ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 151
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

10. april 2018

Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for finansiering af

bæredygtig vækst, KOM(2018)97

Resumé

Kommissionen præsenterede den 8. marts 2018 en handlingsplan for finan-

siering af bæredygtig vækst, som har til formål i højere grad at inkludere

den finansielle sektor i den bæredygtige omstilling. Bæredygtighed i forsla-

get dækker over både miljø og klimamæssige, sociale og ledelsesmæssige

faktorer (de såkaldte ESG-kriterier).

Handlingsplanen indeholder 10 overordnede fokusområder, hvor Kommis-

sionen på hvert område vil højne bæredygtigheden. Det er hensigten, at alle

initiativer vil blive implementeret eller fremlagt i perioden første kvartal

2018 til tredje kvartal 2019.

Forslagene fokuserer i første omgang på klima og miljø, og har til formål at

bidrage til opfyldelsen af Parisaftalens mål. Overordnet foreslår Kommis-

sionen at klassificere aktiviteter ift. klimaforandringer og miljø, udarbejde

fælles europæiske standarder og labels for bæredygtige investeringer, inte-

grere bæredygtighedsfaktorer i tilsynsregler og standarder for finansielle

produkter samt etablere europæiske benchmarks ud fra disse kriterier.

Herudover lægger Kommissionen op til en række undersøgelser og fitness-

checks af gældende lovgivning, som skal være med til at øge gennemsigtig-

heden med investering og øge investeringer i mere bæredygtige og langsig-

tede aktiviteter.

Regeringen støtter overordnet formålet med Kommissionens handlingsplan,

idet der vil blive taget stilling til de enkelte forslag, når disse præsenteres af

Kommissionen.

Baggrund

Formanden for Kommissionen fremlagde i sin tale om Unionens tilstand i

2016, at EU skal være førende i kampen mod klimaforandringer. I forlæn-

gelse heraf er der igangsat en række tiltag for at gøre rammerne i EU-

lovgivningen mere klimavenlige, nedbringe udledningen af drivhusgasser

ESG står for Environmental, Social og Governance.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, fra erhvervsministeren

og på lang sigt gøre Unionen mere ressourceeffektiv og kulstoffattig. Bag-

grunden for dette arbejde er bl.a. EUs deltagelse i Paris-aftalen fra 2015

samt FNs 2030-dagsorden med 17 mål for bæredygtig udvikling.

Det nuværende niveau for investeringer, der skal finansiere EUs 2030-mål

for klima og energi, ligger under det nødvendige, og Kommission vurderer,

at der årligt er et investeringsunderskud på 180 mia. EUR på EU-niveau. En

stor del af dette underskud mener Kommissionen skyldes mangel på midler

fra private investorer, der på grund af manglende fælles EU-definitioner for

bæredygtige investeringer, gennemsigtighed i hvilke investeringer der er

bæredygtige, samt manglende finansiel rådgivning ikke i større grad inve-

sterer bæredygtigt. Kommission foreslår på denne baggrund at indtænke

klima-, miljø-, og sociale mål i det finansielle system.

Samtidigt udgør klimaændringer og udtømning af naturresurser store risici

for finansielle virksomheder, og op imod 50 % af den risikoeksponering,

bankerne i Euroområdet oplever direkte eller indirekte, er ifølge Kommissi-

onen forbundet med klimabetingede risici.

I 2016 nedsatte Kommissionen en højniveau ekspertgruppe for at undersøge

hvordan bæredygtig finansiering kan bidrage til EUs forpligtelser til be-

kæmpelse af klimaforandringer m.v. Ekspertgruppen præsenterede i januar

2018 en rapport med flere anbefalinger til at øge bæredygtig finansiering i

EU og derved efterleve Paris-aftalen og FNs mål for bæredygtig udvikling.

Kommissionen præsenterede på den baggrund den 8. marts 2018 en medde-

lelse om en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, som i vid

udstrækning baserer sig på højniveau-ekspertgruppens anbefalinger.

