ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 168
Offentligt

Efterlevelse af ra

ebeti gelser på ge brugso rådet

ed udga gspu kt i A kestyrelse s udtalelse

Ankestyrelsen har fastlagt nogle rammebetingelser for kommunal konkurrence, som på nogle punkter har

skabt øget usikkerhed, mens der på andre punkter også er sket en vis afklaring.

Dette notat om efterlevelse af eksisterende rammebetingelser tager primært udgangspunkt i

Ankestyrelsens udtalelse, suppleret med nogle grundprincipper i Økonomi- og Indenrigsministeriets

vejledning om prissætning og omkostningskalkulationer. Der ses nærmere på, om de kommunale

genbrugsbutikker overholder disse rammebetingelser i praksis, baseret på en analyse af indsamlede

rapporter og ikke mindst det regnskabsmateriale, som er indsamlet af Dansk Industri via en anmodning om

aktindsigt, suppleret med regnskabstal for nogle yderligere affaldsselskaber, som er indsamlet af ISOBRO.

Det skal indledningsvist nævnes, at dette regnskabsmateriale har en meget varierende kvalitet. Noget er

pænt detaljeret, andet er meget summarisk, og et par udtræk af den kommunale bogføringer er svært

tilgængelige, da de kræver et forudgående kendskab til den kommunale kontoplan. Det rejser spørgsmålet,

om der ikke er behov for nogle nærmere retningslinjer for, hvordan et retvisende regnskab skal se ud. Hvis

den manglende gennemsigtighed giver anledning til fejlslutninger, er det håbet, at de berørte parter vil

bidrage med yderligere detaljer, som kan bringe diskussionen op på et højere niveau.

1. Resume af analysens konklusioner

Ankestyrelsen udtalelse hviler på den helt centrale præmis, at de kommunale genbrugsgenstande sælges til

markedspriser. Det forudsættes, at det er salg til markedspriser, hvilket betragtes som en vigtig beskyttelse

mod konkurrenceforvridning. Ankestyrelsen tager det for gode varer, når de 3 kommunale aktører, som er

nævnt i Dansk Industris klage, hævder, at de sælger til markedspriser, og at der i øvrigt genereres et

overskud. Styrelsen har ikke forholdt sig kritisk til, om de kommunale genbrugsbutikker de facto sælger til

markedspriser, og der tales ikke om konsekvenserne i de tilfælde, hvor dette ikke gør sig gældende. Det

bidrager til en betydelig svækkelse af den såkaldte beskyttelse mod konkurrenceforvridning.

Som det fremgår af det indsamlede regnskabsmateriale og andre økonomisk orienterede dokumenter, er

det åbenlyst, jf. kapitel 2, at en række genbrugsbutikker, ejet af kommuner og affaldsselskaber, ikke sælger

deres varer til markedspriser, bl.a. fordi man opererer med generelle og betydelige prisnedsættelser, efter

at varerne har været i butikken i 2-3-4 uger. En så hurtig prisnedsættelse har ikke noget med markedspriser

at gøre, da ingen privat aktør ville kunne præstere et fornuftigt overskud og sikre en levedygtig forretning

med en sådan prispolitik. Det typiske mønster på det private marked er prisnedsættelser et par gange om

året ligesom i detailhandlen generelt. Denne analyse rummer også et dokumenteret eksempel på

kunderabatter, der er så omfattende, at det i praksis betyder priser 20 % under markedspriserne.

Det forhold, at genbrugsgenstande i sin natur må prissættes individuelt, besværliggør i høj grad

dokumentation for salg til markedspriser og for salg under markedspriser, både for tilsynsmyndigheder og

udenfor stående aktører. Det skaber et påtrængende behov for mere operationelle håndtag til en effektiv

beskyttelse mod kommunal konkurrenceforvridning, jf. fx Konkurrencerådets anbefalinger.

Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning i prissætning og omkostningskalkulation ved aktiviteter, der

udføres i konkurrence, har som primært fokus, at prissætningen baserer sig på en omkostningskalkulation,

der medtager alle direkte og indirekte omkostninger. Der arbejdes ikke med marginalomkostninger. Det er

denne vejledning, der har fået KL til at sige, at der ikke er behov for yderligere opstramning af rammerne

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence

for kommunal erhvervsvirksomhed i konkurrence. Problemet er blot, at regnskabsanalysen, jf. kapitel 3,

meget tydeligt dokumenterer, at der i mange tilfælde ikke prissættes på en måde, så salgsindtægterne kan

dække alle omkostninger. Tværtimod er der udbredt underskud i både 2014, 2015 og 2016, ikke mindst

blandt de kommunale genbrugsbutikker, der har eksisteret under 10 år, jf. afsnit 3.1. og 3.2. I et par tilfælde

–

endda blandt affaldsselskaber, der har haft genbrugsbutikker i mere end 10 år, pyntes der endvidere på

regnskabet ved at indføje nogle helt urealistiske alternativomkostninger som en indtægtspost, selvom disse

indtægtsposter i sin natur er offentlig subsidiering. Da indsamlingsorganisationerne står parate til at sælge

alle de kommunalt indsamlede genbrugsgenstande uden omkostninger for kommuner eller

affaldsselskaber, er alternativomkostningen i virkelighedens verden 0 kr.

