ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til forordning for europæiske udbydere af crowdfunding, KOM (2018) 0113 samt KOM (2018) 0099, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 156
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

April 2018

Kommissionens forslag til forordning for europæiske udbydere af

crowdfunding, KOM(2018)113 samt KOM(2018)99

Resumé

Kommissionen fremsatte den 8. marts 2018 en samlet pakke af initiativer

for at uddybe kapitalmarkedsunionen (CMU). Pakken indeholder blandt

andet et forslag til en forordning for europæiske udbydere af crowdfunding,

som indgår i en samlet handlingsplan for styrkelse af fintech (teknologiba-

seret innovation inden for finansielle tjenesteydelser). Handlingsplanen

indeholder derudover en række ikke-lovgivningsmæssige initiativer, der

bl.a. vedrører cybersikkerhed og kryptovalutaer. Forslaget er oversendt til

Rådet den 16. marts 2018 i dansk sprogversion, og handlingsplanen den

19. marts 2018.

Formålet med forslaget til en forordning om crowdfunding er at udbrede

mulighederne for crowdfunding som alternativ finansieringskilde, hvilket

kan skabe øget adgang til kapital for innovative virksomheder, iværksættere

og små- og mellemstore virksomheder. Dette søges realiseret gennem en

harmoniseret EU-tilladelse, der giver ret til at udbyde crowdfunding på

tværs af EU’s grænser. Forslaget tillægger

Den Europæiske Værdipapir-

og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) væsentlige kompetencer som både

tilladelses- og tilsynsmyndighed for EU-tilladelsen, herunder at føre direkte

tilsyn med udbydere af crowdfunding, der opererer under en europæisk

tilladelse. Regeringen stiller sig kritisk over for denne nye kompetence.

Den nye EU-tilladelse vil ikke fuldt ud erstatte EU-landenes regulering af

crowdfunding på nationalt niveau, som ikke har et element af grænseover-

skidende karakter. EU-tilladelsen skal alene udgøre en valgmulighed, der

tillader, at virksomheder kan

udbyde og skalere på tværs af EU’s grænser.

Forslaget er udstedt med hjemmel i artikel 114 i Traktaten om Den Euro-

pæiske Unions funktionsmåde (TEUF). Forordningen vil få direkte virkning

i Danmark, og der må ikke stilles supplerende nationale krav til en EU-

tilladelse givet efter forordningen.

Baggrund

Kommissionen angiver som baggrund for forslaget, at det efter den finan-

sielle krise i 2008 fortsat er vanskeligt for innovative virksomheder, iværk-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 156: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens forslag til forordning for europæiske udbydere af crowdfunding, KOM (2018) 0113 samt KOM (2018) 0099, fra erhvervsministeren

sættere og små- og mellemstore virksomheder at få adgang til kapital.

Crowdfundingplatforme

kan som neutralt mellemled bidrage til at forene

investorer og virksomhedsprojekter med behov for finansiering. Det anfø-

res, at crowdfunding kan blive et vigtigt alternativ til traditionelle banklån

og bidrage til det overordnede mål med CMU om at fremme en mere bære-

dygtig finansiel integration og private investeringer for at skabe job og øko-

nomisk vækst.

Kommissionen vurderede i en meddelelse fra 2014

og senere i et arbejds-

dokument fra 2016

, at der på daværende tidspunkt ikke var behov for kon-

kret EU-regulering af crowdfunding. Sidenhen har høringer og forskellige

studier dog påvist hindringer af den grænseoverskridende aktivitet for

crowdfunding, der efter Kommissions opfattelse nødvendiggør regulering.

Hindringerne består særligt i EU-landenes forskellige tilgange til regulering

af crowdfunding, der bevirker, at udbyderne må justere deres forretnings-

modeller til hver enkelt jurisdiktion. Nogle EU-lande har specifik national

regulering, mens andre medlemslande håndterer crowdfunding under den

eksisterende EU-regulering, herunder betalingstjenestedirektivet (PSD2),

MiFID II og FAIF-direktivet.

