ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 140
Offentligt

REDEGØRELSE OM

ERHVERVSLIVET

OG REGULERINGEN

2017

MARTS 2018

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

INDHOLDSFORTEGNELSE

Resumé .................................................................................................................... 4

Færre byrder for erhvervslivet ............................................................................... 5

Regeringens byrdestop .......................................

Fejl! Bogmærke er ikke defineret.

Virksomhedsforum for enklere regler .................................................................... 9

Bedre EU-regulering og implementering ............................................................. 12

Regelforenkling på EU-niveau .............................................................................. 13

Fælles ikrafttrædelsesdatoer................................................................................ 14

Kortere sagsbehandlingstider .............................................................................. 15

Den videre vej frem ............................................................................................... 17

Bilag 1 Udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder ............................................... 18

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

1. RESUMÉ

Danmark er et godt land at drive virksomhed i. Det skyldes blandt andet, at vi har en god

og effektiv erhvervsregulering. Den position skal fastholdes og forbedres, og vi skal

fortsat arbejde for at fjerne byrder for erhvervslivet. Det skal blandt andet ske ved at

udnytte det væsentlige potentiale som digitalisering rummer i forhold til at styrke regule-

ringen og den offentlige administration til gavn for erhvervslivet. Med

Aftale om initiativer

for Danmarks digitale vækst

har regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre der-

for taget initiativ til at sikre, at erhvervsreguleringen er mere fremtidssikret, så det bliver

lettere for virksomheder at være innovative og anvende digitale løsninger. Aftalen omfat-

ter blandt andet et styrket fokus på, at ny erhvervsrettet regulering skal være agil og

muliggøre nye forretningsmodeller samt en række andre digitale initiativer om blandt

andet styrket digitalt vækstmiljø, bedre adgang til digitale kompetencer og øget fokus på

data som vækstdriver. Dermed fortsætter regeringen ufortrødent indsatsen for at gøre

det billigere og nemmere at drive virksomhed i Danmark.

Regeringens arbejde med at sikre en effektiv erhvervsregulering har i 2017 udmøntet sig

i følgende resultater:

1. Som følge af regeringens

byrdestop

bliver der kun indført nye byrder, hvis tvin-

gende grunde taler herfor. Redegørelsen viser, at byrdestoppet i 2017 kun er

blevet fraveget tre gange.

2. Regeringen har et ambitiøst mål om at

lette byrderne for erhvervslivet

med 4

mia. kr. fra 2015 til 2020 og yderligere 2 mia. kr. frem mod 2025. Redegørelsen

viser, at byrderne for erhvervslivet ved udgangen af 2017 er lettet med netto 1,3

mia. kr. siden januar 2015. I 2017 er der indført byrder svarende til 0,7 mia. kr.

og tilsvarende lettelser svarende til 0,7 mia. kr.

3. Regeringen har i perioden 2012 til 2017 besvaret 681 af

Virksomhedsforum for

enklere reglers

forslag, hvoraf 567 gennemføres helt eller delvist. Mange af de

væsentlige regelforenklinger i 2017 er gennemført på baggrund af forslag fra

Virksomhedsforum. Af alle de forslag, regeringen ved udgangen af 2017 har

forpligtet sig til at gennemføre helt eller delvist, er 67 pct. implementeret.

4. Regeringen har fortsat fokus på at

forebygge unødvendig overimplementering

af EU-regulering.

Siden medio 2015 til og med 31. december 2017 har tungtve-

jende hensyn i 20 tilfælde ført til overimplementering af EU-regulering. Regerin-

gen har i 2017 behandlet 40 anbefalinger fra Implementeringsrådet.

5. Den europæiske pendant til Virksomhedsforum, REFIT, har til dato sendt 70

forenklingsforslag til Europa-Kommissionen, hvoraf 13 kommer fra Virksom-

hedsforum for enklere regler. Europa-Kommissionen har valgt at gennemføre

11 af de 13 forslag.

6. Redegørelsen viser, at de

to årlige ikrafttrædelsesdatoer

for erhvervsrettet re-

gulering er anvendt for 82 pct. af den samlede erhvervsrettede regulering, som

trådte i kraft i 2017.

7. Regeringen lægger vægt på, at de

statslige sagsbehandlingstider

for erhvervs-

livet skal reduceres. Derfor er der sat konkrete mål for reduktionen af den stats-

lige sagsbehandlingstid på 21 områder i staten. Reduktionsmålet er i 2017 nået

på 15 områder.

8. Regeringen indgik i november 2017

Aftale om erhvervs- og iværksætterinitiati-

ver,

der skal styrke dansk erhvervsliv og skabe en stærk iværksætter- og aktie-

kultur. Aftalen indeholder blandt andet indførelse af en aktiesparekonto samt

nedsættelse af en række afgifter, som for eksempel nøddeafgiften, som også vil

lette de administrative byrder for erhvervslivet. Yderligere rummer aftalen også

en række tiltag om digitalisering, som regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale

Venstre har udmøntet i

Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst

fra fe-

bruar 2018.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

2. REGERINGENS BYRDESTOP

Danske virksomheder skal ikke pålægges unødvendige nye byrder. Derfor har regerin-

gen indført et byrdestop, som kun kan fraviges, hvis der er tvingende grunde til det.

Byrdestoppet skal give virksomhederne tryghed for, at de ikke vil blive belastet af nye

regler, der hæmmer deres konkurrenceevne og mulighed for at skabe vækst.

Boks 1 Byrdestop

Byrdestoppet indebærer, at der ikke indføres ny lovgivning mv., som pålægger virksom-

hederne økonomiske byrder, medmindre tvingende grunde taler for det, jf. nedenstående

fravigelseskriterier.

Kriterier for fravigelse af byrdestop:



Byrderne følger direkte af minimumsimplementering af EU-regulering eller af andre

internationale retlige forpligtelser.

Byrderne er et resultat af en aftale med erhvervslivet (for eksempel trepartsaftale).

Byrderne er nødvendige for at varetage tvingende samfundshensyn, herunder natio-

nale sikkerhedshensyn, hensynet til menneskers liv og sundhed (for eksempel terror-

bekæmpelse, forebyggelse af epidemier). Regeringen forpligter sig til som minimum

at realisere tilsvarende lettelser, hvis denne fravigelsesmulighed anvendes.

I 2017 er byrdestoppet blevet fraveget tre gange, hvor nye regler netto har medført væ-

sentlige byrder for erhvervslivet, jf. ovenstående fravigelseskriterier. I alle tre tilfælde er

fravigelserne sket som følge af minimumsimplementering af ny EU-regulering. Det om-

fatter implementeringen af:



De nye hvidvaskregler, som skal forebygge, at kriminelle misbruger danske virk-

somheder til terrorfinansiering eller hvidvask af penge.