Med de meget udbredte underskud, dokumenterer det indsamlede regnskabsmateriale, at det

gennemgående billede er, at der årligt flyder store summer fra kommuner og affaldsselskaber til

underskudsdækning i de kommunale genbrugsbutikker. Det er en virkelighed, der ligger langt fra

Affaldsforeningens og andres fortællinger om, hvordan kommunale genbrugsbutikker leverer overskud, der

kan nedsætte affaldsgebyrer. De fleste indsamlede regnskaber mangler endvidere

”afskriv i ger” eller

andet, der tilkendegiver, at de massive kommunale tilskud afdrages som del af de kommunale

genbrugsbutikkers drift. Afsnit 3.4. dokumenterer via regnskabsanalysen, at nogle kommunale

genbrugsbutikker tilsyneladende end ikke medregner alle direkte omkostninger i deres regnskabstal.

Samlet set må man konstatere, at Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning om

omkostningskalkulation og prissætning ikke overholdes. Situationen forværres af, at der ikke er nogen

myndighed, der i dag fører effektiv kontrol med prissætningen, både i forhold til markedspriser og i forhold

til, om priserne faktisk dækker alle direkte og indirekte omkostninger. Som følge heraf er der ikke i praksis

noget som helst værn mod konkurrenceforvridning, og konsekvenserne mærkes tydeligt på

genbrugsmarkedet

–

til skade for investeringer og vækst.

Endelig sætter denne analyse spørgsmålstegn ved, om de kommunale genbrugsbutikker overhovedet

bidrager til at gøre genbrugskagen større, idet indsamlet regnskabsmateriale fra 6 kommuner med hård og

omfattende kommunal konkurrence viser, at de kommunale genbrugsbutikkers store fremgang i

omsætningen af genbrugsgenstande overskygges af en tilsvarende eller lidt større tilbagegang i det frivillige

salg i de pågældende 6 kommuner, jf. kapitel 4. I de 6 kommuner er der samlet set stagnation i de frivillige

genbrugsbutikkers omsætning, mens væksten i landets øvrige kommuner er over 11 %. En overflytning af

genbrugsressourcer fra de frivillige genbrugsbutikker (der tidligere havde aftaler om salg med

kommunerne) til egne kommunale butikker påvirker ikke i sig selv miljøet positivt. De kommunale

genbrugsbutikker har kun en positiv miljøvirkning, hvis deres eksistens medfører, at den samlede mængde

solgte genbrugsvarer vokser hurtigere i kommuner med kommunale genbrugsbutikker end i øvrige, og det

peger regnskabsmaterialet ikke i retning af. I forbindelse med Ankestyrelsens udtalelse er der ingen skøn

over de kommunale genbrugsbutikker miljøpåvirkning og dermed heller ikke noget at holde de faktiske

forhold op imod.

ISOBRO’s

forslag i forlængelse af regnskabsanalysen opsummeres i kapitel 6.

2. Salg til markedspriser

Den helt centrale præmis i Ankestyrelsens afgørelsen er, at de indsamlede genbrugsgenstande sælges til

markedspriser, fordi det er vigtigste værn mod en forvridning af det øvrige genbrugsmarked.

ISOBRO har i lang tid gjort politikere opmærksom på, at der i mange kommunale genbrugsbutikker

rapporteres om ganske lave priser. Det understøttes af, at det tilsyneladende er gængs praksis blandt

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence

kommunale genbrugsbutikker at sætte tingene på udsalg efter meget kort tid, hvor man i en stor del af

tide sælger de i dsa lede ti g u der arkedspriser. F skriver Re o Djurs til si est relse: ”Hvis

effekterne ikke er solgt inden for 2-3 uger, nedsættes prisen, og hvis de fortsat ikke kan sælges, fjernes de

fra utikke og ortskaffes via e o tai er, der er opstillet ved utikke ”.

Udsalg er ikke usædvanlig i

detailhandel og heller ikke i genbrugshandel, men en mekanisk prisnedsættelse efter 2-3-4 uger er højst

usædvanligt, og det er mere præcist prisdumping. Praksis vedrørende prissætning i de kommunale

genbrugsbutikker beskrives på lignende måde i en rapport fra Affaldskontoret, Direkte Genbrug,

Nordforbrænding.

