Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 171
Offentligt
1886438_0001.png
ET JURIDISK INDBLIK I BANKSAGER EFTER
FINANSKRISEN
Møde i Erhvervs,- Vækst- og Eksportudvalget, den 25. april 2018
v. Advokat (LL.M.) og partner, Jacob Høeg Madsen, Kromann Reumert
SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 COPENHAGEN Ø
CVR. NO.: DK 62 60 67 11
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0002.png
Et overblik over det civilretlige opgør med bankerne
Der er foretaget 12 advokatundersøgelser på baggrund af krakkede banker i kølvandet på finanskrisen.
På baggrund af de 12 advokatundersøgelser er der anlagt 7 civilretlige sager. Alle sagerne er anlagt af
Finansiel Stabilitet.
Ud af de 7 anlagte sager er der afsagt dom i 3 af sagerne, hvilket har resulteret i 1 delvis domfældelse.
12 UNDERSØGELSER
7 SAGER ANLAGT
3 SAGER AFSLUTTET
1 DOMFÆLDELSE
EBH Bank
Løkken Sparekasse
Gudme Raaschou Bank
Fiona Bank
Capinordic Bank
Eik Bank Føroya
Eik Bank Danmark
Roskilde Bank
Amagerbanken
Fjordbank Mors
Max Bank
Sparekassen Østjylland
EBH Bank
Løkken Sparekasse
Capinordic Bank
Eik Bank Føroya
Eik Bank Danmark
Roskilde Bank
Amagerbanken
• Capinordic Bank (Østre
Landsret – sagen er
anket)
• Amagerbanken (Retten
i Lyngby – sagen er
anket)
• Roskilde Bank (Østre
Landsret – sagen er
anket)
• Capinordic Bank (delvist)
www.kromannreumert.com
Side 2
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0003.png
Advokatundersøgelserne
(I)
– Hvorfor blev der ikke anlagt sag?
Væsentligste årsager til, at der i 5 tilfælde ikke blev anlagt sag:
Det er ikke i sig selv ansvarspådragende at fastlægge og følge en høj risikoprofil. Dette begrundedes
navnligt med:
At ledelsens vurdering af bankens risici lå inden for et rimeligt forretningsmæssigt skøn (Business
Judgment
Rule).
At udlånsvæksten var i overensstemmelse med et generelt ønske om vækst, der var fremherskende i næsten
alle landets banker.
At bankernes ledelse lige så lidt som resten af banksektoren eller erhvervslivet i øvrigt kunne forudse den
finansielle krises omfang og varighed.
Der forelå kritisable forhold i forbindelse med bankernes kreditorganisation, kreditstyring og
kreditsagsbehandling, der dog ikke vurderedes som værende tilstrækkelige til at pålægge ledelsen
erstatningsansvar.
Års- og delårsrapporter var i overvejende grad retvisende, jf. lov om finansiel virksomhed kap. 13.
www.kromannreumert.com
Side 3
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0004.png
Advokatundersøgelserne
(II)
– Hvorfor blev der anlagt sag?
Væsentligste årsager til, at der i 7 tilfælde blev anlagt sag:
Bankernes høje risikoprofil:
Herunder en høj udlånsvækst, stor koncentration og satsning på ejendoms- og
pantebrevssektoren samt udlån med dårlig bonitet.
I visse tilfælde opretholdt bankerne den høje risikoprofil på trods af gentagende advarsler fra
Finanstilsynet.
7 SAGER ANLAGT
EBH Bank
Løkken Sparekasse
Capinordic Bank
Eik Bank Føroya
Eik Bank Danmark
Roskilde Bank
Amagerbanken
”…
Bankens høje risikoprofil inden for udlån
kombineret med
den uforsvarlige organisation,
specielt kreditorganisationen, har været den væsentligste årsag til Bankens økonomiske
sammenbrud”.
Mangelfuld kreditorganisation, kreditstyring og kreditsagsbehandling:
Manglende eller mangelfuld kreditpolitik og/eller dertil knyttede forretningsgange, samt
kreditgivning i strid hermed.
Misbrug af kreditinstruksens undtagelsesbestemmelse om "presserende
tilfælde”.
Mangelfuld sagsbehandling af kreditsager.
Uforsvarlig organisation af bankens kreditafdeling, der efterlod kreditafdelingen uden de
fornødne ressourcer.
www.kromannreumert.com
Års- og delårsrapporter var i overvejende grad ikke retvisende, jf. FIL kap. 13.
Side 4
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0005.png
Foreløbige konklusioner efter domstolenes afgørelser i første
instans
Det er lettere at statuere et erstatningsansvar på baggrund af en påstand om,
at
konkrete
udlånsengagementer var uforsvarlige og påførte banken og
dermed dens kreditorer tab,
frem for mere generelle påstande
om, at banken
har været drevet uforsvarligt.
Domstolene har anvendt den såkaldte
Business Judgment Rule.
