ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 119
Offentligt

GRUND- OG NÆRHEDSNOTAT TIL

FOLKETINGETS EUROPAUDVALG

Forslag til Europa-Parlamentet og Rådets forordning om gensidig

anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden med-

lemsstat (KOM (2017) 796

Nyt notat

Resumé

Kommissionen fremsatte den 19. december 2017 forslag til forordning

om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden

medlemsstat.

Forslaget har til hensigt at styrke princippet om gensidig anerkendelse af

varer på det ikke-harmoniserede vareområde og sikre en bedre markeds-

adgang gennem bestemmelser, der skal gøre det nemmere for både virk-

somheder og myndigheder at efterleve reglerne på området i praksis.

Forslaget skærper det eksisterende anvendelsesområde, giver bedre ad-

gang til information og introducerer en frivillig fælleseuropæisk gensidig

anerkendelseserklæring med henblik på at gøre det lettere for virksomhe-

der at demonstrere lovlig markedsføring af en vare i en anden medlems-

stat. Procedurerne for myndigheders vurdering af varer og afgørelser om

gensidig anerkendelse skærpes, og der etableres en problemløsningspro-

cedure for virksomheder i regi af SOLVIT-netværket, som gør det muligt

at inddrage Europa-Kommissionen i klagesager. Endelig fastlægges en

række nye krav til de eksisterende nationale produktkontaktpunkter, her-

under om information og samarbejde på tværs af medlemsstaterne via et

nyt IT-system.

Regeringen støtter Kommissionens forslag, som indeholder tiltag, der

styrker kendskabet til og anvendelsen af princippet om gensidig anerken-

delse af varer. Regeringen er positiv over for tiltag, der giver adgang til

bedre information om nationale regler. Samtidig bakker regeringen op

om, at procedurerne for myndighedernes sagsbehandling bliver klarere,

samt at der bliver skabt øget transparens om afgørelser samt adgangen

til en effektiv problemløsningsprocedure for virksomheder til at udfordre

afgørelser.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

Baggrund

Kommissionen fremsatte den 19. december 2017 forslag til forordning

om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden

medlemsstat. Forslaget erstatter Europa-Parlamentets og Rådets eksiste-

rende forordning (EF) nr. 764/2008 om procedurer for anvendelsen af

visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der markedsføres lovligt

i en anden medlemsstat. Forslaget er oversendt i dansk sprogversion den

23. januar 2018.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF 114(1). Forslaget skal behand-

les efter den almindelige lovgivningsmæssige procedure i TEUF artikel

294. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Kommissionen lagde i strategien for det indre marked fra 2015 (KOM

(2015)550) op til en række konkrete tiltag, der skulle styrke det indre

marked for varer.

Forslaget blev lanceret som

en del af Kommissionens ”varepakke” fra

den 19. december 2017, der skal styrke det indre marked for varer. Pak-

ken indeholder desuden forslag til forordning om overholdelse og hånd-

hævelse på det harmoniserede vareområde (KOM(2017)795), to rapporter

om henholdsvis anvendelsen af direktiv om gennemsigtighed i det indre

marked ( (EU) 2015/1535) og implementering af bestemmelserne om

akkreditering i forordning ((EF) nr. 765/2008) samt meddelelsen

”Vare-

pakken: Styrkelse af tilliden i det indre marked”

(KOM(2017)787).

I meddelelsen annonceres en række ikke-lovgivningsmæssige tiltag på

området for gensidig anerkendelse, som skal supplere forslaget til forord-

ning. Det drejer sig om brug af en ”indre markeds-klausul” i national lov-

givning, tiltag til at øge kendskabet til gensidig anerkendelse, oplysning

og træning af embedsmænd, samarbejde på udvalgte sektorområder i regi

af informationsproceduredirektivet (Direktiv (EU) 2015/1535), en regel-

bog for gensidig anerkendelse samt eventuel udvikling af eksisterende

produktlister.

Forslaget skal bl.a. ses i sammenhæng med forslaget til forordning om

den fælles digitale portal ”Single Digital Gateway” (KOM(2017) 256).

Denne portal har til formål at skabe én indgang for borgere og virksom-

heder i EU til information, vejledning og udvalgte digitale løsninger, der

er relevante for regler og rettigheder på det indre marked. Dette er særligt

relevant i forhold til de såkaldte produktkontaktpunkter.

Forslaget skal derudover ses i sammenhæng med den handlingsplan for

en styrkelse af Solvit-netværket, som blev lanceret i maj 2017

(KOM(2017) 255). Dette er særligt relevant i forhold til den klageadgang,

der foreslås for virksomheder.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

Formål og indhold

Princippet om gensidig anerkendelse gælder for varer, der ikke er omfattet

eller kun delvist omfattet af harmoniserede EU-regler, hvilket bl.a. omfatter

en bred vifte af forbrugervarer, herunder tekstiler, fodtøj, børnepasningsar-

tikler, smykker, service og møbler. Forslaget finder således ikke anvendelse

på det harmoniserede vareområde, der f.eks. omfatter medicinsk udstyr.