I de netop indsamlede materialer om kommunale genbrugsbutikkers økonomi figurerer

der en evaluering af et forsøg med en genbrugsbutik fra medio 2017. Af materialet fremgår det, at der også

her har været en systematisk prisnedsættelse efter relativt få uger. Affaldsselskabet spørger selv i

evalueringen, om det er godt købmandsskab at sælge tingene til halv pris efter x uger

–

og svarer selv

” ej”

hertil.

”Øko o isk vil det være e fordel ed e i dividuel prisvurderi g. Me der er også et he s til

utikker es ressour er”.

Problemet er blot, at man tilsidesætter et centralt rammevilkår, nemlig salg til

markedspriser, når man fraviger almindelige prissætningsprincipper med henvisning til ressourcer. De

butikker, som man konkurrerer med, vil ikke kunne overleve, hvis der var udsalg med 40-50 % rabat efter

varerne har været 2-3-4 uger i butikkerne.

I en stor kommunal genbrugsbutik er der en anden variant af salg af genbrugsgenstande under

markedspris. Her kan alle kunder nemlig blive medlem af en kundeklub og de får minimum 20 % rabat hele

året. Dvs. at butikkens priser for en stor del af kundekredsen ligger 20 % under markedspriserne, uden der i

øvrigt er knyttet nogen modydelse til rabatten. I anden detailhandel kendes der til loyalitetsprogrammer,

som dog typisk ikke er så omfattende, og hvor man endvidere som modydelse skal modtage et nyhedsbrev

eller anden form for info/reklame. Modtagelse af info/reklame kan imidlertid fravælges i forbindelse med

oprettelse af medlemsskabet i den kommunale genbrugsbutik.

Der er således solide indikationer på, at en række kommunale genbrugsbutikker ikke lever op til et salg til

markedspriser, som er det primære værn mod konkurrenceforvridning i Ankestyrelsens udtalelse om

kommunale genbrugsbutikker.

Det er positivt, at den kommune og de affaldsselskaber, der har afgivet høringssvar som grundlag for

Ankestyrelsens udtalelse er opmærksom på kravet om markedspriser og fremhæver et overskud som

væsentligt i beviset for, at der handles til markedspriser.

Sønderborg argumenterer for, at salget dækker alle direkte omkostninger og giver overskud, hvilket af

kommunen betragtes som et bevis på salg til markedspriser. Der spørges til, om DI har en anden definition

af markedspriser. Affald Plus oplyser blot, at der sælges til markedspriser med Henvisning til Horten og

uden nærmere detaljer. Det oplyses dog, at aktiviteten giver overskud. Det gjorde den også i 2014 ifølge

Affald Plus’ reg ska

stal, men det oplyste forventede overskud på 200.000 kr. i 2015 blev i virkelighedens

verden til et flere hundrede tusinde stort underskud. AVV henviser ligeledes kort til Hortens notat og giver i

øvrigt ikke mange detaljer i sit høringssvar. Det skal nævnes, at overskuddet i

AVV’s

genbrugsbutik vendes

til et underskud i 2015, når en indtægtspost, der repræsenterer en pengestrøm fra genbrugsplads til

Indstilling fra Administrationen i Reno Djurs til bestyrelsen af 17. september 2014, bilag 25.2 Overvejelser om

genbrugsbutik.

https://www.rudersdal.dk/files/agenda_documents/2017/26/3933c32c-95a3-4e4d-b94d-a63bcaacd6f1.pdf

Evaluering af projekt Genbrugsbutikken i Smørum (og genbrugsbutikken i Skibby), kort gennemgang udarbejdet af

Vestforbrændingen medio 2017.

http://www.igenigenbrug.dk/

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence

genbrugsbutik med henvisning til nogle højst fiktive, sparede alternativ omkostninger, delvist trækkes ud af

regnskabsmaterialet, sådan som også Affaldsforeningen har gjort det i et brev til Folketingets energi-,

forsynings- og klimaudvalg.

Som det fremgår ovenfor, så tolkes

”salg

til markedspriser” meget forskelligt af de kommunale aktører, og

det forhold, at genbrugsgenstande i sin natur må prissættes individuelt, besværliggør dokumentation for

salg under markedspriser. Økonomi- og indenrigsministeriets regler om, at prissætning af aktiviteter, der

udføres i konkurrence, skal dække både direkte og indirekte omkostninger, overholdes helt åbenlyst ikke

blandt kommunale og affaldsejede genbrugsbutikker, sådan som det dokumenteres i næste afsnit. Derfor

er der i dag ikke noget reelt værn mod konkurrenceforvridning. Det taler i høj grad for en implementering

af Konkurrencerådets anbefalinger.

