blevet belyst, hvorfor 40 % af forbru-

gerne vælger ikke at klage videre til Forbrugerklagenævnet. Organisationen er

kritisk overfor evalueringens konklusion om, at sagsbehandlingstiden er kortere i

det nye end i det gamle system. Forbrugerådet Tænk mener ikke, at sammenlig-

ningerne i redegørelsen giver et retvisende billede af udviklingen i sagsbehand-

lingstiderne.

Organisationen har oplyst, at den påskønner det gode arbejde i Center for Klage-

løsning og i Forbrugerklagenævnets sekretariat, samt at den har et positivt ind-

tryk af mediationen. Organisationen mener dog, at forbrugerne ville være bedre

tjent med, at Forbrugerklagenævnet fungerede på samme måde som de private

godkendte ankenævn, hvor sagerne kan søges forligt under sekretariatsbehand-

lingen uden nævnsbehandling, men hvor dette ikke håndteres som en særskilt fa-

se med særskilt betaling.

4 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

Opsummering

Generelt er indtrykket fra besvarelserne, at brancheorganisationerne har et posi-

tiv indtryk af moderniseringen af det nye, offentlige forbrugerklagesystem. De

fleste organisationer giver udtryk for, at de ikke mener, at der er behov for at fo-

retage ændringer i lov om forbrugerklager.

Den overvejende del af organisationerne giver udtryk for, at de er positive over

mediationsfasen i Center for Klageløsning, samt at der bør være fokus på en re-

ducering af sagsbehandlingstiden i Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerrådet Tænk giver udtryk for, at de ikke mener, at det er hensigtsmæs-

sigt, at systemet er splittet op i to faser, samt at gebyret er for højt.

1.3 Lovens væsentligste ændringer af forbrugerklagesystemet

Det offentlige forbrugerklagesystem bestod tidligere alene af Forbrugerklage-

nævnet, som blev etableret i 1975. Med lovforslaget blev det offentlige forbru-

gerklagesystem inddelt i to faser – en mediationsfase og en efterfølgende fase

med egentlig klagenævnsbehandling, jf. figur 1.

Indførelsen

af et forbru-

gerklagesy-

stem i to

faser

I fase 1 medierer en sagsbehandler fra Center for Klageløsning i Nævnenes Hus

mellem forbrugere og erhvervsdrivende med henblik på at finde en mindelig

løsning på tvisten, som kan accepteres af begge parter. Forudsætningerne for be-

handling af forbrugerklager ved mediation er, at:

- Klagegenstandens værdi er minimum 1.000 kr., dog 650 kr. for tøj og sko,

og højest 100.000 kr. Beløbsgrænserne p/l-reguleres hvert 3. år.

- Forbrugeren skal betale et gebyr på 100 kr., som ikke tilbagebetales, med-

mindre sagen afvises ved Center for Klageløsning.

Mediationen gennemføres af Center for Klageløsning, der er placeret i Nævne-

nes Hus. Center for Klageløsning optræder som en uvildig part og bidrager til at

skabe en positiv dialog mellem forbrugeren og den erhvervsdrivende. Parterne

5 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

bliver i denne fase inddraget aktivt i processen for at finde en mindelig løsning.

Mediationen skal i henhold til forbrugerklagelovens § 18 være afsluttet senest 90

dage efter, at parterne har haft lejlighed til at afgive deres bemærkninger til Cen-

ter for Klageløsning.

Løser parterne ikke selv sagen, kan forbrugeren betale et gebyr på 400 kr. og

bringe sagen videre til fase 2, hvor Forbrugerklagenævnet behandler sagen og

træffer en juridisk afgørelse. Forudsætningerne for, at en sag kan behandles i fa-

se 2 er:

- Sagen har gennemgået mediationsproceduren i fase 1 og er indbragt i fase 2

senest 4 uger efter sagens afslutning i fase 1.

- Forbrugeren skal betale et gebyr på 400 kr. for at bringe sagen videre til fase

2. Gebyret tilbagebetales, hvis forbrugeren får medhold, der indgås forlig i

fase 2 eller sagen afvises ved Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklageloven, der trådte i kraft 1. oktober 2015, har en gebyrstruktur,

som indebærer, at virksomhedsgebyret for tabte sager er 6.000 kr., mens gebyret

for virksomheder, som indgår forlig er 1.000 kr. Virksomhederne betalte tidlige-

re 3.100 kr. for at indgå forlig, samt mellem 4.400 og 13.600 kr. for tabte sager. I

2013 betalte virksomhederne i gennemsnit 9.150 kr. for tabte sager ved Forbru-

gerklagenævnet.

Endelig er der i loven fastsat et krav i § 14 og § 29 om, at en erhvervsdrivende

som udgangspunkt skal være etableret i Danmark, for at en forbruger kan klage

over den erhvervsdrivende til det nye, offentlige forbrugerklagesystem. Be-

stemmelserne ændrer den tidligere forbrugerklagelovs § 2, hvor Forbrugerklage-

nævnets kompetence var reguleret af de almindelige værnetingsregler. I de til-

fælde, hvor den erhvervsdrivende er etableret i et andet EU-land, kan klagesagen

behandles i dette lands ATB-instans.

