Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 168
Offentligt
1884997_0001.png
Sa fu dsøko o ie i ko
ge brugsbutikker
Indledning
u ale
Ankestyrelsen har udtalt, at kommunerne efter deres vurdering har lov til at etablere kommunale
genbrugsbutikker i konkurrence med det eksisterende genbrugsmarked. Med det er ikke ensbetydende
med, at det er økonomisk fornuftigt for kommuner og samfund, ligesom det ikke tjener
samfundsudviklingen, at det frivillige arbejde lider varig skade som følge af visse kommuners ønske om at
engagere sig i kommunal detailhandel på genbrugsmarkedet.
ISOBRO gik i gang med en dybdegående analyse af udviklingen på genbrugsmarkedet med en øget
kommunal konkurrence og af de økonomiske konsekvenser for samfundet, kommunerne og
organisationerne. Det skete efter nogle alarmerende henvendelser fra medlemskredsen om den
kommunale konkurrences effekter på det frivillige arbejde, bl.a. fra Næstved.
Hvis nogle kommuner insisterer på konkurrence frem for samarbejde om salget af de kommunalt
indsamlede genbrugsgenstande, er det væsentligt, at de pågældende kommuner og affaldsselskaber
overholder de rammebetingelser, som Ankestyrelsen skitserede i sin udtalelse fra sommeren 2017,
herunder at priserne, dvs. indtægterne, dækker alle omkostninger, og at der ikke må ske aktiv overførsel af
genbrugsressourcer fra genbrugsmarked til affaldssystemet.
ISOBRO har udarbejdet flere notater. Dette notat ser på det samfundsøkonomisk fornuftige i, at nogle
kommuner prioriterer at sælge sine opsamlede genbrugsgenstande i egne butikker i stedet for som i andre
kommuner at overdrage de opsamlede genbrugsgenstande til frivillige genbrugsbutikker, som derefter står
for salget.
Et andet notat ser på, hvordan denne prioritering påvirker økonomien i kommunerne, mens et tredje notat
ser på, i hvilken udstrækning de kommunale genbrugsbutikker opfylder de rammebetingelser, som
Ankestyrelsen har skitseret.
Vi stiller ikke spørgsmålstegn ved intentionerne om at fjerne genstande egnet til direkte genbrug fra
affaldet. Men alene om salget af disse genstande i egne genbrugsbutikker er den mest fornuftige måde at
realisere de gode intentioner.
Hvilket datamateriale og hvilke beregninger ligger til grund
Der er gennemført en samfundsøkonomisk analyse baseret på regnskabstal for 7 affaldsselskabers og 4
kommuners genbrugsbutikker
1
og for 9 frivillige organisationer, som samlet set tegnede sig for over 90 % af
omsætningen i frivillige genbrugsbutikker i 2016
2
. For sidstnævntes vedkommende tages der udgangspunkt
1
Vestforbrændingen, Gentofte, Argo, Affald Plus, FFV, Arwos, Horsens, Reno Syd, Ålborg, Reno Nord, Reno Vest, AVV,
Thisted har bidraget med regnskabstal. Reno Nords og Argos butikker er dog startet så sent, at de ikke reelt har
bidraget til analysen af resultaterne i 2015 og 16,.
2
Røde Kors, Red Barnet, Kræftens Bekæmpelse, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, Mission Afrika, Frelsens Hær,
Kirkens Korshær og Blå Kors har bidraget med regnskabsoplysninger for de 7 udvalgte kommuner, jf. næste note.
1
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence
1884997_0002.png
i de økonomiske resultater i de 7 udvalgte kommuner
3
, hvor kommuner og affaldsselskaber konkurrerer i
stedet for at samarbejde med de frivillige genbrugsbutikker. Det sker for at få det bedste
sammenligningsgrundlag, ligesom disse tal kan bidrage til at vurdere, i hvilket udstrækning de kommunale
genbrugsbutikker gør genbrugskagen større eller blot flytter markedsandele fra genbrugsmarked til det
offentlige.