Der er
grænser for bestyrelsens ansvarsfrie forretningsmæssigt skøn,
hvor
beslutninger om lånebevillinger sker til fordel for et bestyrelsesmedlem eller
andre nærtstående.
Østre Landsret tillagde det i Capinordic-dommen endvidere betydning, at
visse dispositioner var foretaget efter finanskrisen og
efter Finanstilsynets
advarsler
til Capinordic Bank A/S om bankens omfattende
ejendomseksponering og manglende nedbringelser trods forringelser af
lånenes bonitet.
I Roskilde Bank sagen fandt Østre Landsret ikke, at der var grundlag for at
fastslå, at anvendelsen af presserende bevillinger havde ført til indgåelse eller
udvidelse af engagementer, som banken ikke ellers ville have indgået
(manglende kausalitet).
De fandt endvidere ikke, at manglende
overholdelse af formelle regler
i den
finansielle regulering nødvendigvis skal anses for
ansvarspådragende.
www.kromannreumert.com
Side 5
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0006.png
Behov for yderligere civilretlige reguleringsmæssige tiltag
(I)?
Efter finanskrisen er bankerne blevet underlagt en række yderligere
regulatoriske krav, der bl.a. har til formål at:
øge bankernes kapital- og likviditetsberedskab,
sikre at der er en plan for genopretning af kapitalen og en fleksibel adgang
for Finansiel Stabilitet til afvikling af instituttet,
styrke den interne governance,
forbedre uddannelses- og kompetenceniveauet i bestyrelsen, og
præcisere ledelsesorganernes og institutternes forpligtelser.
Særligt sidstnævnte skulle gerne have forbedret muligheden for at holde
ledelsesmedlemmer erstatningsansvarlige ved domstolene, fordi det vil være
nemmere at påvise overtrædelse af konkrete, eksplicitte forpligtelser.
Generelt set har vi i dansk ret nogle fornuftige og afbalancerede
ansvarsprincipper.
www.kromannreumert.com
Side 6
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0007.png
Behov for yderligere civilretlige reguleringsmæssige tiltag
(II)?
Vi har tradition for relativt lave bestyrelseshonorarer, så det er vigtigt, at det ikke bliver for
uattraktivt at indtræde i bestyrelsen for en dansk bank, samtidig med at bestyrelsesmedlemmerne
naturligvis skal holdes ansvarlige over for bankens kunder, kreditorer og investorer, hvis de begår
alvorlige ansvarspådragende fejl, således at tilliden til den finansielle sektor opretholdes.
Det kan dog
overvejes
at introducere følgende reguleringsmæssige tiltag, der vil lette
ansvarsvurderingen og bevisbyrden:
Tydeliggøre fra politisk side, at overtrædelse af formelle regler i den finansielle regulering i
udgangspunktet resulterer i et ansvarsgrundlag? eller
Lempelse af kravene til kausalitet og/eller dokumentation for tabsopgørelse i ansvarssager
mod bestyrelsen - eksempelvis, hvor der er påvist grovere ansvarspådragende
overtrædelser af formelle regler.
Henset til at ovennævnte vil være et opgør med almindelige danske erstatningsprincipper, bør
dette analyseres og overvejes grundigt inden sådanne tiltag iværksættes.
www.kromannreumert.com
Side 7
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0008.png
Kontaktoplysninger
JACOB HØEG MADSEN
Tel.:
+45 38 77 44 58
Mobil:
+45 40 30 30 16
E-mail:
[email protected]
www.kromannreumert.com
Side 8
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0009.png
BILAGSMATERIALE
Uddybning af præmisserne i de tre hidtidige civilretlige sager, hvor
domstolene har afsagt dom i første instans
SUNDKROGSGADE 5, DK-2100 COPENHAGEN Ø
CVR. NO.: DK 62 60 67 11
Side 9
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0010.png
Capinordic –dommen (2015)
(I)
Der er grænser for et ansvarsfrit forretningsmæssigt skøn,
hvor beslutninger om lånebevillinger ikke træffes på
informeret grundlag.
Hvor dispositioner havde været til fordel for et
bestyrelsesmedlem eller andre nærtstående, stillede
landsretten skærpede krav til, at ledelsesmedlemmerne
havde sikret, at hensynet til banken ikke blev tilsidesat.
Østre Landsret tillagde det endvidere betydning, at visse
dispositioner var foretaget efter finanskrisen og efter
Finanstilsynets advarsler til Capinordic Bank A/S om
bankens omfattende ejendomseksponering og manglende
nedbringelser trods forringelser af lånenes bonitet.
www.kromannreumert.com
Side 10
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0011.png
Capinordic –dommen (2015)
(II)
De tre ledelsesmedlemmer blev dømt til at betale erstatning
til Finansiel Stabilitet på i alt 90,5 mio. kr., idet de blev anset
for at være erstatningsansvarlige for bankens tab i 9
udlånsengagementer.