Princippet om gensidig anerkendelse er med til at sikre, at varer gensidigt

anerkendes på tværs af medlemsstaterne, selvom der er fastsat nationale

særregler. Princippet betyder, at varer, der allerede er lovligt markedsført i

én medlemsstat også kan lovligt markedsføres i andre medlemsstater uden

at opfylde yderligere ubegrundede krav, der ikke kan begrundes ud fra tvin-

gende almene hensyn.

Formålet med forslaget er at bidrage til et velfungerende indre marked for

varer, hvor nationale regler og praksisser fortsat udgør barrierer for varernes

frie bevægelighed.

Den eksisterende forordning for gensidig anerkendelse har allerede til hen-

sigt at reducere eventuelle barrierer, men reglerne fungerer imidlertid ikke

optimalt i praksis, bl.a. pga. dårligt kendskab og anvendelse blandt både

myndigheder og virksomheder. Det ses fortsat, at nationale myndigheder

stiller ubegrundede krav til virksomheder om fx at fremlægge yderligere

dokumentation og tests eller at tilpasse deres produkter, før disse kan mar-

kedsføres i pågældende medlemsstat, på trods af at de allerede er lovligt

markedsført i en anden medlemsstat.

I Kommissionens forslag er der således en række områder, der skal for-

bedre gensidig anerkendelse af varer:

Anvendelsesområde og definitioner

Med forslaget specificeres anvendelsesområdet, og der introduceres en

række definitioner, fx i forhold til relevante typer aktører i forsyningskæ-

den og varernes cirkulation på markedet.

Gensidig anerkendelseserklæring

Forslaget indfører en ny frivillig gensidig anerkendelseserklæring, som

virksomheder kan bruge, når de skal demonstrere over for en myndighed,

at deres varer allerede er lovligt markedsført efter en anden medlemsstats

nationale regler. Fremover kan alle virksomheder og myndigheder der-

med tage udgangspunkt i et fælleseuropæisk format med en række obliga-

toriske oplysninger.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

Den gensidige anerkendelseserklæring skal udarbejdes efter skabelonen

angivet i forordningens bilag af producenten, alternativt af dennes autori-

serede repræsentant. Indhold specifikt relateret til markedsføringen af

varen eller varetypen kan dog udfyldes af enhver given erhvervsdrivende.

Erklæringen skal udarbejdes på et af EUs officielle sprog, og eventuel

oversættelse til destinationslandets sprog skal foretages af den erhvervs-

drivende. Gensidig anerkendelseserklæring kan, efter anmodning fra

myndigheden i destinationslandet, indsendes til myndigheden enten elek-

tronisk eller i papirform. Myndigheden kan kun kræve yderligere med-

følgende dokumentation, hvis det er nødvendigt for at kunne verificere

indholdet i erklæringen. Hvis den erhvervsdrivende ikke anvender erklæ-

ringen, kan myndigheden anmode den erhvervsdrivende om at levere

dokumentation og information om varen efterfølgende.

Myndigheders sagsbehandling og afgørelser

Forslaget fastsætter en styrket procedure for myndighedernes sagsbe-

handling og afgørelser om gensidig anerkendelse af varer. Myndigheder

skal som udgangspunkt acceptere tests og certifikater fra akkrediterede

certificeringsorganer akkrediteret i relation forordning (EF) nr. 765/2008.

Desuden skal myndighederne i deres afgørelser forholde sig eksplicit til

en række elementer. Det skal bl.a. fremgå, hvilken national regel samt

hvilke almene tvingende hensyn der lægges til grund for afgørelsen og

bevis for legitimiteten heraf. Inden for 20 arbejdsdage efter der er truffet

afgørelse skal dette meddeles til den økonomiske aktør, samt notificeres

til både Kommissionen og de andre medlemsstater via et nyt IT-system.

Afgørelser skal angive klagemuligheder, inklusiv den problemløsnings-

procedure som der med forordningen indføres i regi af Solvit.

I forbindelse med myndigheders vurdering af en given vare, kan myndig-

hederne kun midlertidigt suspendere varen på markedet, hvis der er tale

om særlige sikkerhedshensyn. Det kan være at varen udgør en alvorlig

risiko eller fare for offentligheden. Ved suspension skal medlemsstaten

notificere den relevante erhvervsdrivende, Kommissionen og de andre

medlemsstater. Såfremt det er relevant at notificere gennem RAPEX-

systemet under produktsikkerhedsdirektivet (Direktiv 95/2001/EC), er en

særskilt notifikation i henhold til denne forordning ikke nødvendig.

Problemløsningsprocedure

Forslaget indfører en ny problemløsningsprocedure i forbindelse med afgø-

relser. Ved en negativ afgørelse har en erhvervsdrivende mulighed for at

henvende sig til Solvit-netværket. Hvis Solvit-centret i den erhvervsdriven-

des medlemsstat beder Kommissionen om at udfærdige en udtalelse for at

assistere i Solvit-sagen, skal Kommissionen inden for tre måneder indgå i

dialog med de(n) relevante erhvervsdrivende og den kompetente myndig-

hed. Kommissionen kan efterfølgende udstede en udtalelse om elementer,

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

som den mener, bør adresseres i Solvit-sagen, og give anbefalinger, som

Kommissionen mener bør inddrages i det videre sagsforløb.