Kommissionen fremsætter derfor et forslag til en forordning for europæiske

udbydere af crowdfunding. Forslaget fremsættes som en del af Kommissio-

nens forslag til en handlingsplan for fintech. Forordningen er det eneste

egentlige lovgivningsmæssige initiativ i handlingsplanen. De øvrige initia-

tiver består i stort omfang af de europæiske tilsynsmyndigheders

(ESA’ernes) kortlægning og overvågning af udviklingen i den finansielle

sektor med henblik på at vurdere behovet for fremtidig konkret regulering.

Det vedrører særligt cybersikkerhed i den finansielle sektor, kryptovalutaer

og en generel gennemgang af EU-reglerne på det finansielle område for at

identificere regler, der unødigt hindrer innovation. Handlingsplanen har

stort fokus på anvendelse af finansiel teknologi, og Kommissionen ønsker at

udnytte potentialet hermed fuldt ud ved at øge forståelsen og udbredelsen

heraf.

Kommissionens forslag skal behandles og vedtages af Rådet og Europa-

Parlamentet efter den almindelige EU-beslutningsprocedure i TEUF arti-

kel 294, hvor Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Formål og indhold

Kommissionen ønsker med forslaget til en forordning for europæiske udby-

dere af crowdfunding at etablere en europæisk tilladelse for investerings- og

Crowdfunding er en finansieringsform, hvor projekter, virksomheder eller privatpersoner henter

bidrag eller investeringer fra et stort antal mennesker, ofte gennem digitale platforme.

COM (2014) 172 final

SWD (2016) 154 final

lånebaseret crowdfunding, som skal muliggøre grænseoverskridende aktivi-

tet samt bidrage til bedre udvikling af crowdfunding på det indre marked.

Dette skal samtidig skabe mere konkurrence mellem udbydere af crowd-

fundingplatforme, og det vil tillade EU-lande med mindre markeder at ud-

vikle og øge mulighederne for alternativ finansiering.

Forslaget giver mulighed for, at en udbyder af en crowdfundingplatform

enten kan opnå en EU-tilladelse, der omfatter virksomhedsudøvelse i hele

EU, eller en national tilladelse, der alene kan anvendes i et givent EU-land.

Det er imidlertid ikke Kommissionens intention fuldt ud at erstatte med-

lemslandenes regulering af crowdfunding, men Kommissionen vil med for-

slaget give mulighed for, at virksomheder kan søge om en EU-tilladelse, der

øger deres muligheder for at udbyde og skalere på tværs af EU’s grænser.

Det er således muligt at vælge mellem EU-tilladelsen eller nationale tilla-

delser, men det er ikke muligt at have begge tilladelser.

Det foreslås, at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed

(ESMA) får kompetence til at udstede EU-tilladelsen samt føre tilsyn med

virksomheder, der opnår denne. Det vil derimod fortsat være de nationale

tilsynsmyndigheder, der fører tilsyn med de virksomheder, der har en natio-

nal tilladelse.

Såfremt udbyderen af crowdfundingplatformen på noget tidspunkt kommer

i besiddelse af kundernes midler, eksempelvis i forbindelse med udstedelse

og afvikling af lån eller handel med værdipapirer på platformen, skal denne

have tilladelse som betalingsinstitut i tillæg til EU-tilladelsen. I praksis vil

størstedelen af udbydere af crowdfundingplatforme sandsynligvis skulle

søge tilladelse som betalingsinstitut sammen med en EU-tilladelse. Tilladel-

se som betalingsinstitut skal søges hos den nationale tilsynsmyndighed, som

også fører tilsyn hermed. Dette betyder, at udbydere af grænseoverskriden-

de crowdfundingplatforme skal have to forskellige tilladelser, som er under-

lagt to forskellige tilsynsmyndigheder.

For at undgå overlap mellem den nye forordning for crowdfunding og Mi-

FID II foreslår Kommissionen yderligere en ændring af MiFID II, som be-

står i at undtage udbydere af crowdfundingplatforme fra direktivets regler

på markedet for finansielle instrumenter.

Anvendelsesområde

Forordningen skal kun finde anvendelse på udbydere af crowdfunding, som

opnår EU-tilladelsen. Forordningen fastsætter generelle rammer for crowd-

fundingplatforme, organiseringen heraf, tilladelseskrav og det løbende til-

syn. Aktører, som omfattes af forordningen, er

projektejeren, hvilket ty-

pisk vil være en virksomhed, der ønsker finansiering til et projekt,

ii)

inve-

storer, som finansierer projektet og

iii)

udbyderen af crowdfundingplatfor-

men, der fungerer som neutral mellemmand mellem projektejer og investor.

