ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, med relevans for udvalget, fra finansministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 111
Offentligt

9. februar 2018

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 20. februar 2018

1) Anbefalinger vedr. bæredygtig finansiering

Udveksling af synspunkter

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

2) Rådets henstilling om decharge til Kommissionens budgetimplementering i 2016

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

3) Retningslinjer for EU-budgettet i 2019

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet Finansministeriet

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, med relevans for udvalget, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 1:

Drøftelse af anbefalinger vedr. bæredygtig finansiering (”sustai-

nable finance”)

1. Resumé

Kommissionen nedsatte i december 2016 en højniveau ekspertgruppe vedr. bæredygtig finansie-

ring (”sustainable finance”).

Ekspertgruppen har 31. januar 2018 offentliggjort sin rapport og

anbefalinger. ECOFIN ventes 20. februar at drøfte ekspertgruppens rapport og anbefalinger, og

Kommissionen ventes i marts at offentliggøre en handlingsplan for bæredygtig finansiering, bl.a.

baseret på rapportens anbefalinger.

Regeringen ønsker generelt at fremme den finansielle sektors bidrag til den grønne omstilling. Det

vurderes umiddelbart, at rapportens anbefalinger overordnet ser fornuftige ud.

2. Baggrund

Kommissionen nedsatte i december 2016 en højniveau ekspertgruppe vedr. bære-

dygtig finansiering (”sustainable finance”). Arbejdsgruppen

fik til opgave at kom-

me med anbefalinger til hvilke tiltag, der kan sikre at 1) den finansielle sektor bi-

drager til at kanalisere investeringer i den grønne omstilling, og 2) at det finansielle

system er robust over for klimarelaterede risici. Arbejdsgruppen offentliggjorde

13. juli 2017 en foreløbig rapport med anbefalinger.

Bl.a. på den baggrund har Kommissionen allerede stillet forslag til tiltag der skal

bidrage til, at det finansielle system bidrager til den grønne omstilling. Fx foreslog

Kommissionen i forbindelse med forslag til revision af de europæiske finansielle

tilsynsmyndigheder i efteråret 2017 at præcisere, at disse generelt skal tage hensyn

til miljømæssige, sociale og governancerelaterede faktorer i deres virke, og skal

fremme bæredygtig finansiering under hensyn til den finansielle stabilitet. Der

henvises til grund- og nærhedsnotatet om forslag til revision af de europæiske

finansielle tilsynsmyndigheder, som blev oversendt til Folketingets Europaudvalg

15. december 2017.

Derudover har Kommissionen også bebudet, at den i 1. halvår 2018 vil komme

med yderligere tiltag på området. Kommissionen ventes i marts at vedtage en

handlingsplan for fremme af bæredygtig finansiering. Kommissionen har be-

kendtgjort, at den som led i denne handlingsplan bl.a. overvejer at stille forslag til,

at:

Integrere bæredygtighed i finansielle forvalteres investeringsmanda-

ter/tillidsforpligtelser

(”fiduciary duty”).

Dette for at gøre det klart, at

en finansiel forvalter fortsat skal leve op til sine forpligtigelser om at mak-

simere kundens afkast samtidig med, at bæredygtighed indgår i kriterierne

for investering.

Styrkelse af bæredygtighedsaspekter af de finansielle tilsynsmyndig-

heders mandater.

Dette for at styrke tilsynsmyndighedernes muligheder

for at identificere, rapportere om og adressere de risici, som manglende

opmærksomhed på bæredygtighed kan medføre. Det kunne fx være risici

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, med relevans for udvalget, fra finansministeren

som kan følge af, at et finansielt institut er meget eksponeret til industrier,

der er udsatte i tilfælde af store udsving i CO2-priser.

Lavere kapitalkrav for banker mm., når de foretager grønne investe-

ringer,

for at fremme sådanne investeringer.

Udvikle et klassifikationssystem (”taksonomi”) for bæredygtige akti-

ver.

Dette skal fremme udviklingen af finansielle produktstandarder baseret

på denne taksonomi. Fx kunne man med taksonomien definere investerin-

ger i særlige sektorer eller aktiver som værende grønne

–

fx vindmøllesekto-

ren.

Ekspertgruppen har 31. januar 2018 offentliggjort den endelige rapport. Kommis-

sionens ventes at tage højde for ekspertgruppens rapport i sin handlingsplan.

3. Formål og indhold

Der ventes på ECOFIN 20. februar en overordnet drøftelse af ekspertgruppens

rapporten og dens anbefalinger. Ekspertgruppens endelige rapport indeholder 8

centrale anbefalinger, som vurderes at være særligt effektive og/eller at adressere

særligt vigtigt områder. Disse 8 anbefalinger er:

1. Udvikle et

klassifikationssystem (taksonomi) for bæredygtige aktiver,

frem mod 2020.