Formål og indhold

Kommissionens handlingsplan har overordnet til formål at øge bæredygtig

finansiering i EU, og derved forbinde finansiering og investering med en

bredere indsats for at øge den bæredygtige udvikling i EU og globalt. Over-

ordnet er handlingsplanen inddelt i tre hovedindsatsområder, der opdeles i

10 konkrete indsatser. De tre overordnede hovedindsatsområder er:



Omlægning af kapitalstrømme mod bæredygtige investeringer.

Styring af finansielle risici forbundet med klimaforandringer, ud-

tømning af naturressourcer, forringelse af miljø samt sociale pro-

blemer.

Fremme gennemsigtigheden og forlænge investeringshorisonten for

finansielle aktiviteter for på den måde at støtte bæredygtighed.

https://sustainabledevelopment.un.org/sdgs

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, fra erhvervsministeren

De foreslåede tiltag inden for de tre overordnede hovedindsatsområder gen-

nemgås nedenfor.

1. Omlægning af kapitalstrømme mod bæredygtige investeringer

1.1. Et fælles klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter

Kommissionen foreslår

fælles definitioner (taksonomier) af ”bæredygtig-

hed” samt et fælles europæisk klassificeringssystem,

der gradvist skal inte-

greres i EU-lovgivningen, der skal beskrive, hvilke aktiviteter der betegnes

som bæredygtige. Kommissionen fremhæver en fælles forståelse for bære-

dygtig finansiering som en af de vigtigste forudsætninger for at øge kapital-

strømningen til bæredygtige aktiviteter. Der foreslås derfor en oprettelse af

et EU-klassificeringssystem, der i første omgang skal omhandle klimafor-

andringer, klimatilpasning og miljøaktiviteter.

Kommissionen forventes at præsentere et udkast til et lovgivningsinitiativ

vedrørende et fælles EU-klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter i

maj 2018.

1.2. Standarder og mærker for bæredygtige finansielle produkter

Med et EU-klassificeringssystem som grundlag foreslår Kommissionen at

udarbejde europæiske standarder og mærkninger af bæredygtige finansielle

produkter. Disse skal styrke tilliden til bæredygtige finansielle produkter

samt lette adgangen for investorer, der efterspørg disse. F.eks. vil mærk-

ningsordningen bidrage til, at detailinvestorer kan sammenligne udbudte

bæredygtige finansielle produkter. Kommissionen vil nedsætte en teknisk

ekspertgruppe der, på baggrund af en offentlig høring, skal udarbejde en

rapport om en EU-standard for grønne obligationer. Denne rapport skal

være klar i andet kvartal 2019.

Kommissionen vil herudover fastlæggelse rammerne for grønne obligatio-

ner i henhold til prospektforordningen gennem en delegeret retsakt i andet

kvartal 2019 og vurdere brugen af EU-miljømærker i finansielle produkter i

andet kvartal 2018.

1.3. Fremme af investeringer i bæredygtige projekter

Samtidigt med at man i EU igangsætter en række initiativer, der skal øge

strømmen af investering til bæredygtige projekter, vil Kommissionen også

tiltrække midler til bæredygtige projekter i lande uden for EU. Dette skal

ske ved en udrulning af EUs eksterne investeringsplan (EIP) som forventes

at tiltrække 44 mia. EUR i form af både offentlige og private midler frem til

2020. Dette arbejde er allerede i gang. Kommissionen har dog ligeledes

foreslået at etablere én stor investeringsfond efter 2020, som skal forbedre

effektiviteten af EUs bæredygtighedsstøtte.

1.4. Bæredygtighedsaspekter inden for finansiel rådgivning

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, fra erhvervsministeren

Investerings- og forsikringsselskaber spiller en afgørende rolle i forbindelse

med omlægning af kapitalstrømme hen imod bæredygtige investeringer i

kraft af deres rolle som bl.a. investeringsformidlere. I dag skal investerings-

formidlere vurdere kundens investeringsmål og risikotolerance forud for

rådgivning og anbefaling om investeringer. Kommissionen forslår at revide-

re direktivet om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og direk-

tivet om forsikringsformidling (IDD) i andet kvartal 2018, så de eksplicit

omfatter bæredygtighed som en parameter, der skal inkluderes i rådgivning

af kunder.