Anbefaling



at den politiske aftale om prissætning

ed udga gspu kt i OECD’s a efali ger

implementeres

hurtigst muligt på genbrugsområdet samtidigt med den statslige implementering.

at den politisk aftalte klageinstans har tilstrækkeligt med ressourcer og overblik til at tage stilling til

klager over prissætning i et marked med meget individualiseret prissætning efter stand, hvor

bevisbyrden er sværere at løfte.

at ansvarlige ministre klart udmelder, at generelle prisnedslag på varer efter få uger i en

kommunale genbrugsbutik, ikke er i overensstemmelse med prissætning til markedspriser.



3. Overholdelse af Økonomi- og indenrigsministeriets vejledning

KL har i et høringssvar til Konkurrencerådets rapport om offentlig konkurrence fra 2016 henvist til, at man

ikke ser et behov for yderligere tiltag for at sikre salg til markedspriser, idet der allerede eksisterer en

vejledning for omkostningskalkulation og prissætning

”I dag eksisterer der allerede e udførlig vejled i g i

o kost i gskalkulatio , der præ iserer hvorda priser skal udreg es”

. Vejledningen er som sådan god.

Men vejledningen er kun et værn mod priser under markedsniveau, hvis den faktisk følges i de kommunale

genbrugsbutikker, herunder i dem, der ejes af affaldsselskaberne.

Omdrejningspunktet i denne vejledning er, at alle direkte og indirekte omkostninger skal indregnes i

omkostningsstrukturen, ligesom der som udgangspunkt skal indføjes renter eller afdrag på anlægskapital

mv. I forbindelse med Ankestyrelsens udtalelse diskuteres denne vejledning ikke direkte. Det gør den heller

ikke i Hortens notat som forsvar for de 3 kommunale aktører, som der blev henvist til i Dansk Industris

henvendelse. Det manglende direkte link til vejledningen skaber usikkerhed om, hvor vidt den gælder for

prissætningen i kommunale genbrugsbutikker, eller om grundprincipperne i Økonomi- og

indenrigsministeriets vejledning sættes ud af kraft af hvile-i-sig-selv princippet, som er grundstenen i

reguleringen af affaldsselskaberne på affaldsområdet. Hvis

sidst æv te er tilfældet, er KL’s høri gssvar til

Konkurrencerådets rapport uden mening, da den omfattende konkurrence fra kommunernes side på

genbrugsområdet således er helt eller delvist uden regulering fra den pågældende vejledning.

3.1. Udbredte underskud i kommunale genbrugsbutikker, som dækkes af borgerne

Både ISOBRO og Dansk Industri har indsamlet regnskabsmateriale fra kommunale genbrugsbutikker, der

enten er ejet af kommunale affaldsselskaber eller direkte af kommunen. Regnskabsmaterialet viser, at der i

virkelighedens verden

–

år efter år

–

skabes underskud i mange kommunale genbrugsbutikker. Det gjaldt

https://budregn.oim.dk/media/15328/93.pdf

https://www.kfst.dk/media/2730/hoeringssvar-kl.pdf

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence

for 4 ud af 7 kommunale aktører, som har leveret tal fra for 2014, og for 8 ud af de 10 aktører, der har

leveret tal for 2015. I 2016 havde flere fået lidt styr på økonomien, idet kun 4 ud af 11 aktører havde

underskud. Der er således rigtigt mange tilfælde, hvor prissætningen ikke dækker alle omkostninger, dvs.

tilfælde, hvor kommuner og affaldsselskaber ikke lever op til Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning

for omkostningskalkulation og prissætning. To affaldsselskaber, der efterhånden er konsoliderede med

genbrugsbutikker, der har eksisteret i 10 år eller mere

–

AVV og Arwos

–

bidrager i nogen grad til at holde

de kommunale genbrugsbutikker samlede økonomiske resultat omkring nul i 2016. Til gengæld er der nogle

besynderlige bogføringer, som der ses nærmere på i afsnit 3.3.

3.2.

Samlet underskud i de nyere genbrugsbutikker

Kommuner og affaldsselskaber med genbrugsbutikker med mindre end 10 år på bagen havde samlet set

indtægter på 11,6 mio. kr. i 2015 og 15,3 mio. kr. i 2016. Indtægterne lå dog under de samlede

omkostninger som var på 12,8 mio. kr. i 2015 og på 15,6 mio. kr. i 2016. De nyere, kommunale

genbrugsbutikker var således samlet set en underskudsforretning i begge år. Alle på nær en enkelt

kommune havde underskud i 2015. Derimod havde 5 ud af 9 et lille overskud i 2016. Til gengæld var

underskuddene så store blandt de resterende 4 kommunale aktører så store, at det samlede resultat blev

et underskud for den yngre del af de kommunale genbrugsbutikker også i 2016. Det er et

bemærkelsesværdigt resultat, som inkluderer 5 større affaldsselskaber og 4 kommuner.