Produktkontaktpunkter

Forslaget foreskriver en række nye krav til de eksisterende produktkontakt-

punkter, som medlemsstaterne allerede har pligt til at drive i medfør af den

gældende forordning om gensidig anerkendelse af produkter. I dag skal

produktkontaktpunkterne oplyse om medlemsstaternes nationale regler,

kompetente myndigheder og nationale retsmidler, men der findes imidlertid

ingen krav til fx den indholdsmæssige kvalitet af oplysningerne. Med for-

slaget bliver produktkontaktpunkternes rolle udvidet. De underlægges kvali-

tetskrav om udformning af information og oplysninger om relevante myn-

dighedskontakter og klagemuligheder, som følger af forslaget til forordning

om den fælles digitale portal. Henvendelser til produktkontaktpunkterne

skal som hidtil besvares inden for 15 arbejdsdage.

Finansiering

Forslaget indeholder bestemmelser om, at oplysningskampagner, trænings-

aktiviteter, samarbejdstiltag mellem produktkontaktpunkterne samt dataind-

samling kan finansieres inden for de nuværende rammer af EUs budget

tildelt det indre marked for varer og tjenesteydelser.

Brug af it-system til samarbejde og koordination

Ifølge forslaget vil der skulle anvendes et informations- og kommunikations

support system i myndighedernes arbejde. Kommissionen skal i den forbin-

delse vedtage gennemførelsesretsakter med henblik på at specificere detal-

jerne for systemet og dets funktionaliteter. Systemet er det samme, som

anvendes i forslag til forordning om overholdelse og håndhævelse på det

harmoniserede vareområde.

Afrapportering og evaluering

Endelig lægges der i forslaget op til, at Kommissionen skal gennemføre en

evaluering af forordningen og udfærdige en rapport herom hvert femte år.

Heri skal indgå relevant indsamlet data, bl.a. fra det nye it-system.

Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet er i henhold til den almindelige lovgivningsprocedu-

re (TEUF artikel 294) medlovgiver.

Sagen behandles i Europa-Parlamentets udvalg om det Indre Marked og

Forbrugerbeskyttelse (IMCO-udvalget).

Ivan Štefanec (EPP) er udpeget

som ordfører på forslaget. Der foreligger endnu ikke en udtalelse om for-

slaget.

Nærhedsprincippet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

I forslaget redegør Kommissionen for, at der er behov for en mere ensar-

tet anvendelse af princippet for gensidig genkendelse på tværs af med-

lemsstaterne. Det er Kommissionens vurdering, at der er brug for mere

detaljerede regler og samarbejdsformer for at sikre, at virksomheder op-

lever den samme behandling hos myndigheder på tværs af medlemssta-

terne.

Regeringen vurderer på det foreliggende grundlag, at forslaget er i over-

ensstemmelse med nærhedsprincippet, idet manglende transparens og

forskelligartet praksis i de respektive lande udgør en væsentlig del af ud-

fordringerne forbundet med princippet om gensidig anerkendelse. Samti-

dig er det vurderingen, at en fælles praksis for at påklage afgørelser vil

lede til en mere effektiv håndhævelse, som ikke vil kunne opnås uden en

fælles EU-tilgang.

Gældende dansk ret

Forslaget vil få direkte virkning i dansk ret og erstatter Europa-

Parlamentets og Rådets Forordning (EF) nr. 764/2008 om procedurer for

anvendelsen af visse nationale tekniske forskrifter på produkter, der mar-

kedsføres lovligt i en anden medlemsstat.

Konsekvenser

Lovgivningsmæssige konsekvenser

Kommissionen har fremsat forslag til en forordning, der ikke skal imple-

menteres, men vil gælde umiddelbart i medlemslandene. Forslaget har

ikke indvirkning på de nationale særregler, der findes i Danmark for varer

på det ikke-harmoniserede område, ligesom forslaget heller ikke forhin-

drer Danmark i at indføre nye nationale særregler i henhold til TEUF

artikel 36.

Forslaget omhandler udelukkende procedurer for sagsbehandling og afgø-

relser i forhold til princippet om gensidig anerkendelse.

Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Det må forventes, at myndigheder vil have et øget ressourceforbrug til

sagsbehandling og tiltag relateret til udvikling og drift af produktkontakt-

punktet. Forslaget forventes dog ikke i sin helhed at medføre væsentlige

statsfinansielle konsekvenser.