1.5. Bæredygtighedsbenchmarks

Benchmarks spiller en væsentlig rolle i prisfastsættelsen af finansielle in-

strumenter og aktiver, da disse bruges til at følge og måle resultater for in-

vesteringer. Traditionelle benchmarks afspejler dog kun i begrænset omfang

bæredygtighed og egner sig derfor ikke til at opsætte resultater for bæredyg-

tige aktiver. Kommissionen foreslår derfor at etablere mere gennemsigtige

og hensigtsmæssige bæredygtighedsbenchmarks, som f.eks. kan afspejle et

aktivs forenelighed med målene for Paris-aftalen.

Kommissionen forventes at præsentere tiltag på området i andet kvartal

2018.

2. Styring af finansielle risici forbundet med klimaforandringer, udtøm-

ning af naturressourcer, forringelse af miljø samt sociale problemer

2.1. Bæredygtighed i forbindelse med markedsanalyser og kreditvurdering

Markedsanalyseinstitutter og kreditvurderingsbureauer er i de seneste år i

højere grad begyndt at inkludere bæredygtighedsrelaterede risici i deres

analyser og vurderinger af virksomheders og offentlige institutioners kredit-

værdighed. Velfunderede analyser og vurderinger er vigtige for velfunge-

rende markeder, og derfor vil Kommission igangsætte initiativer til at øge

gennemsigtigheden og forståelsen af, hvilke metoder der ligger til grund for

kreditvurderingsbureauers inddragelse af bæredygtighedsfaktorer. Kommis-

sionen foreslår hertil, at det skal undersøges, om det giver mening at pålæg-

ge kreditvurderingsbureauerne pligt til eksplicit at integrere bæredygtig-

hedsfaktorer i deres vurderinger. Dette arbejde vil påbegyndes i andet kvar-

tal 2018, og en rapport skal udgives inden udgangen af andet kvartal 2019.

2.2. Bæredygtighedsrelaterede forpligtelser for institutionelle investorer og

kapitalforvaltere

En række EU-retsakter indeholder krav til institutionelle investorer og kapi-

talforvaltere om at arbejde ud fra den bedste interesse for deres slutinvesto-

rer/modtagere. Forpligtelsens hensyn til bæredygtighed vurderes dog hver-

ken at være tilstrækkelig eller ensartet på tværs af EU. I sidste ende får slut-

investorerne derfor ikke nok adgang til information om bæredygtigheden og

bæredygtighedsrisiciene tilknyttet deres investeringer. Givet resultatet af en

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, fra erhvervsministeren

vurdering af fordele og ulemper ved et lovgivningsinitiativ vil Kommissio-

nen eventuelt i andet kvartal 2018 fremlægge et lovgivningsforslag, der skal

identificere forpligtelserne for institutionelle investorer og kapitalforvaltere

ift. bæredygtighedsaspekter og forpligte disse til at medtage bæredygtig-

hedsaspekter i deres investeringsbeslutninger.

2.3. Tilsynsmæssige krav til banker og forsikringsselskaber

Kommissionen skriver videre i sin handlingsplan, at tilsynskrav til banker,

forsikringsselskaber og pensionsfonde skal tage højde for de risici, der er

forbundet med klimaforandringer og andre miljømæssige faktorer. Banker,

forsikringsselskaber og pensionsfonde er de vigtigste kilder til ekstern fi-

nansiering i EU, og kan være med til at lukke det finansieringshul på 180

mia. EUR om året, der findes i overgangen til bæredygtig økonomi og

vækst. Kommissionen mener på den baggrund, at disse risici skal afdækkes

bedre i det finansielle tilsyn, eventuelt gennem en kapitalkravslettelse for

institutter der investerer i bæredygtige aktiviteter (såkaldte støttefunktioner

eller støttefaktorer). Kommissionen vil derfor undersøge mulighederne her-

for, f.eks. gennem en rekalibrering af kapitalkravene for bæredygtige inve-

steringer i henhold til EUs kapitalkravsregler. Dette forslag ligger der ikke

en konkret tidsplan for.