2. Evaluering af moderniseringen af det offentlige forbrugerklagesystem

2.1 Udviklingen i sager og sagsbehandlingstider

Tabel 1 viser, hvor mange klager det offentlige forbrugerklagesystem har mod-

taget siden 2013

Tabel 1: Antal modtagne klager fordelt pr. år i det offentlige forbrugerklagesystem

2013

2.200

2014

2.350

2015

2.800

2016

2.800

2017

2.800

Gebyr-

strukturen

Etablerings-

kravet

Udviklingen af

sager i det offent-

lige forbruger-

klagesystem

Tidligere behandlede Forbrugerklagenævnet klager inden for cirka 97 sagsområ-

der. Før moderniseringen skønnedes det, at den udvidede klageadgang ville in-

debære 50 % flere klagesager, når den udvidede klageadgang var fuldt indfaset i

2018. I perioden 2013 til 2015 modtog Forbrugerklagenævnet i gennemsnit

Tallene er afrundet til nærmeste 100.

Antallet af klager er omregnet til et forventet antal modtagne klager i 2017. På nuværende tidspunkt har

Center for Klageløsning modtaget omkring 2.500 klager.

6 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

2.450 sager om året, og til sammenligning har Forbrugerklagenævnet i 2016 og

2017 modtaget 2.800 sager årligt. I perioden fra oktober 2015 til og med sep-

tember 2017 har det offentlige forbrugerklagesystem modtaget cirka 130 klager

inden for de nye brancheområder.

Tabel 2 viser, hvad der er sket med sagerne i det offentlige forbrugerklagesystem

i perioden fra loven trådte i kraft den 1. oktober 2015 til 30. september 2017. Ud

af de 5.219 sager, som er modtaget i perioden, er 4.820 afsluttet i fase 1 ved me-

diation. Heraf er 2.428 løst ved en mindelig løsning, dvs. en løsning som parter-

ne er blevet enige om i fællesskab.

Af de 1.674 sager, hvor der ikke blev fundet en løsning ved mediation i fase 1,

har forbrugerne i 997 sager valgt at bringe sagen videre til Forbrugerklagenæv-

net. 396 af disse sager er indtil videre afgjort enten ved Forbrugerklagenævnet

eller dets sekretariat. Forbrugerklagenævnet har nævnsbehandlet 111 af sagerne,

og forbrugerne har i cirka halvdelen af sagerne fået medhold. Se tabellen for ud-

faldet i de afgjorte sager.

Tabel 2: Antal afsluttede sager ved det offentlige forbrugerklagesystem

Antal sager i det offentlige forbrugerklagesy-

1. okt. 15 - 1. okt. 16 -

stem

30. sept. 16 30. sept. 17 I alt

Antal modtagne klager

2.519

2.700 5.219

Verserende sager i perioden 1. okt. 15 – 30.

sep. 17

399

Afsluttede sager i mediationsfasen (samlet)

1.991

2.829 4.820

Uden for kompetence

247

355

602

Mindelig løsning

1.011

1.417 2.428

Ikke mindelig løsning

666

1008 1.674

Antal sager, der er gået videre til Forbrugerkla-

genævnet

364

633

997

Afsluttede sager i Forbrugerklagenævnet (sam-

let)

351

396

Afvist som uegnede til behandling

Forligt i Forbrugerklagenævnets sekretariat

103

Ikke medhold efter nævnsbehandling

Konkurser/tvangsopløsninger

Medhold efter nævnsbehandling

Afsluttet pga. passivitet fra forbruger

Tilbagekaldt af forbruger

Åbenbart ikke medhold (afgjort i sekretariatet)

I det nye, offentlige forbrugerklagesystem er over halvdelen af sagerne løst i fase

1 ved Center for Klageløsning. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid for sager

løst i mediationsfasen ved Center for Klageløsning er 64 dage, jf. tabel 3 neden-

for. Af forbrugerklageloven fremgår det, at sagerne skal afsluttes inden 90 dage

fra det tidspunkt, hvor parterne har haft lejlighed til at afgive deres bemærknin-

ger. Center for Klageløsning overholder således lovens 90-dages-frist. Neden-

stående figur illustrerer antal løste sager i perioden 1. oktober 2015 til 30. sep-

tember 2017 ved Center for Klageløsning.

Løste sager

ved Center

for Klage-

løsning

7 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

Figur 2: Løste sager ved Center for Klageløsning

Tabel 3: Gennemsnitlig sagsbehandlingstid ved Center for Klageløsning fra 1. oktober 2015 op-

summeret pr. dato samt antal løste sager

1. okt. 15 -

1. okt. 16 - 30.