Resumé af konklusionerne i den samfundsøkonomiske analyse
Den samfundsøkonomisk analyse viser, at det som helhed og ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er
20 gange bedre at samarbejde med frivillige butikker om salget af kommunalt opsamlede
genbrugsgenstande frem for at etablere kommunale genbrugsbutikker. De kommunale genbrugsbutikker
giver nok nogle indtægter men for de flestes vedkommende endnu større udgifter. Selvom der er
variationer i hhv. de kommunale og frivillige butikkers præstationer, er de ikke af et omfang, der forstyrrer
de overordnede konklusioner Der er ifølge Ankestyrelsens udtalelse ikke noget til hinder for, at kommuner
overdrager genbrugsgenstande uden betaling til indsamlingsorganisationerne.
Det forhold, at visse kommuner og affaldsselskaber ifølge analysen tilsyneladende ikke har fokus på de
samfundsøkonomisk mest attraktive løsninger er et principielt problem i forhold til kommunale aktørers
eventuelle involvering i affaldsforebyggelsen og fremme af cirkulær økonomi.
Nogle overslagsmæssige beregninger på basis af det indsamlede regnskabsmateriale fra kommunale
aktører og frivillige genbrugsbutikker peger i retning af, at op mod 90 % af de kommunale
genbrugsbutikkers fremgang i omsætningen fra 2015-16ner sket på bekostning af en tilsvarende
tilbagegang for de frivillige genbrugsbutikker. Denne del af den kommunale vækst har ingen positive
miljøeffekter. Det kunne til gengæld se ud som om de kommunale genbrugsbutikker har øget den samlede
genbrugskage med 5-10 %, hvilket bestemt ikke er uvæsentligt. Men den miljømæssige gevinst skab af
kommunerne kunne lige så vel opnås ved at lade fx de frivillige butikker sælge de opsamlede
genbrugsgenstande, sådan som andre kommuner gør det.
Især affaldsselskaberne og Affaldsforeningen henviser tit til de kommunale genbrugsbutikkers
beskæftigelsesmæssige betydning. Det er en kompleks diskussion, da den kommunale konkurrence også
har ført til tab af enkelte arbejdspladser i sorteringen, ligesom der er arbejdspladser i de aktiviteter, der
finansieres af overskuddet fra de frivillige butikker, som trues af den kommunale konkurrence. Dertil
kommer integration og opbygning af sociale netværk i de frivillige butikker. Det indsamlede
regnskabsmateriale giver ikke grundlag for at kvalificere denne diskussion yderligere.
Det skal afslutningsvist nævnes, at kommunale genbrugsbutikker, der beskæftiger mennesker med særlige
psykiske og fysiske udfordringer og med særlige behov for støtte, kan have en særlig værdi.
Samfundsøkonomisk overskud pr. tons genbrugsgenstande
Figur 1 illustrerer samfundsøkonomien pr. solgt tons genbrugsgenstande, der omsættes i hhv. en
gennemsnitlig, kommunal genbrugsbutik og i en gennemsnitlig frivillig genbrugsbutik. Her ses det, at
samfundet tjener betydeligt mere ved, at kommunerne overlader salget af deres indsamlede
genbrugsgenstande uden beregning til fx en gennemsnitlig frivillig genbrugsbutik.
3
De 7 udvalgte kommuner er Frederikssund, Roskilde, Næstved, Åbenrå, Horsens, Skanderborg og Hjørring.