Kommissionen har i sin konsekvensvurdering henvist til, at forpligtigel-

serne for produktkontaktpunkterne til at informere om harmoniserede EU

regler vil kræve, at produktkontaktpunkterne tilføres yderligere 1-3 års-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

værk, mens brugen af SOLVIT centrene i den foreslåede problemløs-

ningsprocedure forventes at kræve yderligere to årsværk. I forhold til

udgifterne med det obligatoriske administrative samarbejde henviser

Kommissionen i konsekvensanalysen til udgifterne forbundet med det

administrative samarbejde på det harmoniserede vareområde, hvor de

årlige omkostninger udgør i gennemsnit 1.2 millioner euro pr. medlems-

stat. Kommissionen forventer imidlertid, at omkostningerne vil være

mindre, idet det harmoniserede vareområde udgør en større andel af den

samlede produktionssektor. Det endelige ressourceforbrug vil imidlertid

afhænge af resultatet af de kommende forhandlinger i Rådet og med Eu-

ropa-Parlamentet.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget må forventes at bidrage til øget konkurrence og en mere fair

markedsadgang på det indre marked og dermed at medføre positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Kommissionen vurderer, at virksomheder vil spare ressourcer i form af

mindre behov for fx tilpasning af varer til forskellige markeder samt du-

plikation af tests og procedurer. Hertil estimerer Kommissionen besparel-

ser på mellem 1000 og 150.000 EUR pr. produkt og marked. Desuden

vurderer Kommissionen, at forretningsmulighederne for virksomhederne

udgør mellem 40.000 og 500.000 EUR pr. produkt og marked.

Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet

Forslaget vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet

eller andre konsekvenser for Danmark.

Høring

Forslaget er sendt i høring i EU-specialudvalget for vækst- konkurrenceev-

ne og forbrugerspørgsmål med frist den 12. januar 2018. Der er modtaget

høringssvar fra Dansk Erhverv, Danske Regioner og Dansk Industri.

Dansk Erhverv (DE)

hilser Kommissionens forslag velkommen og ser

positivt på, at der sættes ind for at sikre en bedre og mere velfungerende

brug af princippet for gensidig anerkendelse. Princippet er en af de bæ-

rende rettigheder i det indre marked, men har i en årrække reelt været

vanskeligt for europæiske virksomheder at gøre brug af. Der er flere ek-

sempler på at varer der er lovligt placeret på markedet i et EU-land bliver

blokeret i et andet EU-land på grund af nationale særregler der typisk

ikke har noget egentligt retfærdiggørelse og som endvidere sjældent er

notificerede. Dette skaber unødige barrierer på det indre marked. Disse

barrierer hæmmer væksten, forhindrer virksomhedernes legitime adgang

til andre EU-landes markeder og kan kun vanskeligt adresseres i praksis.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

Derfor er det afgørende, at der sikres en bedre udnyttelse af princippet om

gensidig anerkendelse, der vil medvirke til at styrke det indre marked til

gavn for den økonomiske vækst i Europa. DE vurderer derfor kommissi-

onens forslag om at klargøre anvendelsesområdet, introducere frivillige

egen-erklæringer og i øvrigt stramme op på procedurerne og samarbejdet

mellem myndighederne positivt. Det er vigtigt at det generelt klargøres i

forslaget at eventuelle undtagelser for princippet om gensidig anerkendel-

se skal være baseret på egentlige nationale forskelle mellem medlemssta-

terne. Et produkt der vurderes sikkert og kan sælges i én medlemsstat,

kan således kun vurderes usikkert i en anden medlemsstat, hvis der reelt

er egentligt legitime forskelle på de to landes fysiske forhold eller ind-

byggere. Samlet set, ser DE positivt på forslaget og forventer at dette vil

kunne medvirke til at sikre et mere velfungerende indre marked gennem

en nemmere adgang til at benytte princippet om gensidig anerkendelse.

Forslaget vil kunne forbedres yderligere hvis der strammes op på de fore-

slåede deadlines, lettes på oplysningskravene for virksomhederne, og

etableres et samarbejde, hvor beslutninger om markedsadgang kan både

træffes og udfordres hurtigt og effektivt.

fremhæver, at det fremgår at princippet om gensidig anerkendelse

ikke kan anvendes på området for offentlige udbud. Det er ifølge DE

åbenlyst at visse sprogkrav kan være nødvendige og dermed kan undta-

ges. Det er derimod ikke åbenlyst hvorfor tekniske specifikationer undta-

ges som sådan. Selve beskrivelsen af de tekniske specifikationer der er

nødvendige for at kunne udføre et offentligt udbud er naturligvis ikke i

sig selv en begrænsning af det indre ma ked, men hvis der stilles krav

som er urimelige, diskriminerende eller disproportionale, til produkter fra

andre medlemsstater kan det være et specifikt brud med princippet om

gensidig anerkendelse og bør derfor ikke undtages.

fremfører desuden, at om end selve eksistensen af en præ-

godkendelsesprocedure for varer ifølge forslaget ikke per se er en over-

trædelse af reglerne for det indre marked

–

så er det fortsat en forudsæt-

ning at kravet om en præ-godkendelse er proportionalt, ikke-

diskriminerende og lever op til en varetagelse af en offentlig interesse

som er afspejlet i EU-retten. Hvis en ansøgning om godkendelse afvises

kan dette dog ifølge DE behandles efter principperne om gensidig aner-

kendelse. Det er i den sammenhæng vigtigt at både det første forhold

(hvorvidt proceduren er juridisk i orden i sig selv) og det andet forhold

(hvorvidt adgang kan afvises i en konkret sag)

–

begge medfører at virk-

somheder kan udfordre myndighederne efter princippet om gensidig an-

erkendelse. Undtagelsen bør således alene omfatte det forhold at der fin-

des en præ-godkendelsesprocedure overhovedet.

