A od i g o foretræde for Erhvervs-,
vækst- og eksportudvalget
En konkret case om erhvervsmæssige konsekvenser af kommunal konkurrence
ISOBRO og Dansk Industri vil søge foretræde for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget, fordi vi gerne vil
præsentere resultaterne af en række beregninger og en gennemgang af regnskabsmateriale, som ISOBRO
og Dansk Industri har indsamlet i efteråret 2017 og foråret 2018 både fra både frivillige og kommunale
genbrugsbutikker, der driver detailhandel med genbrugsgenstande med henblik på at skabe et bedre
overblik over, hvordan den kommunale detailhandel har påvirket samfundsøkonomi, miljø og de private
aktører.
I Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget sættes der fokus på påvirkningen af de frivillige genbrugsbutikker,
som med en omsætning på ca. 600 mio. kr. er væsentlige aktører på det private genbrugsmarked. De driver
virksomhed på særlige vilkår (momsfritagelse og frivillig arbejdskraft), men arbejder i øvrigt på
markedsvilkår og er underlagt et overskudskrav (fordi butikkernes primære formål er at finansiere frivillige
organisationers aktiviteter og tilbud i ind- og udland). Casen er derfor også interessant i en vurdering af,
hvordan kommunal konkurrence kan påvirke erhvervsudviklingen mere generelt, når der er uklar
regulering, og når tilladelsen gives med henvisning til miljøhensyn, uden nærmere krav til de faktiske
miljømæssige præstationer.
Der vil på foretrædet blive vist en beregning, baseret på tal fra 6 kommuner, som indikerer, at over 95 % af
væksten i den kommunale detailhandel med genbrugsgenstande fra 2015-16 kan henføres til en
overflytning af markedsandele fra det private (her frivillige genbrugsbutikker) til det offentlige. Det er en
markant stor andel, og denne del af væksten er neutral, hvad angår miljøpåvirkning.
Det indsamlede regnskabsmateriale viser underskud i flertallet af de pågældende kommunale
genbrugsbutikker i 2014 og i næsten alle i 2015, mens det går lidt bedre for flertallet i 2016.
Underskuddene i de pågældende år dækkes tilsyneladende af kommunen eller genbrugspladsen, og det er
bemærkelsesværdigt, at de fleste regnskaber mangler udgiftsposter, der indikerer, at de kommunale
genbrugsbutikker betaler eller skal betale renter og afdrag på den oparbejdede gæld til det offentlige. Dvs.
at erhvervsvirksomheder og frivillige genbrugsbutikker risikerer at skulle konkurrere med kommunale
aktører, som har fået hele investeringen og flere års underskudsgivende opstart finansieret af offentlige
midler tilsyneladende kvit og frit.
KL har i et høringssvar udtalt, at der ikke er behov for at yderligere stramning i forlængelse af
Konkurrencerådets anbefalinger på det kommunale område, bl.a. fordi man allerede har Økonomi- og
Indenrigsministeriets vejledning om omkostningskalkulation og prissætning. Denne case dokumenterer, at
Økonomi- og Indenrigsministeriets vejledning som hovedregel ikke følges af de kommunale
genbrugsbutikker. Vejledningen understreger at alle direkte og indirekte omkostninger skal indgå i
omkostningskalkulation og prissætning. Det gør de åbenlyst ikke med de tilbagevendende driftsunderskud.
Regnskabsmaterialet skaber også usikkerhed om, hvorvidt alle omkostningselementer er medtaget i
genbrugsbutikkernes økonomi med de usædvanligt lave eller manglende huslejeomkostninger, inkl. el,
varme og vand og de usædvanligt lave eller manglende transportomkostninger. Sidstnævnte er
bemærkelsesværdigt, når et par tidligere indstillinger udarbejdet som grundlag for en beslutning om nye