2
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence
1884997_0003.png
Figur 1. Det samfundsøkonomiske overskud i kr. ved salg af 1 tons
genbrugsgenstande i hhv. en gennemsnitlig kommunal og gennemsnitlig
frivillig genbrugsbutik
25.000
20.000
15.000
10.000
5.000
297
-
Gen.snit kommunal butik
Set over 5 år
Set over 10 år
Gen.snit frivillig butik
Set over 15 år
497
664
7.820
14.247
19.530
Hvad viser figur 1
Som man kan se af figur 1, er det akkumulerede driftsoverskud i den gennemsnitlige, kommunale
genbrugsbutik så lille, at selv en meget lille investering eller reinvestering kan få det meget lille overskud til
at ændre sig til en samfundsøkonomisk underskudsforretning. Derudover kan man se, at de frivillige
genbrugsbutikker bidrager med meget større overskud, hvilket er vigtigt, da man normalt altid satser på at
nå sine miljømål på den samfundsøkonomisk mest fordelagtige måde. Når det samfundsøkonomiske
overskud er større ved salg i fx frivillige butikker, skyldes det, at disse butikker drives af frivillige med et
stort engagement. I en tid med mangel på arbejdskraft er der ikke meget perspektiv i at bruge offentligt
ansatte til at nå et resultat, der er mindre godt end det, fx engagerede frivillige kan præstere. Det skal
nævnes, at Ankestyrelsen i sommers har udtalt, at der ikke er noget til hinder for, at kommunerne
overlader deres genbrugsgenstande til salg i de frivillige butikker uden at modtage betaling. Det skyldes, at
kommunerne i forvejen har ret til at støtte det frivillige arbejde. Donation af de indsamlede
genbrugsgenstande til frivillige Salg af genbrugsgenstande i egne butikker versus salg af kommunernes
genbrugsgenstande i frivillige butikker er således et langt bedre alternativ for samfundet som helhed. Og et
særskilt dokument illustrerer også med faktiske regnskabstal, at det er en stor økonomisk fordel for
kommunerne, hvorfor der også er en del kommuner, der har valgt at samarbejde med de frivillige
genbrugsbutikker i stedet for selv at etablere genbrugsbutik
–
simpelthen fordi det er en win-win-løsning
for alle parter. Et særskilt notat viser også, hvad overskuddet fra de frivillige butikker bruges til
–
til gavn for
samfundsudviklingen.
Tekniske detaljer om data bag figuren
Figur 1 baseres på faktiske regnskabstal fra 2015 og 2016. Der forudsættes uændrede priser og et uændret
overskud i faste 2016-priser for årene herefter, som tilbagediskonteres som anbefalet af Finansministeriet
med 4 %.
3
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence
1884997_0004.png
Tallene bag figur 1 er ex moms, som det er sædvanligt i samfundsøkonomiske beregninger og i de
kommunale regnskaber, mens dette begreb er uden mening for de frivillige genbrugsbutikker, som er
momsfritagede
4
. Det anerkendes dog, at de kommunale genbrugsbutikker bidrager med betaling af moms
til staten og fællesskabet, hvilket repræsenterer en samfundsøkonomisk værdi. Derfor reduceres de
frivillige butikkers indtægter med en fiktiv moms på 25 %, så økonomien kan sammenlignes på ligeligt
grundlag, hvor værdien af momsfritagelsen ikke indgår.
5
I figur 1 er det forudsat, at de kommunale
genbrugsbutikker i gennemsnit får 4.364 kr. for et tons genbrugsgenstande ex moms. Det baseres på
erfaringen fra AVV, som i 2016 systematisk vejede de genbrugsgenstande, der kom ind i butikken og de
usælgelige mængder, der blev leveret tilbage til genbrugspladsen sammenholdt med omsætningen ex
moms i samme år.
6
Det er en gennemsnitspris, som også Vestforbrændingen henviser til i deres evaluering
af egne butikker. Frivillige butikker vejer ikke deres varer og har derfor ikke egne tal på sammenhængen
mellem vægt og pris. Det skønnes forsigtigt, at de frivillige butikker kan sælge varerne 15 % bedre end de
kommunale butikker pga. flere års erfaringer, færre rabatordninger og mindre mekaniske prisreduktioner,
når varerne har været i butikken længere end 2-4 uger.