Det foreslås, at EU udvikler et klassifikationssystem for bæ-

redygtighed, der fx skal indeholde kategorier som klimaforebyggelse og

–

tilpasning. Dvs. klassifikationen skal fx dele aktiver eller investeringer op i,

hvorvidt de bidrager til disse mål. Klassifikationen kan fx som udgangspunkt

vedrøre bæredygtighed ift. klimaforandringer, og med tiden blive udvidet til

bredere miljømæssige og sociale kriterier såsom bevaring af naturressourcer,

forureningsforebyggelse og -kontrol samt adgang til mad og infrastruktur.

Taksonomien skal være konsistent med fx FN’s verdensmål og klimaaftalen

fra Paris og trække på eksisterende klassifikationssystemer i fx EIB.

2. Udvide principperne for

finansielle forvalteres investeringsmanda-

ter/tillidsforpligtelser

med bæredygtighedskrav. Den finansielle regulering

definerer principper, som forvaltere af andres midler bør efterfølge

–

fx at

operere forsigtigt og i klientens interesse. Principperne bør udvides, så der og-

så kan tages hensyn til bæredygtighed i investeringer, således at klienternes

præferencer ift. bæredygtighed afdækkes og afspejles i investeringerne (det

vurderes af ekspertgruppen, at klienterne i dag lægger relativt stor vægt på bæ-

redygtighed).

3. Styrke

bæredygtigheds-rapporteringskrav

til virksomheder inkl. finansielle

institutter. EU’s

regler bør styrkes så virksomhederne i højere grad sikrer gen-

nemsigtighed ift. muligheder og risici relateret til klimaforandringer, herunder

bør regler i stil med nylige

anbefalinger på området fra G20’s Financial Stabili-

ty Board implementeres

Anbefalingerne blev offentliggjort i juni 2017 og lægger op til klimarapporteringskrav på fire områder: styring (bestyrel-

sens og direktionens rolle i vurderinger af klimarisici/-muligheder), strategi (klima-relaterede risici/-muligheder og deres

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, med relevans for udvalget, fra finansministeren

4. Styrke

individuelle investorers adgang til og information om grønne in-

vesteringer.

Udbuddet af investeringsprodukter baseret på bæredygtighed

udgør en meget lille del af markedet, trods indikationer af stor efterspørgsel

fra individuelle investorer. Det foreslås derfor bl.a., at det gøres obligatorisk

for investeringsrådgivere at spørge til klienternes præferencer ift. bæredygtige

investeringer (i forventning om, at dette kan øge udbuddet af grønne produk-

ter), og at investeringsfonde rettet mod individuelle investorer pålægges krav

om offentliggørelse af lettilgængelige og letforståelige oplysninger om bære-

dygtighed.

5. Udvikle konkrete

grønne EU-standarder for finansielle produkter

baseret

på ovennævnte overordnede klassifikationssystem af de underliggende aktiver

og på eksisterende markedsudviklede principper for grønne finansielle instru-

menter. Det foreslås konkret at starte med at udvikle en standard for, hvad der

forstås med en

”grøn”

obligation,

på samme måde som der findes en klassi-

fikation for økologi på tværs af EU. Fx kunne en grøn obligation defineres

som værende en obligation, hvor en vis andel af provenuet går til at finansiere

grønne investeringer. En fælles standard kan bidrage til at øge gennemsigtig-

heden med den bagvedliggende investering og der sikres troværdighed om, at

investeringen i realiteten er grøn.

Oprette

”Sustainable

Infrastructure Europe”.

En rådgivnings- og

”match-

making”-institution

(baseret på eksisterende institutioner) der matcher private

investorer og offentlige (lokale) myndigheder. Det skal adressere de udfor-

dringer, som myndighederne kan have ift. at infrastruktur-projekter (herunder

grønne) kan have svært ved at tiltrække privat medfinansiering.

7. Fremme

fokus på bæredygtighed i finansielle virksomheders ledelse.

relevante tilsynsmyndigheder foretager allerede i dag vurderinger af direktørers

og bestyrelsesmedlemmers egnethed og hæderlighed (”fit and proper”-

vurderinger) baseret på krav i den finansielle lovgivning. Det foreslås, at kra-

vene til disse vurderinger udvides til eksplicit at omfatte ledelsens evner til at

håndtere bæredygtighedsrisici og forstå aktionærers og klienters interesser ift.

dette.

Klargøre og styrke de europæiske finansielle tilsynsmyndigheders

(ESA’erne) rolle fsva. bæredygtighed.

