Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 168
Offentligt
1884999_0001.png
Ko
u al gevi st ved sa ar ejde ed frivillige
ge rugs utikker i stedet for ko kurre e
Det kan bedre betale sig for samfundet som helhed og for kommunerne i særdeleshed at samarbejde med
de frivillige butikker om salg af genbrugsgenstande i stedet for at etablere egne butikker, som konkurrerer
med disse. Det viser regnskabsmateriale fra 7 affaldsselskabers og 4 kommuners egne genbrugsbutikker
1
samt oplysninger om økonomien i 9 indsamlingsorganisationers frivillige genbrugsbutikker
2
i 7 udvalgte
kommuner
3
. Første afsnit opsummerer de samfundsøkonomiske gevinster og andet afsnit de kommunale
gevinster.
Samfundsøkonomisk prioritering
Mange affaldsselskaber vil gerne op på en årlig omsætning på 500 tons genbrugsgenstande i deres
genbrugsbutikker, hvorfor figur 1 nedenfor viser samfundsøkonomien i et årligt salg af 500 tons
genbrugsgenstande i hhv. en gennemsnitlig kommunal og frivillig genbrugsbutik.
Figur 1. Det samfundsøkonomiske overskud ved salg af 500 tons
genbrugsgenstande i hhv. en gennemsnitlig kommunal eller gennemsnitlig
frivillig genbrugsbutik
12.000.000
10.000.000
8.000.000
6.000.000
4.000.000
2.000.000
148.698
-
Gennemsnitlig kommunal butik
Set over 5 år
Set over 10 år
Gen.snit frivillig butik
Set over 15 år
248.500
331.765
3.909.835
7.123.435
9.764.779
Set som
helhed er det samfundsøkonomisk 20 gange mere fordelagtigt at samarbejde med frivillige
1
Vestforbrændingen, Gentofte, Argo, Affald Plus, FFV, Arwos, Horsens, Reno Syd, Ålborg, Reno Nord, Reno Vest, AVV,
Thisted har bidraget med regnskabstal. Reno Nords og Argos butikker er dog startet så sent, at de ikke reelt har
bidraget til analysen af resultaterne i 2015 og 16,.
2
Røde Kors, Red Barnet, Kræftens Bekæmpelse, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, Mission Afrika, Frelsens Hær,
Kirkens Korshær og Blå Kors har bidraget med regnskabsoplysninger for de 7 udvalgte kommuner, jf. næste note.
3
De 7 udvalgte kommuner er Frederikssund, Roskilde, Næstved, Åbenrå, Horsens, Skanderborg og Hjørring.
1
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence
1884999_0002.png
genbrugsbutikker om salg af genbrugsgenstande end at etablere egne kommunale genbrugsbutikker. I
beregningen er effekten af de frivillige genbrugsbutikkers momsfritagelsen elimineret ved at fratrække en
fiktiv moms på 25 % fra den faktiske indtægt, så tallene er fuldt sammenlignelige. Den
samfundsøkonomiske beregning er lavet under den forudsætning, at affaldsselskaberne fortsætter med en
uændret omsætning. Indlægges der en vækst vil det gøre samarbejdet med frivillige butikker om salg af
genbrugsgenstande endnu mere attraktivt.
Det er det store, frivillige engagement og de mange års erfaringer, der gør det samfundsøkonomisk meget
mere attraktivt at overlade kommunale genbrugsgenstande til salg i de frivillige genbrugsbutikker frem for
at etablere egne, kommunale genbrugsbutikker, som nok giver indtægter men også omkostninger, der i
mange tilfælde er langt større end indtægterne. Nogle vil hævde, at der også er beskæftigelsesmæssige
effekter knyttet til de kommunale butikker, men vi mangler at se dokumentation eller indikation på, at den
er større end integrationsindsatsen i de frivillige butikker og jobskabelsen i de aktiviteter, som de frivillige
butikkers overskud bruges til. ISOBRO har udarbejdet et mere detaljeret notat om samfundsøkonomien.
Påvirkningen af økonomien i kommunerne
En ting er samfundsøkonomi. Noget andet er den økonomiske virkelighed for kommunen. Nogle vil måske
sige, at det ikke påvirker kommunerne, hvor store overskud, der skabes i de frivillige butikker. Men her skal
man være opmærksom på, at nøgletallene for de 9 organisationers frivillige butikker i de 7 udvalgte
kommuner viser, at i gennemsnit 50 % af overskuddet fra de frivillige butikker samlet set flyder tilbage til
kommunerne.