De nye regler vedrørende betalingstjenester, som blandt andet skal øge sikkerhe-

den for forbrugernes anvendelse af betalingstjenester (for eksempel betalingskort).



De nye regler om kompetencekrav for ansatte i forsikringsselskaber, genforsikrings-

selskaber og ansatte hos en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler, som

fastsætter krav om faglige prøver og løbende tests af de ansatte, der skal medvirke

til at øge kundernes tillid til, at de enkelte medarbejdere i branchen er kompetente til

at yde rådgivning og vejledning.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

3. FÆRRE BYRDER FOR ERHVERVS-

LIVET

Regeringen har sat et ambitiøst mål om at lette virksomhedernes byrder med 4 mia. kr.

fra 2015 til 2020 og yderligere 2 mia. kr. frem mod 2025.

Tabel 1 viser udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder i 2017 fordelt på ministerier.

Samlet set er der i 2017 gennemført løbende lettelser svarende til netto ca. 0,7 mia. kr.,

mens der er indført løbende byrder svarende til netto 0,7 mia. kr., som kan henføres til

minimumsimplementering af tre EU-regler.

I 2015 og 2016 er der samlet set realiseret løbende lettelser svarende til netto ca. 1,4

mia. kr. Samlet set er der således realiseret løbende lettelser svarende til netto ca. 1,3

mia. kr. siden januar 2015.

Tabel 1 Udviklingen i erhvervsøkonomiske konsekvenser i

2015-2017*

(mio. kr.)

Erhvervsøkonomiske konsekvenser, der følger af national regulering i 2015-2016 i

alt

- Herunder inden for de enkelte ministerier:

Beskæftigelsesministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Erhvervsministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Skatteministeriet

Sundheds- og Ældreministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Erhvervsøkonomiske konsekvenser, der følger af international regulering i 2015-

2016 i alt**

I alt 2015-2016

Erhvervsøkonomiske konsekvenser, der følger af national regulering i 2017 i alt

- Herunder inden for de enkelte ministerier:

Beskæftigelsesministeriet

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet***

Erhvervsministeriet

Finansministeriet

Miljø- og Fødevareministeriet

Skatteministeriet

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet

Undervisningsministeriet

Erhvervsøkonomiske konsekvenser, der følger af international regulering i 2017 i

alt

I alt 2017

-24

-151

-15

-93

-44

-6

-56

-270

650

-659

729

-24

-72

-15

-93

-44

-6

-56

-270

-18

-111

-223

-2.686

-659

1.108

1.302

-87

-30

-565

-1.652

110

-1

-547

-1.652

-18

-89

885

-1.384

-580

National

Lettelser

i mio. kr.

-2.463

Byrder

i mio.

kr.

194

Netto

(mio.

kr.)

-2.269

1. januar 2015 - 31. december 2017

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

*Opgørelsen indeholder love og bekendtgørelser vedtaget eller udstedt i 2017.

-3.345

2.031

-1.314

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

**Byrder og lettelser, der følger af minimumsimplementering af EU-regulering.

*** Lov om registrering af ledningsejere medfører løbende øvrige erhvervsøkonomiske byrder svarende til 79 mio.

kr. og administrative lettelser svarende til 127 mio. kr. Samlet medfører vedtagelsen af denne lov således lettelser

svarende til netto 48 mio. kr.

Som det fremgår af tabel 1, er der realiseret væsentlige løbende lettelser i 2017 svaren-

de til netto 0,7 mia. kr.

Af de væsentligste, løbende lettelser for erhvervslivet i 2017 kan nævnes, at der i forbin-

delse med udmøntningen af ”Trepartsaftale om styrket og mere fleksibel voksen-,

efter-

og videreuddannelse (2018-2021)”

er gennemført en lovændring, som indebærer, at der

sikres en bedre balance i indtægter og udgifter vedrørende voksenefteruddannelses-

godtgørelsen, så det fremover undgås, at virksomhederne indbetaler for stort et bidrag til

ordningen. Denne justering af virksomhedernes VEU-bidrag vurderes at lette de løbende

byrder for erhvervslivet med ca. 270 mio. kr.

Dertil kommer, at der i 2017 er tilbagebetalt

VEU-bidrag svarende til 680 mio. kr. til erhvervslivet.

Derudover er der gennemført væsentlige løbende lettelser i forbindelse med tiltaget

”NemID

privat til erhverv”, hvor

regeringen

nu har gjort det muligt for ejeren af en en-

keltmandsvirksomhed og for eksempelvis direktøren i et selskab, hvor vedkommende

kan tegne selskabet alene, at bruge sit private NemID. Tiltaget vurderes at medføre

løbende lettelser svarende til ca. 93 mio. kr. Tiltaget er gennemført på baggrund af

blandt andet forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler.

Dernæst er der realiseret løbende lettelser svarende til ca. 24 mio. kr. som følge af ud-

rulningen af VITAS (Virksomhedstilskudsadministrationssystemet). VITAS er en digital,

brugervenlig og dialogbaseret løsning, der sparer tid og ressourcer, når virksomhederne

skal ansøge om etablering af løntilskud, virksomhedspraktik, tilskud til voksenlærlinge

eller integrationsgrunduddannelsesforløb (IGU). Den digitale løsning erstatter en række

papirblanketter, som virksomhederne tidligere skulle udfylde.

Der er gennemført løbende lettelser svarende til ca. 48 mio. kr. som følge af den nye lov

om registrering af ledningsejere, der gør det lettere for graveaktører at få oplysninger om

nedgravet infrastruktur, så de hurtigere og mere effektivt kan forberede gravearbejder og

vedligeholde og etablere ny infrastruktur under jorden. Der er ca. 4.000 ledningsinforma-

tionsbrugere, som fremover vil få gavn af de nye standardiserede oplysninger om den

nedgravede infrastruktur. Denne lovændring er gennemført blandt andet på baggrund af

forslag fra Virksomhedsforum for enklere regler.

Af tabel 1 fremgår det også, at der i 2017 er indført løbende byrder svarende til netto ca.

0,7. mia. kr., som kan henføres til minimumsimplementering af tre EU-regler. Der er

særligt to nye love, som har medført større byrder:

Den ene er implementering af 4. hvidvaskdirektiv i ny hvidvasklov, der medfører løbende

byrder svarende til ca. 355 mio. kr. De nye regler har til formål at styrke indsatsen mod

kriminelles misbrug af danske virksomheder og det finansielle system til hvidvask af

penge og terrorfinansiering samt at forhindre, at den finansielle stabilitet og tilliden til det

finansielle system skades.

