Folketingets Erhvervs, - Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
23. april 2018
KLAUSULERET INDTIL DEN 24. APRIL 2018 KL. 8.00
Fremsendelse af Danmarks Nationale Reformprogram 2018
Til udvalgets underretning fremsendes Danmarks Nationale Reformpro-
gram 2018, der er udarbejdet som led i det europæiske semester og Euro-
pa 2020-strategien.
Det europæiske semester udgør rammen for de økonomisk-politiske sa-
marbejdsprocesser i EU og skal blandt andet ses i sammenhæng med Eu-
ropa 2020-strategien
(EU’s strategi for vækst og beskæftigelse). I henhold
til det europæiske semester skal medlemslandene hvert år i april aflevere
et nationalt reformprogram.
Det Nationale Reformprogram for 2018 redegør for Danmarks opfølgning
på EU’s landespecifikke anbefaling til Danmark fra 2017. Anbefalingen
vedrører, at Danmark skal styrke konkurrencen i de hjemmemarkedsori-
enterede dele af servicesektoren. Programmet redegør ligeledes for den
nationale udmøntning af EU’s vækststrategi (Europa
2020), og fokuserer
på de danske EU-mål og tiltag, der bidrager til opfyldelsen af fem over-
ordnede mål på EU-niveau for henholdsvis beskæftigelse, forskning og
udvikling, klima og energi, uddannelse samt social inklusion i 2020. Pro-
grammet berører endvidere en række af de emner og problemstillinger,
der er omhandlet i EU-Kommissionens landerapport om Danmark, som
blev offentliggjort i marts 2018.
Interesseorganisationer og repræsentanter for KL og Danske Regioner,
der alle indgår i Kontaktudvalget for Europa 2020-strategien, er blevet
hørt og har haft mulighed for at afgive bemærkninger til udkastet, som så
vidt muligt er indarbejdet.
Danmarks Nationale Reformprogram offentliggøres på Økonomi- og In-
denrigsministeriets og Finansministeriets hjemmeside den 24. april 2018
kl. 8.00 og oversendes til EU. Reformprogrammet er klausuleret til of-
fentliggørelsestidspunktet
Med venlig hilsen
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.em.dk
Brian Mikkelsen