Der kan i den forbindelse henvises til en af konklusionerne i Hortens notat til brug for

Statsforvalt i ge /A kest relse . ”Drives e ge rugs utik ed u derskud,

bortfalder de hensyn, der

måtte give kommunen adgang til at sælge biprodukter

–

rationel anvendelse af borgernes penge og

værdispildsbetragtninger

–

ikke længere være til stede, og man må falde tilbage til udgangspunktet om, at

kommuner ikke har ret

til at drive detailha del”. Horte s otat er or alt ret i gsgive de for

affaldsselskabernes ageren på genbrugsområdet. Men udbredte underskud blandt de kommunale

genbrugsbutikker har ikke fået nogen til at agere

–

hverken ejerkommunerne, Ankestyrelsen eller andre

regulerende myndigheder, som kunne have bedt om regnskabsoplysningerne

–

og muligvis også har gjort

det. Horten introducerer muligheden for at acceptere underskud med henvisning til

alternativomkostningerne. Men efter Ankestyrelsens udtalelse står det klart, at kommunerne har ret til at

overlade de pågældende genbrugsgenstande til frivillige genbrugsbutikker, som fra dag 1 er villige til at

sælge det indsamlede

–

uden betaling, men også uden omkostninger for kommune eller affaldsselskab, da

genstandene jo afhentes af butikkerne på genbrugspladsen. Alternativomkostningerne er derved så godt

som nul. Alternativomkostninger kan således ikke efter sommeren 2017 anvendes til at begrunde et

underskud. Alligevel er der kun sket ganske få lukninger af stærkt underskudsgivende, kommunale

genbrugsbutikker.

Kommuner, der går med tanker om at etablere en egen genbrugsbutik, eller som overvejer at sige ja til en

ny genbrugsbutik ejet af deres affaldsselskaber, skal være opmærksomme på, at man med stor

sandsynlighed skal se frem til, at kommunen eller kommunens borgere vil blive belastet af

underskudsdækning i den pågældende genbrugsbutik i 2-3-4 år. Det står i modsætning til

Affaldsforeningens og nogle affaldsselskabers hyppige fortællinger om, at genbrugsbutikkerne giver

overskud og bidrager til lavere affaldsgebyrer. Måske gør de det en dag, men opvejer et lille overskud i

fremtiden alle de merudgifter, som kommunerne har haft til underskudsdækning mv., og hvordan sikrer

man, at de kommunale genbrugsbutikker får betalt deres gæld til kommunen tilbage? Også i denne gruppe

af genbrugsbutikker er der indtægtsposter uden for butikkens område. Men af ressourcemæssige årsager

der ikke tjekket for fiktive indtægter eller fiktive sparede håndteringsomkostninger. Det forekommer under

alle omstændigheder uholdbart, at kommercielle og frivillige aktører på det sædvanlige genbrugsmarked

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence

skal konkurrere med kommunale aktører, der modtager heftig offentlig subsidiering år efter år. Det skal

tilføjes, at de modtagne regnskabsoplysninger kun undtagelsesvis rummer afskrivninger eller andre poster,

der antyder plan om en tilbagebetaling af den gæld, den kommunale butik har oparbejdet i

kommune/affaldsselskab.

Både OECD, Konkurrencerådet og vejledningen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet lægger vægt på, at

offentlige virksomheder i konkurrence dækker alle direkte og indirekte omkostninger. OECD og

Konkurrence Rådet anbefaler også, at der præsteres et overskud, der svarer til det sædvanlige i branchen,

hvilket kan være sværere i et marked, hvor en del af konkurrenterne præsterer store overskud pga. frivillig

arbejdskraft. Men det er helt urimeligt med kommunale butikker, der har mulighed for at sælge under

markedspriser, fordi der flyder store, kommunale beløb fx fra genbrugsplads til genbrugsbutik.

3.3. Urealistiske alternativomkostninger, som dækker over subsidiering

Det er tankevækkende, at en nærmere analyse viser, at de to affaldsselskaber med over 10 års erfaring

med kommunale genbrugsbutikker, begge har haft et behov for at pynte på det økonomiske resultat ved at

indregne fiktive indtægtsposter i opgørelsen af genbrugsbutikkernes indtægter. Det ene selskab gør det

åbent (Arwos). Det vil dog slet ikke være lovligt at deponere genbrugsgenstande, som kan sælges i en

genbrugsbutik.

I det andet tilfælde (AVV) er praksis tilsløret i regnskabet og kun afdækket, fordi der var en betydelig forskel

i den omsætning, som selskabet selv oplyser i se fremsendte regnskabstal, og de omsætningstal som

Affaldsforeningen har oplyst for samme selskab i Folketinget, hvilket gav anledning til undren og yderligere

research.