30. sept. 16 sept. 17

Samlet

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid i dage

Antal løste sager

1.011

1.417

2.428

Sagsbehand-

lingstiden i

Center for

Klageløsning

Til sammenligning var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid i det tidligere, of-

fentlige forbrugerklagesystem i 2015 109 dage for sager løst i sekretariatet, jf.

tabel 4.

Tabel 4: Gennemsnit-

lingstid for forligte sa-

afsluttede sager for det

gerklagesystem

før

Ikke

mindelig

løsning

41%

Mindelig

løsning

59%

lig

sagsbehand-

ger samt antal

offentlige forbru-

moderniseringen

Sagsbehand-

lingstiden ved

Forbrugerkla-

genævnet

Sagsbehandlingstid i dage

Antal afsluttede sager

2013 2014 2015

173 139 109

1148 1353 1305

I det nye, offentlige forbrugerklagesystem er den gennemsnitlige sagsbehand-

lingstid i fase 1 derfor væsentlig kortere i forhold til sagsbehandlingstiden ved

Forbrugerklagenævnets sekretariat før 1. oktober 2015.

Tabel 5 viser gennemsnitlige sagsbehandlingstider i Forbrugerklagenævnet før

det nye, offentlige forbrugerklagesystem trådte i kraft.

Tabel 5: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i mdr. for det offentlige forbrugerklagesystem før

moderniseringen (antal mrd.)

2013

2014

2015

8 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

Gennemsnitlig sagsbehandlingstid ved Forbrugerklage-

nævnet og nævnets sekretariat

8,18

6,70

5,54

I 2016 og 2017, hvor det nye offentlige forbrugerklagesystem var trådt i kraft

var den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Forbrugerklagenævnet lige over

12 måneder, jf. tabel 6.

Tabel 6: Gennemsnitlige sagsbehandlingstider i mdr., Forbrugerklagenævnet (antal mrd.)

1. okt. 15 -

1. okt. 16 -

30. sept. 16 30. sept. 17

Sager afsluttet i sekretariatet i fase 2

Sager afgjort af Forbrugerklagenævnet i fase 2

Samlet afsluttede sager

10,32

13,90

12,11

10,10

14,82

12,46

Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid ved Forbrugerklagenævnet er steget

markant i forhold til 2015. Det skyldes hovedsageligt, at sagerne i det nye of-

fentlige forbrugerklagesystem starter ved Center for Klageløsning, hvor over

halvdelen af sagerne løses. Dermed er det kun de vanskeligere sager, hvor par-

terne efter dialog i fase 1 ikke har kunnet finde en løsning, som kan indbringes

til egentlig nævnsbehandling i fase 2. Herudover bliver færre af sagerne forligt

ved Forbrugeklagenævnets sekretariat, da man allerede har forsøgt at nå et forlig

i form af en mindelig løsning ved mediationen i fase 1.

2.2 Tilfredshedsundersøgelse blandt brugerne af det offentlige forbrugerklage-

system

Spørgeskemaundersøgelsen blandt de forbrugere og virksomheder, der har haft

sager i det nye offentlige forbrugerklagesystem peger på, at en stor del af for-

brugerne og de erhvervsdrivende overordnet set har været tilfredse med resulta-

tet af sagen i mediationsfasen, jf. tabel 7 og 8 nedenfor.

Tabel 7: Forbrugere – resultatet ved

Center for Klageløsning

Tabel 8: Erhvervsdrivende – resultatet

ved Center for Klageløsning

Resultatet

ved Center

for Klage-

løsning

Lov om alternativ tvistløsning i forbindelse med forbrugerklager (forbrugerklageloven) trådte i kraft 1.

oktober 2015.

Ved beregning af tallene er der fratrukket en række sager vedrørende flyrejser, da de har været en del af

en særlig indsatsgruppe.

Det bemærkes, at tallene fra tabellerne, kun viser de parter, der har fundet en løsning i Center for Klage-

løsning.

9 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

Den overordnede tilfredshed blandt forbrugerne er yderligere illustreret ved, at

91 % af forbrugerne ville klage til Center for Klageløsning en anden gang, jf. fi-

gur 3.

Figur 3: Forbrugere – klage til Center for Klageløsning en anden gang

Antal for-

brugere der

vil klage til

Center for

Klageløsning

en anden

gang

Undersøgelsen peger samtidig på, at forbrugerne og de erhvervsdrivende i vid

udstrækning har været tilfredse med forløbet af en klagesag i mediationsfasen, jf.

tabel 9 og 10.

Forløbet ved

Center for

Klageløsning

Tabel 9: Forbrugere – forløbet ved

Center for Klageløsning

Tabel 10: Erhvervsdrivende – forløbet

ved Center for Klageløsning

I forhold til gebyrstrukturen mener langt størstedelen af forbrugerne, som har få-

et behandlet en klage ved Center for Klageløsning, at gebyret på 100 kr. for at få

medieret en klage er rimeligt.