Den anden er lov om betalinger, som har til formål at sikre, at rammerne for udbuddet af

elektroniske betalingstjenester fortsat er tidssvarende og reflekterer den teknologiske

udvikling. Byrderne fra loven følger primært af to ændringer af gældende regler, som

begge er minimumsimplementering af EU-direktivet på området. For det første indføres

der et forbud imod overvæltning af gebyrer på kortbetalinger på forbrugerne, hvilket

betyder, at virksomhederne selv skal afholde udgifterne til gebyrerne. For det andet

Forventet lettelse i 2018.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

sænkes forbrugernes hæftelsesgrænse i forbindelse med misbrug af deres betalingsin-

strumenter. Lov om betalinger medfører samlet set løbende byrder svarende til ca. 252

mio. kr.

Alle realiserede byrder og lettelser er beskrevet i bilag 1.

Derudover har Folketinget i 2017 vedtaget et lovforslag om en ny økonomisk regulering

af netvirksomhederne, som en del af regeringens forsyningsstrategi. Lovforslaget har til

formål at sikre en effektiv eldistributionssektor med rimelige priser og en fortsat høj for-

syningssikkerhed. Den nye regulering vil bidrage til at understøtte effektiviseringer i

forsyningssektoren for op mod 600 mio. kr., hvilket kan medføre lavere priser til gavn for

borgere og virksomheder i Danmark. Effektiviseringer af forsyningssektoren betragtes

ikke som byrdelettelser og regnes ikke med i regeringens målsætning om at lette er-

hvervslivets byrder. Det skyldes, at prisændringer, som skyldes effektiviseringer, gene-

relt adskiller sig fra byrder, der for eksempel kommer i form af administrative omkostnin-

ger forbundet med at efterleve erhvervsrettet regulering, jf. vejledning om erhvervsøko-

nomiske konsekvensvurderinger. Effektiviseringerne kan dog medføre lavere forsynings-

priser til gavn for blandt andet dansk erhvervsliv og konkurrenceevne.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

4. VIRKSOMHEDSFORUM FOR ENK-

LERE REGLER

Virksomhedsforum for enklere regler har i 2017 leveret en række forslag til, hvordan

regeringen kan forbedre vilkårene for erhvervslivet, så det bliver nemmere og billigere at

drive virksomhed i Danmark.

Forummet har siden 2012 sendt 741 forslag

–

heraf 118 i 2017. Regeringen har i samme

periode besluttet at gennemføre 567 både nye og tidligere fremførte forslag helt eller

delvist, svarende til ca. 83 pct. af de besvarede forslag.

Virksomhederne oplever imidlertid først effekten af Virksomhedsforums forslag, når de er

fuldt implementeret. Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor en lov er blevet ændret,

eller en digital løsning er blevet justeret som foreslået. Af samme årsag er regeringen

optaget af, at implementeringen sker så hurtigt som muligt. Nogle forslag kan implemen-

teres umiddelbart, mens implementeringen af andre forslag tager længere tid. Det kan

for eksempel være forslag, der kræver, at Folketinget vedtager ændringer af den pågæl-

dende lovgivning.

Af alle de forslag, regeringen ved udgangen af 2017 har besluttet at gennemføre helt

eller delvist, er 67 pct. fuldt implementeret.

Regeringen har i 2017 implementeret fire forslag, som hver især har bidraget til realise-

ringen af markante løbende lettelser for erhvervslivet.

Boks 2 Eksempler på implementerede forslag, som har bidraget til realisering af

markante byrdelettelser for erhvervslivet

Mulighed for at en virksomhedsleder kan anvende privat NemID i sin virksomhed

Virksomhedsforum har foreslået, at det bør være muligt for ejeren af en virksomhed at

anvende sit private NemID til virksomheden, sådan som det er muligt for eksempel i ban-

ken, da det er besværligt at håndtere, bestille og administrere medarbejdersignaturer.

Regeringen har i 2017 gjort det muligt for ejeren af en enkeltmandsvirksomhed og for ek-

sempelvis direktøren i et selskab, hvor vedkommende kan tegne selskabet alene, at bru-

ge sit private NemID i sin virksomhed. Det har medført løbende lettelser af erhvervslivets

byrder svarende til ca. 93 mio. kr.

Lettere anmeldelse af gravearbejde

Virksomhedsforum har foreslået, at alle interessenter skal registrere sig i Ledningsejer-

registret, så graveaktører lettere kan få oplysninger om nedgravet infrastruktur og dermed

får bedre muligheder for at forberede gravearbejde og vedligeholde og etablere ny infra-

struktur under jorden. Folketinget har i 2017 vedtaget regeringens lovforslag om ændring

af lov om registrering af ledningsejere, som vurderes at medføre løbende lettelser af byr-

derne for erhvervslivet svarende til ca. 48 mio. kr.

Sanering af punktafgifterne

Virksomhedsforum har foreslået, at regeringen gennemfører en sanering af punktafgifter-

ne, herunder blandt andet afgifterne vedrørende nødder. På baggrund af forslaget har

regeringen nedsat et erhvervsudvalg til at gennemgå punktafgifterne og undersøge for-

holdet mellem provenuet ved afgiften og de administrative byrder, som opkrævningen af

afgifterne medfører. På baggrund af udvalgets arbejde gennemførte regeringen i 2017 en

ændring af blandt andet chokoladeafgiftsloven, som letter de løbende byrder for erhvervs-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

livet med ca. 6 mio. kr. (ophævelse af nøddeafgiften).

Undgå produktionslofter i forbindelse med vilkårsstillelse i miljøgodkendelsessager

Virksomhedsforum har foreslået, at miljøgodkendelser skal afhænge af den reelle belast-

ning frem for eksempelvis produktionens størrelse, da det vil give øget incitament til at

effektivisere og tilpasse produktionen i forhold til for eksempel miljøhensyn mv. Virksom-

hedsforums forslag har resulteret i en ændring af lov om miljøgodkendelse mv. af hus-

dyrbrug. Den nye lov letter de løbende byrder for erhvervslivet med ca. 29 mio. kr.

Ovenstående byrdelettelser for erhvervslivet er også beskrevet i bilag 1.

Regeringen har også i 2017 gennemført en række af Virksomhedsforums forslag, som

vedrører problemstillinger, som for den enkelte virksomhed kan betyde unødig besvær.

Boks 3 Eksempler på forslag fra Virksomhedsforum, som regeringen i 2017 har

valgt at gennemføre

Reducér spildtid til afhentning af erstatningsnummerplader

Et autoværksted i Vestjylland har gjort Virksomhedsforum opmærksom på, at det er me-

get besværligt, at erstatningsnummerplader til skadede biler hidtil skulle bestilles og af-

hentes hos et motorcenter eller en autoriseret nummerpladeoperatør. Det betød helt kon-

kret, at mekanikeren skulle bruge fire timers transport på at hente erstatningsnummerpla-

der. Virksomhedsforum sendte på baggrund af denne henvendelse et forslag til regerin-

gen om, at det fremover skulle være muligt at få tilsendt erstatningsnummerplader. Rege-

ringen gennemførte forslaget i 2017, hvilket betyder, at mekanikere fremover slipper for

selv at hente erstatningsnummerplader og i stedet kan bruge tiden på at reparere flere

biler.

