Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 122
Offentligt
1861191_0001.png
SUPPLERENDE NOTAT TIL
FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
21. februar 2018
Click here to enter text.
Det Europæiske Semester
2018: Digitaliseringen af EU’s økonomi
Nyt notat
1.
Resumé
Det bulgarske
formandskab har sat ’Det Europæiske
Semester 2018: Digi-
taliseringen af EU’s økonomi’ på dagsordenen for rådsmødet (konkurren-
ceevne) den 12. marts 2018 til politisk drøftelse. Det forventes at drøftelsen
vil tage udgangspunkt i Kommissionens årlige vækstundersøgelse, nærmere
bestemt de anbefalinger i vækstundersøgelsen, som vedrører digitalisering
af EU’s økonomi. Regeringen støtter generelt initiativer, der fremmer digi-
taliseringen af EU’s økonomi, og er på den baggrund positiv over for prio-
riteterne herom i Kommissionens vækstundersøgelse.
2.
Baggrund
Det bulgarske formandskab har sat ’Det
Europæiske Semester 2018: Digi-
taliseringen af EU’s økonomi’ på dagsordenen for rådsmødet (konkurren-
ceevne) den 12. marts 2018 til politisk drøftelse.
3.
Formål og indhold
Det forventes, at drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens årlige
vækstundersøgelse af 22. november 2017 (KOM(2017) 690), som marke-
rer begyndelsen på det europæiske semester 2018. Vækstundersøgelsen
skitserer de overordnede økonomiske og politiske udfordringer i EU og op-
stiller en række prioriteter og generelle politikanbefalinger for medlemslan-
dene. Det forventes at drøftelsen på rådsmødet vil fokusere på de elementer
i vækstundersøgelsen,
som omhandler digitaliseringen af EU’s økonomi.
Det drejer sig bl.a. om målrettede investeringer i digital innovation og for-
bedring af det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne gennem udnyttelse
af digitale teknologier. Det forventes også at drøftelsen vil omhandle øvrige
initiativer på den europæiske dagsorden med fokus på digitalisering, herun-
der gennemførelsen af strategien for det digitale indre marked.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Supplerende samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 12. marts 2018, fra erhvervsministeriet
2/3
4.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5.
Nærhedsprincippet
Ikke relevant.
6.
Gældende dansk ret
Ikke relevant.
7.
Konsekvenser
Drøftelsen ventes ikke i sig selv at have lovgivningsmæssige konsekven-
ser eller konsekvenser for statsfinanserne, samfundsøkonomien, miljøet,
erhvervslivet eller beskyttelsesniveauet.
8.
Høring
Sagen har ikke været sendt i høring.
9.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der kendes ikke til andre landes holdning til drøftelsen på nuværende
tidspunkt.
10.
Regeringens generelle holdning
Regeringen er generelt tilfreds med prioriteterne i Kommissionens vækst-
undersøgelse, herunder prioriteterne der omhandler
digitalisering af EU’s
økonomi.
Regeringen støtter generelt initiativer der fremmer digitaliseringen af
EU’s økonomi. Regeringen arbejder for, at EU’s digitale indre marked
generelt bør kendetegnes ved åbenhed over for digital innovation og kon-
kurrence, hvorved der bør være fokus på at sikre lave adgangsbarrierer for
nye digitale virksomheder samt på at undgå protektionistiske tiltag. End-
videre bør det sikres, at der ikke indføres unødige byrder for erhvervslivet
eller det offentlige i forbindelse med bestræbelserne på at fremme det
digitale indre marked. Regeringen mener endvidere, at der bør sættes fo-
kus på at skabe gode muligheder for nye digitale forretningsmodeller, og
at det gøres lettere for virksomheder at skalere deres forretning i EU.
ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 122: Supplerende samlenotat vedrørende rådsmøde (konkurrenceevne) den 12. marts 2018, fra erhvervsministeriet
3/3
11.
Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.