Tabel 11: Forbrugere – tilfredshed med gebyr

Gebyrer

10 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

En overvejende del af forbrugerne har også en opfattelse af, at gebyret på 400 kr.

for at få behandlet en klagesag og få en juridisk afgørelse ved Forbrugerklage-

nævnet er rimeligt.

Tabel 12: Forbrugere – tilfredshed med gebyr

Sagsbehand-

lingstiden

Ligeledes er de fleste forbrugere og erhvervsdrivende tilfredse med sagsbehand-

lingstiden ved Center for Klageløsning. Derimod er både forbrugere og er-

hvervsdrivende i overvejende grad utilfredse med sagsbehandlingstiden ved

Forbrugerklagenævnet, jf. tabel 13, 14, 15 og 16.

Tabel 13: Forbrugere – sagsbehandlingstid

ved Center for Klageløsning

Tabel 14: Erhvervsdrivende – sagsbehand-

lingstid ved Center for Klageløsning

Tabel 15: Forbrugere – sagsbehandlingstid

Tabel 16: Erhvervsdrivende – sagsbe-

11 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

ved Forbrugerklagenævnet

handlingstid ved Forbrugerklagenævnet

2.3 Afvisning af at behandle en klage i det offentlige forbrugerklagesystem

Center for Klageløsning kan i henhold til forbrugerklagelovens § 16 afvise at

behandle sager, som falder uden for Center for Klageløsnings kompetence. Det

er blandt andet sager, hvor en klage hører under et andet tvistløsningsorgan, er

under/over beløbsgrænsen eller er uegnet til behandling ved Center for Klage-

løsning og/eller Forbrugerklagenævnet. Center for Klageløsning kan dog ikke

afvise at behandle en klage i tilfælde, hvor forbrugeren fx ikke har reklameret til

den erhvervsdrivende inden for købelovens toårige reklamationsfrist, hvor for-

brugeren ikke har reklameret inden for rimelig tid, efter at forbrugeren har opda-

get en fejl, eller hvis forbrugeren har forholdt sig passiv, efter at den erhvervs-

drivende har afvist forbrugerens reklamation.

Center for Klageløsning

har i perioden 1. oktober 2015 til 30. september 2017

modtaget 5.219 sager, hvoraf

Center for Klageløsning

har afvist 544 klager. Se

tabel 17 for afvisningsgrunde.

Tabel 17: Oversigt over samlet antal modtagne klager og afvisninger ved Center for Klageløs-

ning

Periode

1. okt. 15 - 30. sept.

Samlet antal modtagne sager

5.219

Henvist til anden godkendt tvistløsningsorgan

Erhvervsdrivende er ikke etableret i Danmark

Ikke et forbrugerkøb

Uden for kompetence

Prisen for varen/ tjenesteydelsen ligger over/ under de

fastsatte grænser

Samlet antal afvisninger

201

544

Afvisnings-

kompetence

ved Center

for Klageløs-

ning

Som følge af indførelsen af etableringskravet i forbrugerklagelovens § 14, er 92

ud af 5.219 klagesager blevet afvist til behandling. I størstedelen af disse klage-

sager er den erhvervsdrivende etableret i et andet EU-land, hvorfor forbrugeren

Etablerings-

kravet

12 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

fortsat har haft muligheden for at få behandlet sin klage over den erhvervsdri-

vende i det land, hvor den erhvervsdrivende er etableret.

I de tilfælde, hvor Center for Klageløsning afviser en sag, har parterne mulighed

for at klage til Forbrugerklagenævnets formand, jf. forbrugerklagelovens § 43,

stk. 2. Der er siden 1. oktober 2015 rettet knap ti klager vedrørende afgørelser til

Forbrugerklagenævnets formand, som i et tilfælde har henstillet Center for Kla-

geløsning til at mediere i en sag.

Forbrugerklagenævnet har i perioden 1. oktober 2015 til

30. september 2017

af-

vist 117 sager. Heraf er 33 sager afvist, fordi disse er vurderet uegnede til be-

handling ved Forbrugerklagenævnet. Sagerne fra 2016 blev afvist cirka fem til

tolv måneder efter oprettelse ved Forbrugerklagenævnet. Sagerne fra 2017 er

derimod blevet afvist cirka tre til fem måneder efter oprettelse.

2.4 Interviews med interessenterne bag Forbrugerklagenævnet

Dansk Erhverv er overordnet set positive over for det nye system og påpeger, at

forbrugerklagesystemet opleves som mere effektivt end det tidligere system. Det

er begrundet i, at sagerne i mange tilfælde løses hurtigere end tidligere som føl-

ge af mediationsfasen. Endvidere tilkendegiver Dansk Erhverv, at en af fordele-

ne ved ændringen af det offentlige forbrugerklagesystem er, at omkostningerne

for de erhvervsdrivende er blevet lavere end tidligere. I forlængelse heraf har

Dansk Erhverv udtalt, at gebyret ved Forbrugerklagenævnet får nogle forbrugere

til at tænke en ekstra gang over, om klagen er rimelig, og om de potentielt har

mulighed for at få medhold i sagen.