Den samfundsøkonomiske beregning er lavet under den forudsætning, at affaldsselskaberne fortsætter
med en uændret omsætning. Indlægges der en vækst vil det gøre samarbejdet med frivillige butikker om
salg af genbrugsgenstande endnu mere attraktivt.
Der indgår ikke investeringer i nogle beregninger. Det er uheldigt men skyldes mangel på valide tal. Den
samfundsøkonomiske analyse sammenligner således udelukkende nutidsværdien af de akkumulerede
driftsresultater set over en årrække.
Samfundsøkonomisk nutidsværdi - salg af 500 tons genbrugsgenstande
1 tons genbrugsgenstande er en meget lille størrelse i en bredere samfundsmæssig diskussion af den
kommunale genbrugsindsats. Mange affaldsselskaber har en ambition om at sælge 500 tons eller mere pr.
år, og mindst 3 affaldsselskaber er der allerede. Figur 2 viser derfor, hvor stor en samfundsøkonomisk
gevinst, der opnås ved hhv. et salg af 500 tons genbrugsgenstande i en gennemsnitlig kommunal og i
gennemsnitlige frivillige genbrugsbutikker, hvilket giver større mening i en bred samfundsøkonomisk debat.
Hvad viser figur 2
Figur 2 nedenfor viser, at der opnås en samfundsøkonomisk gevinst på 7-10 mio. kr. set over 10-15-årig
periode, hvis kommunen eller affaldsselskabet fx i stedet lader en gennemsnitlig frivillig genbrugsbutik
sælge 500 t genbrugsgenstande pr år i stedet for selv at stå for salget. Hvis alle kommunale aktører med
egne genbrugsbutikker vælger at samarbejde med de frivillige genbrugsbutikker frem for at drive egne
butikker opnås der skønsmæssigt en samfundsøkonomisk gevinst på 50-100 mio. kr. Det er måske ikke
store beløb i en affaldssammenhæng, men dog et beløb, som mange politikere gerne vil slås for til
udækkede behov.
Momsfritagelsen er en bevidst beslutning i Folketinget for at styrke civilsamfundets indsats og for at give
indsamlingsorganisationerne bedre muligheder for at leve op til de skærpede krav til egenbetalingen, som blev indført
på samme tid.
5
Når der fratrækkes en fiktiv mom, reduceres overskuddet i de frivillige butikker tilsammen fra 46 % til 35 %
.
6
Kilde: Oplyst i Vestforbrændings evaluering af genbrugsbutikken i Smørum
–
og i Skibby fra 2017
4
4
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence
1884997_0005.png
Figur 2. Det samfundsøkonomiske overskud ved salg af 500 tons
genbrugsgenstande i hhv. en gennemsnitlig kommunal eller gennemsnitlig
frivillig genbrugsbutik
12.000.000
10.000.000
8.000.000
6.000.000
4.000.000
2.000.000
148.698
-
Gennemsnitlig kommunal butik
Set over 5 år
Set over 10 år
Gen.snit frivillig butik
Set over 15 år
248.500
331.765
3.909.835
7.123.435
9.764.779
Det er overraskende at mange affaldsselskaber tilsyneladende ikke er skarpe på samfundsøkonomien, når
de prioriterer, hvordan et givent miljømål bedst når. De samfundsøkonomiske fordele ved et samarbejde
frem for kommunal konkurrence vil formentlig vise sig at blive meget større, hvis der på et tidspunkt skabes
gennemsigtighed, hvad angår de kommunale investeringer i kommunale genbrugsbutikker, som vi ikke har
tal på pt. og som derfor ikke kan indgå i den samfundsøkonomiske analyse.
Tekniske bemærkninger
I figur 2 har man ligesom i figur 1 reduceret de faktiske nettoindtægter med en fiktiv moms på 25 % for at
sikre fuld sammenlignelighed og for at holde værdien af momsfritagelsen ude af sammenligningen.
