Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 129
Offentligt
Aktionærforeningsmodellen – og finansiering af aktiekøb
En notits – 8. marts 2018
Til: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Fra: Johannes Raaballe og Anders Grosen, Aarhus Universitet
Vedrørende: Åbent samråd den 1. marts 2018
I aktionærforeningsmodellen tilbydes realkreditlåntageren en årlig rabat i bidragssatsen på
0,2 pct. point, hvis låntageren køber aktier i Nykredit A/S for 1,5% af lånebeløbet. Altså for
15.000 kr. for hver lånt million kr. Det er et tilbud til realkreditlåntageren og ikke et krav.
Tilbuddet er meget fordelagtigt, idet tilbuddet svarer til en årlig forrentning på 13,33%.
Aktionærforeningsmodellen er ikke skabt af hensyn til Nykredit-koncernen, men af hensyn
til dens låntagere. Hensigten er at medvirke til, at låntagerne kan få så billige realkreditlån
som muligt og vende tilbage til en årlig bidragssats omkring 0,5%.
De fleste realkreditlåntagere vil finansiere deres aktiekøb af egne midler. En del vil bruge en
del af provenuet fra realkreditlånet til at finansiere aktiekøbet. Og en mindre del vil
finansiere købet ved et banklån. I den forbindelse påpegede Raaballe, at sidstnævnte
finansiering kunne ske i alle andre banker end Nykredit Bank, idet en finansiering i Nykredit
Bank potentielt kunne stride mod dels den såkaldte Roskilde Bank regel dels regelsættet om
god skik. Finanstilsynet fandt imidlertid, at Nykredit Bank også kunne finansiere sådanne
aktiekøb.
Det er dette sidste forhold, der nu er til debat. Og vi vil i det følgende prøve at inddrage
nogle faktuelle forhold i denne debat.
Det er helt ligegyldigt for aktionærforeningsmodellen virkemåde, om Nykredit Bank må eller
vil deltage i finansieringen af aktiekøbene. Andre banker vil gerne deltage i finansieringen,
1
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Henvendelse af 9/3-18 Johannes Raaballe og Anders Grosen, Aarhus Universitet, vedrørende aktionærforeningsmodellen og finansiering af aktiekøb
idet aktiekøbet, som vi tidligere har argumenteret for, er en god forretning for såvel
realkreditlåntageren som banken.
Grunden til at forholdet alligevel er væsentligt er, at vi har samme problemstilling i de
kooperative selskaber, som Danmark er så rigt på.
I kooperative selskaber er det altid kunderne, der stiller med egenkapitalen. Sådan har det
også indtil for nyligt været i realkreditselskabernes mere end 200-årige historie. Indtil
1990’erne blev det stillet som et krav for at få et realkreditlån, at låntageren indskød 1,5% af
låneprovenuet i en reservefond som egenkapital. Ved lånets udløb blev dette beløb tillagt
nogle renter tilbagebetalt til låntager. Der var i teorien en risiko på denne transaktion, men
ikke i praksis. Låntageren fik sine penge tilbage – godt og vel. Det var en god måde for
låntagerne at sikre sig en årlig bidragssats på blot 0,5%.
Låntagerens indskud i reservefonden blev finansieret ved, at kreditforeningen forlods udtog
dette beløb af låneprovenuet (i praksis gav det ikke en reduktion af det udbetalte beløb,
idet lånebeløbet var tilsvarende højere). I den oprindelige realkreditmodel (der var meget
velfungerende) var reservefondsindskuddet et krav, og låntageren kunne ikke få sit
reservefondsindskud tilbage, før lånet var tilbagebetalt. I aktionærforeningsmodellen er køb
af aktier ikke et krav, men en mulighed. Og låntageren kan komme ud af aktieinvesteringen
ved at sælge til nye realkreditlåntagere, og dette er, som vi tidligere har vist, muligt.
For et hus med en købspris på 4,0 mio. kr. kan der opnås et realkreditlån på 3,2 mio. kr. Hvis
låntager ønsker at opnå en årlig bidragsrabat på 0,2 pct. point, skal låntager yderligere
investere 45.000 kr. i køb af aktier i Nykredit. Hvis låntager bliver ”godkendt” til at købe et
hus til 4,0 mio. kr., bliver låntager også godkendt til et mindre banklån på 45.000 kr. til køb
af kreditforeningsaktier, der historisk set har været stort set uden risiko. Husk på, at huset til
en købspris på 4,0 mill. potentielt kunne falde med eksempelvis 20%, dvs. 800.000 kr. inden
for et år.
Nogle siger, at det minder dem om Roskilde Bank modellen. I Roskilde Bank blev et
pensionistægtepar med et gældfrit hus opfordret til at belåne friværdien af dette (3,2 mio.
kr. i eksemplet) og købe Roskilde Bank aktier for pengene. Det ruinerede
2
 ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 129: Henvendelse af 9/3-18 Johannes Raaballe og Anders Grosen, Aarhus Universitet, vedrørende aktionærforeningsmodellen og finansiering af aktiekøb
pensionistægteparret. Et lån på 45.000 kr. til køb af aktier i forbindelse med køb af et hus til
4 mio. kr. ruinerer ingen.
Der er således noget, der tyder på, at nogle politikere ikke er helt fortrolige med den
traditionelle danske realkreditmodel, som de sammenligner med Roskilde Bank modellen.
I andre kooperativer (Arla, Danish Crown … ) kan der opstå behov for mere egenkapital. Da
kooperativerne ikke er børsnoterede, kan pengene kun hentes hos ejerne – nogle har prøvet
at hente pengene andre steder fra med store interessekonflikter og ballade til følge. Det er
derfor vigtigt, at mælkebonden kan indskyde egenkapital for lånte penge i mejeriet. Ikke
blot af hensyn til mælkebonden, men også af hensyn til vækst og beskæftigelse i det danske
samfund.
Man kan argumentere for og imod, at Nykredit Bank skal have lov til at give lån til
realkreditlåntagernes køb af aktier i Nykredit koncernen. Argumenterne for er, at der er tale
om relativt små beløb, det har fungeret i mere end 160 år for Nykredit, og at et forbud vil
stille Nykredit Bank dårligt i konkurrencen med øvrige banker, der kan finansiere sådanne
aktiekøb.
Men man kan derimod ikke med god ret argumentere for, at rådgivning og information om
lån til køb af aktier i Nykredit koncernen kan ske i Nykredit koncernen. Her skal der være
arms-længde.
Det
er
realkreditlåntagernes
interesser,
der
skal
varetages.
Da
realkreditlåntagerne samtidig er ejere af Nykredit koncernen via Forenet Kredit, er det
Forenet Kredit, der skal informere og rådgive for at realkreditlåntagernes interesser
tilgodeses.
Konklusion: Det er af afgørende betydning, at de mange små ejere af de danske
kooperativer har adgang til at få lånefinansieret deres egenkapitalindskud i kooperativerne.
Ellers risikerer vi at ødelægge disse velfungerende kooperativer. Og man skal huske, at der
er en god grund til, at disse selskaber ikke er børsnoterede. Om Nykredit Bank har adgang til
at finansiere den enkelte realkreditlåntagers mindre aktiekøb i Nykredit koncernen er
sammenlignet hermed af mindre betydning.
Johannes Raaballe og Anders Grosen. 8. marts 2018.
3