ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2017-18
ERU Alm.del Bilag 102
Offentligt

Sammenfatning af indkomne høringssvar til Finanstilsynets

diskussionspapir

”Pension når garantierne forsvinder”

ørngssvar

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Indholdsfortegnelse.

Sammenfatning______________________________________________________3

1. Indledning ________________________________________________________4

2. Modtagne høringssvar ______________________________________________6

3. Hovedlinjer i de indkomne høringssvar ________________________________7

3.1 Sammenfatning af høringssvar om produktegenskaber og risikostyring _______ 7

3.2 Sammenfatning af høringssvar om forbrugerbeskyttelse ____________________ 7

4. Potentielle tiltag til at øge forbrugerbeskyttelse _________________________9

4.1 Bestyrelsens rolle (governance) _________________________________________ 9

4.2 Forbrugerinformation _________________________________________________ 10

4.3 Eksplicitte grænser for risiko __________________________________________ 11

4.4 Øget rådgivning _____________________________________________________ 11

4.5 Større valgfrihed – krav om udbud af lavrisikoprodukt _____________________ 12

4.6 Indberetninger til Finanstilsynet ________________________________________ 12

Bilag 1. Sammendrag af høringssvar fra de enkelte respondenter ___________ 13

Bilag 2. Høringssvar – spørgsmål for spørgsmål _________________________ 23

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Sammenfatning

Finanstilsynet har modtaget i alt 13 høringssvar i forlængelse af det udsendte diskussionspapir ”Pen-

sion når garantierne forsvinder”, der sætter fokus på udviklingen fra garanterede til ugaranterede

produkter på liv- og pensionsområdet.

Stort set alle respondenter er enige om, at informationen fra pensionsudbyderne til pensionsopspa-

rerne om ugaranterede produkter bør forbedres. Det gælder både i forhold til pensionsselskabernes

prognoser, som bør udbygges med information om usikkerheden, og i forhold til en ensartet risiko-

mærkning af produkter, der vil øge sammenligneligheden mellem de enkelte pensionsselskaber og

mellem de enkelte produkter. Nogle respondenter, herunder Forsikring & Pension, foretrækker bran-

chestandarder, mens andre, herunder Ældre Sagen, peger på, at myndighederne også bør spille en

rolle.

Udgangspunktet for mange af respondenterne er, at den ønskede risikoprofil er individuel, og at de

enkelte pensionsprodukter ofte kun indgår som byggesten i den samlede pensions- og formueplan-

lægning for den enkelte kunde. Stort set alle respondenter er derfor enige om, at der ikke er behov

for øget regulering i form af eksplicitte grænser for risikotagningen i ugaranterede produkter. Re-

spondenterne ønsker altså, at det fortsat er selskabernes bestyrelse og ikke reguleringen, der skal

fastsætte og begrænse investeringsrisikoen i det enkelte produkt.

Ældre Sagen ønsker dog, at kunden reelt har muligheden for selv at sammensætte en individuel

risikoprofil hos alle pensionsudbydere. Derfor foreslår Ældre Sagen, at der stilles krav om, at med-

lemmer i arbejdsmarkedspensionsordninger altid har mulighed for at vælge et produkt med lav risiko

ud over standardproduktet.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

1. Indledning

Finanstilsynet afholdt under titlen ”Pension når garantierne forsvinder” pensionskonference den 9.

marts 2017. Forud for konferencen udsendte Finanstilsynet et diskussionspapir. Baggrunden for

konferencen og diskussionspapiret er den udvikling, der i de senere år er sket i produktporteføljen

på liv- og pensionsområdet.

Tidligere havde mange kunder pensionsprodukter med en garanteret årlig ydelse. I dag får stadigt

flere kunder ugaranterede produkter. Disse kunder bærer selv risikoen for tab på de finansielle mar-

keder og den økonomiske byrde af den stigende levealder. Der er med andre ord sket en ”privatise-

ring” af risikoen i mange pensionsprodukter.

Udviklingen skyldes primært, at det lave renteniveau og de øgede levetider har sat livsforsikrings-

produkter med garantier under pres. Lavere renter og stigende levetider medfører, at pensionssel-

skaberne skal hensætte mere for at leve op til garantierne, hvilket reducerer selskabernes solvens.

Det betyder, at pensionsselskabernes investeringsmuligheder bliver begrænset til investeringspro-

dukter med lavere risiko og dermed lavere forventet afkast. Den lavere risiko letter presset på sel-

skabernes solvens, men det lavere forventede afkast kan på længere sigt gøre det vanskeligt for

selskaberne at opnå en forrentning af de indbetalte midler, der er tilstrækkelig til at honorere garan-

tierne.

For at tage hånd om udfordringerne har pensionsselskaberne de senere år udviklet pensionspro-

dukter med mindre eller ingen garanti. Over to tredjedele af pensionsindbetalingerne går i dag til

ugaranterede markedsrenteprodukter, og ugaranterede markedsrenteprodukter udgør knap 40 pct.

af de samlede hensættelser.

Det skal ses i lyset af, at en række allerede eksisterende opsparinger

i garanterede gennemsnitsrenteprodukter er ændret til ugaranterede markedsrenteprodukter,

enten efter kundens eget individuelle omvalg eller i visse pensionskasser ved kollektiv beslut-

ning.

Udviklingen mod ugaranterede produkter har givet større investeringsfrihed og altså mulighed for at

opnå en bedre forrentning af de indbetalte midler – og dermed også en større udbetalt pension til

kunderne. Erhvervs- og vækstministeren indgik i sommeren 2012 en aftale med pensionsbranchen

om at understøtte denne udvikling i forbindelse med aftalen om indførelsen af en tidlig indfasning af

den nuværende rentekurve til opgørelse af pensionsselskabernes forpligtelser. Formålet var bl.a. at

sikre, at pensionsselskaberne fortsat kunne påtage sig langsigtede risici.

Pensionsselskaberne skal ifølge aftalen arbejde for fortsat at mindske omfanget af produkter med

nominel rentegaranti. Det skal bl.a. ske ved at øge kundernes muligheder for at træffe omvalg og

dermed flytte deres opsparinger over i ugaranterede produkter, herunder markedsrenteprodukter.