Dansk Erhverv påpeger dog, at det må være utilfredsstillende for forbrugerne og

de erhvervsdrivende, at parterne efter længere tid ikke får en juridisk afgørelse,

fordi sagen er uegnet til behandling. Dansk Erhverv ønsker en form for hurtig

proces allerede ved Center for Klageløsning, i de sager hvor sagen klart er ueg-

net til behandling ved Forbrugerklagenævnet.

Dansk Industri er ligeledes positive overfor systemet og fremhæver, at forbru-

gerklagesystemet overordnet fungerer godt, og at der er et rimeligt ressourcefor-

brug forbundet med sagsbehandlingen. Ligeledes fremhæver Dansk Industri, at i

de tilfælde hvor konflikten er optrappet, og parterne ikke kommunikerer godt

sammen, kan det være en fordel, at sagsbehandleren ved Center for Klageløs-

ning taler med parterne en ad gangen. I forlængelse heraf har Dansk Industri til-

kendegivet, at gebyrstrukturen giver forbrugerne og de erhvervsdrivende incita-

ment til at finde en løsning, uden at det er nødvendigt at forelægge sagen for

Forbrugerklagesystemet.

Forbrugerrådet Tænk tilkendegier, at moderniseringen af det offentlige forbru-

gerklagesystem i højere grad er til gavn for de erhvervsdrivende og det offentli-

Afvisninger

ved Forbru-

gerklage-

nævnet

Interessen-

ternes gene-

relle hold-

ninger til det

offentlige

forbruger-

klagesystem

Nævnenes Hus har ikke statistik over, hvor mange af forbrugerne i de 92 klagesager, som har klaget til

en anden ATB-instans.

13 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

ge end forbrugerne. Forbrugerrådet Tænk har i den forbindelse udtalt, at det ikke

er særlig attraktivt, at det er blevet dyrere for en forbruger at klage, da klagege-

byret er steget fra 160 kr. til sammenlagt 500 kr., forudsat at forbrugeren ikke får

medhold. Forbrugerrådet Tænk har hertil udtalt, at organisationen har en forstå-

else for, at der er et gebyr for at klage, da det er med til at regulere, at forbruger-

ne kun klager, når det er berettiget. Forbrugerrådet Tænk mener dog, at forbru-

geren bør få klagegebyret på 100 kr. tilbage, hvis klagen er berettiget til behand-

ling. Forbrugerrådet Tænk fremhæver, at det er bemærkelsesværdigt, at gebyret

er blevet hævet for forbrugerne og sænket for de erhvervsdrivende. Organisatio-

nen påpeger ligeledes, at erhvervslivet bør bidrage substantielt til finansiering af

klagesystemet, og at det skal være dyrere at tabe en sag end at vinde en sag.

Forbrugerrådet Tænk fremhæver dog, at det er positivt, at sagsbehandlerne har

fået undervisning i mediation, da det har en positiv effekt på løsningerne af sa-

gerne ved Center for Klageløsning.

3. Erhvervsministeriets vurdering

Erhvervsministeriet konstaterer samlet set, at der er tilfredshed med det offentli-

ge forbrugerklagesystem blandt både de forbrugere og de erhvervsdrivende, der

har erfaring med at anvende systemet.

Omkring halvdelen af forbrugerklagerne løses ved en mindelig løsning i fase 1

med en sagsbehandlingstid på omkring 2 måneder. Erhvervsministeriet konstate-

rer på den baggrund af den lovregulerede 90-dagsfrist for mediation i fase 1 er

overholdt, samt at det moderniseringen for størstedelen af sagerne har ført til et

smidigere, hurtigere og mere effektivt forbrugerklagesystem.

Erhvervsministeriet konstaterer herudover, at den udvidede klageadgang til nye

brancheområder på nuværende tidspunkt har medført en mindre væsentlig stig-

ning end antaget i det samlede antal modtagne klager i det offentlige forbruger-

klagesystem.

Erhvervsministeriet konstaterer herudover, at sagsbehandlingstiden for de sager,

der i fase 2 forelægges for Forbrugerklagenævnet er steget væsentligt de seneste

2 år. Nævnenes Hus, som sekretariatsbetjener Forbrugerklagenævnet, vil i de

kommende år arbejde på at sikre, at det offentlige forbrugerklagesystem samlet

set bliver mere smidigt og effektivt – særligt med fokus på at forkorte sagsbe-

handlingstiderne ved Forbrugerklagenævnet.

Brugerundersøgelserne viser generelt, at den overvejende del af forbrugerne me-

ner, at både klagegebyret på 100 kr. og 400 kr. for forbrugerne er rimelige, selv

om Forbrugerrådet Tænk udtrykker bekymring herom.