Risikabel forretningsmodel var ikke i sig selv
ansvarspådragende, og Østre Landsret frifandt derfor
ledelsesmedlemmerne for erstatningsansvar for tab som
følge af bankens konkurs.
www.kromannreumert.com
Side 11
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0012.png
Amagerbank–dommen (2017)
(I)
Sagen angik, om bevillinger i tre låneengagementer var
ansvarspådragende. Sagen drejede sig ikke om
erstatningsansvar for Amagerbankens konkurs.
Retten henviste til de generelle principper for vurderingen af
ledelsesansvar i forbindelse med tabsforvoldende bankdrift,
som fastlagt i Capinordic-dommen.
Retten udtalte i den forbindelse, at kravene, der skal stilles til
en debitors økonomiske forhold og dokumentation herfor, for
at en bevilling af et låneengagement kan anses for forsvarlig,
beror på en konkret vurdering samt, at der bør udvises
forsigtighed med at tilsidesætte det forretningsmæssige
skøn, der er udøvet af Amagerbankens bestyrelse og
direktion ved bevillingen af et lån.
www.kromannreumert.com
Side 12
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0013.png
Amagerbank–dommen (2017)
(II)
I ansvarsvurderingen lagde retten bl.a. vægt på, at et af
låneengagementerne havde været genstand for vurdering fra
Finanstilsynets side, at bevillingerne var foretaget før
Finanskrisen og før Finanstilsynet advarede Amagerbanken
om omfattende ejendomseksponering og endelig, at banken
havde gode erfaringer med langsigtet håndtering af
nødlidende engagementer fra en tidligere generel krise inden
for ejendomsfinansiering.
Retten fandt ikke grundlag for at fastslå, at bankens ledelse
havde handlet ansvarspådragende ved de tre
låneengagementer og frifandt ledelsen.
Sagen er anket til landsretten.
www.kromannreumert.com
Side 13
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0014.png
Roskilde Bank–dommen (2017)
(I)
Østre Landsret fandt, at driften af banken havde været
kritisabel.
Det drejede sig navnligt om:
Vækststrategi og risikospredning
Udstrakt brug af presserende bevillinger
Manglende kreditvurdering ved kunders køb af aktier i
Roskilde Bank
www.kromannreumert.com
Side 14
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0015.png
Roskilde Bank–dommen (2017)
(II)
Det er ikke i sig selv uforsvarligt at drive et pengeinstitut efter
en vækststrategi.
Ledelse skal dog sikre sig, at organisationen er i stand til at
håndtere den valgte strategi, herunder risikoen forbundet
hermed.
Landsretten fandt det ikke bevist, at den valgte
vækststrategi, der var baseret på lån til
ejendomsinvesteringer, i sig selv var uforsvarlig eller, at
ledelsen ikke havde sikret sig, at der generelt blev taget
stilling til den forøgede risiko, der var forbundet med udlån til
denne konjunkturfølsomme branche, herunder den forhøjede
risiko for tab på nødlidende engagementer.
www.kromannreumert.com
Side 15
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0016.png
Roskilde Bank–dommen (2017)
(III)
Omfattende brug af presserende bevillinger kan være ansvarspådragende, herunder delegation til
medarbejdere.
Landsretten fandt det imidlertid ikke godtgjort, at den udstrakte brug af presserende bevillinger eller tvivlen
om, på hvilket niveau i banken den presserende bevilling var blevet meddelt, havde haft en sådan konkret
betydning for bankens kreditgivning, at der – uanset at den fremstod letsindig og rummede risiko for, at
bankens ledelse mistede styring med kreditgivningen – var handlet ansvarspådragende fra direktionens
eller bestyrelsens side.
Der var navnlig ikke grundlag for at fastslå, at anvendelsen af presserende bevillinger havde ført til
indgåelse eller udvidelse af engagementer, som banken ikke ellers ville have indgået.
Manglende overholdelse af formelle regler i den finansielle regulering anses ikke nødvendigvis for
ansvarspådragende.
www.kromannreumert.com
Side 16
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 171: Præsentationer fra udvalgets lukkede ekspertmøde om regulering af banker den 25/4-18
1886438_0017.png
Roskilde Bank–dommen (2017)
(IV)
Enhver beslutning om at yde et lån må som udgangspunkt
være baseret på en kreditvurdering af kunden.
Landsretten fandt, at en kreditgivning uden nogen form for
konkret og umiddelbart forudgående kreditvurdering som
udgangspunkt måtte betegnes som uforsvarlig, særligt hvor
der var tale om udlån af meget store beløb til kunder, hvis
virksomhed, herunder likviditet, i det væsentlige er baseret
på bankens kreditgivning, og hvor betaling af renter og
afdrag på gælden forudsatte, at de købte aktier gav det
fornødne afkast.
Hertil kom, at lånene blev ydet uden sædvanlig sikkerhed, da
det ikke var muligt for banken at tage pant i aktierne, fordi
dette ville påvirke bankens solvens.
Landsretten frifandt imidlertid ledelsen under henvisning til,
at tabsopgørelsen var uklar.
www.kromannreumert.com
Side 17