Danmark har på den måde, i modsætning til mange andre europæiske lande, taget skridt til at hånd-

tere de markedsforhold, der påvirker livsforsikrings- og pensionssektoren.

En af konsekvenserne af de nyere ugaranterede produkttyper er dog, at kunderne kan opleve fald i

de pensionsydelser, som de får eller i fremtiden må forvente at få udbetalt. Det skyldes, at kunder i

de ugaranterede produkter selv bærer risikoen for tab på de finansielle markeder og den økonomiske

byrde af den stigende levealder.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Investeringsrisikoen i form af aktieandelen af investeringsaktiverne er generelt større i de ugarante-

rede markedsrenteprodukter end i de mere traditionelle garanterede produkter. Tilsvarende er an-

delen af alternative investeringer i f.eks. infrastruktur, skovbrug og alternativ kredit typisk også større

i de ugaranterede produkter end i de garanterede produkter.

For ugaranterede produkter sætter reguleringen ikke grænser for den risiko, som kunderne kan til-

bydes i produktet. Valg af investeringsrisiko i produktet er op til bestyrelsen i selskabet eller pensi-

onskassen at bestemme.

For garanterede produkter indeholder den gældende regulering derimod krav om at holde kapital for

de risici, som selskabet bærer. Det indebærer, at jo højere investeringsrisiko selskabet har i garan-

terede produkter, desto højere er kapitalkravet. Selskaberne har altså incitament til at minimere risi-

koen for at skulle bruge af egenkapitalen til at honorere de afgivne garantier ved manglende afkast

på de finansielle markeder. På grund af garantien er der en tæt sammenhæng mellem investerings-

strategien og risikostyringen i opsparingsfasen og den lovede ydelsesrække i udbetalingsfasen. Det

bidrager til at disciplinere risikotagningen i garanterede produkter. Den sammenhæng eksisterer ikke

på samme måde i ugaranterede produkter, hvor selskabet ikke bærer investeringsrisikoen.

Det danske pensionssystem adskiller sig på flere områder fra andre pensionssystemer i Europa. Vi

har i Danmark har været tidligt ude i forhold til at håndtere en række centrale problemstillinger med

hensyn til arbejdsmarkedspensioner. Bl.a. har arbejdsmarkedets parter siden Fælleserklæringen i

1987 spillet en væsentlig rolle i opbygningen af den private pensionsopsparing. Krav om fuld funding

og adskillelse af pensionskassens midler fra sponsorvirksomhedens midler har desuden været bæ-

rende principper helt tilbage fra den første lov om firmapensionskasser fra 1935. Hertil kommer, at

tværgående pensionskasser siden 1981 har været reguleret som livsforsikringsselskaber ud fra den

betragtning, at samme produkt kræver samme beskyttelse. Det har bidraget til at skabe et robust og

bæredygtigt pensionssystem.

Finanstilsynet afholdt pensionskonferencen og udsendte diskussionspapiret i høring, fordi Finanstil-

synet vurderer, at markedsudviklingen medfører et behov for at overveje, om det aktuelle setup i

forhold til regulering og tilsyn indeholder tilstrækkelig forbrugerbeskyttelse til at skabe berettiget tillid

til nutidens ugaranterede pensionsprodukter.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

2. Modtagne høringssvar

Der er indkommet i alt 13 høringssvar fra brancherepræsentanter, pensionskonsulenter, interesse-

organisationer, forbrugerorganisationer og privatpersoner, jf. tabel.

Tabel 1: Høringens respondenter

Branche-

repræsen-

tanter

Skandia

Konsulenter

Interesseorga-

nisationer

Forbruger-

organisatio-

ner

Ældre Sagen

Privatpersoner

BEDSTpension

Forsikring & Pension

(F&P)

Frode Sørensen

Pensionskassen

for teknikum- og

diplomingeniører

(ISP)

Kirstein A/S

Den Danske Aktuar-

forening

(Aktuarforeningen)

Gerner Abildtrup

PFA Pension

Mercer Danmark

Ansvarlig Fremtid

Peter Fly

Lundby Hansen

Note:

Høringssvarene og diskussionsoplægget kan læses i deres fulde længde på Finanstilsynets hjemmeside:

https://www.finanstilsynet.dk/da/Nyheder-og-Presse/Pressemeddelelser/2017/PM-horingssvar-garanti-forsvinder

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

3. Hovedlinjer i de indkomne høringssvar

Formålet med diskussionspapiret og høringen var grundlæggende:



at skabe debat om pensionsprodukternes egenskaber og risikostyringen af produkter, hvor

risikoen er privatiseret



at samle synspunkter i forhold til, hvordan forbrugere med disse produkter bliver beskyttet.

3.1 Sammenfatning af høringssvar om produktegenskaber og risiko-

styring

Et gennemgående synspunkt i høringssvarene er, at behovene i forhold til produktegenskaber er

individuelle for hver enkelt pensionsopsparer og skal ses i lyset af den enkeltes samlede formuefor-

hold og forbrugsbehov. Flere anfører derfor i deres svar, at der ikke findes ét sæt produktegenska-

ber, som er optimale for alle. Risikoprofilen og risikostyringen optimeres for den enkelte ved at stille

forskellige produkter med forskellige risikoprofiler til rådighed. Pensionsopspareren må selv ud fra

god og sammenlignelig information og rådgivning vælge netop den risikoprofil, der matcher vedkom-

mendes risikoappetit og risikoformåen.

De fleste respondenter er dog enige om, at det er ønskeligt med en vis stabilitet i udbetalingsfasen.

Høringssvarene angiver, at stabiliteten kan opnås enten ved lav investeringsrisiko i udbetalingsfasen

eller ved hjælp af udjævningsmekanismer, der mindsker udsvingene i pensionsudbetalingerne fra år

til år. Flere af respondenterne gør samtidigt opmærksom på, at for megen fokusering på stabilitet i

både opsparingsfasen og udbetalingsfasen kan medføre lavere investeringsrisiko og lavere forventet

afkast – og dermed lavere pensioner.

