Fre se delse af uddy e de ateriale o de erhvervs æssige
ko sekve ser af ko
u ale ge rugs utikkers ko kurre e
i forlængelse af foretræde i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 19. april 2018
Den altovervejende del af de ting, som sælges i de kommunale genbrugsbutikker, stammer fra telte og
tøjcontainere på genbrugspladsen, hvor borgere kan aflevere ting til genbrug. Sådanne genstande er ikke
affald, jf. Ankestyrelsen udtalelse om kommunale genbrugsbutikker fra juni 2017. Derimod anses
genbrugsgenstande, som havner i affaldscontainere, som affald. Men sådanne genstande udgør en
forsvindende del af de ting, som sælges i de kommunale genbrugsbutikker, bl.a. fordi de faglige
organisationer af arbejdssikkerhedsmæssige grunde helst ikke ser, at deres medlemmer kravler rundt i
affaldscontainere. Både Miljøministeriet og Ankestyrelsen har også uden forbehold konkluderet, at de
kommunale genbrugsaktiviteter ligger uden for affaldsreguleringen. De kommunale genbrugsbutikker skal
derfor ikke håndteres i forsyningsstrategien, men som led i reguleringen af andre kommunale og statslige
erhvervsaktiviteter, som udføres i konkurrence.
ISOBRO oplever den politiske delaftale om prissætning og bedre klageadgang som et godt og vigtigt skridt i
den rigtige retning, og vi ser meget gerne, at disse principper implementeres i de kommunale
genbrugsbutikker allerede i 2018. Vi har forståelse for, at lovgivningen på det kommunale område i øvrigt
udskydes til 2019, bl.a. fordi KL tidligere har udtalt, at behovet ikke er så presserende, fordi kommunerne i
forvejen efterlever Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer for omkostningskalkulation og
prissætning. Men problemet er, at det gør de kommunale affaldsselskaber ikke. Priserne dækker ikke alle
omkostninger. Der er offentlige investeringer, som ikke afskrives, tilbagevendende kommunal
underskudsdækning, genbrugspladser, der betaler for hele eller dele af huslejen, el, vand og varme samt
transport. Det er klart imod Økonomi- og Indenrigsministeriets retningslinjer. Alle affaldsselskaber
overholder heller ikke en vigtig præmis for Ankestyrelsens ja til kommunale genbrugsbutikker, nemlig salg
til markedspriser, jf. det uddybende materiale. Det skaber nogle helt kaotiske konkurrenceforhold og
illustrerer, at der eksisterer et reguleringsmæssigt tomrum, også i forhold til tilsynet. Den situation kan ikke
fortsætte i yderligere 1�½-2 år.
Beregningerne viser, at de frivillige butikker i de 6 udvalgte kommuner, som er undersøgt nærmere, alene
her har mistet 2,1 mio. kr. i overskud fra 2015-2016 som følge af den unfair konkurrence. Tallet
fremkommer ved at sammenholde den lille tilbagegang i omsætningen med væksten i resten af landet på i
snit 11,6 %. Det opleves som krænkende, at det frivillige arbejde skal miste 2 mio. kr. årligt, fordi
kommuner og affaldsselskaber ikke er opmærksomme på eller ikke har respekt for de allerede eksisterende
rammevilkår. Et tab på 2 mio. kr. fra 2015-16 er alvorligt for de frivillige aktiviteter, som efterspørges i
stigende grad. Ca. 40 % af overskuddet i de frivillige butikker bruges til sociale projekter i de pågældende
kommuner.
Det uholdbare i yderligere 1�½-2 år uden effektiv regulering forstærkes af, at de kommunale
genbrugsbutikker når sine miljømål med et samfundsøkonomisk overskud, der kun er en tyvende del af det
samfundsøkonomiske overskud, som skabes i de kommuner, der overdrager de indsamlede
genbrugsgenstande til salg i de frivillige butikker præsterer. Beskæftigelsesindsatsen er ca. den samme i
hhv. de kommunale og frivillige genbrugsbutikker. Dertil kommer, at beregningerne i de 6 udvalgte
kommuner meget overraskende viser, at eksistensen af de kommunale genbrugsbutikker tilsyneladende
slet ikke bidrager til at øge den samlede genbrugskage mere end i kommuner uden kommunale butikker.
Den kommunale fremgang i de 6 kommuner modsvares 1-1 af en tilsvarende tilbagegang i de frivillige