Herunder anbefales det, at

ESA’ernes mandat udvides ift. bæredygtighed, at Kommissionen gør det klart,

hvordan tilsynsmyndighederne skal tolke dette mandat, og at ESA’ernes risi-

koovervågning udvides med længere tidshorisonter ift. bl.a. klimaudfordringer.

Anbefalingerne præciserer nogle af de konkrete måder hvorpå ESA’erne kun-

ne tage højde for bæredygtighed.

effekt på virksomheden og dens strategi), risikostyring (hvordan klimarisici identificeres, vurderes og håndteres) samt

indikatorer og mål (de indikatorer og mål som virksomheden bruger til at vurdere klimarisici/-muligheder).

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, med relevans for udvalget, fra finansministeren

Udover hovedanbefalingerne indeholder rapporten en lang række øvrige anbefa-

linger, der gennemgås i

bilag 1.

Ekspertgruppen har drøftet argumenter for og imod lavere kapitalkrav til banker

mm. for grønne investeringer, og rapporten anbefaler på dette område, at en evt.

indførelse heraf kun bør ske på baggrund kvantitativ analyse der viser, at der er

tilsvarende lavere risiko på sådanne aktiver, som ikke fanges af gældende opgørel-

sesmetoder for kapitalkrav.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til anbefalingerne kendes endnu ikke. Europa-

Parlamentet har dog tidligere opfordret til en strategi for integration af miljømæs-

sige, sociale og governancerelaterede faktorer for multinationale selskaber og virk-

somheder i deres forretningsmodeller og institutionelle investorer i deres investe-

ringsstrategier med henblik på at flytte midler til bæredygtig finansiering og opgive

fossile brændstoffer

. Europa-Parlamentet har desuden opfordret til, at der indfø-

res en Europæisk Social Mærkning af virksomheder

5. Nærhedsprincippet

Nærhedsprincippet vurderes at være overholdt, idet både den finansielle regule-

ring og miljø- og klimarelaterede emner har en lang række grænseoverskridende

aspekter, som bedst håndteres i fællesskab via gode rammer på EU-niveau.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Gældende dansk ret på området og de lovgivningsmæssige konsekvenser herfor,

vil blive vurderet nærmere i forbindelse med de kommende konkrete lovforslag.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Anbefalingerne har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Anbefalingerne har ikke i sig selv samfundsøkonomiske konsekvenser. Det kan

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, hvis forslagenes implemente-

ring bidrager til, at den finansielle sektor på et sundt grundlag i højere grad kan

bidrage til at finansiere og generelt fremme den grønne omstilling.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Anbefalingerne har ikke i sig selv erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Statusorienteringen har ikke været i ekstern høring.

Jf. Europa-Parlamentets resolution P8_TA(2017)0315, pkt. 58, af 6. juli 2017.

Jf. Europa-Parlamentets draft report 2016/2237(INL)

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, med relevans for udvalget, fra finansministeren

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at tage positivt imod rapportens forslag, men de

nærmere holdninger kendes ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side vurderes det overordnet, at den private sektors bidrag er centralt

for at nå miljø og klimamål nationalt, i EU og globalt. Det er derfor væsentligt, at

der sikres ordentlige rammevilkår for, at både finansielle og ikke-finansielle virk-

somheder kan bidrage til denne omstilling. Fra dansk side lægger man i den for-

bindelse vægt på, at regler og standarder er klare, forudsigelige og omkostningsef-

fektive.

Anbefalingerne vurderes generelt fornuftige, omend der ikke er foretaget en nær-

mere vurdering af hvert enkelt forslag. Anbefalingernes fokus på at få etableret et

klassifikationssystem og derefter standarder for grøn finansiering flugter godt med

regeringens fokus på EU-standarder som driver for miljø og klimapolitikken gene-

relt. Forbedret information om finansielle og ikke-finansielle virksomheders mil-

jøprofil kan potentielt være nyttig ift. at fremme investeringer i den grønne omstil-

ling, da det giver investorer mulighed for at træffe valg under bedre information.

De konkrete rapporteringskrav bør dog indrettes således, at de giver investorer

mest mulig information og samtidig er mindst muligt byrdefulde for virksomhe-

derne.

Det er derudover vigtigt, at eventuel integration af grønne kriterier i den finansiel-

le regulering ikke ændrer på det primære formål med den finansielle regulering,

dvs. sikring af finansiel stabilitet. Kapitalkrav o.l. bør først og fremmest afspejle

finansielle risici, ikke andre ting. Det således er positivt, at rapporten ikke anbefa-

ler lavere kapitalkrav for grønne investeringer, uden at der er tilsvarende lavere

risiko på aktiverne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, med relevans for udvalget, fra finansministeren

Bilag 1. Øvrige anbefalinger

1. Foretage

en undersøgelse af tendenser til kortsigtet tænkning

i investe-

ringsbranchen (som fx ikke tager højde for klimavirkninger og -risici på langt sigt)

og overveje, om det giver anledning til at

justere lovgivningen.