I mangel af muligheden for en tjenestemandspensionslignende udbetalingsprofil med en inflations-

sikret andel af slutlønnen, er der generelt i høringssvarene enighed om, at en inflationssikret/real

udbetalingsprofil i princippet er den ideelle udbetalingsprofil. De fleste brancherepræsentanter gør

dog opmærksom på, at det med de gældende markedsvilkår med negative realrenter i praksis ikke

er muligt at styre efter en inflationssikret udbetalingsprofil og samtidigt opnå et tilfredsstillende afkast.

I forhold til nominelle udbetalingsprofiler er der lidt forskellige holdninger til, om de bør være stabile,

faldende eller stigende i udbetalingsfasen. Nogle høringssvar argumenterer for, at forbrugsbehovet

er størst i de første pensionsår, og at udbetalingsprofilen derfor kan være faldende (nominelt og

realt) eller stabil nominelt og dermed forventet svagt faldende i reale termer. En enkelt respondent

argumenterer for en let stigende nominel udbetalingsprofil, som kan kompensere for den manglende

inflationssikring af opsparingen.

3.2 Sammenfatning af høringssvar om forbrugerbeskyttelse

Stort set alle respondenter er enige om, at informationen fra pensionsudbyderne til pensionsopspa-

rerne om ugaranterede produkter bør forbedres og være mere sammenlignelige mellem de enkelte

pensionsselskaber og mellem de enkelte produkter. I høringssvarene diskuterer respondenterne føl-

gende generelle produktinformation:



Historiske risikonøgletal baseret på det faktisk opnåede afkast

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren



Fremadrettede risikonøgletal baseret på et fælles sæt beregningsforudsætninger, herunder

prognoser med information om usikkerhed i forhold til den forventede udbetalingsprofil

Simpel ensartet risikomærkning i tre, fem eller syv kategorier baseret på risikonøgletal eller

fastsat årligt af en uafhængig komité

Ensartet og detaljeret oplysning om aktivallokeringen for de enkelte produkter.

Høringssvarene påpeger en række beregningstekniske og produktudformningsmæssige udfordrin-

ger, men generelt er der opbakning til, at ovenstående bør være en del af den information, der gives

direkte til den enkelte pensionsopsparer og til offentligheden.

Med hensyn til behovet for risikogrænser og øget regulering generelt, så er udgangspunktet for

mange af respondenterne, at behovet er individuelt, og at de enkelte pensionsprodukter ofte kun

indgår som byggesten i den samlede pensions- og formueplanlægning. Stort set alle brancherepræ-

sentanterne ønsker derfor, at det fortsat er selskabernes bestyrelse og ikke reguleringen, der skal

fastsætte og begrænse investeringsrisikoen. Ældre Sagen foreslår dog, at der stilles krav om, at alle

pensionsudbydere skal give deres kunder reel mulighed for selv at sammensætte individuelle risiko-

profiler. Derfor foreslår Ældre Sagen, at der stilles krav om, at man i arbejdsmarkedspensionsord-

ninger altid har mulighed for at vælge et produkt med lav risiko udover standardproduktet.

I stedet for at sætte regulatoriske grænser for risikoen foreslår et pensionsselskab, at muligheden

for individuelle valg suppleres med krav om personlig rådgivning ved ordningens start, ved pensio-

nering og ved større livsbegivenheder. Et andet selskab påpeger dog, at krav om øget rådgivning

kan være omkostningskrævende og dermed vil mindske pensionsudbetalingerne.

Se bilag 1 og 2 for en mere omfattende gennemgang af høringssvarene.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

4. Potentielle tiltag til at øge forbrugerbeskyttelse

Finanstilsynets diskussionspapir indeholder tre mulige tilgange til at øge forbrugerbeskyttelsen i uga-

ranterede produkter, som respondenterne i høringsspørgsmålene opfordres til at kommentere på:

1. Bestyrelsens rolle (governance)

2. Forbrugerinformation

3. Eksplicitte grænser for risiko

Høringssvarene til diskussionspapiret indeholder derudover en række konkrete forslag fra forskellige

interessenter til at øge forbrugerbeskyttelsen:

4. Rådgivning

5. Større valgfrihed – krav om udbud af lavrisikoprodukt

6. Indberetninger til Finanstilsynet.

4.1 Bestyrelsens rolle (governance)

I Finanstilsynets diskussionspapir angives som et muligt tiltag med henblik på at øge forbrugerbe-

skyttelsen at:



Stille krav om, at selskabets bestyrelse mere præcist definerer de produkter, som selskabet

udbyder, herunder de produktegenskaber og (forventede) ydelsesrækker, som et givent pro-

dukt skal give anledning til i udbetalingsfasen. Det gælder alle forventede betalinger inkl.

eventuelle ugaranterede ydelser. Bestyrelsen skal i den forbindelse tage stilling til, hvilken

risiko for nedsættelse af ydelserne som bestyrelsen vil acceptere, og inddrage de fastsatte

rammer i risikostyringen af produktet. Rammerne kan anvendes til at definere risikoprofilen i

investeringsporteføljen.

Forsikring og Pension angiver, at der allerede i dag er en omfattende regulering af pensionssektoren,

og at der derfor ikke er behov for yderligere regulering af pensionsområdet.

BEDSTpension vurderer, at bestyrelserne i deres fastlæggelse af risikorammer bør fokusere på,

hvad der skaber et langsigtet afkast til en fornuftig pension. BEDSTpension mener ikke, at der bør

reguleres yderligere, idet ønsket om god pension bør være drivkraften bag frivillig pensionsopspa-

ring.

PFA vurderer, at det er hensigtsmæssigt, at bestyrelsen foretager en detaljeret vurdering af risikoen

for nedskrivninger af pensionerne i de enkelte pensionsprodukter.