I AVV’s tilfælde er

de postulerede alternativomkostninger ikke knyttet til deponi men til lidt

udefinerede alternativomkostninger, som kendes fra affaldsfraktioner. I virkelighedens verden er

alternativomkostningen 0 kr., da frivillige genbrugsbutikker med glæde vil sælge de indsamlede

genbrugsgenstande uden omkostninger for kommunen, og da Ankestyrelsens udtalelse gør det klart, at der

ikke er noget til hinder for, at kommuner og affaldsselskaber overdrager indsamlede genbrugsgenstande til

frivillige genbrugsbutikker uden vederlag. Det svækker tilliden og gennemsigtigheden, når kommunal

subsidiering tilsløres som en indtægt.

De mere eller mindre fiktive indtægter ligger på 5-600.000 kr. årligt hos Arwos og på 0,9-1 mio. kr. årligt

hos AVV, og de har således en betydelig tyngde. Efter en korrektion for 2/3 af den fiktive indtægt (for at

være sikker på ikke at fjerne betaling for konkrete ydelser ud over det, som frivillige og kommercielle

sædvanligvis yder ved afhentning af genbrugsgenstande) har Arwos fortsat overskud i 2015 og 2016.

Hos

AVV’s

vendes overskuddet i 2015 til et underskud, når man kun indregner indtægter fra varesalg og

leverancer af faktiske ydelser

Kun 2/3 af denne fiktive indtægtspost er fjernet, fordi ISOBRO ikke på langdistancen kan udelukkes, at

genbrugsbutikken yder en særlig service for en lille del af pengestrømmen fra genbrugsplads til genbrugsbutikken.

Det var de forskellige opgørelser af omsætningen i hhv. det overbragte regnskabsmateriale og i Affaldsforeningens

opgørelse af omsætningen jf. Affaldsforeningens henvendelse til energi-, forsynings- og klimaudvalget af 13. februar

2017, der bragte ISOBRO på sporet af den fiktive indtægtspost. Troede først, at forskellen skyldtes at det var en

omsætning, inkl. moms, hvilket blev afvist. Der blev henvist til sparede transportomkostninger mv. som er svære at

genkende, idet fx frivillige genbrugsbutikker som altovervejende hovedregel selv står for transporten ved afhentning

af genbrugsgenstande på genbrugspladser.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence

3.4. Nogle dækker tilsyneladende ikke alle direkte omkostninger

De indsamlede regnskabstal har en vekslende kvalitet. Der mangler oplysninger på helt centrale områder,

hvilket er stærkt foruroligende, da de øvrige omkostningsposter i flere tilfælde ikke er så store, at de kan

rumme de manglende omkostningselementer.

Det kan fx nævnes, at kun 4 af de 11 involverede kommunale aktører på genbrugsmarkedet har

transportomkostninger inkluderet i deres regnskaber. Et notat fra administrationen i et affaldsselskab har

for et par år siden oplyst selskabets bestyrelse om, at genbrugsbutikkernes transportomkostninger

sædvanligvis bogføres på genbrugsstationernes konto. Et andet notat fra et konsulenthus til et

affaldsselskab, som eksplicit hviler på erfaringerne fra to andre affaldsselskaber, lægger op til et budget for

genbrugsbutikken uden transportomkostninger. Transport er en tung udgiftspost for genbrugsbutikker,

også kommunale, som ofte modtager varer flere steder fra, og som skal transportere ikke-solgte varer retur

til genbrugspladsen.

KL’s vejled i g fastslår ekspli it, at tra sporto kost i ger skal i dgå i

priskalkulationerne. Der er typisk tale om omkostninger over 100.000 kr.

4 af de 11 kommunale genbrugsaktører har ingen oplysninger om huslejeudgifter i deres

regnskabsoplysningerne

–

og ej heller oplysninger om betaling for el og varme i regnskaberne. Kun Affald

Plus kommer i nærheden af en husleje, der svarer til markedspriser, sådan som de frivillige

genbrugsbutikker kender dem fra egen krop. Til dels efterfulgt af AVV og Arwos, der dog ligger noget

lavere. De øvrige selskaber har en huslejeudgift, inkl. evt. afskrivninger på den indledende istandsættelse af

butikslokalet og tilsyneladende inkl. udgifter til el, vand og varme på 100-200.000 kr. pr. år for butikslokaler

og lager mv. for en eller flere genbrugsbutikker. Det er usædvanligt lave huslejeudgifter for et salgslokale,

hvor man måske omsætter 100 tons genbrugsgenstande med et tilsvarende behov for lagerplads.

Manglende eller usædvanligt lave huslejeudgifter lever ikke op til Økonomi- og Indenrigsministeriets krav

om indregning af alle direkte og indirekte omkostninger. Måske ligger genbrugsbutikken på

genbrugspladsen. Men den tager i givet fald plads fra mere presserende affaldsfunktioner

–

der tales ofte

om utilstrækkelig plads på genbrugspladserne, når ISOBRO fx har talt om en genbrugszone, hvorfor en

såda pla eri g la gt fra er ”gratis”.