Med neutral menes, at udbyderen af platformen ikke må have nogen finan-

siel deltagelse i de udbudte projekter og ikke må forskelsbehandle de for-

skellige projekter.

Forordningen finder ikke anvendelse på crowdfunding, hvor det er forbru-

gere, der ønsker finansiering, da dette reguleres særskilt under forbruger-

kreditdirektivet (direktiv 2004/48/EU), juridiske personer med en tilladelse

som investeringsselskab efter artikel 7 i MiFID II samt udbydere af crowd-

funding med en tilladelse efter national lovgivning. Investeringsbaseret

crowdfunding kan efter forordningen alene omfatte omsættelige værdipapi-

rer, idet andre finansielle instrumenter skaber risici for investorer, som ikke

passende kan håndteres under forordningen.

Forslaget til forordningen skal alene finde anvendelse på projekter, der ikke

overstiger 1 mio. euro beregnet over en periode på 12 måneder. Projekter,

der overstiger dette beløb, reguleres af anden central finansiel regulering,

eksempelvis prospektforordningen (2017/1129 EU). For at muliggøre for-

ordningens sameksistens med denne øvrige regulering, finder forordningen

alene anvendelse på projekter under 1 mio. euro.

Derudover foreligger der en uklarhed i forslaget til forordningen vedrørende

grænsefladen mellem værdipapirhandlere og udbydere af multilaterale han-

delsfaciliteter (MHF), der er reguleret af national lovgivning. Udbyderen af

crowdfundingplatformen skal henvende sig til den nationale tilsynsmyndig-

hed, der foretager vurderingen af, hvorvidt der er tale om en værdipapir-

handler eller en MHF, hvorefter EU-tilladelsen søges hos ESMA

Organisatoriske og operationelle krav til udbydere af crowdfundingplat-

forme

Forslaget stiller krav til forsvarlig forvaltning af crowdfundingplatforme.

Udbydere af platforme skal efterleve organisatoriske krav og ledes af egne-

de personer med tilstrækkelig professionel erfaring, som ikke er pålagt

sanktioner efter hvidvaskdirektivet. Udbydere af crowdfundingplatforme

skal ligeledes foretage alle relevante foranstaltninger for at forhindre inte-

ressekonflikter, som negativt kan påvirke kundernes interesser.

Kommissionen fastslår i forslaget, at transaktioner forbundet med crowd-

funding skal foretages gennem enheder, der har tilladelse til at udbyde beta-

lingstjenester, som således er omfattet af hvidvaskreglerne, uanset om

transaktionen er foretaget af platformen selv eller en tredjepart.

ESMA’s tilladelses- og tilsynsbeføjelser samt kompetencer

Forslaget oplister en række betingelser og krav til indholdet af en ansøg-

ning, som alle skal opfyldes, førend tilladelse kan opnås fra ESMA. Forord-

ningen fastsætter også procedurer for at imødekomme og afslå ansøgninger

om tilladelser samt trække tilladelser tilbage. ESMA vil føre et offentligt

tilgængeligt register over alle udbydere af crowdfundingplatforme med en

EU-tilladelse.

Forslaget vil tildele ESMA tilladelses- og tilsynskompetencen for EU-

tilladelsen. Dette begrundes i muligheden for en mere effektiv og centralise-

ret tilladelsesproces og tilsynsregime, som kan skabe fordele for markeds-

deltagerne i form af mere gennemsigtighed og investorbeskyttelse. For at

sikre dette foreslås det at give ESMA vide beføjelser til at udbede sig in-

formation fra en række forskellige aktører i forbindelse med crowdfunding.

Herudover kan ESMA foretage undersøgelser og inspektioner hos virksom-

hederne i de respektive EU-lande, også uden deltagelse fra de nationale

myndigheder. ESMA’s sanktionsbeføjelser vil bestå af bøder, administrati-

ve sanktioner og tvangsbøder, som vil blive overført til EU-budgettet. ES-

MA vil endvidere have adgang til virksomhedernes sager samt telefon- og

datatrafik. Det bemærkes, at disse beføjelser er mere vidtrækkende end de

beføjelser, Finanstilsynet har i Danmark i forhold til tilsvarende virksomhe-

der under tilsyn. Afgørelser fra ESMA kan alene prøves ved EU-

Domstolen.