Aktuarforeningen angiver, at bestyrelsen på overordnet plan bør tage stilling til ydelsesprofilerne

baseret på input fra selskabets ansvarshavende aktuar.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

4.2 Forbrugerinformation

I Finanstilsynets diskussionspapir angives som et andet muligt tiltag med henblik på at øge forbru-

gerbeskyttelsen, at:



Give informationer, der kan sikre kunderne den rette forståelse af de ugaranterede produkter

og tilknyttede risici, så kunden har et godt udgangspunkt for planlægning af den økonomiske

alderdom. Det kan f.eks. være i form af:

a. mere tydelig information om produktegenskaber og de fremtidige ydelser, som kun-

dens aftale forventes at give anledning til

b. information om sandsynligheden for, at den givne investeringsstrategi indebærer en

nedsættelse af pensionsydelserne med x pct.

c. en enkel risikomærkning af produkterne baseret på en fælles metode til at måle risi-

koen med (f.eks. lav, mellem, høj).

Forsikring og Pension har som del af høringssvaret annonceret fire brancheinitiativer med henblik

på at øge forbrugerinformationen:



Pensionsprognoser med mere information, herunder bedre information om usikkerheden på

prognoserne samt prognose for hele udbetalingsforløbet

Information om, hvad pensionsopsparingen i markedsrenteprodukter er investeret i

Ensartet og simpel risikomærkning af markedsrenteprodukter

Udvikling af guidelines for, hvad der i praksis kræves, for at et pensionsselskab kan siges at

efterleve det såkaldte prudent person-princip.

Det er Forsikring og Pensions mål at have brancheregler inkl. konkrete løsningsmodeller på plads i

marts 2018. Derefter skal de implementeres i pensionsselskaberne.

Derudover angiver Forsikring og Pension, at branchen i 2015 indførte en risikomærkning af alle mar-

kedsrenteprodukter, hvor selskaberne opgør den historiske risiko på samme måde på en skala fra 1

til 7.

Mercer vurderer, at en standardiseret risikomåling, som udelukkende baserer sig på historiske data,

er utilstrækkelig. Mercer foreslår, at en uvildig komité på årlig basis foretager en risikomærkning af

produkterne på eksempelvis en femtrinsskala. Risikoklassificeringen bør tage udgangspunkt i en

detaljeret indsigt i de underliggende investeringsaktiver kombineret med en standardiseret model

med ensartede antagelser om forventede afkast og risiko for de enkelte aktivtyper og om de antagne

korrelationer mellem de enkelte aktivklasser.

BEDSTpension angiver, at det vil være nyttigt med et ensartet risikonøgletal, der viser maksimalt

forventet tab på henholdsvis et års sigt og ved pensioneringstidspunktet. Det kan danne grundlag

for en simpel risikomærkning til gavn for kunderne.

Kirstein foreslår, at der skabes ensartede retningslinjer for, hvad selskaber med (ugaranterede) mar-

kedsrenteprodukter skal oplyse om risiko og afkast til offentligheden. Det væsentligste problem ved

markedsrenteprodukterne er efter Kirsteins opfattelse, at selskaberne kun har pligt til at oplyse afka-

stene på de forskellige fonde og profiler, de udbyder. Det betyder, at interessenter ikke kan få indsigt

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

i investeringsstrategierne i de forskellige produkter og dermed en bedre forståelse for risiko, afkast,

kompetencer mv. uden at spørge selskaberne.

4.3 Eksplicitte grænser for risiko

Finanstilsynets diskussionspapir angiver som et tredje muligt tiltag med henblik på at øge forbruger-

beskyttelsen at:



Fastsætte en eksplicit grænse for, hvor meget risiko en kunde kan påføres i et pensionspro-

dukt. Det kan f.eks. være i form af krav om, at sandsynligheden for, at den aktuelle investe-

ringsstrategi medfører en nedsættelse af pensionsydelserne med x pct., ikke må overstige y

pct. på en given tidshorisont. Grænsen vil kunne varieres afhængig af, om man er i opspa-

ringsfasen eller i udbetalingsfasen.

Stort set alle respondenter mener, at der ikke er behov for øget regulering i form af eksplicitte græn-

ser for risikotagningen i ugaranterede produkter.

Forsikring og Pension angiver således, at de enkelte kunders ønsker og risikoappetit er individuelle,

hvorfor eksplicitte grænser for investeringsrisiko derfor ikke er hensigtsmæssige.

PFA Pension fremhæver ligeledes, at grænser for risiko i de enkelte produkter kan hæmme kundens

fleksibilitet m.h.t. at sammensætte en opsparing bestående af flere pensionsprodukter, der samlet

set matcher kundens risikoappetit og risikoformåen.

Aktuarforeningen angiver, at eksplicitte regulatoriske risikorammer kan fjerne noget af ansvaret fra

pensionsselskabet, og eksplicitte risikogrænser kan lede til lavere risiko og lavere afkast.

4.4 Øget rådgivning

PFA foreslår, at rådgivningen forbedres ved, at kunderne som minimum modtager rådgivning, når

de påbegynder opsparingen, ved større livsbegivenheder og umiddelbart forud for pensionering.

Rådgivningen skal tage udgangspunkt i kundens samlede økonomi.

Finanstilsynets bemærkninger

Finanstilsynet vurderer, at der allerede i dag i medfør af reglerne om god skik er krav om rådgivning.

Virksomhederne er forpligtede til at yde rådgivning, hvis en kunde efterspørger den. Derudover følger

det af reglerne, at en virksomhed af egen drift skal yde rådgivning, hvor omstændighederne tilsiger,

at der er behov for det. Det vil f.eks. kunne være i en situation, hvor virksomheden bliver opmærksom

på, at en kunde er blevet skilt eller har mistet sit job.

Det følger altså allerede af de gældende regler, at virksomhederne skal yde rådgivning i visse situ-

ationer. Virksomhedernes mulighed for at yde rådgivning forudsætter dog kendskab til den situation,

som medfører behovet. Virksomhederne får ikke automatisk oplysning om, at en person er blevet

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

skilt eller har mistet en ægtefælle, medmindre kunden selv oplyser det. Først herefter kan den for-

nødne rådgivning finde sted.