Den samfundsøkonomiske beregning er lavet under den forudsætning, at affaldsselskaberne fortsætter
med en uændret omsætning. Indlægges der en vækst vil det gøre samarbejdet med frivillige butikker om
salg af genbrugsgenstande endnu mere attraktivt.
Årlige nettogevinst baseret på 2015- og 2016-regnskabstal
Både for kommunale og frivillige butikker gælder det, at overskuddene varierer fra organisation til
organisation.
5
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence
1884997_0006.png
Figur 3. Nettoindtjening i 2015 og 2016 ved salg af 500 tons
genbrugsgenstande i forskellige butikker
Ældre
kommunal
butik
2015
2016
65.460
181.106
Nyere
kommunal
butik
-370.940
-43.640
Gennemsnitlig
Frivillig butik - Frivillig butik - Frivillig butik -
kommunal
lille indtjening stor indtjening gennemsnit
butik
-196.380
37.094
2015
978.627
878.255
2016
1.405.208
1.355.022
1.161.806
1.144.241
Hvad viser figur 3
Figur 3 illustrerer spredningen i de gennemsnitlige årlige overskud, som skabes ved et salg af 500 tons
genbrugsgenstande til den sædvanlige beregnede gennemsnitspris, beregnet ud fra den faktiske
overskudsgrad i resultatopgørelserne for 2015 og 2016. Der er ikke fratrukket et fiktivt momsbeløb fra de
frivillige butikkers faktiske indtægter, sådan som det sker i de samfundsøkonomiske beregninger ovenfor.
Man ser tydeligt, at de nyere, kommunale genbrugsbutikker har været en underskudsforretning for
samfundet og de involverede kommuner i både 2015 og 2016 - og i øvrigt også i årene forinden. Ingen ved,
om denne gruppe af kommunale butikker nogen sinde kommer ud over fasen med dårlige resultater og
bevæger sig i retning af de ældre butikker i en fremtid, der forhåbentlig byder på en større kontrol med
subsidiering og overholdelse af rammebetingelser, jf. Ankestyrelsens udtalelse.
Teknisk bemærkning
Den ældre, kommunale butik har eksisteret i mere end 10 år (baseret på regnskabstal fra AVV og Arwos)
7
Den yngre, kommunale genbrugsbutik har eksisteret i mindre end 10 år (de øvrige kommunale aktører).
Frivillige butikker med lille indtjening er skabt af regnskabstal for 3 organisationer med den laveste
7
Der indgår indtægter i regnskabstallene for de to selskabers butikker, som ikke knytter sig til butiksdriften, men fx til
sparede omkostninger til deponi, som ikke er et reelt alternativ for genbrugsgenstande i dagens Danmark eller
sparede omkostninger, som er beregnet ud fra irrelevante affaldsfraktioner. Kun 70 % af disse fiktive indtægter er
fjernet, fordi det ikke kan udelukkes, at en lille del af de overførte midler knytter sig til nogle særlige ydelser, som
ligger ud over det sædvanlige for genbrugsbutikker, der aftager genstande fra genbrugspladserne.
6
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence
1884997_0007.png
overskudsgrad i 2015 og 16. Mens de bedst indtjenende frivillige butikker baserer sig på de 3 organisationer
med den største overskudsgrad i 2015 og 16.
Gør kommunale genbrugsbutikker genbrugskagen større
Det er en standende og vigtig diskussion, om de kommunale genbrugsbutikker bidrager til at gøre
genbrugskagen større. Denne diskussion kan kvalificeres ved hjælp af indsamlede regnskabstal, der gør det
muligt at se nærmere på udviklingen i 6 udvalgte kommuner (Frederikssund, Næstved, Åbenrå, Horsens,
Skanderborg og Hjørring).