Videre fremhæver

DE,

at der introduceres en mulighed for virksomheder

til at lave egen-erklæringer på at den berørte vare er lovligt placeret på

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

markedet i en anden medlemsstat og at princippet om gensidig anerken-

delse derfor kan benyttes. I den forbindelse kræves der en række andre

oplysninger om hvilke gældende regler varen lever op til i den medlems-

stat, hvor varen er placeret på markedet. De ser som udgangspunkt posi-

tivt på at processen for at kunne påkalde sig princippet om gensidig aner-

kendelse lettes for virksomhederne og DE støtter at denne adgang lettes.

Princippet om gensidig anerkendelse er et af de bærende principper for

det indre marked og dette princip bør som udgangspunkt gælde uden an-

den dokumentation end at man identificerer varen og erklærer at den er

lovligt placeret på markedet i en anden medlemsstat. De oplysninger, som

Kommissionen foreslår, går videre end dette. Annexets punkt 4 (særligt

4.1) præsenterer en ekstra byrde på virksomhederne

–

som vil skulle opli-

ste hvert individuelt stykke lovgivning der kan være relevant for produk-

tet. Specifik national lovgivning gælder som udgangspunkt ikke i den

medlemsstat man søger markedsadgang til og det er derfor ikke åbenlyst

hvorfor det er en essentiel oplysning. Fælles europæiske regler skal være

overholdt for overhovedet at kunne placere varen lovligt på markedet i

enhver medlemsstat. Det burde derfor være nok at identificere og beskri-

ve varen præcist, samt at erklære at man overholder de gældende regler i

landet (og relevante EU-regler). Det er ikke åbenlyst hvilken værdi der

tilføres ved et krav om en længere gennemgang af nationale (og EU)-

regler for hvert enkelt produkt. Dette synes at være en disproportional

byrde på virksomhederne.

Udover dette kunne det ifølge DE være formålstjenstligt at definere hvor-

når en sådan erklæring rettidigt kan leveres til de relevante myndigheder.

Vil man som virksomhed kunne udarbejde erklæringen når et produkt

nægtes markedsadgang eller forestiller man sig at der skal laves egen-

erklæringer for alle produkter således at de kan leveres straks? Det ville

være en betragtelig fordel for virksomhederne, hvis egen-erklæringen

kunne leveres efter en sag er opstået vedrørende et specifikt produkt.

Det fremgår desuden, at økonomiske enheder er ansvarlige for de oplys-

ninger der er givet i egen-erklæringen.

fremfører, at siden det er mu-

ligt for flere økonomiske enheder at afgive oplysninger og at disse løben-

de opdateres, så bør det klargøres at de økonomiske operatører kun er

ansvarlige for de oplysninger de selv har afgivet til de relevante myndig-

heder.

Hvor en virksomhed vælger ikke at benytte egen-erklæringen er det op til

medlemsstaten at udbede sig de oplysninger som den måtte finde nød-

vendig. Dette bør ifølge DE ske under hensyn til proportionalitetsprincip-

pet (som det også angives), og endvidere under krav om at der bedes om

konkrete, specifikke og præcist definerede oplysninger.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

finder det positivt at der indføres deadlines for notificering af Kom-

missionen og andre medlemsstater, hvis der nægtes markedsadgang og at

der skal foreligges en egentlig forklaring på hvorfor der ikke kan gives

markedsadgang. Det havde imidlertid været hensigtsmæssigt også at fast-

sætte en deadline for hvor lang tid det kan tage at lave den egentlige vur-

dering af varen.

vurderer det desuden positivt, at det ikke har opsættende virkning at

en medlemsstat undersøger hvorvidt der kan gives markedsadgang. Und-

tagelserne kunne dog med fordel specificeres yderligere. Der ligger ifølge

DE ret megen fortolkningsfrihed i sundhed, sikkerhed eller den offentlig

orden og/eller moral foruden forebyggelse af kriminalitet. Det er endvide-

re positivt at der fra medlemsstaternes side skal medfølge en forklaring på

hvorfor det er nødvendigt midlertidigt at nægte markedsadgang i disse

undtagelsestilfælde og at denne forklaring skal notificeres til Kommissio-

nen og de andre medlemsstater.

Det er desuden ifølge

positivt at tests (der er gennemført i overens-

stemmelse med EU-retten) gensidigt anerkendes uanset oprindelsesland

indenfor EU, så man undgår de mange tilfælde af gen-testning der skaber

unødige byrder for virksomhederne.