Det er en generel opfattelse blandt forbrugerne og de erhvervsdrivende, at resul-

tatet af en sag og forløbet ved Center for Klageløsning har været tilfredsstillen-

de. Det er derfor Erhvervsministeriets overordnede indtryk, at størstedelen af

forbrugerne og de erhvervsdrivende har været tilfredse med resultatet af deres

konkrete sag og forløbet ved Center for Klageløsning.

14 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

Omkring to tredjedele af de sager, hvor parterne ikke finder en mindelig løsning

ved Center for Klageløsning, er gået videre til Forbrugerklagenævnet. En del af

de sager, som går videre til Forbrugerklagenævnet, bliver afsluttet af Forbruger-

klagenævnets sekretariat, uden at Forbrugerklagenævnet tager stilling til sager-

ne. I disse tilfælde vil der typisk være en kortere sagsbehandlingstid, end når sa-

gerne afsluttes ved egentlig nævnsbehandling i Forbrugerklagenævnet.

Erhvervsministeriet vurderer, at etableringskravet overordnet set ikke indskræn-

ker danske forbrugeres adgang til at forfølge deres krav igennem alternativ tvist-

bilæggelse, idet forbrugerne som udgangspunkt vil kunne få behandlet en klage

gennem en ATB-instans i et andet EU-land mod erhvervsdrivende, som ikke er

etablerede i Danmark men derimod er etableret i et andet EU-land.

Sammenfattende er det Erhvervsministeriet vurdering, at implementeringen af

ATB-direktivet om alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med tvister på forbru-

gerområdet i forbrugerklageloven har bidraget til et smidigt og effektiv forbru-

gerklagesystem, hvor forbrugere og erhvervsdrivende i størstedelen af klagesa-

gerne får en hurtigere og mere effektiv klagesagsbehandling ved mediation i fase

1 i det offentlige forbrugerklagesystem. Samtidig er de overordnede tilkendegi-

velser fra brugerne af det nye, offentlige forbrugerklagesystem positive. Sagsbe-

handlingstiden i fase 2, hvor sagerne behandles i Forbrugerklagenævnet er steget

de seneste to år. Erhvervsministeriet vil derfor følge op på, at Nævnenes Hus har

fokus på at få nedbragt sagsbehandlingstiden i fase 2 i det offentlige forbruger-

klagesystem. Samlet set giver lovevalueringen ikke anledning til at foretage æn-

dringer i lov om forbrugerklager.

Sammen-

fatning

15 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

4. Bilag

1. Den politiske aftale

2. Brancheoversigt

16 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

Bilag 1 – Den politiske aftale

10. november 2014

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne og Radikale Venstre), Ven-

stre og Det Konservative Folkeparti om modernisering af det offentlige

forbrugerklagesystem

1. Parterne bag aftalen er enige om, at forbrugerklageadgangen skal styrkes.

Det nye EU-direktiv om bistand til alternativ tvistbilæggelse i forbindelse med

tvister på forbrugerområdet (ADR-direktivet) udvider forbrugernes klageadgang

med ca. 45 nye brancher i forhold til det eksisterende offentlige forbrugerklage-

system. Den udvidede klageadgang er en væsentlig forbedring af forbrugerbe-

skyttelsen og skønnes at indebære ca. 50 pct. flere klagesager, når den udvi-

dede klageadgang er fuldt indfaset i 2018.

For at sikre et velfungerende og effektivt forbrugerklagesystem, hvor forbruge-

ren fortsat nemt og billigt kan få behandlet klager over varer og tjenesteydelser,

er aftalepartierne enige om at gennemføre en modernisering af det offentlige

forbrugerklagesystem, som blandt andet er baseret på den mulighed for media-

tion, som ADR-direktivet åbner op for.

2. Med moderniseringen opdeles behandlingen af forbrugerklager i Konkurren-

ce- og Forbrugerstyrelsen i to faser: En mediationsfase og en fase med egentlig

nævnsbehandling. Det skal bidrage til, at der kan ske en hurtigere og mere flek-

sibel behandling af forbrugerklagesagerne.

Fase 1- Mediation

Alle forbrugerklager vil i første omgang blive behandlet ved mediation i Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen. Forudsætningerne for behandling af forbruger-

klager ved mediation er, at:



Klagegenstandens værdi er minimum 1.000 kr., dog 650 kr. for tøj og

sko. Beløbsgrænserne vil fremadrettet blive p/l-reguleret hvert 3. år.

Forbrugeren betaler et gebyr på 100 kr., som ikke tilbagebetales.

Formålet med mediationen er at skabe en positiv dialog mellem forbrugeren og

den erhvervsdrivende, og dermed tilskynde dem til selv at finde den bedst op-

nåelige løsning på sagen. Mediationen gennemføres af et sekretariat i Konkur-

rence- og Forbrugerstyrelsen, der optræder som uvildig tredjepart i sagen. Se-

kretariatets opgaver vil være at:





bidrage til at genskabe en god dialog mellem parterne,

vejlede om de generelle regler på området,

vejlede om Forbrugerklagenævnets praksis på området og

pege på muligheder, som parterne måske ikke har tænkt på.