Blandt de kommunale aktører er der inddraget regnskabstal for: Vestforbrændingen (Skibby-delen), Affald
Plus (hvor det antages, at 75 % af væksten fra 2015-16 vedrører genbrugsbutikken i Næstved), Arwos,
Horsens Kommune, Reno Syd og AVV. De nævnte affaldsselskaber har deres primære genbrugsbutikker
liggende i de udvalgte kommuner, hvorfor den kommunale konkurrence er særlig hård her. For
affaldsselskabernes vedkommende er det dog ikke muligt at isolere de dele af regnskabstallene, der alene
vedrører de 6 kommuner. 9 frivillige organisationer
8
har bidraget med regnskabsoplysninger for deres
butikker i hver af de 6 udvalgte kommuner.
De kommunale aktører har haft en forøget omsætningsfremgang på i alt 4,2 mio. kr. inkl. moms fra 2015-
16. De frivillige genbrugsbutikkers omsætning i de 6 kommuner er til gengæld faldet med 0,6 mio. kr. fra
43,7 mio. kr. i 2015 til 43,1 mio. kr. i 2016. Det er en voldsom opbremsningen i de frivillige butikkers vækst,
som ikke harmonerer med udviklingen i resten af landet. I undersøgelsen indgår 9 organisationer
(Danmission, Blå Kors, Folkekirkens Nødhjælp, Frelsens Hær, Red Barnet, Kræftens Bekæmpelse, Mission
Afrika, Kirkens Korshær og Røde Kors). De samme 9 organisationer har i resten af landet forøget
omsætningen samlet set med 11,6 % fra 2015-16. Forskydningerne i omsætning og vækst illustreres i tabel
1 nedenfor, og tabellen illustrerer, at e frivillige og kommunale genbrugsbutikkers samlede vækst fra 2015-
16 er mindre end den frivillige vækst i sig selv i resten af landet fra 2015 til 2016. Det betyder, at
eksistensen af kommunale genbrugsbutikker som udgangspunkt har en forsvindende betydning.
Tabel 1. Kommunale aktørers forøgelse af genbrugskagen i kr
Kommunal omsætning i 6 kommuner
2015
2016
Frivillig omsætning i 6 kommuner
Faktisk omsætning
Hvis udvikling som i resten af landet
Samlet konkurrencepåvirkning
Vækst i genbrugskage
Vækst i genbrugskage i %
2015
2016
2016
32.551.390
31.574.669
36.132.043
-976.721
3.580.653
-4.557.374
-356.611
-0,7
ekskl. moms
14.300.055
17.660.666
inkl. moms
17.875.069
22.075.832
Fremgang
4.200.763
Hvis vi (kunstigt) betragtes den samlede genbrugskage som summen af de frivillige og kommunale
genbrugsbutikkers salg, og hvis det antages, at de kommunale genbrugsbutikker sælger til markedspriser,
8
Røde Kors, Red Barnet, Kræftens Bekæmpelse, Folkekirkens Nødhjælp, Danmission, Mission Afrika, Frelsens Hær,
Kirkens Korshær og Blå Kors
7
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence
1884997_0008.png
sådan som affaldsselskaberne ofte hævder det, dvs. her samme priser som de frivillige butikker, er væksten
i genbrugskagen (opgjort i tons) derfor lidt mindre i de 6 kommuner ekspanderende, kommunale
genbrugsbutikker end i andre kommuner. Hvis vi i stedet antager, at markedsprisen som skønnet af ISOBRO
ligger 15 % over de kommunale priser (med udgangspunkt i erfaringer fra AVV, antages det, at kommunale
butikker sælger til en pris på 4364 kr. pr. tons, mens de frivillige butikkers priser ligger 15 % over), har
eksistensen af de kommunale genbrugsbutikker i de 6 kommuner bidraget til en samlet vækst i
genbrugskagen, som er 0,5 % større sammenlignet med den vækst, som de frivillige butikker alene har skabt
i andre kommuner.