Ifølge

kræves det, at SOLVIT altid benyttes først

–

før nogen videre

procedure kan sættes i værk. Dette skaber ifølge DE reelt en betragtelig

forsinkelse der er uhensigtsmæssig. Virksomhederne taber penge for hver

dag et produkt ikke kan introduceres på markedet. Formålet med at intro-

ducere denne fasttrack-procedure (problem-solving-mechanism) er jo

netop at kunne få en ”hurtig” afgørelse og

ikke skulle hænge i SOLVIT

systemet i måneds- eller årevis, hvorefter en del af sagerne lukkes som

uløste. Hvis det kræves at der skal køre en hel eller delvis SOLVIT-

proces før denne mekaniske kan aktiveres, så vil en løsning/afgørelse

formentlig komme så sent at varen simpelthen tilbagetrækkes og/eller at

der skabes betragtelige tab i form af manglende indtjening for de berørte

virksomheder. Den nye foreslåede mekanisme bør ifølge DE kunne be-

nyttes så snart et problem med myndighederne opstår og der ikke kan

findes en mindelig løsning indenfor en helt kort og udspecificeret tids-

frist.

For så vidt angår den nye procedure så angives det ifølge DE, at tidsfri-

sterne skal være i overensstemmelse med Det Europæiske Kodeks for

God Forvaltningsskik. Her fremgår det (i

artikel 17) at: ”Tjenestemanden

sikrer, at der ved enhver anmodning eller klage til institutionen uden

unødig forsinkelse træffes en afgørelse inden for en rimelig tidsfrist og

under ingen omstændigheder senere end to måneder fra datoen for mod-

tagelsen.” og ”

Såfremt der ikke inden for ovennævnte tidsfrist kan træf-

fes afgørelse om en anmodning eller klage til institutionen på grund af

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

anliggendets komplicerede beskaffenhed, underretter tjenestemanden

snarest muligt afsenderen

herom.”

DE fremfører i den sammenhæng, at i

det omfang at der kan træffes beslutninger indenfor 2 måneder vil dette

være en betragtelig forbedring af de nuværende forhold, men det er natur-

ligvis vigtigt at undtagelsen for komplicerede sager ikke benyttes til at

undergrave den almindelige tidsfrist i praksis. Det fremgår dog at Kom-

missionen hvis forespurgt har 3 måneder til alene at henvende sig til de

berørte parter (”enter into communication”) (artikel 8. stk. 2) og at man

således ikke har ambitioner om at overholde det førnævnte kodeks. Dette

er ifølge

stærkt utilfredsstillende.

Det er ifølge

positivt at det klargøres at oplysningerne fra myndighe-

derne om princippet om gensidig anerkendelse og de procedurer der sik-

rer at princippet i praksis kan benyttes, altid skal leveres uden omkost-

ninger for virksomhederne (free of charge). Det foreslås dog også at

myndighederne bliver pålagt at afgive informationer indenfor 15 arbejds-

dage. DE ønsker denne tidsfrist forkortet.

Det er ikke opgivet hvornår den første evaluering af lovgivningen skal

foregå. En fem-årig periode synes dog ifølge DE meget lang ift. at vurde-

re om lovgivningen, og særligt de specifikke procedurer, virker.

fore-

slår derfor at procedurerne evalueres to år efter ikrafttrædelsestidspunktet

og hvert femte år efterfølgende.

Endelig fremhæver

DE,

at Kommissionen foreslår en udsat implemente-

ring (”to defer the application”) af disse nye regler.

Implementeringsfri-

sten er dog opgjort til 1.januar 2020

–

så altså under 24 måneder fra of-

fentliggørelsestidspunktet. DE ville foretrække en 12 måneder implemen-

teringsfrist fra offentliggørelsestidspunktet, men ønsker i det hele taget

reglerne i effekt så hurtigt som muligt.

Danske Regioner (DR)

fremfører, at det set fra en udbudsretlig synsvin-

kel er det problematisk, at et produkt som først er markedsført i én med-

lemsstat (og dermed er blevet anerkendt som sikkert i den pågældende

stat), som udgangspunkt ikke i andre medlemsstater må underkastes kon-

trol af samme forhold ved produktet eller mødes med yderligere krav. Det

øger risikoen for, at det bliver den laveste fællesnævner, der gælder for

alle, hvis virksomhederne blot kan vælge at starte deres markedsføring i

EU’s mindst strikse land og derefter påberåbe sig dette lands vurdering.

Det betyder, at man som ordregiver f.eks. ikke nødvendigvis blot vil kun-

ne lægge til grund, at et produkt, som markedsføres i Danmark og har

været gennem et eventuelt dansk kontrolsystem, må forventes at være ok.