ESMA vil også få mulighed for at uddelegere specifikke tilsynsopgaver til

de nationale tilsynsmyndigheder, herunder indsamling af information, un-

dersøgelser og inspektioner. Dette kan indebære fremtidige arbejdsbyrder

for de nationale tilsynsmyndigheder, men Kommissionen fremhæver, at

omfang og varighed skal drøftes med de nationale tilsynsmyndigheder, for-

inden arbejdet uddelegeres. ESMA skal godtgøre omkostningerne forbundet

hermed.

Omkostningerne til at finansiere ESMA’s arbejde indhentes gennem geby-

rer opkrævet fra udbyderne af crowdfundingplatforme under ESMA’s

di-

rekte tilsyn. Kommissionen vurderer, at der det første år, når forordningen

får virkning, vil blive opkrævet et samlet gebyr på 1,6 mio. euro fra sekto-

ren. Kommissionen baserer dette på en forventning om, at der vil være 25

udbydere af crowdfundingplatforme, der er underlagt ESMA’s tilsyn det

første fulde år efter forventet ikrafttrædelse (2020).

Investorbeskyttelse

Kommissionen ønsker med forslaget at sikre, at investorer modtager al rele-

vant information ved investering i forbindelse med crowdfunding, herunder

tilstrækkelig information om den underliggende risiko. Førend investorer

gives adgang til projekterne på platformen, skal udbyderen foretage en ind-

ledende vurdering af investorerne og deres mulighed for at bære tab.

Når en investor ønsker at investere i et konkret projekt, skal projektejeren

udarbejde et dokument med central investorinformation, der skal advare de

potentielle investorer om de iboende risici, som investeringer i det pågæl-

dende område indebærer. Der foreslås et seks siders langt dokument med

meget omfattende oplysninger. Udbyderen af platformen skal sikre, at do-

kumentet er komplet. Af hensyn til en strømlinet og hurtig adgang til kapi-

talmarkedet for virksomhederne skal dokumentet ikke godkendes af en

myndighed.

Med en tilladelse efter forordningen kan crowdfundingplatformen alene

fungere som en slags oplagstavle, hvor virksomheder og investorer kan mø-

des. Platformen må derimod ikke fungere som handelsplads og derigennem

matche købere og sælgere, idet en sådan aktivitet kræver tilladelse efter

MiFID II, ligesom platformen ikke må markedsføre enkelte igangværende

eller planlagte projekter.

Ifølge forslaget skal de nationale tilsynsmyndigheder og ESMA have cen-

trale databaser med information om de nationale markedsføringslovgivnin-

ger og administrative bestemmelser om markedsføring på deres hjemmesi-

der. De nationale tilsynsmyndigheder skal sikre, at ESMA har adgang til

dette på et sprog, der er almindeligt anvendt i den internationale finansielle

sektor. Reglerne skal derfor oversættes til engelsk og anvende korrekte fi-

nansielle fagtermer.

Afsluttende bestemmelser

Kommissionen har mulighed for at udstede en række delegerede retsakter,

eksempelvis vedrørende yderligere tilladelseskrav for crowdfundingplat-

forme, visse investorbeskyttelsesregler og ESMAs beføjelser til at udstede

bøder.

Derudover skal Kommissionen, efter at have hørt ESMA, offentliggøre en

rapport til Europa-Parlamentet og Rådet omkring anvendelsen af forordnin-

gen senest 2 år efter ikrafttrædelse.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er medlovgiver på forslaget. Europa-Parlamentet har

endnu ikke vedtaget sin holdning til forslaget.

Nærhedsprincippet

Kommissionen angiver, at formålet med forordningen er at adressere den

fragmentering, som længe har været udslagsgivende i sektoren for crowd-

funding, for at sikre at det indre marked kan fungere optimalt, samtidig med

at udviklingen af kapitalmarkedsunionen og tilstrækkelig investorbeskyttel-

se sikres. Kommissionen finder ikke, at dette mål kan indfries af EU-

landene, men alene på EU-niveau. Kommissionen fremhæver, at forslaget

er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og ikke går ud over,

hvad der er nødvendigt for at opnå målene med forordningen.