2. Styrke borgernes

adgang til information

om bæredygtig finansiering og

fremme borgernes

finansielle forståelse

(”financial literacy”).

3. Oprette

et EU-agentur, der kan analysere udviklinger og udfordringer

relateret til bæredygtig finansiering

som grundlag for politiske beslutninger.

4. Fremme at der tages højde for bæredygtighed i udviklingen af

markedsindeks

for fx aktier (det danske C20-indeks er et eksempel på et aktieindeks). Det kan fx

ske ved at arbejde for, at internationale principper for gennemsigtighed i markeds-

indeks og metoder til sammensætning af markedsindeks kommer til at omfatte

bæredygtighedsaspekter, og at Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsyns-

myndighed (ESMA) udvider sine vejledning om rapportering om markedsindekser

med krav om øget gennemsigtighed ift. bæredygtighedsaspekter ved indeksene.

5. Tilpasse

regnskabsstandarder,

så det sikres at bæredygtige udgifter bogføres

på en passende måde.

6. Fremme investeringer i

forbedringer af energieffektivitet,

fx gennem indsam-

ling af data for, hvordan sådanne investeringer kan øge værdien af bygninger o.l.

7. Foretage

”bæredygtigheds-tests”

ved udvikling af finansiel lovgivning.

i forbindelse med eksisterende konsekvensvurderinger.

8. Bruge EU til at

fremme bæredygtig finansiering på internationalt plan,

via bilaterale aftaler og indflydelse i G7, G20 og FN.

9. Fremme bæredygtighedsfokus i

banksektoren,

fx via udbredelse af best prac-

tice for risikovurderinger, og ved at Kommissionen inkluderer bæredygtigheds-

aspekter sin vurdering af, hvordan implementeringen af nye Basel-krav påvirker

banksektoren.

10. Fremme bæredygtighedsfokus i

forsikringsbranchen,

fx ved at sikre gennem-

sigtighed ift. forsikringsselskabers risici og muligheder fsva. klimaforandringer og

fjerne barrierer for, at selskaberne kan investere i grønne aktiver.

11. Fremme bæredygtighedsfokus hos

kapitalforvaltere,

fx ved at sikre de rette

ledelsesmæssige kompetencer ift. bæredygtighed og sikre, at klienternes præferen-

cer for bæredygtighed afspejles i investeringerne.

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 111: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 20. februar 2018, med relevans for udvalget, fra finansministeren

12. Fremme bæredygtighedsfokus hos

pensionsfonde,

fx ved at pålægge pensi-

onsfondene at spørge kunderne om deres præferencer for bæredygtighed og til-

passe investeringsstrategien efter dette.

12. Fremme bæredygtighedsfokus i

kreditvurderingsbureauer,

fx med krav om,

at kreditvurderinger tager højde for holdbarheds-/klimarisici.

13. Opfordre

finansielle centre og børser

til at fremme grønne investeringer, fx

gennem separate lister for denne type investeringer.

14. Udstikke retningslinjer til

investeringskonsulenter

(dvs. eksterne rådgivere

for institutionelle investorer) om deres ansvar ift. viden om bæredygtige investe-

ringer mv.

15. Fremme bæredygtighedsfokus i

investeringsbanker,

fx ved at undersøge, om

intern praksis i investeringsbankerne kan hindre bæredygtig finansiering.

16. Fremme et

socialt fokus,

fx ved at identificere sociale indikatorer (fx baseret

på FN’s Verdensmål) til vurdering af effekten af EU-forslag,

indføre en Europæ-

isk Social Mærkning (”European Social Label”) af virksomheder eller inkludere

sociale betingelser i den Europæiske Investeringsplan, EFSI.

17. Beskytte

naturressourcer,

fx ved at fremme standarder og gennemsigtighed

vedr. naturressourcer relateret til finansielle virksomheder og fremme finansiering

af projekter rettet mod at skåne naturressourcer.

18. Fremme bæredygtigt

landbrug,

fx med rapporteringskrav som dækker udnyt-

telsen af naturressourcer, som sikrer at investorer kan træffe informerede beslut-

ninger, og ved at skabe bedre finansieringsadgang for landmænd med bæredygtigt

fokus.

19. Fremme bæredygtigt

fiskeri,

fx ved i samarbejde

med NGO’er og investorer

at udvikle principper for bæredygtig investering i fiskeri.