Det kan i øvrigt tilføjes, at kommunerne gennemgående dispenserer

fra planlovens bestemmelser og giver tilladelse til, at egne genbrugsbutikker kan drive detailhandel i

industriområder, fx på eller nær genbrugspladsen, hvorimod andre aktører sjældent kan opnå samme

dispensation fra planloven, hvilket skærper de unfair konkurrencevilkår.

Med affaldsselskabernes meget store budgetter er underskudsdækningen en dråbe i havet, hvilket kan

forklare, hvorfor gentagne underskud i de kommunale genbrugsbutikker ikke påkalder den nødvendige

politiske og myndighedsmæssige handling, ligesom den manglende overholdelse af Økonomi- og

Indenrigsministeriets regler om omkostningskalkulation og prissætning tilsyneladende heller ikke giver

megen opmærksomhed.

Det fre går f af et otat, udar ejdet af Re o Djurs’ ad i istratio til est relse fra septe er

4: ”I de e

sammenhæng skal det for god ordens skyld nævnes, at regnskaberne fra andre affaldsselskaber, der driver

genbrugsbutikker, ikke indeholder udgifter til transport. Det skyldes angiveligt, at genstandene alligevel skulle

transporteres, blot til anden slutdisponering, hvorfor transportomkostningerne bogføres på genbrugsstationens

reg ska ”

. Affaldskontoret foreslår i udkastet om

”Direkte Ge rug Nordfor ræ di g” fra aj

4 ed he vis i g

til erfaringer fra AVV og Affald Plus et budget for genbrugsbutikken uden transportomkostninger..

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence

3.5.



Det foreslås

at de politisk aftalte prissætningsprincipper implementeres hurtigst muligt og før det øvrige

kommunale område, fordi man ikke på genbrugsområdet overholder Økonomi- og

Indenrigsministeriets retningslinjer for omkostningskalkulation og prissætning.

at der i overe sste

else ed OECD’s a efali ger eta leres klare ret i gsli jer for

regnskabsaflæggelsen for at sikre retvisende og gennemsigtige regnskaber, for at skabe

gennemsigtighed om direkte og indirekte omkostninger

–

det vil også kunne reducere

ressourceforbruget i den administrative og politiske kontrol.

at kommuner og affaldsselskaber hurtigt opgør de offentlige investeringer i de kommunale

genbrugsbutikker og den oparbejdede gæld som grundlag for beregning af afskrivninger, jf. også

OECD’s

a efali ger.

At en kommunal genbrugsbutik højst må drives med underskud i et helt regnskabsår, hvis den ikke

skal lukkes med henvisning til, at underskudsgivende virksomhed ligger uden for

kommunalfuldmagtens grænser.



4. Miljøhensyn som grundlag for Ankestyrelsens udtalelse

Ankestyrelsens udtalelse om kommunernes adgang til at drive detailhandel på genbrugsområdet hviler på

den forudsætning, at kommunale genbrugsbutikker er til fordel for miljøet. Det er miljøhensynet, der først

og fremmest er årsagen til, at Ankestyrelsen finder det i orden, at kommunerne i den konkrete case kan

engagere sig i detailhandel. Det rejser en meget principiel diskussion om, hvad der skal til, for at en

kommune kan hævde, at en konkret aktivitet er til gavn for miljøet.

Det er uden påvirkning af miljøet, at en kommune fx vælger selv at sælge en mængde genbrugsgenstande,

som tidligere er solgt af frivillige genbrugsbutikker. Man skal være opmærksom på, at en stor del af det

kommunale salg er tilvejebragt ved at opsige tidligere kontrakter med frivillige genbrugsbutikker, og

ISOBRO har fra starten gjort opmærksom på dette forhold. I forhold til miljøet er det ikke afgørende, om en

genbrugsgenstand sælges gennem den ene eller anden salgskanal. Det har heller ingen miljømæssige

fordele, hvis kommunerne lægger beslag på en større del af de ressourcer, som tidligere er opsamlet i

frivillige butikker. Derimod kan der være miljømæssige fordele knyttet til, at genbrugspladserne fisker flere

genbrugsgenstande ud af det egentlige affald.

Ankestyrelsens udtalelse hviler så vidt vides ikke på nogen skønsmæssig beregning af, hvor meget

kommuner med egne genbrugsbutikker kan bidrage til at øge den samlede genbrugskage, og hvilken

yderligere effekt, det vil have på miljøet. Derved er der ingen reference, som de faktiske resultater kan

holdes op imod.