Regeringens foreløbige vurdering er, at forslaget er i overensstemmelse

med nærhedsprincippet henset til formålet om at skabe harmonisering,

muliggøre grænseoverskridende crowdfundingaktivitet i EU og sikre bed-

re adgang til kapital for små- og mellemstore virksomheder.

Gældende dansk ret

I Danmark reguleres lånebaseret crowdfunding under lov om betalinger, der

gennemfører betalingstjenestedirektivet (PSD2), mens investeringsbaseret

crowdfunding reguleres under kapitalmarkedsloven, der gennemfører Mi-

FID II. Virksomheder, der udbyder lånebaseret crowdfunding, skal som

udgangspunkt have tilladelse til at udbyde betalingstjenester fra Finanstilsy-

net, mens virksomheder, der udbyder investeringsbaseret crowdfunding,

som udgangspunkt skal have tilladelse som værdipapirhandler fra Finanstil-

synet. Virksomheder omfattet af kommissionens forslag, der alene fungerer

som en ”opslagstavle”, hvor långiver og låntager kan mødes, uden i øvrigt

at formidle nogle betalinger, er derimod ikke omfattet af dansk ret på nuvæ-

rende tidspunkt.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Forslaget til forordningen vil ikke erstatte nationale regimer, men alene

fungere som en valgmulighed til en alternativ tilladelse. Forordningen vil få

direkte virkning i alle EU-lande og skal ikke implementeres i dansk ret.

Det er ikke muligt at fastsætte nationale særregler eller øvrige hindringer

for udbydere af crowdfunding med grænseoverskridende aktivitet, som

har opnået EU-tilladelse under forordningen. Forslaget nødvendiggør en

ændring i lov om kapitalmarkeder

som følge af ændringen i MiFID II.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have direkte statsfinansielle konsekvenser.

Forslaget medfører en række nye forpligtelser for de nationale tilsyns-

myndigheder, idet ESMA eksempelvis kan uddelegere tilsynsopgaver til

de nationale tilsynsmyndigheder. ESMA vil dog skulle godtgøre udgif-

terne forbundet hermed gennem de gebyrer, der opkræves fra udbydere af

crowdfundingplatforme med EU-tilladelsen. Disse opgaver vurderes der-

for umiddelbart at kunne håndteres inden for Finanstilsynets eksisterende

rammer. De nationale tilsynsmyndigheder skal herudover årligt meddele

ESMA en detaljeret rapport om håndhævelse af markedsføringsreglerne.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen forventer, at forslaget vil have positive samfundsøkonomi-

ske konsekvenser, da det potentielt vil blive nemmere for små- og mellem-

store virksomheder at rejse kapital gennem crowdfundingplatforme. Samti-

dig vil forslaget åbne op for en bredere base af potentielle investorer på

tværs af EU.

Lovbekendtgørelse nr. 12 af 08/01/2018.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

I det omfang danske virksomheder ønsker at søge EU-tilladelse, vil de skul-

le betale et årligt gebyr til finansierings af ESMAs tilsynsaktiviteter på om-

rådet.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslagene forventes ikke at have konsekvenser for beskæftigelsen, ar-

bejdsmarkedet, ligestilling, miljø eller sundhed i Danmark. Forslaget kan

have en positiv effekt på beskyttelsen af forbrugere, idet den foreslåede

investorinformation og beskyttelsesforanstaltninger dog er så detaljeret, at

der er risiko for, at den typiske forbruger ikke vil kunne absorbere informa-

tionen.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor

samt til Dansk Crowdfunding Forening under Dansk Erhverv. Der er mod-

taget høringssvar fra Finans Danmark (FiDa), Dansk Erhverv/Dansk Crow-

dfunding Forening (DE) og Dansk Aktionærforening (DA). Nedenfor sam-

menfattes indholdet af de indkomne høringssvar.

FiDa, DE og DA byder alle Kommissionens forslag velkomment, da man

også ser nationale barriere som hindringer for crowdfunding i EU, samtidig

med, at forslaget går i god tråd med integrationen af det indre marked. Dog

udtrykker FiDa, DE og DA også bekymring for anvendelsesområdet for

forslaget, da dette i sin nuværende form ikke tydeligt nok afgrænser, hvilke

juridiske person(er), der hører under forordningen, samt størrelse og kon-

struktion af disse.