3. Fremme gennemsigtigheden og forlænge investeringshorisonten for

finansielle aktiviteter for på den måde at støtte bæredygtighed

3.1. Oplysningsniveau og regnskabsføring

Ifølge EU-direktivet om offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger er

store ikke-finansielle virksomheder af offentlig interesse forpligtet til at

offentliggøre væsentlige oplysninger om vigtige miljømæssige, sociale og

ledelsesmæssige aspekter.

Ligeledes skal de offentliggøre, hvordan risici

forbundet med disse aspekter håndteres. Direktivet giver virksomhederne en

fleksibel måde at indberette bæredygtighed på. Kommissionen foreslår, at

disse oplysninger i højere grad standardiseres og gøres mere gennemsigtige.

For at styrke oplysningsniveauet og regnskabsregler på bæredygtighedsom-

rådet vil Kommission derudover bl.a. oprette et laboratorium for virksom-

hedsrapportering. Laboratoriet skal undersøge bæredygtighed i relation til

regnskab, kontrollere EU-lovgivning om offentlig virksomhedsrapportering

og kigge på relevante aspekter af internationale regnskabsregler. Dette ar-

bejde ventes fuldført inden andet kvartal 2019.

3.2. Selskabsledelse og unødigt kortsigtede dispositioner på kapitalmarker-

Kommissionen mener, at god selskabsledelse i høj grad kan bidrage til den

bæredygtige omstilling. Mange virksomheder har f.eks. indført strategier,

der har til formål at omstille virksomhederne til mere bæredygtige forret-

Følger af Direktiv 2014/95/EU

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, fra erhvervsministeren

ningsmodeller, som i sidste ende kan bidrage til en højere beskæftigelse og

innovation. Dog er virksomheder under pres fra et marked, der fokuserer på

kortsigtede økonomiske resultater. Kommissionen vil derfor undersøge,

hvordan markedet kan hjælpes til i højere at kigge på langsigtede resultater

med mere fokus på bæredygtighed. Dette mener Kommissionen bør gøres

igennem forpligtelser til bestyrelser og direktioner, som skal inkludere bæ-

redygtighedsstrategier og konkrete bæredygtighedsmål i deres arbejde.

Ikke-lovgivningsmæssige forslag og afrapportering på dette område forven-

tes senest i andet kvartal 2019.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet har endnu ikke udtalt sig om handlingsplanen.

Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Gældende dansk ret

Ikke relevant.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Handlingsplanen har ikke i sig selv lovgivningsmæssige konsekvenser.

Der vil på et senere tidspunkt skulle tages stillingen til de enkelte forslag i

handlingsplanen, når disse præsenteres af Kommissionen.

Økonomiske konsekvenser

Handlingsplanen vurderes ikke at have økonomiske konsekvenser.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Handlingsplanen berører ikke beskyttelsesniveauet i Danmark.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for den finansielle sektor.

Der er modtaget svar fra Finans Danmark (FiDa), Danmarks Eksportkredit

(EKF), FSR

–

danske revisorer (FSR) og Forsikring & Pension (F&P).

FiDa, EKF, FSR og F&P byder Kommissionens handlingsplan velkommen

og finder det overordnet positivt, at man tager fat på bæredygtighed i den

finansielle sektor. FiDa, FSR og F&P ser en fælles europæisk taksonomi for

bæredygtighed som et godt udgangspunkt for at fremme bæredygtig inve-

stering, men fremhæver at sådan et tiltag også kan vise sig at begrænse bæ-

redygtig investering. Ved at inkludere visse definitioner af bæredygtighed,

ekskluderer man også andre, og derfor udtrykker FiDa og F&P, at taksono-

mier skal gøres fleksible. EKF anfører videre, at danske styrkepositioner

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, fra erhvervsministeren

som energieffektivitet, affaldshåndtering og fjernvarme skal sikres i en

kommende EU-definition af bæredygtighed.