Registrér blokvogne i køretøjsregisteret

Nummerplader til blokvogne (for eksempel anhængere, som anvendes til særtransporter)

har hidtil ikke været omfattet af det elektroniske register i Motorregistret i SKAT. Det be-

tyder juridisk set, at de ikke er indregistrerede, og derfor ikke må benyttes til særtranspor-

ter i andre EU-lande. Det afskar danske virksomheder fra at udføre særtransporter uden

for Danmarks grænser. Derfor foreslog Virksomhedsforum, at også nummerplader for

blokvogne registreres i Motorregistret. Forslaget blev gennemført i forbindelse med æn-

dringen af lov om registrering af køretøjer, som Folketinget vedtog i 2017.

Fjern barrierer for begrænsning af madspild

Hidtil har virksomheder ikke måttet ændre prisen på en vare uden også at ændre en-

hedsprisen, det vil sige pris pr. kg. eller pr. stk., med mindre det skete på den sidste han-

delsdag før udløbet af holdbarhedsfristen. For at få solgt varen vil virksomhederne som

oftest ønske at sætte prisen ned nogle dage før udløbet af holdbarhedsfristen, og de vil i

så fald skulle bruge unødig tid på også at ændre enhedsprisen. Virksomhedsforum fore-

slog derfor at ændre reglerne, således at prisændringen ikke nødvendigvis skal ske på

sidste handelsdag, men også kan ske, når der er tale om rabat på grund af risiko for for-

dærv. Forslaget blev gennemført i forbindelse med, at Folketinget vedtog ændringen af

markedsføringsloven i 2017.

Regeringen har således i 2017 både gennemført forslag, som har bidraget til markante

løbende lettelser af byrderne såvel som en række forslag vedrørende mindre besvær,

som tilsammen udgør en klods om benet på de danske virksomheder.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

Alle Virksomhedsforums forslag samt regeringens svar og status på implementering

findes på

www.enklereregler.dk.

Virksomhedsforums resultater er blevet bemærket i udlandet. Med inspiration fra det

danske Virksomhedsforum etablerede Europa-Kommissionen i 2015 en europæisk plat-

form for regelforenkling under det såkaldte REFIT-program (Regulatory Fitness and

Performance). Senest har OECD fremhævet Virksomhedsforum som ”best practice”, når

det kommer til involvering af interessenter i arbejdet med at gøre erhvervsreguleringen

mindre byrdefuld.

Erhvervsministeriet har derudover i løbet af 2017 haft besøg af dele-

gationer fra en række EU-lande, der ville høre mere om Virksomhedsforum. Den brasili-

anske regering har på den baggrund igangsat et pilotforsøg om etablering af et virksom-

hedsforum i Brasilien.

OECD: Best Practice Principles on Stakeholder Engagement in Regulatory Policy

http://www.oecd.org/gov/regulatory-

policy/2012-recommendation.htm

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

5. BEDRE EU-REGULERING OG IM-

PLEMENTERING

Regeringen lægger vægt på at forebygge unødvendig overimplementering af regler fra

EU, så de danske virksomheder står bedst muligt i den internationale konkurrence. Re-

geringens EU-implementeringsudvalg koordinerer indsatsen for at nedbringe overimple-

mentering af EU-lovgivning i Danmark.

Implementeringsrådet rådgiver EU-Implementeringsudvalget og ministerierne i deres

arbejde for at forebygge unødvendige omkostninger for erhvervslivet i forbindelse med

implementering af ny EU-regulering, ligesom rådet rådgiver om, hvordan man kan mind-

ske overimplementering i eksisterende regulering. Rådet består af interesseorganisatio-

ner og eksperter inden for EU-regulering.

Implementeringsrådet har i 2017 afgivet 40 anbefalinger, heraf 10 vedrørende tidlig

interessevaretagelse, 11 vedrørende implementering af ny EU-regulering samt 19 vedrø-

rende igangsættelse af nabotjek og øvrige analyser. Regeringen har foreløbig valgt at

følge 14 anbefalinger.

Resultatet af indsatsen siden medio 2015 til og med 31. december 2017 er, at regerin-

gen i 20 tilfælde har vedtaget nye love og bekendtgørelser, hvor det er vurderet hen-

sigtsmæssigt at gå længere end EU’s minimumskrav. Disse ændringer beror

blandt

andet på politiske forlig, praksis som kendes fra andre lande eller særlige danske for-

hold.

Beskæftigelsesministeren vil i løbet af foråret 2018 oversende en særskilt mere detalje-

ret redegørelse om regeringens indsats vedrørende god EU-implementering.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

6. REGELFORENKLING PÅ EU-

NIVEAU

Mange af de byrder, erhvervslivet er underlagt, stammer fra EU-lovgivning og minimums-

implementeringen heraf. Derfor er det vigtigt, at der også på EU-plan er fokus på at

reducere de økonomiske byrder for erhvervslivet.

Regeringen ser den europæiske pendant til Virksomhedsforum, REFIT-platformen, som

en god kanal for at få gennemført forenklinger af EU-reguleringen. Platformen består af

repræsentanter fra medlemsstaterne og interessenter, som udarbejder og vurderer for-

enklingsforslag til Europa-Kommissionen vedr. EU-regulering.

Virksomhedsforum har været en væsentlig bidragsyder til de anbefalinger, som REFIT-

platformen foreløbigt har sendt til Europa-Kommissionen.

Til dato har REFIT-platformen samlet set sendt 70 forenklingsforslag til Europa-

Kommissionen, hvoraf 13 af forslagene er sendt fra den danske regering med input fra

Virksomhedsforum. Europa-Kommissionen har valgt at gennemføre 11 af disse forslag.

Det sker enten ved at igangsætte nye politiske initiativer eller ved at inddrage anbefalin-

ger i igangværende revisioner af eksisterende regulering.

Eksempelvis har REFIT-platformen anbefalet Europa-Kommissionen at ændre cookie-

reglerne. I dag skal brugere af internethjemmesider ofte aktivt acceptere anvendelsen af

cookies, når brugerne besøger en hjemmeside. Disse cookies skal gøre opmærksom på,

at brugernes data bliver opbevaret. REFIT-platformen har anbefalet, at reglerne ændres,

så mindre påtrængende typer af cookies (for eksempel cookies, som anvendes til stati-

stiske formål) undtages for reguleringen.