I figur 2 nedenfor vises den økonomiske gevinst, som en kommune kan få ved at eje en ældre, en nyere og
en gennemsnitlig kommunal genbrugsbutik eller en ejerandel i en tilsvarende genbrugsbutik, ejet af
affaldsselskabet. Det forudsættes, at omsætningen er på 150 tons genbrugsgenstande pr. år eller
kommunens andel af en større omsætning i affaldsselskabets regi er 150 tons genbrugsgenstande pr. år. Er
omsætningen større eller mindre, kan man bare gange op eller ned efter behov. Vi har i denne beregning
tage udgangspunkt i økonomital og andre fakta for de udvalgte 7 kommuner, hvor de kommunale
genbrugsbutikker iøvrigt har en lidt bedre økonomi end kommunale genbrugsbutikker i resten af landet.
Dermed kan analysen ikke beskyldes for at være negativ i sine forudsætninger.
Den ældre kommunale butik i figur 2 har en økonomi som AVV og Arwos butikker tilsammen
4
. Den nyere
kommunale butik har en økonomi som de øvrige 5 aktørers butikker i de 7 udvalgte kommuner
(Vestforbrændingen (Skibby-delen), Argo, Affald Plus, Reno Syd og Horsens).
5
Til sammenligning illustreres det i figuren, hvilken økonomisk gevinst, der kunne høstes i kommunen, hvis
man i stedet havde valgt at overlade de indsamlede genbrugsgenstande gratis til en eller flere af de lokale
frivillige butikker, som så ville stå for salget, sådan som det sker i andre, mere økonomisk fornuftige
kommuner. Her er det de faktiske indtægter, der lægges til grund (dvs. uden korrektioner som i den
4
Regnskabsmaterialet er renset for rent fiktive indtægter som fx sparede omkostninger til deponi eller lignende, der
ikke har noget med faktiske indtægter fra butiksdriften at gøre og som heller ikke er et reelt alternativ for
genbrugsgenstande. 30 % af disse indtægter er opretholdt for at være sikker på, at vi ikke fjerner nogle indtægter som
knytter sig til særlige serviceydelser, som den kommunale genbrugsbutik leverer i modsætning til frivillige.
5
Argo er uden tal for 2015 og 2016, da butikken er åbnet sent. Det forudsættes skønsmæssigt, at 20 % af
Affald Plus’ vækst skyldes de ye butik i Rø ede, so er irrelleva t for Næstved ko
u e.
2
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence
1884999_0003.png
samfundsøkonomiske analyse). Det forudsættes meget konservativt, at de frivillige butikker sælger
genbrugsgenstandene 15 % dyrere, da man ikke nedsætter priserne
–
hverken så hurtigt eller mekanisk
–
som i de kommunale butikker.
Der tages udgangspunkt i det faktum, at 39 % af det samlede overskud i alle frivillige butikker i de 7
udvalgte kommuner bruges til aktiviteter og tilbud i samme kommune, som butikken ligger i. Dertil
kommer, at skønsmæssigt 10 % af overskuddet bruges til centrale puljer og institutioner mv., hvor
kommunens borgere kan søge om hjælp på linje med andre kommuners borgere. Overskuddene bruges til
julehjælp, aktiviteter og ferietilbud for sårbare familier, besøgsvenner, varmestuer, herberger, tilbud om
vågekoner, støtte til unge mødre, beredskab og meget mere. Alle ydelser og aktiviteter er stærkt
efterspurgte.
Nogle organisationer som fx Danmission, Mission Afrika og Folkekirkens Nødhjælp bruger hele eller dele af
overskuddet til at hjælpe fattige eller udsatte mennesker uden for landets grænser fx til at redde liv, give
nødhjælp i krisesituationer, støtte flygtninge i nærområder, skolegang for børn, bidrag til opbygning af
demokratiske samfund, etc.. Det er også en meget efterspurgt ydelse, som dog ikke påvirker kommunernes
økonomi.
De frivillige butikker bidrager endvidere til forretningslivet i kommunerne ved at betale husleje på
markedsvilkår, hvilket ikke er tilfældet for flertallet af de kommunale butikker.