FiDa understreger, at etablering af grønne standarder og mærker skal base-

res på investeringsprocesser og ikke på finansielle porteføljebeholdninger,

da dette potentielt kan ”straffe” nogle investorer,

og samtidigt ses dette som

en kortsigtet tilgang. Endvidere mener FiDa, at man skal fokusere på at

fremme gennemsigtighed og udvikling af bæredygtige finansiering, og der-

ved undgå såkaldte

”cliff-effekter”

for produkter der får eller mister et

”grønt” label.

Derudover mener FiDa, at disse standarder ikke skal være en

forhindring for finansielle produkter, der allerede bidrager til bæredygtig og

grøn omstilling, som f.eks. dansk realkredit, der bidrager til finansiering af

energivenlige bygninger.

FiDa finder det umiddelbart positivt at tilknytte bæredygtighedsfaktorer til

kapitalforvaltere og institutionelle investorers investorforpligtelser. Denne

tilknytning skal ses i lyset af de seneste års udvikling inden for investering,

som har ført til, at netop bæredygtighed i højere grad tages med i investor-

forpligtelser. Det anføres dog, at det altid skal ske i tråd med investorernes

ønsker og krav.

FiDa og FSR ser begge integrering af bæredygtighed i finansiel og ikke-

finansiel rapportering som et positivt forslag. Dog hæfter begge sig ved, at

dette ikke skal bidrage til særskilte europæiske rapporteringsregime ift. glo-

bale rapporteringskrav (som fx den internationale regnskabsstandard IFRS

9). FiDa anfører videre, at regnskaber ikke skal fungere som et sted, hvor

finansielle virksomheder skal afrapportere en lang række oplysning ift. bæ-

redygtighed uanset relevans. Disse oplysninger kan med rette rapporteres i

f.eks. CSR-rapporter.

Slutteligt udtrykker FiDa, at Kommissionens forslag til lempelse af kapital-

krav ift. graden af bæredygtighed kun bør ske for de forskelle i risici, der er

empirisk underbyggede. FiDa fremhæver, at fokus skal være på overordnet

finansiel stabilitet, da det er vigtigt for den samlede bæredygtighed i sam-

fundet.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der forventes generel støtte til handlingsplanen blandt andre EU-lande. Dog

forventes forslaget om at ændre på kapitalkravene for kreditinstitutter, for-

sikrings- og pensionsselskaber at møde bred modstand. Dette skyldes, at der

blandt EUs medlemslande er bred enighed om, at kapitalkrav er til for at

sikre den finansielle stabilitet og ikke for at fremme bæredygtighed.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 151: Grund- og nærhedsnotat vedr. Kommissionens meddelelse om en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst, fra erhvervsministeren

Regeringen kan overordnet støtte formålet med Kommissionens handlings-

plan, idet der vil blive taget stilling til de enkelte forslag, når Kommissionen

præsenterer dem på et senere tidspunkt.

Regeringen stiller sig dog skeptisk over for en eventuel

”støttefaktor” eller

kapitalkravslempelser på baggrund af bæredygtighed, da det potentielt kan

kompromittere den finansielle stabilitet gennem incitamenter til mere risi-

kable investeringer og mindre diversitet i investeringsporteføljer. Regerin-

gen finder, at kapitalkrav skal være risikofølsomme og afspejle reelle risici.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

I forbindelse med drøftelse i Rådet (ECOFIN) den 20. februar 2018 blev

Kommissionens handlingsplan for bæredygtig vækst drøftet. I denne

sammenhæng blev rapportens anbefalinger præsenteret for Folketingets

Europaudvalg til orientering.