Europa-Kommissionen har siden 2015 sat øget fokus på bedre regulering, og i efteråret

2017 blev der offentliggjort en foreløbig evaluering af den europæiske indsats. Europa-

Kommissionen har gennemført en række forbedringer, blandt andet i form af øget brug

af konsekvensvurderinger og mere systematisk evaluering af lovgivning.

Regeringen støtter generelt Europa-Kommissionens indsats med forenkling af EU-

regulering og arbejder for, at der kommer øget fokus på reduktion af erhvervsøkonomi-

ske byrder. Desuden arbejder regeringen på, at EU-reguleringen blandt andet bliver

mere digitaliseringsparat og innovationsvenlig. Europa-Kommissionen nedsatte i 2017

en taskforce med det formål at screene det årlige arbejdsprogram for anvendelsen af

innovationsprincippet. Taskforcen skal overvåge, hvorvidt ny lovgivning fremmer innova-

tion eller har nogle negative påvirkninger for innovation. Taskforcen forventer at frem-

lægge sine erfaringer for anvendelsen af innovationsprincippet i ny EU-regulering primo

2018. På den baggrund vil regeringen vurdere, hvordan indsatsen kan styrkes, herunder

om der er behov for yderligere fokus på digitaliseringsparat og agil regulering. Regerin-

gen har med Dansk Folkeparti og Radikale Venstre, med

Aftale om initiativer for Dan-

marks digitale vækst,

blandt andet besluttet, at der skal udarbejdes et sæt af principper

for fremtidssikret national erhvervsrettet regulering, der understøtter digital vækst.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

7. FÆLLES IKRAFTTRÆDELSESDA-

TOER

Regeringen har fastsat to fælles ikrafttrædelsesdatoer for erhvervsrettet regulering. Det

betyder, at al erhvervsrettet regulering som hovedregel kun kan træde i kraft enten 1.

januar eller 1. juli. Det gør det lettere for virksomhederne at indrette sig efter regelæn-

dringer, der berører dem.

Fire uger før en fælles ikrafttrædelsesdato offentliggøres en oversigt på www.virk.dk over

love og bekendtgørelser, der træder i kraft på den kommende ikrafttrædelsesdato. Det

gør det lettere og mere overskueligt for virksomhederne at danne sig et overblik over den

kommende regulering.

Der kan selvfølgelig være forhold, der betyder, at det er hensigtsmæssigt at fravige de

fælles ikrafttrædelsesdatoer. Det kan for eksempel være, hvis erhvervslivet efterspørger,

at reglerne træder i kraft tidligere end 1. januar eller 1. juli, eller at der opstår behov for at

indføre ny regulering af særlig hastende eller ekstraordinær karakter (for eksempel skat-

te- og afgiftsindgreb mv.) Det kan også være i de tilfælde, hvor der er en EU-fastsat frist

for, hvornår nye regler skal være implementeret i dansk ret.

Af tabel 2 fremgår det, at 82 pct. af al den erhvervsrettede lovgivning i 2017 trådte i kraft

på de fælles ikrafttrædelsesdatoer den 1. juli 2017 og 1. januar 2018.

Tabel 2 Anvendelsesgrad af fælles ikrafttrædelsesdatoer 2. januar 2017 til 1. ja-

nuar 2018

Antal love/bekendtgørelser, der i perioden 2. januar 2017 til 1. januar 2018 er trådt i kraft på de

fælles ikrafttrædelsesdatoer.

Antal love/bekendtgørelser, der i perioden 2. januar 2017 til 1. januar 2018 er trådt i kraft på

andre dage.

Total

Anvendelsesgraden af de fælles ikrafttrædelsesdatoer fra 2. januar 2017 til 1. januar 2018.

535

117

652

82 pct.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

8. KORTERE SAGSBEHANDLINGS-

TIDER

Sagsbehandlingstiden i staten skal være så kort, som det er muligt og forsvarligt. Det

skal den være, fordi staten træffer beslutninger og afgørelser på en lang række områder,

som er vigtige for virksomhederne. Det kan eksempelvis være afgørelser i sager om

forbrugerklager eller registrering i affaldsregisteret.

Sagsbehandlingstiden er unødvendig lang på flere områder. Derfor har regeringen fast-

sat et mål om at reducere den statslige sagsbehandlingstid frem mod 2018 på en række

områder med samlet set 1,6 mio. dage i forhold til situationen i henholdsvis 2014 og

2015.

Indsatsen dækker over initiativer på i alt 21 områder, som det fremgår af tabel 3 neden-

for. Status på den samlede indsats er, at målene foreløbig er nået på 15 områder, mens

3 forventes gennemført frem mod 2018 og 2 forventes gennemført i 2019, jf. tabel 3.

Tabel 3 Fremdrift i indsatsen for reduktion af den statslige sagsbehandlingstid

Område

Beskæftigelsesministeriet

Klager over strakspåbud og forbud på arbejdsmiljøområdet

Arbejdstilsynets afgørelser i straffesager for virksomheder

Erhvervsministeriet

Autorisationsansøgninger til el, vvs og kloak

Etablering af selskaber

Forbrugerklager

Ansøgning om optagelse i skibsregistre

Ansøgning om sønærings- og kvalifikationsbeviser

Ansøgning om anerkendelsesbeviser for søfarende

Behandling af sager i Revisornævnet

15 pct.

30 pct.

10 pct.

30 pct.

10 pct.

16 pct.

Gennemført

Forventes gennemført i

2018

Gennemført

Forventes gennemført i

2018

Forventes gennemført i

2018

33 pct.

10 pct.

Ikke gennemført

Gennemført

Reduktionsmål

Status

Behandling af afgiftssager (i henhold til årsregnskabsloven)

Patentansøgninger

Planklagenævnet**

10 pct.

Nedbringes til 6

måneder

Nedbringes til 6

måneder

Miljø- og Fødevarenævnet**

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Havvindmølleprojekter

Registrering i affaldsregisteret

Miljø- og Fødevareministeriet

20 pct.

99 pct.

Gennemført

Målene for reduktion af sagsbehandlingstiderne er fastsat af to omgange i henholdsvis 2014 og 2015 som del af de

daværende regeringers vækstudspil.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

Registrering af fødevarevirksomheder

Miljøgodkendelsessager

Tilmelding til Register for Gødningsregnskab

Skrotningsgodtgørelse

100 pct.

20 pct.

100 pct.

74 pct.

Gennemført

Forventes gennemført i

2019

Skatteministeriet

Opløsning af selskab efter selskabslovens § 216

45 pct.

Forventes gennemført i

2019

Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet

Markedskontrol af byggevarer

40 pct.