I figur 2 vises der tal for pengestrømmen ind i kommunen, hvis 150 tons kommunalt indsamlede
genbrugsgenstande sælges hhv. i en egen kommunal genbrugsbutik eller gives til en frivillig butik. Der tages
udgangspunkt i regnskabstal fra 2015 og 2016 for 11 kommunale genbrugsbutikker, der opdeles i butikker
med hhv. over og under 10 års levetid samt en gruppe med en gennemsnitlig indtjening. Derudover vises
pengestrømmen ind i kommunen, hvis vælger at give de indsamlede genbrugsgenstande til salg i områdets
frivillige butikker.
Figur 2. Pengestrøm i kr. ind i kommunerne pr. 150 tons
genbrugsgenstande solgt i diverse genbrugsbutikker
300.000
250.000
200.000
150.000
100.000
50.000
-
-50.000
-100.000
Gennemsnitlig
kommunal
butik
-28.802
8.510
Kommunale
butikker >10
år
20.293
54.332
Kommunale
butikker <10
år
-82.480
-34.039
2015
2016
Gennemsnitlig
frivillig butik
213.046
209.825
Frivillig butik
m stort
overskud
255.902
250.830
Frivillig butik
m lille
overskud
178.535
161.970
2015
2016
3
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence
1884999_0004.png
9 organisationer har bidraget med regnskabstal til analysen, og de frivillige butikker er derfor opdelt i
frivillige butikker med et gennemsnitligt overskud (baseret på alle), et stort overskud (baseret på
overskuddet i de 3 organisationer med det største overskud) og et lille overskud (baseret på de 3
organisationer med det mindste samlede overskud).
Figur 2 ovenfor viser tydeligt, at en egen kommunal eller en fælleskommunal genbrugsbutik ikke er den
økonomisk mest fordelagtige måde at sælge kommunalt indsamlede genbrugsgenstande, heller ikke set
med kommunale briller. Nok får man indtægter, men man får også i høj grad udgifter, og det typiske
mønster er mange år med underskud, før de kommunale butikker begynder at få nogle små overskud. Selv i
en overskudssituation er Indtjeningen så lille, at der ikke skal mange reinvesteringer til, før det samlede
resultat igen er negativt for kommunerne og deres borgere. Det er formentlig grunden til, at mange
kommuner
–
formentlig de økonomisk mest bevidste
–
er fortsat med at give de indsamlede
genbrugsgenstande på genbrugspladserne til salg i frivillige butikker. Det skal nævnes, at de indledende
investeringer ikke indgår i de viste tal (fordi vi ikke har talmateriale til det). Figuren illustrerer således alene
driftens effekt.
Det forudsættes, at kommunerne overvælter eventuelle underskud på de kommunale genbrugsbutikker
–
uanset om de er ejet af kommunen selv eller af det tværkommunale affaldsselskab
–
på storskraldsgebyrer,
hvorfor det er borgerne, der betaler prisen for underskud og investeringer. Det er også kommunernes
borgere (udsatte børn og voksne), der har glæde af de frivillige, sociale tilbud mv., som ca. halvdelen af de
frivillige butikkers overskud bruges til, inkl. de centrale puljer, som alle landets borgere kan søge at få del i.
Kommunekassen er i det store hele ikke direkte berørt af disse pengestrømme, men som politisk og
administrativ beslutningstagere er det ikke uden betydning, hvilke merudgifter og gevinster borgerne opnår
som følge af de politiske prioriteringer. Desuden vil der være nogle af de frivillige tilbud, som i højere grad
skulle drives af kommunen, hvis det finansielle grundlag for dem smuldrer.
Omsætning af 150 tons genbrugsgenstande i frivillige butikker med gennemsnitligt overskud
%
Omsætning i kr.
Overskud
Direkte flow til bopælkommunen
38,9
Flow til kommuner via centrale puljer i snit
10,0
Flow i alt til kommunen
2015
-
940.988
435.677
169.478
43.568
213.046
2016
940.988
429.090
166.916
42.909
209.825
-
De frivillige butikker bidrog i 2015 med en samlet pengestrøm ind i de 7 udvalgte kommuner tilsammen på
17 mio. kr. Beløbet faldt lidt i 2016 som følge af den øgede kommunale konkurrence. Den kommunale
konkurrence svækker væksten i de frivillige tilbud, hvilket er alvorligt fordi disse tilbud efterspørges i
stigende grad af såvel udsatte borgere og kommunerne.
Man skal også være opmærksom på, at der i 2016 blev lagt ca. 115.000 frivillige timer i de frivillige, sociale
aktiviteter, som finansieres af overskuddet fra frivillige genbrugsbutikker i de 7 udvalgte kommuner. Det
svarer til knap 1210 frivillige timer for hver gang, der flyder 100.000 kr. ind i kommunerne.