DE anfører med henvisning til forslagets begrundelse og formål, at investe-

rings- og lånebaseret crowdfunding sjældent bruges af start-up virksomhe-

der, men oftere bliver brugt af etablerede små og mellemstore virksomhe-

der. DE tilføjer videre, at lånebaseret crowdfunding ikke kan erstatte bank-

lån, sådan som Kommission lægger op i forslaget.

FiDa anfører yderligere, at man gerne havde set, at forslaget fuldt ud ville

harmonisere markedet for låne- og investeringsbaseret crowdfunding. Da

crowdfundingplatforme fortsat kan drive forretning under nationale rammer

for crowdfunding, menes det at skabe uens investor-/forbrugerbeskyttelse

og i sidste ende potentielt at have betydning for den finansielle stabilitet.

Både DE og DA fremhæver, at man gerne ser en inkludering af en whist-

leblowerfunktion i forslagets artikel 5, som omhandler effektiv og forsigtig

ledelse. Endvidere skriver man i høringssvar fra begge organisationer, at

man gerne så ”fit & proper”-procedure

i forbindelse med udstedelsen af en

crowdfundingtilladelse, hvilket anvendes i forhold til kreditinstitutter og

fondsmæglerselskaber mv.

DE og DA finder det nødvendigt, at nye crowdfundingprojekter vises i en

såkaldt ”frozen zone” i 48 timer, så potentielle investorer har mulighed for

at udarbejde due diligence (kreditvurdering) på udbudte projekter. Samtidigt

finder både DE og DA det kritisk, at platforme, som opererer under den

foreslåede fælles europæiske tilladelse, ikke må bruge igangværende crow-

dfunding projekter i marketing eller markedsføringsmateriale. DE og DA

ser promovering af igangværende projekter som en central del af crowdfun-

ding forretningsmodellen, både for at tiltrække investorer til et konkret pro-

jekt, men også for generelt at markedsføre den enkelte platform.

FiDa og DE udtrykker begge bekymring omkring den foreslåede rolle til

ESMA som udsteder og tilsynsmyndighed for platforme med en europæisk

crowdfundingtilladelse. Denne kompetencer bør følge begge organisationer

forankres hos de(n) nationale myndighed(er). Ydermere skriver DE, at det

ses som uacceptabelt, at ESMA tildeles beføjelser til udstedelse af admini-

strative bøder.

DE og DA anfører bekymring om forslagets sammenspil med nuværende

og kommende lovgivning om prospekter, fondsmæglervirksomhed samt

national selskabslov. Endvidere udtrykker man bekymring over manglende

klarhed omkring gennemsigtighed med ejerskab af crowdfundingplatforme,

da ejerskabskredsen af europæiske crowdfundingplatforme kan findes uden

for EU, hvilket formodes at blive en større faktor efter Storbritanniens ud-

trædelse af EU.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Kommissions fintech-handlingsplan og de skitserede tiltag forventes en

positiv modtagelse fra langt størstedelen af EU-landene.

Der forventes dog kritik fra en række EU-lande af forslaget til forordning

for europæiske udbydere af crowdfunding, specielt i forhold til de kom-

petencer, der foreslås tildelt til ESMA.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen deler generelt Kommissionens holdning om, at crowdfunding

kan udgøre en værdifuld alternativ finansieringskilde for særligt små- og

mellemstore virksomheder. Det må forventes, at danske virksomheder vil

ønske at søge EU-tilladelsen, uden dette dog kan siges med sikkerhed.

Nationale særregler har udgjort en barriere for udbredelsen af crowdfun-

ding, hvorfor det i Danmark er valgt at regulere crowdfunding under EU-

fælles regler i PSD2 og MiFID II for at sikre så stor ensartethed som muligt.

Regeringen mener derfor, at crowdfunding som udgangspunkt kan håndte-

res inden for den eksisterende regulering, men anerkender, at det med hen-

blik på harmonisering kan være nødvendigt med ét fælles rammeværk.