Rådgivning skal generelt give kunden et godt grundlag at træffe sine beslutninger på. Ved rådgivning

forstås anbefalinger, vejledninger, herunder oplysninger om risici forbundet med en disposition, og

oplysninger om umiddelbare konsekvenser af forskellige valgmuligheder. Det gælder allerede i dag,

at virksomheden skal inddrage relevante oplysninger om kundens forhold i forbindelse med rådgiv-

ningen. Virksomheden har dog ofte ikke adgang til alle relevante oplysninger om en kundes forhold.

Derfor vil inddragelse af alle relevante oplysninger altid forudsætte et samarbejde med kunden.

4.5 Større valgfrihed – krav om udbud af lavrisikoprodukt

Ældre Sagen foreslår, at det bør overvejes at begrænse risikoen i arbejdsmarkedspensionsordninger

ved altid at give medlemmet mulighed for at vælge en ordning med lav risiko.

Finanstilsynets bemærkninger

Alle kommercielle pensionsselskaber, der udbyder ugaranterede produkter, har i dag valgfrihed mel-

lem tre-fire risikoprofiler. Derimod tilbyder ikke alle tværgående pensionskasser, som har ugarante-

rede produkter, valgfrihed. Et krav om, at pensionskasserne skal udbyde et lavrisikoprodukt, vil in-

debære administrative byrder og adskille sig fra den hidtidige situation, hvor valg af produkttyper er

op til bestyrelsen og arbejdsmarkedets parter.

4.6 Indberetninger til Finanstilsynet

PFA foreslår at overveje, om pensionsselskaberne hver især til Finanstilsynet skal indberette ande-

len af kapital under forvaltning, som er placeret i høj risiko i markedsrenteprodukter (standardiseret

definition af høj risiko), opdelt på depotstørrelse, pensionsgivende løn og alder. På den måde kan

Finanstilsynet løbende overvåge andelen af pensionskunder, som tager høj risiko. Hvis kunderne

med høj risiko har store depoter, høje lønindkomster eller lang tid til pension, er der alt andet lige

mindre sandsynlighed for, at den private alderdomsforsørgelse risikerer at blive kompromitteret.

Finanstilsynets bemærkninger

Finanstilsynet får ikke i dag indberetninger fra selskaberne om risikotagningen i konkrete produkter

eller oplysninger om de kunder, som køber produkterne.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Bilag 1. Sammendrag af høringssvar fra de enkelte responden-

ter

1. Forsikring og Pension (F&P):

Produktegenskaber:

F&P angiver i sit høringssvar, at det er individuelt, hvad der er en god udbetalingsprofil. Det kræver

god individuel rådgivning og information at afgøre. Udbetalingsprofilen i den enkelte ordning bør

derfor vurderes ud fra et helhedsprincip, der inddrager kundens øvrige formueforhold, forbrugsmøn-

ster og evt. modregning i sociale ydelser.

F&P mener, at der er samme overordnede risikostyring for garanterede og ugaranterede produkter,

idet begge tager udgangspunkt i en tilstræbt risiko. Risikostyringen for ugaranterede produkter bør

tage udgangspunkt i, hvad kunden er stillet i udsigt, og hvilken risiko kunden har tilkendegivet at ville

løbe.

F&P fremhæver, at stabilitet i pensionsydelsen er vigtigere, jo tættere man kommer på pensionen.

Stabilitet kan opnås ved hjælp af garantier eller via lav investeringsrisiko. I begge tilfælde opnår

kunden stabiliteten på bekostning af afkastet.

Forbrugerbeskyttelse:

F&P vurderer, at der ikke er behov for yderligere regulering for at beskytte forbrugerne mod ugaran-

terede produkter, fordi:



den enkelte kundes ønsker og risikoappetit er et individuelt valg. Det er derfor ikke hensigts-

mæssigt med eksplicitte grænser for investeringsrisiko

der allerede findes en omfattende regulering af såvel information og rådgivning (informati-

onsbekendtgørelsen og god skik-bekendtgørelsen) som for investeringsstrategi (prudent

person-princippet). Desuden er der nye informations- og rådgivningsregler på vej med det

kommende forsikringsdistributionsdirektiv (IDD). F&P deltager gerne i en dialog om tolknin-

gen af prudent person-princippets regulering af den investeringsstrategi, som pensionssel-

skaberne investerer kundernes penge efter

markedskræfterne selv skaber god information og god risikostyring. Pensionsselskaberne vil

ifølge F&P miste markedsandele, hvis de ikke leverer god information og god risikostyring.



F&P angiver, at der fortsat bør arbejdes med at forbedre kommunikationen til kunderne om risiko og

forventet pension i stedet for at sætte eksplicitte grænser. Information om risiko bør gives til såvel

offentligheden som i pensionsselskabets direkte kommunikation med den enkelte kunde.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

F&P har på denne måde som del af høringssvaret annonceret fire brancheinitiativer med henblik på

at øge forbrugerinformationen:

Pensionsprognoser med mere information, herunder bedre information om usikkerheden på

prognoserne samt prognose for hele udbetalingsforløbet



Information om, hvad pensionsopsparingen i markedsrenteprodukter er investeret i



Ensartet og simpel risikomærkning af markedsrenteprodukter



Udvikling af guidelines for, hvad der i praksis kræves for, at et pensionsselskab kan siges at

efterleve det såkaldte prudent person-princip.

Det er F&P’s mål at have brancheregler inklusive konkrete løsningsmodeller på plads i marts 2018.

Derefter skal de implementeres i pensionsselskaberne.



2. ISP (Pensionskassen for teknikum- og diplomingeniører):

Produktegenskaber:

Ifølge ISP ønsker pensionskassens medlemmer et produkt med dækning i alle livets faser og en let

faldende udbetalingsprofil, da forbruget er størst i de første pensionsår. Sikring af købekraft i udbe-

talingsfasen er derfor ikke et mål i sig selv.

ISP lægger vægt på, at produktet er let kommunikerbart, og at omkostningerne er lave.

ISP mener, at fokus i opsparingsfasen bør være maksimering af formuen, mens risikostyringen i

udbetalingsfasen bør sigte mod stabilitet. Samtidigt advarer ISP om, at for stort fokus på stabilitet

kan lede til lavere investeringsrisiko og dermed lavere forventet afkast og lavere pension.