Gennemført

* Der vil foreligge status for udviklingen i sagsbehandlingstiden for klagesager over strakspåbud og forbud på

arbejdsmiljøområdet medio 2017.

** Natur- og Miljøklagenævnet er pr. 1. februar 2017 nedlagt og erstattet af henholdsvis Planklagenævnet og

Miljø- og Fødevareklagenævnet. Reduktionsmålet gælder for de sager, som tidligere har været behandlet i Na-

tur- og Miljøklagenævnet og opgøres som et samlet gennemsnit på tværs af de to nævn for sager modtaget fra

2. halvår 2018 (Planklagenævnet og Miljø- og Fødevareklagenævnet).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

9. DEN VIDERE VEJ FREM

For at realisere målsætningen om at lette byrderne med 4 mia. kr. i perioden 2015 til

2020 ligger der fortsat et stort arbejde forude.

Regeringen vil ved udgangen af 2018 fremlægge en konkret plan for, hvordan denne

ambitiøse målsætning nås. For at understøtte dette arbejde, har regeringen besluttet at

nedsætte et ministerudvalg. Udvalget får blandt andet til opgave at igangsætte analyser

på særlige fokusområder, hvor der er en forventning om, at byrderne kan lettes samt

understøtte, at potentialet for erhvervsrettede digitale løsninger udnyttes. Udvalget be-

står af erhvervsministeren (formand), skatteministeren, beskæftigelsesministeren, miljø-

og fødevareministeren og transport-, bygnings- og boligministeren.

I 2017 indgik regeringen desuden en aftale med Dansk Folkeparti og Det Radikale Ven-

stre om erhvervs- og iværksætterinitiativer, hvor der er opnået enighed om at gennemfø-

re en række tiltag, som skal styrke grundlaget for den fremtidige vækst. Der er tale om

mere end 35 initiativer inden for en samlet ramme på ca. 0,7 mia. kr. i 2018 stigende til

ca. 2,2 mia. kr. i 2025.

Aftalen omfatter blandt andet en afgiftssanering, som eksempelvis indebærer en afskaf-

felse af nøddeafgiften og en politisk aftale, der skal gøre deleøkonomien til en drivkraft

for vækst og innovation. Yderligere rummer aftalen også en række tiltag om digitalise-

ring, som regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre udmønter med

Aftale om

initiativer for Danmarks digitale vækst,

som blev offentliggjort i februar 2018.

Aftale om initiativer for Danmarks digitale vækst

har blandt andet til formål at understøt-

te, at danske virksomheder har gode rammer for at udnytte mulighederne ved digitalise-

ring og ny teknologi.

Foruden at fremme den digitale omstilling i virksomhederne skal det også sikres, at den

erhvervsrettede regulering ikke unødigt står i vejen for, at virksomheder kan udnytte nye

digitale teknologier og forretningsmodeller. Der bliver blandt andet oprettet én tværmini-

steriel indgang, hvor virksomheder hurtigt kan få afklaret, om nye teknologier og forret-

ningsmodeller kan anvendes inden for rammerne af eksisterende regulering. Derudover

bliver der fra 1. juli 2018 indført principper for agil erhvervsrettet regulering, som skal

sikre teknologineutral regulering, der skaber bedre muligheder for test og forsøg. Der vil

også blive gennemført tjek af regulering i nabolande for at se på, om dansk regulering er

utidssvarende i forhold til den digitale udvikling. Derudover vil der i regi af strategien

være indsatser, som understøtter øget viden og vejledning til virksomheder om anven-

delse af data og styrket IT-sikkerhed.

Digitalisering af den offentlige service vil også bidrage væsentligt til at gøre det lettere at

drive virksomhed. Her er der blandt andet et stort potentiale ved at automatisere virk-

somheders erhvervsrapporteringer til det offentlige. Derfor har regeringen også taget

initiativ til at økonomiske og finansielle indberetninger til det offentlige, som for eksempel

årsrapporten, skal automatiseres. Første skridt mod en automatisering af årsrapporten

forventes at være på plads i 2019.

Det er forventningen, at en række af initiativerne i

Aftale om initiativer for Danmarks

digitale vækst

vil bidrage væsentligt til realiseringen af regeringens målsætning om at

lette byrderne med 4 mia. kr. i perioden 2015 til 2020.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

BILAG 1 UDVIKLINGEN I DE ER-

HVERVSØKONOMISKE BYRDER

Dette bilag beskriver udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder i 2017 og indeholder

korte beskrivelser af de konkrete tiltag, som medfører henholdsvis byrder og lettelser.

Opgørelsen af udviklingen i de erhvervsøkonomiske byrder er baseret på målinger af

nye regler eller øvrige initiativer med væsentlige erhvervsøkonomiske konsekvenser, jf.

Vejledning om erhvervsøkonomiske konsekvensvurderinger (2015).

I 2017 er der gennemført 15 tiltag, som medfører væsentlige erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser. 12 har medført væsentlige erhvervsøkonomiske lettelser, mens tre har med-

ført væsentlige erhvervsøkonomiske byrder. Tabel 4 viser de enkelte lettelser og byrder

fordelt på de enkelte ministerier.

Tabel 4 Udviklingen i løbende erhvervsøkonomiske byrder i 2017

Ministerium

Ændring i 2017

(ca. mio. kr.)*

-24

-72

-48

-24

635

-11

355

-4

252

Beskæftigelsesministeriet

VITAS

Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet

Lov om registrering af ledningsejere

Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger

Erhvervsministeriet

Markedsføringsloven med tilhørende bekendtgørelser

Hvidvaskloven

PEP-registeret

Lov om betalinger

Bekendtgørelse om kompetencekrav for ansatte i forsikringsselskaber genforsikringssel-

skaber og ansatte hos en forsikringsformidler og en genforsikringsformidler

Finansministeriet

NemID privat til erhverv

Miljø- og Fødevareministeriet

Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug, lov om miljøbeskyttelse, lov om jordbrugets

anvendelse af gødning og om plantedække (Husdyrregulering)

Lov om Landdistriktsfonden (Mulighed for at undtage støtteordninger med standard-

omkostninger fra tilbudslovens regler)

Skatteministeriet

Chokoladeafgiftsloven (ophævelse af blandt andet nøddeafgiften)

Transport-, Bygnings-, og Boligministeriet

Bekendtgørelse om detailforskrifter for køretøjers indretning og udstyr (fjernelse af krav om

-93

-44

-29

-15

-6

-56

-12

https://erhvervsstyrelsen.dk/sites/default/files/media/vejledning_om_erhvervsoekonomiske_konsekvensvurderinger.pdf

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

vægttavler på lette godskøretøjer)

Bygningsreglementet 2018

Undervisningsministeriet

Lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og

tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om

statens voksenuddannelsesstøtte (udmøntning af Trepartsaftale III)

Total**

Kilde: Erhvervsstyrelsen.