Forslaget adresserer i øvrigt en række relevante problemstillinger relateret

til investeringsbaseret crowdfunding, som regeringen støtter. Dette omfatter

eksempelvis krav om videnstest af investorer, håndtering af interessekon-

flikter samt forbud mod henvisningsprovision.

Regeringen finder behov for at arbejde videre med forslaget for at sikre, at

det kan rumme de forretningsmodeller, som de europæiske crowdfunding-

virksomheder reelt udbyder.

Regeringen stiller sig imidlertid kritisk over for de nye kompetencer, der

foreslås at tilfalde ESMA. Dette er på linje med regeringens generelle hold-

ning til lignende forslag til kompetenceoverdragelse til ESMA i Kommissi-

onens forslag til revision af forordningerne om de europæiske tilsynsmyn-

digheder (ESA-review), jf. grund- og nærhedsnotat oversendt til Folketin-

gets Europaudvalg den 14. december 2017.

Regeringen finder således ikke, at der er klare begrundelser for denne kom-

petenceoverdragelse, og finder det tvivlsomt, hvorvidt denne centralisering

af tilsynskompetencerne hos ESMA er gavnlig. Regeringen mener, at de

nationale tilsynsmyndigheders erfaringer og viden om nationale forhold på

området bør respekteres og inddrages for at sikre både en ensartet tilsyns-

praksis og et effektivt tilsynsvirke på tværs af EU.

Regeringen finder det ligeledes hensigtsmæssigt, at tilsynet med crowdfun-

dingplatforme er placeret hos samme myndighed som tilsynet med kreditin-

stitutter mv. mhp. at sikre ensartet tilsyn med långivning uanset om dette

tager form som crowdfunding eller almindelig lånevirksomhed mv. Dette

vil også modvirke risici for regelarbitrage.

Regeringen stiller sig således kritisk over for at tildele ESMA sanktionsbe-

føjelser og kompetence til at foretage fysiske inspektioner af udbydere af

crowdfundingplatforme. Regeringen finder, at disse beføjelser er for vidtgå-

ende og i mindre grad stemmer overens med proportionalitetsprincippet.

Regeringen finder ligeledes, at crowdfunding endnu er et forholdsvist

uopdyrket område, hvor der er behov for at indhøste flere erfaringer, før

man lægger sig fast på en helt ny tilsynsmodel.

Centraliseringen af tilsynskompetencerne hos ESMA synes endvidere uhen-

sigtsmæssigt i de tilfælde, hvor udbyderen håndterer kundernes midler, og

således i tillæg til EU-tilladelsen skal have en tilladelse som betalingsinsti-

tut fra den nationale tilsynsmyndighed. I disse tilfælde skal udbyderen opnå

to forskellige tilladelser og samtidig være underlagt tilsyn fra to forskellige

tilsynsmyndigheder.

Regeringen finder, at grænsefladen til værdipapirhandlere og udbydere af

multilaterale handelsfaciliteter (MHF) er uklar og bør præciseres, idet en

uhensigtsmæssig fordeling af kompetencerne og bibeholdelse af mulighe-

den for nationale crowdfundingtilladelser generelt vil skabe fortsat fragmen-

tering.

På baggrund af regeringens Strategi for Danmarks digitale vækst

stiller

regeringen sig endvidere kritisk over for Kommissionens forslag vedrøren-

de investorbeskyttelse i forordningen. Regeringen ønsker, at forbrugere i

højere grad skal have mulighed for at træffe aktive og veloplyste valg.

Kommissionens forslag om et dokument med central investorinformation

synes ikke at være tilstrækkeligt målrettet til at sikre reel merværdi for for-

brugeren. Regeringen mener ikke, at dette er udtryk for en moderne og vel-

fungerende forbrugerbeskyttelse, og finder det således ønskeligt, at doku-

mentet og de indeholdte oplysninger målrettes.

Endelig indeholder forslaget flere uklarheder, fx om det er muligt for udby-

deren af crowdfundingplatformen at matche investorernes og virksomhe-

dernes interesser i hhv. investering og funding. Herudover er det uklart, om

udbyderen må yde investeringsrådgivning. Disse uklarheder bør afklares,

inden der kan tages endelig stilling til forslaget.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

http://em.dk/nyheder/2018/01-30-ny-strategi-skal-gore-danmark-til-digital-frontlober