Der skal være lige adgang for alle forbrugere uanset, hvor i landet forbrugeren

bor, ligesom der skal sikres en effektiv klagesagshandling i mediationen. Sekre-

17 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

tariatet vil derfor, efter en gennemgang af forbrugerens klage og den erhvervs-

drivendes svar, kontakte parterne telefonisk - alternativt via videokonference.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil forud herfor aftale et tidspunkt, hvor

begge parter har mulighed for at deltage. I forbindelse med samtalerne vil se-

kretariatet neutralt oplyse om den anden parts betragtninger og forslag til løs-

ning. Sekretariatet kan også tilbyde parterne et telefonmøde, hvor sekretariatet,

forbrugeren og den erhvervsdrivende deltager. Hvis parterne indgår forlig på

baggrund af mediationen, udsender Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen et

brev, hvor det fremgår, at parterne har indgået en aftale som løsning på sagen.

Mediationsbehandlingen vil blive afsluttet senest 90 dage efter, at sagen er ble-

vet oplyst. Sagen vil i udgangspunktet være oplyst, når den erhvervsdrivende

har haft en periode til at svare på forbrugerens oplysninger i sagen. Hvis medi-

tationsbehandlingen afsluttes uden, at der er indgået et forlig, kan forbrugeren

vælge at videregive sagen til behandling i Forbrugerklagenævnet.

Fase 2 – Nævnsbehandling

Forudsætningerne for, at en sag kan behandles af Forbrugerklagenævnet i fase

2 er, at:





Sagen har gennemgået mediationsproceduren i fase 1 og er indbragt i

fase 2 senest 4 uger efter sagens afslutning i fase 1.

Klagegenstandens minimumsværdiværdi er den samme som for media-

tionsfasen

Forbrugeren er villig til at betale et adgangsgebyr på 400 kr. for at bringe

sagen videre til nævnsbehandling. Adgangsgebyret tilbagebetales, hvis

forbrugeren får medhold eller der indgås forlig.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har herudover adgang til at bringe en sag

videre til fase 2, når sagen er af principiel karakter, når der ikke foreligger prak-

sis på området eller hvis styrelsen vurderer, at en virksomhed gentagne gange

obstruerer mediationsprocessen. Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen vil i disse

tilfælde ikke opkræve det gebyr, der skal betales for sagens behandling ved

Forbrugerklagenævnet.

Forbrugerklager, som behandles ved nævnsbehandling i fase 2, vil blive be-

handlet efter de samme principper, som gælder for Forbrugerklagenævnets ar-

bejde i dag. Klageren vil ved indgivelse af klagen få oplyst den forventede

sagsbehandlingstid for afgørelse ved nævnet. Virksomheden skal betale et ge-

byr på 6.000 kr., hvis sagen tabes i fase 2, og på 1.000 kr., hvis sagen forliges i

fase 2.

3. De 19 private godkendte ankenævn fortsætter som hidtil, idet de dog også får

adgang til at anvende mediation efter principperne i ADR-direktivet.

4. Parterne er enige om, at Forbrugerklagenævnet tilføres en merbevilling på

hhv. 2,5 mio. kr. i 2015, 4,3 mio. kr. i 2016, 4,9 mio. kr. i 2017 og 5,4 mio. kr. i

2018 i forhold til FFL2015.

18 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

5. Ikrafttrædelse og evaluering. Erhvervs- og vækstministeren vil fremsætte lov-

forslag om moderniseringen af det offentlige forbrugerklagesystem primo 2015

med henblik på ikrafttrædelse senest 1. oktober 2015.

Der gennemføres en evaluering af forbrugerklagesystemet 2 år efter lovens

ikrafttrædelse.

19 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

Bilag 2 – Brancheoversigt

Brancher omfattet af Forbrugerklagenævnet før 1. oktober 2015

Jagt, fældefangst og serviceydelser i forbindelse hermed

Vandforsyning

Detailhandel med reservedele og tilbehør til motor

Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler

Supermarkeder

Discountforretninger

Anden detailhandel fra ikke-specialiserede forretn.

Tobaksforretninger

Servicestationer

Detailhandel med computere, ydre enheder og softw.

Detailhandel med telekommunikationsudstyr

Radio- og tv-forretninger

Detailhandel med kjolestoffer, garn, broderier mv.

Farve- og tapetforretninger

Byggemarkeder og værktøjsmagasiner

Detailhandel med tæpper, vægbeklædning og gulvbelægn.

Detailhandel med elektriske husholdningsapparater

Møbelforretninger

Boligtekstilforretninger

Detailhandel med køkkenudstyr, glas, porcelæn, bestik

Forhandlere af musikinstrumenter

Detailhandel med belysningsartikler samt husholdningsart.