*Opgørelsen indeholder love og bekendtgørelser vedtaget eller udstedt i 2017 samt digitale tiltag, der er sat i

drift i 2017.

-44

-270

Væsentlige lettelser

I 2017 er der realiseret lettelser for erhvervslivet svarende til ca. 0,7 mia. kr.

På Beskæftigelsesministeriets område er der realiseret løbende lettelser svarende til ca.

24 mio. kr. som følge af udrulningen af VITAS (Virksomhedstilskudsadministrationssy-

stemet). VITAS er en digital, brugervenlig og dialogbaseret løsning, der sparer tid og

ressourcer, når virksomhederne skal ansøge om etablering af løntilskud, virksomheds-

praktik, tilskud til voksenlærlinge eller integrationsgrunduddannelsesforløb (IGU). Den

digitale løsning erstatter en række papirblanketter, som virksomhederne tidligere skulle

udfylde. Den digitale løsning medfører blandt andet, at en række af virksomhedernes

oplysninger bliver forudfyldt på baggrund af registerdata, når virksomhederne logger på

med deres digitale signatur. Det betyder, at virksomhederne ikke længere selv skal finde

oplysninger. Derudover får virksomhederne et samlet og bedre overblik over deres sager

samt en lettere dialog med sagsbehandlerne på det lokale jobcenter.

På Energi-, Forsynings- og Klimaministeriets område er der realiseret løbende lettelser

svarende til ca. 72 mio. kr.

Den nye lov om registrering af ledningsejere medfører løbende lettelser svarende til ca.

48 mio. kr. Det nye ledningsejerregister gør det lettere for graveaktører at få oplysninger

om nedgravet infrastruktur, så de hurtigere og mere effektivt kan forberede gravearbej-

der og vedligeholde og etablere ny infrastruktur under jorden. Der er ca. 4.000 lednings-

informationsbrugere, som fremover vil få gavn af de nye standardiserede oplysninger om

den nedgravede infrastruktur.

Bekendtgørelse om energimærkning af bygninger medfører løbende lettelser svarende til

24 mio. kr. Med den nye bekendtgørelse er kravet om, at energimærkers gyldighed i

visse tilfælde har syv års gyldighed, ophævet. Det betyder, at alle gyldige energimærker

således får ti års gyldighed, regnet fra den dato hvor energimærket blev udstedt. Der-

næst er kravet om, at privatejede bygninger på 1000 kvadratmeter eller derover skal

have et til enhver tid gyldigt energimærke, blevet ophævet, således at privatejede byg-

ninger af denne størrelse fremover kun skal have et gyldigt energimærke i forbindelse

med annoncering, salg, udleje og overdragelse af bygningen eller en enhed heraf. Be-

kendtgørelsen medfører lettelser for ca. 55 mio. kvadratmeter erhvervsarealer.

På Erhvervsministeriets område er der realiseret løbende lettelser svarende til ca. 15

mio. kr. som følge af ændringen af markedsføringsloven og udstedelsen af bekendtgø-

relse om indberetning og offentliggørelse af oplysninger på indenlandske politisk ekspo-

nerede personer.

Med den nye markedsføringslov og revisionen af de tilhørende bekendtgørelser lettes de

løbende byrder for erhvervslivet med ca. 11 mio. kr. Lettelserne består blandt andet af,

at ca. 24.000 erhvervsdrivende ikke længere har pligt til at skilte med såkaldte organise-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

rede rabatter. Tidligere skulle den erhvervsdrivende skilte med, hvis de ydede organise-

ret rabat, som for eksempel medlemsklubtilbud eller andre særlige fordele. I praksis

skulle den erhvervsdrivende printe og hænge skiltene op ved alle indgange. Herudover

skulle de erhvervsdrivende udlevere en liste over varer og rabatter, herunder med oplys-

ning om, hvilke varer der omfattes af rabatten eller fordelen, samt rabattens størrelse i

beløb eller procent af prisen, hvis en kunde efterspurgte det. Listen skulle opdateres,

hver gang der skete ændringer i de grupper, der kunne opnå rabat, eller i rabattens

størrelse. Derudover skulle listen printes i et passende antal eksemplarer. Ophævelsen

af dette krav er sket, blandt andet fordi regeringen ikke mener, at kravet var i overens-

stemmelse med de gældende EU-regler på området.

Den nye hvidvasklov indebærer, at de omfattede virksomheder bliver forpligtet til at iden-

tificere indenlandske politisk eksponerede personer (PEP). Det var tidligere kun et krav

at identificere udenlandske PEP mv. Det kan i mange tilfælde være kompliceret og byr-

defuldt for virksomhederne at identificere disse PEP. Derfor blev det i forbindelse med

behandlingen af forslag til lov om hvidvask besluttet, at det offentlige fremover skal føre

en liste over indenlandske PEP. Denne liste har til formål at sikre en ensartet og entydig

identifikation og afgrænsning af PEP. Listen medfører løbende lettelser svarende til ca. 4

mio. kr. for de berørte virksomheder, idet virksomhederne spares for tid i forbindelse

med procedurer for identifikation af indenlandske PEP.

På Finansministeriets område er der gennemført løbende lettelser svarende til ca. 93.

mio. kr. Regeringen har gjort det muligt for ejeren af en enkeltmandsvirksomhed at bruge

sit private NemID og for eksempelvis direktøren i et selskab at anvende sit private Ne-

mID, hvis vedkommende kan tegne selskabet alene. I alt får ca. en halv million virksom-

heder mulighed for at benytte et privat NemID i stedet for en medarbejdersignatur, men

særligt nystartede virksomheder vil spare tid ved ikke fremover at skulle oprette en med-

arbejdersignatur.

På Miljø- og Fødevareministeriets område er der gennemført løbende lettelser svarende

til ca. 44 mio. kr., som følger af to lovændringer på husdyrområdet samt ændring af lov

om Landdistriktsfonden.

Lovændringerne på husdyrområdet skyldes et behov for færre godkendelses- og tilladel-

sessager ved ændringer i produktionen. Fremover er det derfor kun anlæg (stalde, gylle-

beholdere og andre bygninger mv.), der skal igennem konkrete godkendelser. Det vil

medføre færre godkendelsesforløb for landmændene, kortere sagsbehandlingstider og

større fleksibilitet både i forhold til ændringer i markarealerne og udnyttelse af staldan-

læg, når produktionen effektiviseres.