Det betyder, at de ordregivende myndigheder selv skal stille de sikker-

hedskrav, som myndighederne tidligere kunne stille (og som myndighe-

derne ville have stillet, hvis Danmark havde været det første land, hvor

produktet blev markedsført). Det er ikke hensigtsmæssigt.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

fremfører, at en manglende EU-harmonisering af kravene for visse

produkter kan dels være udtryk for, at det ikke findes nødvendigt at stille

særlige krav til de pågældende produkter, dels være udtryk for, at det er

krav, som bedst håndteres på nationalt niveau

–

f.eks. fordi det vil være

svært for medlemsstaterne at blive enige om niveauet for kravene. Hvis

det er det sidste, der er årsagen, vil disse nye regler reelt føre til en har-

monisering af bagvejen, hvis det betyder, at medlemsstaterne ikke kan

håndhæve egne krav til produkter, som først er blevet anerkendt i en an-

den medlemsstat. Dette er et problem både i udbudsretlig sammenhæng

(da denne opgave i realiteten flyttes fra et evt. kontrolsystem til de ordre-

givende myndigheder) og på alle mulige andre måder.

Dansk Industri (DI)

finder ift. anvendelsesområdet, at forslaget tydelig-

gør, hvornår princippet om gensidig anerkendelse gælder. Forslaget kan

dog styrkes ved at præcisere,

hvilke legitime ”national public interests”,

der kan begrunde nægtet markedsadgang.

finder det endvidere positivt, at forslaget eksplicit forholder sig til

gensidig anerkendelse af certifikater og testrapporter, den tekniske doku-

mentation for, at produkter efterlever de eksisterende regler. En tilsvaren-

de passus kunne med fordel indskrives i forslaget til forordning om mar-

kedsovervågning, så det præciseres, at det også gælder den tekniske do-

kumentation relateret til det harmoniserede område.

finder det desuden positivt, at forslaget i detaljer redegør for de oplys-

ninger, som virksomhederne har krav på at modtage i forbindelse med en

beslutning om nægtet markedsadgang, og at myndighederne pålægges at

træffe denne beslutning inden for en frist på 20 dage. DI så gerne, at for-

slaget blev suppleret med en passus om, at den trufne beslutning skal væ-

re proportional med formålet.

støtter, at beslutninger om nægtet markedsadgang fremover skal med-

deles både virksomhederne, Kommissionen og de andre medlemsstater.

Det forhold, at andre medlemsstater nu også skal have denne information

vil øge opmærksomheden på, hvor udfordringerne er på tværs af fælles-

skabet, og bidrage til, at de nemmere kan blive løst. DI finder det ligele-

des positivt, at medlemsstaterne pålægges at redegøre for de tekniske og

videnskabelige årsager til, at et produkt midlertidigt nægtes markedsad-

gang.

støtter også forslaget om, at virksomheder fremover på frivillig basis

kan udforme en gensidig anerkendelseserklæring. Det kan gøre det nem-

mere at dokumentere retten til gensidig anerkendelse. DI undrer sig dog

over, at denne ret tilsyneladende kun vil gælde produkter solgt på hjem-

memarkedet og ikke produkter solgt lovligt i andre medlemsstater. DI

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

finder ikke, at det bør være en forudsætning for at kunne udarbejde en

gensidig anerkendelseserklæring, at produktet sælges på hjemmemarke-

det. Princippet om gensidig anerkendelse gælder, når produktet er lovligt

markedsført et andet sted indenfor fællesskabet. Det bør fremgå af forsla-

get og erklæringen i annexet tilpasses så den afspejler denne mulighed.

Forslaget er uklart i forhold til, i hvilken udstrækning, det er en forudsæt-

ning for at opnå gensidig anerkendelse, at det land, hvor produktet sælges

lovligt, har egne nationale regler på området. Det mener DI ikke bør være

en forudsætning. Det væsentlige bør være om produktet er lovligt mar-

kedsført.

finder, at forslaget tillægger myndighederne meget brede beføjelser i

forhold til, hvilke informationer de kan anmode virksomhederne om at få,

hvis virksomhederne vælger ikke at anvende en gensidig anerkendelses-

erklæring. Hvilke informationer, der kan stilles krav om, kan med fordel

præciseres bedre. Alternativt bør det fremgå, at myndighederne kun kan

anmode om ”de nødvendige informationer”, og ikke, som nu, informatio-

ner, ”der kunne være anvendelige” (Artikel 8).

anser det som positivt, at virksomhederne kan vælge at samle doku-

mentation af et produkts lovlighed i et enkelt dokument uanset de egen-

skaber, som dokumentationen vedrører, er harmoniseret eller ej på EU

niveau.

glæder sig over, at forslaget lægger op til, at Kommissionen kan ind-

drages i problemløsningen, når SOLVIT Centrene behandler sager om

nægtet markedsadgang. DI så dog gerne, at virksomhederne selv fik mu-

lighed for at inddrage Kommissionen i problemløsningen, så virksomhe-

derne ikke er afhængige af, at det nationale SOLVIT Center er enig i

virksomhedernes synspunkt, og/eller virksomhedernes ønske om at prio-

ritere deres sag ved at inddrage Kommissionen. SOLVIT Centre kan have

andre motiver for ikke at bringe en sag videre, end uenighed om sagens

substans, og det bør ikke være udslagsgivende for virksomhedernes mu-

lighed for at få deres sag fuldt belyst. DI så desuden gerne, at Kommissi-

onen på eget initiativ kunne vælge at gå ind i sager (evt. på opfordring fra

virksomheder eller organisationer) og at Kommissionen blev pålagt at

foretage en vurdering af sager, der er indbragt for SOLVIT Centrene,

uafhængig af de synspunkter de involverede SOLVIT Centre måtte have.