Detailhandel med bøger

Detailhandel med aviser og papirvarer

Detailhandel med musik- og videooptagelser

Forhandlere af sports- og campingudstyr

Cykel- og knallertforretninger

Detailhandel med spil og legetøj

Tøjforretninger

Babyudstyrs- og børnetøjsforretninger

Skotøjsforretninger

Lædervareforretninger

Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler

Detailhandel med kosmetikvarer og prod. til pers. pleje

Blomsterforretninger

Dyrehandel

Detailhandel med ure, smykker og guld- og sølvvarer

Optikere

Fotoforretninger

Forhandlere af gaveartikler og brugskunst

Detailhandel med andre varer i.a.n.

Detailhandel med tekstiler, beklædningsartikler mv.

Detailhandel med andre varer fra stadepladser mv.

Detailhandel fra postordreforretninger

Detailhandel via internettet med digitale produkter

Taxikørsel

Turistkørsel og anden landpassagertransport

Flytteforretninger

Sø- og kysttransport af passagerer

Transport af passagerer ad indre vandveje

Ruteflyvning

Charter- og taxiflyvning

Oplagrings- og pakhusvirksomhed

Andre post- og kurertjenester

Distribution af film, video- og tv-programmer

Biografer

Webportaler

Administration af fast ejendom på kontraktbasis

Juridisk bistand

Geologiske undersøgelser og prospektering, landinsp.

Anden teknisk rådgivning

Fotografisk virksomhed

Oversættelse og tolkning

Udlejning og leasing af biler og lette motorkøretøjer

Udlejning og leasing af varer til fritid og sport

Udlejning af videobånd og videodisks

Udlejning af kontormaskiner og -udstyr, PC og it-udstyr

Rejsebureauer

Rejsearrangører

Andre reserv.tjen.ydelser og tjen.ydelser i forbindelse hermed

Private vagt- og sikkerhedstjenester

Serviceydelser i forbindelse med sikkerhedssystemer

Overvågning

Teater- og koncertvirksomhed

Selvstændigt udøvende scenekunstnere

Hjælpeaktiviteter i forbindelse med scenekunst

Kunstnerisk skaben

Drift af teater- og koncertsale, kulturhuse mv.

Lotteri- og anden spillevirksomhed

Sportsklubber

Fitnesscentre

Andre sportsaktiviteter

Forlystelsesparker o.l.

Andre forlystelser og fritidsaktiviteter

Reparation af computere og ydre enheder

Reparation af kommunikationsudstyr

Reparation af forbrugerelektronik

Reparation af husholdningsapparater og redskaber hertil

Reparation af skotøj og lædervarer

Reparation af møbler og boligudstyr

Reparation af ure, smykker og guld- og sølvvarer

Reparation af andre varer til personligt brug

Renserier, selvbetjeningsvaskerier mv.

Frisørsaloner

Skønheds- og hudpleje

Aktiviteter vedrørende fysisk velvære

Andre personlige serviceydelser i.a.n.

20 af 21

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 179: Redegørelse vedrørende evaluering af Forbrugerklageloven, fra erhvervsministeren

Nye brancher omfattet af Forbrugerklagenævnet pr. 1. oktober 2015

Avl af heste og dyr af hestefamilien

Malerforretninger

Glarmestervirksomhed

Engros- og detailhandel med campingkøretøjer, små

Engros- og detailhandel med lastbiler og påhængsvo

Frugt- og grøntforretninger

Slagter- og viktualieforretninger

Fiskeforretninger

Detailhandel med brød, konditori- og sukkervarer

Finansiel leasing

Andre hjælpetjenester i forbindelse med finansiel virksomhed

Risiko- og skadesvurdering

Forsikringsagenters og forsikringsmægleres virksomhed

Anden udlejning af boliger

Boliganvisning, ferieboligudlejning mv.

Indretningsarkitekter og rumdesign

Udlejning og leasing af lastbiler

Udlejning og leasing af andre varer til personlig brug og husholdningsbrug i.a.n.

Udlejning og leasing af skibe og både

Udlejning og leasing af andet materiel, udstyr og andre materielle aktiver i.a.n

Kombinerede serviceydelser

Almindelig rengøring i bygninger

Vinduespolering

Skorstensfejning

Andre rengøringsydelser

Landskabspleje

Undervisning inden for sport og fritid

Undervisning i kulturelle discipliner

Anden undervisning i.a.n.

Hjælpeydelser i forbindelse med undervisning

Lystbådehavne

10 Detailhandel med drikkevarer

11 Anden detailhandel med fødevarer i specialforretninger

12 Forhandlere af lystbåde og udstyr hertil

13 Planteforhandlere og havecentre

14 Kunsthandel og gallerivirksomhed

15 Detailhandel med brugte varer fra forretninger

16 Detailhandel med føde-, drikke- og tobaksvarer fra forretninger 39

17 Anden detailhandel undtagen fra forretninger

18 Parkering og vejhjælp mv.

19 Serviceydelser i forbindelse med luftfart

20 Andre tjenesteydelser i forbindelse med transport

21 Posttjenester omfattet af forsyningspligten

22 Campingpladser

23 Andre overnatningsfacilliteter

21 af 21