I en fremtid, hvor miljøhensyn vil indgå i flere og flere projekter, er det helt afgørende for udviklingen af

cikulær økonomi, at kommuner ikke kan indgå i al mulig konkurrence med henvisning til udokumenterede

miljøgevinster, specielt fordi erfaringerne med de kommunale genbrugsbutikker viser omfattende

kommunal subsidiering og en meget tvivlsom miljømæssig gevinst.

Ofte tales der om øget kommunal omsætning af genbrugsgenstande uden at indregne effekten af den

kommunale konkurrence på det eksisterende marked. Ud over de indsamlede regnskabstal fra de

kommunale genbrugsbutikker, har ISOBRO indsamlet regnskabsoplysninger om de frivillige butikkers

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence

omsætning og overskud i 7 udvalgte kommuner med særlig hård kommunal konkurrence

. 9

organisationer, der tegner sig for omkring 90 % af det frivillige salg til genbrug, har bidraget.

De tilgængelige regnskabsoplysninger viser overraskende slet ikke tegn på, at genbrugskagen er gjort

større. Den voksende omsætning i de kommunale genbrugsbutikker modsvares af en tilsvarende

tilbagegang i væksten i de frivillige genbrugsbutikker. Her er den samlede vækst i landet øvrige kommuner i

de pågældende år referencen. De 9 organisationer har en vækst på 11 % i de øvrige kommuner, mens der

er total stagnation i salget fra 2015-16 i de 7 udvalgte kommune med stor kommunal konkurrence. Der er

dog visse kommunale forskelle, ligesom der formentlig også gemmer sig mindre nuancer i de store tals lov.

Alligevel må det siges at være en tankevækkende erfaring.

Derfor er det vigtigt, at der fremlægges beregninger for en påstået miljøpåvirkning, som de faktiske

resultater kan holdes op imod.

I forhold til en kommende regulering foreslås det



at det er en forudsætning for kommunernes engagement i salg af biprodukter og accessorisk

virksomhed i et konkurrencemarked med henvisning til miljø, at der foreligger beregninger af

samfundsøkonomi og forventede miljømæssige fordele - som reference i senere evalueringer.

5. Opsummering af forslag til regulering mv.

Hvert af afsnittene i denne regnskabsanalyse peger i retning af nogle meget konkrete anbefalinger om

nødvendig regulering, hvor noget allerede er i spil, mens andet ikke er det. Analysen underbygger, at der er

behov for:



at en kommende regulering lægger afstand til store og generelle prisnedslag, når indsamlede

genbrugsgenstande har været få uger i de kommunale genbrugsbutikker, og at tilsvarende gælder

for bredt favnende rabatordninger.

at de politisk aftalte prissætningsprincipper implementeres hurtigst muligt og før det øvrige

kommunale område med henvisning til, at implementeringen er enkel, og at man på

genbrugsområdet

–

i modsætning til andre kommunale områder

–

ikke overholder Økonomi- og

Indenrigsministeriets retningslinjer for omkostningskalkulation og prissætning.

at der i overensstemmelse

ed OECD’s a efali ger eta leres klare ret i gsli jer for

regnskabsaflæggelsen for at sikre retvisende og gennemsigtige regnskaber, for at skabe

gennemsigtighed om direkte og indirekte omkostninger

–

det vil også kunne reducere

ressourceforbruget i den administrative og politiske kontrol.

at kommuner og affaldsselskaber hurtigt opgør de offentlige investeringer i de kommunale

genbrugsbutikker og den oparbejdede gæld som grundlag for beregning af afskrivninger, jf. også

OECD’s a efali ger.



Frederikssund, Roskilde, Næstved, Åbenrå, Skanderborg, Horsens og Hjørring.

Røde Kors, Red Barnet, Kræftens Bekæmpelse, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, Mission Afrika, Frelsens Hær,

Kirkens Korshær og Blå Kors har bidraget med regnskabsoplysninger for de 7 udvalgte kommuner og for landet som

helhed.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence



At en kommunal genbrugsbutik højst må drives med underskud i et helt regnskabsår, hvis den ikke

skal lukkes i konsekvens af, at underskudsgivende virksomhed ligger uden for

kommunalfuldmagtens grænser.

at den politisk aftalte klageinstans har tilstrækkeligt med ressourcer og overblik til at tage stilling til

klager over prissætning i et marked med meget individualiseret prissætning efter stand, hvor

bevisbyrden er sværere at løfte.

at ansvarlige ministre klart udmelder, at generelle prisnedslag på varer efter få uger i en

kommunale genbrugsbutik, ikke er i overensstemmelse med prissætning til markedspriser.

at det er en forudsætning for kommunernes salg af biprodukter og accessorisk virksomhed i et

konkurrencemarked med henvisning til miljøet, at der foreligger beregninger over den forventede

miljømæssige effekt og en opgørelse af de samfundsøkonomiske omkostninger ved løsningen.

At den realiserede miljøgevinst skal evalueres efter et fastsat antal år.