Vækst i omsatte genbrugsgenstande i 6 kommuner fra 2015 til 2016
Kommuner sælger Kommuner sælger
til markedspris
under markedspris
Vækst i kommunalt salg i tons
Vækst i frivilligt salg i tons
Vækst i genbrugskage
Samlet omsætning i tons i 2015
Forøgelse af genbrugskage i %
670
-726
-57
8.038
-0,7
770
-726
44
8.466
0,5
Når eksistensen af kommunale genbrugsbutikker i de 6 udvalgte kommuner fører til en så forsvindende
miljøpåvirkning, skyldes det, at kommunerne med genbrugsbutikker altovervejende satser på salg af let
omsættelige genbrugsgenstande, som altid er blevet solgt og også fortsat bliver solgt i kommuner uden
kommunale genbrugsbutikker. Den kommunale vækst sker i langt højere grad, end ISOBRO egentlig havde
forventet det før beregningerne, på bekostning af de frivillige butikker. Der skal selvsagt tilføjes, at der
naturligvis er kommunale forskelle, ligesom der indgår et skøn i fordelingen af et enkelt affaldsselskabs vækst
på to kommuner
9
. Men i en bredere samfundsøkonomisk debat er det en fordel at se de 6 kommuner med
ekspanderende, egne genbrugsbutikker under ét.
Der er mange andre faktorer end den kommunale konkurrence, der påvirker genbrugsmarkedet. Det er der
taget højde for i beregningen, hvor man netop sammenholder den frivillige vækst i de udvalgte kommuner
med den frivillige vækst i landets øvrige kommuner, hvor de øvrige konkurrencemæssige faktorer også gør
sig gældende.
Beskæftigelsesindsatsen
Affaldsselskaberne fremhæver tit deres betydning i en beskæftigelsesmæssig sammenhæng. Men for det
første forekommer det at være en meget dyr beskæftigelsesindsats. For det andet kan det diskuteres, om
det er rigtigt i en situation med ganske høj beskæftigelse at øge antallet af offentligt ansatte for at løfte en
opgave, som i forvejen løftes flot - og bedre - af et stort antal engagerede frivillige, som er uden for
arbejdsmarkedet overvejende pga. alder.
Diskussionen om de beskæftigelsesmæssige aspekter har mange nuancer. Fx har den kommunale
konkurrence ført til enkelte mistede jobs i forbindelse med sorteringsopgaver.
10
Dertil kommer, at den
9
Affald Plus har haft stor vækst omsætningen ifra 2015-16. Det antages, at 25 % af denne vækst skyldes den nye
genbrugsbutik i Rønnede, og denne andel indregnes derfor ikke i vurderingen af omsætningen i Næstved kommune
10
Bl.a. lukning af en sorteringscentral, bl.a. som følge af, at nogle affaldsselskaber valgte at konkurrere i stedet for at
samarbejde.
8
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 168: Henvendelse af 24/4-18 fra ISOBRO og Dansk Industri, vedrørende de erhvervsmæssige konsekvenser af kommunale genbrugsbutikkers konkurrence
1884997_0009.png
kommunale konkurrence i høj grad har påvirket væksten i de frivillige butikkers overskud, som finansierer
aktiviteter, hvor der både er fastansatte og projektansatte, som også bør indregnes i et
beskæftigelsesmæssigt regnestykke.
Endelig deltager de frivillige butikker aktivt i beskæftigelsesindsatsen og pga. de frivilliges forskelligartede
erfaringer og bedre tid, er faktisk rigtigt gode til at hjælpe mennesker, der er i sprogtræning eller af andre
årsager længere væk fra arbejdsmarkedet. Der er vilje og ressourcer til samtale og støtte. Vi mangler en
nuanceret dokumentation for eventuelle beskæftigelsesmæssige gevinster ved en række kommuners
satsning på egne genbrugsbutikker med henvisning til de beskæftigelsesmæssige aspekter. ISOBRO er
opmærksom på, at der gør sig helt særlige forhold gældende for de kommunale genbrugsbutikker, der
beskæftiger sig mennesker med særlige sociale og psykiske udfordringer med behov for en helt særlig
støtte i jobtræning mv., hvilket giver sådanne kommunale genbrugsforretninger et andet perspektiv.
9