ISP gør også opmærksom på, at deciderede krav om stor sikkerhed i den prognosticerede pension

kan lede til forsigtighed i pensionsprognoserne og dermed lavere udbetalinger i de første år og der-

efter stigende pensioner.

Forbrugerbeskyttelse:

ISP bakker generelt op om øget risikoinformation. Det indbefatter information om pensionens føl-

somhed over for ændringer i levetider, afkast og forsikringsrisici samt information om betydningen af

et ugaranteret produkt og den risikoprofil, som medlemmerne vælger. ISP er positivt indstillet overfor,

at der indføres et fælles risikonøgletal, men ser dog samtidigt en fare for, at man med et fælles

risikonøgletal kommer til at sammenligne ”æbler og pærer”.

ISP mener, at den nuværende forbrugerbeskyttelse er tilstrækkelig. Pga. konkurrencesituationen har

pensionsselskaberne selv en interesse i at gøre det bedst muligt for kunderne. Øget regulering kom-

plicerer og fordyrer administrationen. Blandt andet fremhæver ISP, at regulering vil være meget om-

kostningstung for pensionsselskaberne at implementere og drive. Det gælder eksempelvis formue-

forvalternes og bankernes MiFID-egnethedstest.

Desuden nævner ISP, at hvis øget regulering leder til mindsket investeringsrisiko i pensionsselska-

berne, så vil det forventede afkast og dermed pensionerne blive mindre.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

3. PFA Pension:

Produktegenskaber:

Ifølge PFA er sikring af købekraft en forventning hos pensionsopsparerne, men svært for pensions-

selskaberne at afdække uden at det går for meget ud over afkastet. Pensionsselskaberne bør derfor

ikke styre stramt efter at sikre købekraften. Det er dog vigtigt, at selskaberne informerer pensions-

kunderne grundigt om forskellen mellem nominelle og reale pensionsprognoser, så de forstår, hvil-

ken effekt inflationen kan få på købekraften af deres pensionsopsparing.

For de ugaranterede produkter bør fokus i risikostyringen ifølge PFA være at sikre, at risikoen svarer

til kundens individuelle risikoprofil. PFA mener, at det er hensigtsmæssigt, at bestyrelsen foretager

en detaljeret vurdering af risikoen for nedskrivninger af pensionerne i de enkelte pensionsprodukter.

Samtidigt advarer PFA dog om, at hvis ugaranterede produkter bliver styret for stringent efter et

tilstræbt niveau for ydelserne, kan det indebære, at selskaberne foretager en stor del af investerin-

gerne i rentefølsomme aktiver. Dermed får kunderne for lav risiko og et lavt forventet afkast.

Forbrugerbeskyttelse:

PFA er positivt indstillet overfor øget information til kunderne. Pensionsselskaberne kan blandt andet

forbedre gennemsigtigheden i produkterne ved at vise et forventet udfaldsrum for pensionsydel-

serne. Derudover stiller PFA sig positiv overfor såvel et risikonøgletal som en enkel risikomærkning

af produkterne. PFA foreslår, at risikoinformationerne baseres på ensartede risiko- og afkastforud-

sætninger for hele branchen og tydeligt viser karakteristika for de enkelte produkter. En eksperten-

hed kan fastsætte beregningsforudsætninger om afkast, risiko og inflation, der er uafhængig af den

finansielle sektor.

PFA går ind for fuld information til såvel den enkelte pensionsopsparer som til offentligheden og til

Finanstilsynet.

PFA angiver, at valg af risiko bør ske individuelt ud fra risikoappetit, samlet pensionsformue og sam-

let fri formue. PFA mener derfor, at regulatoriske grænser for risiko i de enkelte produkter kan

hæmme kundens fleksibilitet m.h.t. at sammensætte en opsparing bestående af flere pensionspro-

dukter, der samlet set matcher kundens risikoappetit og risikoformåen. PFA advarer desuden om, at

regulering, som sikrer mere forudsigelighed, samtidigt kan lede til lavere investeringsrisiko og der-

med lavere forventet afkast. PFA anbefaler i stedet, at der stilles krav på disse områder:



Pensionsselskaberne bør gennemføre rådgivning af kunderne som minimum ved aftalens

start, ved store livsbegivenheder samt umiddelbart forud for start af pensionsudbetalingerne.

Pensionsselskabernes indrapportering til Finanstilsynet bør udvides til også at omfatte ind-

beretninger om andelen af kunder med højrisikoprodukter og om disse kunders formue og

indkomstforhold. Det vil give mulighed for at monitorere, om der over tid er for mange kunder

med lav indkomst og/eller lav formue, der vælger højrisikoprodukter.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

4. Skandia:

Produktegenskaber:

Ifølge Skandia er det helt individuelt, hvad der for den enkelte er en ”god udbetalingsprofil”. Sikring

af købekraften er kun et vigtigt mål for kunder, som ønsker en ensartet udbetalingsprofil i hele ned-

sparingsfasen.

Skandia angiver, at forudsigelighed ikke nødvendigvis er det samme som sikkerhed og stabilitet.

Forudsigelighed er i højere grad et udtryk for, at pensionsopsparingen har en risikoprofil, som svarer

til det, pensionsopspareren er stillet i udsigt. Skandia mener derfor, at det er vigtig at stille flere

risikoprofiler til rådighed for pensionsopsparerne, og at kommunikationen om produkternes egen-

skaber er klar og enkel. Kunderne bør ifølge Skandia selv vælge et produkt med den ønskede risi-

koprofil ud fra risikoappetit samt grundig information og rådgivning om den aktuelle og fremtidige

risikoprofil.

Forudsigelighed forstået som lav risiko begrænser ifølge Skandia investeringsmulighederne og der-

med afkastpotentialet. Forudsigelighed og afkastudjævning kan blive en ”sovepude” for pensionsop-

sparerne, der gør, at opsparingen, risikoprofilen og forsikringsdækninger ikke bliver justeret i takt

med, at livssituationen ændres. Skandia gør også opmærksom på, at stabilitet i udbetalingsfasen

ikke nødvendigvis skal opnås gennem forsigtige investeringer. Stabilitet i udbetalingsfasen kan til-

bydes pensionsopsparerne som et tilvalg i form af garanti, udjævning eller ved at man budgetterer

med et lavt afkast, så uforudsigeligheden i stedet kan resultere i en positiv overraskelse.