Det ville bidrage til en bedre fælles forståelse af princippet om gensidig

anerkendelse, styrke virksomhedernes tillid til systemet og forbedre virk-

somhedernes forudsætninger for at træffe beslutning om at føre en sag

ved domstolene. Det er særligt relevant, hvis Kommissionen vælger ikke

at føre traktatkrænkelsesager mod medlemsstater, der bryder virksomhe-

derne indre marked rettigheder. Forslaget er uklart når det gælder tidsfri-

ster og risikerer at medføre lange sagsbehandlingstider. Således lægger

forslaget op til, at Kommissionen har en frist på 3 måneder til at gå i dia-

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

log om en sag efter den er anmodet om det. Den burde pålægges at fore-

tage en beslutning inden 3 måneder. Desuden burde det præciseres, at

SOLVIT Centrene skal rette henvendelse til Kommissionen så tidligt som

muligt og senest inden for SOLVIT Centrenes 10 ugers frist, hvis sagen

ikke er løst. Selv med denne stramning af forslaget vil sagsbehandlingsti-

den være lang

–

op til 6 måneder.

glæder sig dog over, at forslaget lægger op til, at Kommissionen be-

nytter sine beføjelser til at anlægge traktatbrudssager overfor medlems-

stater, der ikke accepterer varernes frie bevægelighed. Det er en nødven-

dighed i forhold til at håndhæve eksisterende lovgivning og vigtigt i for-

hold til at opretholde virksomhedernes tillid til det indre marked. Vi så

dog gerne, at ordvalget blev ændret, så der ikke behøver at være alvorlig

tvivl om en beslutning for, at Kommissionen inddrages (præambel 34).

DI henviser øvrigt til de indledende generelle betragtninger vedrørende

vigtigheden af at sikre etablering af et effektiv klageadgang på det indre

marked.

bakker op om de opgaver, som produktkontaktpunkterne har efter

forslaget. Da det ofte ikke vil være produktkontaktpunkterne, der har den

tekniske viden til at besvare spørgsmål relateret til konkret national lov-

givning, bør det præciseres, at virksomhederne har krav på svar inden for

den omtalte frist på 15 arbejdsdage. Det bør fremgå af teksten, at svaret

udover den specifikke lovgivning også skal oplyse om, hvordan eventuel-

le administrative procedurer, som forudsætning for markedsføring i hen-

hold til de nationale regler, rent praktisk skal udføres. Disse procedurer

kan med fordel gøres tilgængelige på den fælles digitale platform, der

forventes udviklet.

Endelige så

gerne,

at ”soft law” initiativet om indførelse af en gensi-

dig anerkendelsespassus i nationale tekniske regler, blev indarbejdet i

forslaget, således at de fordele det giver blev lovmæssigt forankret.

Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der er ikke kendskab til andre medlemsstaters konkrete holdninger til

forslaget. Det er forventningen, at der generelt vil være opbakning til for-

slagets elementer.

10.

Regeringens foreløbige generelle holdning

Regeringen støtter Kommissionens forslag om at styrke princippet om

gensidig anerkendelse af varer, og bakker op om forslagets hensigt om at

afhjælpe omfanget af de unødvendige handelshindringer på vareområdet.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 119: Grund- og nærhedsnotat om gensidig anerkendelse af varer, der er lovligt markedsført i en anden medlemsstat, fra erhvervsministeren

Regeringen er positiv over for forslagets tiltag til at gøre det nemmere for

virksomheder at blive oplyst om nationale regler.

For at sikre mere klarhed om samt bedre anvendelse og håndhævelse af

princippet om gensidig anerkendelse støtter regeringen fastlæggelsen af

mere specifikke procedurer for myndighedernes sagsbehandling og intro-

duktionen af en frivillig gensidig anerkendelseserklæring i et fælleseuro-

pæisk format. Regeringen vil arbejde for at sikre, at den gensidige aner-

kendelseserklæring kan udarbejdes og indsendes digitalt.

Regeringen er opmærksom på, at forslaget på visse områder skaber

uklarhed i forhold til samspillet med det generelle produktsikkerhedsdi-

rektiv. Dette gælder eksempelvis i forhold til notifikation af farlige pro-

dukter. Regeringen vil i forhandlingsprocessen søge at skabe klarhed om-

kring dette.

Endelig støtter regeringen, at der introduceres en problemløsningsproce-

dure i regi af Solvit-netværket, der giver virksomheder en effektiv adgang

til at udfordre afgørelser, hvor der er mistanke om overtrædelse af EU-

retten.

11.

Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg

Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.