Dernæst er der med lov om Landdistriktsfonden (Mulighed for at undtage støtteordninger

med standardomkostninger fra tilbudslovens regler) realiseret løbende lettelser svarende

til 15 mio. kr. Med lovændringen er det fremover muligt at gøre brug af standardomkost-

ninger i sager, hvor private udfører bygge- og anlægsopgaver, som modtager offentlig

støtte. Anvendelsen af standardomkostninger betyder, at støtteansøgere fremover ikke

skal indhente og opbevare dokumentation for, at størrelsen af støtten er rimelig og af-

spejlet i ansøgerens faktiske udgifter til projektet. Dermed skal ca. 600 ansøgere frem-

over blandt andet ikke medsende et udspecificeret budget med beskrivelse og forklaring

af alle udgiftsposter i projektet samt to direkte sammenlignelige tilbud som bevis for

betaling af markedspris, indeholdende detaljerede oplysninger om leverandøren, det

leverede, priser, forklaring af sammenlignelighed mv.

På Skatteministeriets område medfører ændringen af chokoladeafgiftsloven løbende

lettelser svarende til ca. 6 mio. kr. som følge af, at nøddeafgiften bliver nedsat og efter-

Direktiv 2005/29/EF om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

følgende afskaffet. Regeringen nedsatte i 2016 et saneringsudvalg, der blandt andet fik

til opgave at belyse virksomhedernes administrative omkostninger forbundet med op-

krævningen af en lang række afgifter på baggrund af input fra erhvervsorganisationerne.

Med udgangspunkt i saneringsudvalgets rapport er aftaleparterne bag erhvervs- og

iværksætterpakken fra november 2017 enige om at gennemføre en sanering af afgifter,

hvor en række afgifter afskaffes helt.

På Transport-, Bygnings- og Boligministeriets område er der realiseret løbende lettelser

svarende til 56 mio. kr.

Det nye bygningsreglement 2018 letter løbende byrder med samlet set 44 mio. kr. Let-

telserne følger primært af, at kommunerne fremadrettet ikke skal foretage en vurdering

af de tekniske løsninger, der er valgt i byggeriet, i forbindelse med byggesagsbehandlin-

gen. Det svarer til den afbureaukratisering af byggesagsbehandlingen, der trådte i kraft

for det simple byggeri i 2009. For brand- og konstruktionsforhold indføres krav om, at

certificerede statikere og brandrådgivere skal dokumentere overholdelse af bygningsreg-

lementets tekniske bestemmelser i det komplicerede byggeri. For de øvrige tekniske

emner i bygningsreglementet skal kommunerne ikke foretage teknisk byggesagsbehand-

ling pr. 1. januar 2018.

Regeringen har ophævet kravet om vægttavler på lette køretøjer fra 2017, hvilket medfø-

rer en lettelse i omkostningerne ved erhvervsrelateret nyregistrering af køretøjer. Tidlige-

re var det et krav, at der skulle være monteret vægttavler på person- og varebiler under

3.500 kg., som anviste bilens (og evt. anhængers) lasteevne. Ophævelsen af kravet

betyder, at der ikke årligt skal monteres vægttavler på knap 40.000 erhvervskøretøjer,

hvilket medfører en besparelse på 320 kr. pr. køretøj.

På Undervisningsministeriets område er der i 2017 realiseret løbende lettelser svarende

til 270 mio. kr. Lettelserne er realiseret som del af ændringen af lov om arbejdsgivernes

uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-

hvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om statens voksenuddannelsesstøtte.

Lovændringen indebærer, at der sikres en bedre balance i indtægter og udgifter vedrø-

rende voksenefteruddannelsesgodtgørelsen, således at det fremover undgås, at virk-

somhederne indbetaler for stort et bidrag til ordningen. Denne justering af virksomheder-

nes VEU-bidrag vurderes at lette de løbende byrder for erhvervslivet med ca. 270 mio.

kr.

Dertil kommer, at der i 2017 er tilbagebetalt VEU-bidrag svarende til 680 mio. kr. til

erhvervslivet. Lovændringen er en del af udmøntningen af Trepartsaftale III.

Væsentlige byrder

I 2017 er der indført byrder for erhvervslivet svarende til ca. 0,7 mia. kr. som følge af

minimumsimplementering af EU-regulering på tre områder inden for den finansielle regu-

lering, der hører under Erhvervsministeriets ressort.

De nye hvidvaskregler i hvidvaskloven medfører løbende byrder svarende til ca. 355

mio. kr. som følge af minimumsimplementering af EU-regulering. De nye regler har til

formål at styrke indsatsen mod, at kriminelle misbruger danske virksomheder og det

finansielle system til hvidvask af penge og terrorfinansiering samt at forhindre, at den

finansielle stabilitet og tilliden til det finansielle system skades som følge af misbrug af

finansielle institutioner til hvidvask og finansiering af terrorisme.

Ændringen af lov om betalinger medfører ligeledes væsentlige løbende byrder som følge

af EU-minimumsimplementering svarende til ca. 252 mio. kr. De nye regler vedr. betalin-

ger har til formål at sikre, at rammerne for udbuddet af elektroniske betalingstjenester

fortsat er tidssvarende og reflekterer den teknologiske udvikling. Byrderne fra loven

Forventet lettelse i 2018.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

følger primært fra to ændringer af gældende regler, som begge er minimumsimplemente-

ring af EU-direktivet på området. For det første indføres der et forbud imod overvæltning

af gebyrer på kreditkortbetalinger over på forbrugerne, hvilket betyder, at virksomheder-

ne selv vil skulle afholde udgifterne til gebyrerne til gennemførelsen af transaktionerne.

For det andet sænkes forbrugernes hæftelsesgrænse i forbindelse med misbrug af deres

betalingsinstrumenter

–

for eksempel betalingskort

–

fra 1.100 kr. til 375 kr. Dette vil

blandt andet reducere forbrugernes udgifter i forbindelse med tyveri af deres betalings-

kort

–

men modsat øges virksomhedernes andel af udgifterne tilsvarende.

Endelig medfører bekendtgørelse om kompetencekrav for ansatte i forsikringsselskaber,

genforsikringsselskaber og ansatte hos en forsikringsformidler og en genforsikringsfor-

midler løbende byrder for erhvervslivet svarende til ca. 43 mio. kr. Bekendtgørelsen

udgør en del af den danske minimumsimplementering af EU’s forsikringsdistributionsdi-

rektiv.

Kompetencekravsbekendtgørelsen medfører byrder for erhvervslivet, da den

fastsætter krav om faglige prøver og løbende tests for at dokumentere, at de ansatte har

og fortsat besidder de rette kvalifikationer.

Direktiv 2016/97/EU.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 140: Redegørelse om Erhvervslivet og Regulering 2017, fra erhvervsministeren

Erhvervsministeriet

Slotsholmsgade 10-12

1216 København K

Telefon 33 92 33 50

[email protected]