Skandia gør også opmærksom på, at pensionsselskabernes fortjenstmargen, dvs. selskabets for-

ventede fortjeneste i den resterende del af forsikringskontrakternes dækningsperiode, må indregnes

i den del af kapitalen, som skal dække solvenskapitalkravet. En eventuel lavere værdi af kundernes

depoter vil mindske fortjenstmargenen og dermed kapitalgrundlaget. Solvenskapitalkravet vil derfor

også for ugaranterede ordninger have en disciplinerende effekt for risikotagningen i pensionsselska-

berne.

Forbrugerbeskyttelse:

Skandia mener, at pensionsbranchen kan forbedre kommunikationen til kunderne. Fælles risikonøg-

letal baseret på fælles forudsætninger kan biddrage til at øge forståelsen af risiko og til sammenlig-

ning af produkterne på tværs af de enkelte pensionsselskaber. Der bør være risikonøgletal om såvel

den ventede fremtidige risiko (baseret på den aktuelle investeringsprofil og markedsforhold) og om

de udsving, der historisk har været for det givne produkt. Der er ifølge Skandia en del udfordringer

med beregning af såvel fremadrettede som historiske nøgletal. Der skal derfor være god tid til, at

man på brancheniveau i F&P-regi kan udvikle nøgletal, der er så retvisende som muligt og dermed

tilgodeser kundernes behov bedst muligt.

Skandia mener også, at en simpel risikomærkning som supplement til de omtalte risikonøgletal kan

gøre det enklere for en bredere kreds af kunder og offentligheden at vurdere risikoen i de enkelte

produkter. Afhængig af udformningen er der dog risiko for, at en enkelt risikokategori reelt kan dække

over forskelle i produkterne.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Skandia er generelt ikke tilhænger af øget regulering. Mere konkret nævner Skandia, at:



overordnede grænser for risiko i ugaranterede produkter bør fastsættes af pensionsselska-

bernes bestyrelser og ikke af den regulatoriske myndighed

regulering kan begrænse produktudformningen og investeringsstrategien og dermed be-

grænse mulighederne for at optimere investeringsafkastet i forhold til kundes individuelle

valg af risiko

regulering, der forsøger at regulere markedsrenteprodukter på samme måde som gennem-

snitsrenteprodukter, vil være et tilbageskridt

det kommende forsikringsdistributionsdirektiv (IDD) vil forøge gennemsigtigheden for pensi-

onskunderne.



5. BEDSTpension:

Produktegenskaber:

Ifølge BEDSTpension er det ønskeligt med en købekraftsikret udbetalingsprofil. Det er dog ikke mu-

ligt med de nuværende investeringsmuligheder. En nominelt stigende udbetalingsprofil vil til en vis

grad kunne bidrage til stabilitet i købekraften i udbetalingsperioden.

BEDSTpension pointerer, at der ikke findes ét produkt, som er bedst for alle.

Selskaberne bør ifølge BEDSTpension skabe forudsigelighed i opsparingsfasen ved at informere

om forventet maksimalt årligt tab og om forventet maksimalt tab ved pensionsalderen ved det pro-

dukt, som den enkelte har valgt. I udbetalingsfasen anbefaler BEDSTpension derimod, at selska-

berne skaber forudsigelighed ved at have udjævningsmekanismer, der mindsker udsvingene i pen-

sionsudbetalingerne fra år til år. Selskaberne bør supplere med klar og letforståelig information om,

hvordan de forventer, at udbetalingsprofilen vil udvikle sig ud fra de anvendte beregningsforudsæt-

ninger.

I forhold til risikostyring nævner BEDSTpension, at god risikostyring for ugaranterede produkter bør

være at sigte på at maksimere afkastet under hensyntagen til samtidigt at begrænse det maksimalt

forventede tab på ét års sigt og ved pensioneringstidspunktet.

Forbrugerbeskyttelse:

BEDSTpension mener, at forudsigelighed og stabilitet sikres bedst ved krav om uddybende risikoin-

formation. Eksempelvis nævner BEDSTpension:



at der er behov for oplysninger om aktiverne og om effekten af derivater i pensionsordnin-

gerne

at det vil være nyttigt med ensartede risikonøgletal, der viser maksimalt forventet tab på

henholdsvis ét års sigt og ved pensioneringstidspunktet

at en simpel risikomærkning vil være gavnlig for kunderne. Dog må den simple risikomærk-

ning ikke være en undskyldning for ikke at give detaljerede risikooplysninger.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

BEDSTpension er ikke tilhænger af yderligere regulering. Ønsket om god pension – og ikke regule-

ring – bør være drivkraften bag frivillig pensionsopsparing. Bestyrelserne bør i fastlæggelsen af risi-

korammer fokusere på, hvad der skaber et langsigtet afkast til en fornuftig pension.

6. Mercer:

Forbrugerbeskyttelse:

Mercers høringssvar fokuserer primært på risikoklassificeringen af de enkelte produkter, der udby-

des af pensionsselskaberne. Mercer mener ikke, at det eksisterende brancheinitiativ fra F&P vedrø-

rende en standardiseret risikomåling er tilstrækkeligt til at vurdere den aktuelle og fremtidige forven-

tede risiko ved produkterne, fordi risikomålingen udelukkende baserer sig på historiske data.

Mercer foreslår som alternativ til den nuværende brancheløsning, at en uvildig komité på årlig basis

risikoklassificerer produkterne på eksempelvis en femtrinsskala. Risikoklassificeringen bør ifølge

Mercer tager udgangspunkt i en detaljeret indsigt i de underliggende investeringsaktiver kombineret

med en standardiseret model med ensartede antagelser om forventede afkast og risiko for de enkelte

aktivtyper og om de antagne korrelationer mellem de enkelte aktivklasser. Andre faktorer, der også

kan inddrages i vurderingen, er f.eks. brug af finansielle instrumenter, balance mellem intern og

ekstern forvaltning, balance mellem aktiv og passiv forvaltning samt politikker og rammer for valuta-

kursrisiko og andre investeringsrisici.