Det er selvsagt ikke det samlede frivillige engagement i kommunerne, der trues af den kommunale
konkurrence. Kun en mindre del. For hver gang, der overføres 150 tons genbrugsgenstande fra salg i
frivillige genbrugsbutikker til salg i kommunale butikker, mistes der et finansielt grundlag for en stigningen i
det frivillige engagement. Hvis vi forudsætter, at kommunerne er nødt til at løfte 1/2 af de opgaver, som
udføres af de frivillige (need-to-have aktiviteter), og hvis vi samtidigt optimistisk forudsætter, at lønnede
4
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence
1884999_0005.png
medarbejdere kan løfte de pågældende need-to-have-opgaver ved brug af et antal timer, der udgør
halvdelen af de timer, som de frivillige lægger, så risikerer kommunen at få ekstra lønomkostninger på
omkring 125.000 kr. for hver gang en kommune prioriterer, at 150 tons kommunalt indsamlede
genbrugsgenstande skal sælges i en kommunal genbrugsbutik i stedet for i frivillige genbrugsbutikker. Dette
timeforbrug kan lægges til det mistede flow ind i kommunen i tabellen ovenfor.
Konklusion
Nogle affaldsselskaber har tidligere hævdet, at man ikke som affaldsselskab kan tillade sig at donere
genbrugsgenstande til de frivillige butikker, fordi man således siger nej til en indtægt, som kan bidrage til at
nedsætte affaldsgebyrer. Men for det første har Ankestyrelsen klart udtalt, at der ikke er noget til hinder
for, at kommunerne donerer de indsamlede genbrugsgenstande til de frivillige organisationer. For det
andet viser de indsamlede regnskaber fra kommunale og affaldsejede genbrugsbutikker viser, at udgifterne
i de fleste tilfælde er langt større end indtægterne
–
og i heldigste fald omkring nul. Påvirkningen af
affaldsgebyrerne er derfor i mange tilfælde negativ, og i bedste fald forsvindende.
Der er ingen tvivl om, at de kommuner, der donerer de indsamlede genbrugsgenstande til salg i frivillige
genbrugsbutikker, når deres miljømål på den billigste måde, uden at belaste borgerne med ekstra
regninger, som skal betales via affaldsgebyrerne. Det er tankevækkende, at selv AVV og Arwos, som har
haft genbrugsbutikker i årtier, ser sig nødsaget til at indregne fiktive indtægter, som ikke knytter sig til de
kommunale genbrugsbutikkers faktiske resultater, for at kunne præstere et regnskab, som selskaberne selv
er tilfredse med. Hvad der kan sælges i kommunale genbrugsbutikker, sælges også fint i de frivillige
butikker, især fordi de kommunale genbrugsbutikker helst
”sku
er fløde ”
i sorteringen af genstande
egnet til genbrug.
Det er måske ikke store summer, vi taler om i en kommunal sammenhæng, når kommunen fravælger en
pengestrøm på omkring 200.000 kr. ind i kommunen og en eventuel meromkostning til lønninger på knap
150.000 kr. Det handler meget om holdninger. Dels i forhold til hvordan man ser på værdien af det frivillige
arbejde, der udføres i kommunen. Dels i forhold til, hvordan kommuner og affaldsselskaber prioriterer at
nå deres miljømål
–
om man satser på den mest økonomisk effektiv vej til målet eller ej. Det er nok ikke
tilfældigt, at ejerskab af en kommunal genbrugsbutik er klart overrepræsenterede i kommuner med de
højeste genbrugsplads- og storskraldsgebyrer, selvom der ikke kan påvises nogen direkte
årsagssammenhæng.
Som det er uddybet i et særskilt notat om samfundsøkonomien, er der indtil videre ingen dokumentation
for, at de kommunale genbrugsbutikker skaber bedre resultater, hvad angår integration, inklusion og
jobfremme end de frivillige organisationer, der både gør en stor indsats i genbrugsbutikkerne, og som også
skaber jobs i de aktiviteter, der finansieres af overskuddet fra de frivillige butikker. ISOBRO er dog
opmærksom på, at der kan gøre sig helt særlige forhold gældende for de genbrugsbutikker, der beskæftiger
mennesker med særlige sociale og psykiske udfordringer og med behov for en helt særlig støtte.
5