Mercer forslår desuden, at en standardiseret model til identifikation af den enkelte kundes risikoprofil

supplerer risikoklassificeringen.

7. Kirstein A/S:

Forbrugerbeskyttelse:

Kirsteins høringssvar fokuserer primært på selskabernes informationspligt. Kirstein efterspørger

øget information fra pensionsselskaberne om aktivallokeringen i de enkelte pensionsprodukter for-

delt på 18 forskellige aktivkategorier. Desuden ønsker Kirstein information om graden af valutaaf-

dækning.

Kirstein ønsker også mere detaljerede afkastoplysninger fra pensionsselskaberne for de enkelte ak-

tivklasser, sådan at det bedre bliver muligt at analysere og vurdere de enkelte pensionsselskabers

risiko og performance.

8. Den Danske Aktuarforening (Aktuarforeningen):

Produktegenskaber:

Ifølge Aktuarforeningen bør udbetalingsprofilen angives realt og være livslang. Med det nuværende

velfærdssystem bør udbetalingerne umiddelbart være højest i starten, fordi forbruget ofte er størst i

starten af pensionsperioden. Behovet er dog individuelt og skal ses ud fra den enkeltes samlede

situation.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Aktuarforeningen ser tilsagnsordninger med en pension, der udgør en fast del af slutlønnen, som

det produkt, der giver ultimativ sikkerhed og forudsigelighed. Men blandt de produkter, der er til rå-

dighed på pensionsmarkedet i dag, giver gennemsnitsrenteprodukterne med eller uden garanti den

bedste stabilitet for pensionskunderne pga. udjævningsmekanismen og omfordelingselementet.

For garanterede produkter styrer pensionsselskaberne ifølge Aktuarforeningen ud fra solvensreg-

lerne, som sætter en øvre grænse for risikoen. Selskaberne styrer ugaranterede produkter efter kun-

dens ønskede risikoprofil, men selv for ugaranterede produkter er det vigtigt, at pensionsselskabet

overvåger og prognosticerer ændringer i levetidsforudsætningerne og løbende indpasser ændrin-

gerne i risikostyringen.

For markedsrenteprodukter, hvor den enkelte bærer hele risikoen selv, er der ifølge Aktuarforenin-

gen typisk behov for at mindske risikoen ca. ti år før pensionstidspunktet. Dette kan indebære lavere

investeringsrisiko og dermed lavere forventet afkast end i gennemsnitsrenteprodukter, hvor kun-

derne på grund af solidariteten/omfordelingen kan fastholde en højere investeringsrisiko.

Bestyrelsen bør ifølge Aktuarforeningen på et overordnet plan tage stilling til ydelsesprofilerne og til

den ønskede sikkerhed i udbetalingerne i både ugaranterede og garanterede pensionsprodukter.

Det er derfor ikke relevant at skelne mellem maksimering af opsparing og pensionsudbetalingerne.

Høje afkast er en forudsætning for høje pensionsudbetalinger.

Forbrugerbeskyttelse:

Aktuarforeningen bakker op om øget risikoinformation til kunderne baseret på et sammenligneligt

grundlag, så kunden kan sammenligne produkterne på tværs af selskaberne. Det er vigtigt med

letforståelige informationer om, hvad kunden kan forvente i pensionsydelse, og hvad risiciene er.

Aktuarforeningen ser dog en risiko for at overinformere kunder, som ikke selv ønsker at tage stilling

til risikoprofilen. Foreningen foreslår derfor en lagdelt information med en enkel risikomærkning til de

kunder, der ønsker det, og mere avanceret risikoinformation til de særligt interesserede.

Angående mulighederne og behovet for øget regulering af ugaranterede produkter, påpeger Aktuar-

foreningen blandt andet følgende:



I stedet for at søge ensartet regulering for garanterede og ugaranterede produkter vha. øget

regulering for ugaranterede markedsrenteprodukter, så kunne man deregulere gennemsnits-

renteprodukterne. Eksempelvis har kontributionsreguleringen for gennemsnitsrenteproduk-

terne mindsket omfordelingen i disse produkter og dermed medvirket til, at selskaberne i

endnu højere grad har været motiverede for at individualisere risikoen ved at flytte kunderne

over i et markedsrenteprodukt.

Prudent person-reglerne stiller allerede i dag krav om, at der for ugaranterede pensionsord-

ninger skabes en sammenhæng mellem pensionsprognoserne og selskabets investerings-

politik og levetidsprognoser.

Hvis der skal indføres yderligere regulering, så bør det være under rammer, der gør det

muligt for pensionsselskaberne at behandle kunderne forskelligt ud fra den enkelte kundes

individuelle ønsker.

Eksplicitte regulatoriske risikorammer kan fjerne noget af ansvaret fra pensionsselskaberne,

og eksplicitte risikogrænser kan lede til lavere risiko og lavere afkast.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”



ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

9. Ansvarlig Fremtid:

Forbrugerbeskyttelse:

Ansvarlig Fremtids høringssvar fokuserer primært på at fremme ESG-fokuseringen (Environmental,

Social and Governance) i pensionsselskabernes investeringer.

Ifølge Ansvarlig Fremtid, så bør traditionelle oplysninger om risiko suppleres med oplysninger om

ESG-eksponering. Selskaberne bør supplere med oplysninger dels om deres investeringsregler i

relation til ESG og dels om investeringernes følsomhed overfor ændringer i vigtige ESG-faktorer som

eksempelvis klimaforandringer, miljø og sociale risici.

Ansvarlig Fremtid anfører, at det bør være i kundernes ”best interest”, at pensionsselskaberne inve-

sterer på en måde, der ikke medvirker til klimaforandringer med f.eks. oversvømmelser eller tørke til

følge, som direkte påvirker den enkelte pensionskunde. Ansvarlig Fremtid mener derfor, at det er

problematisk, at der i bemærkningerne til Lov om Finansiel Virksomhed §158 fremgår, at selska-

berne skal prioritere krav til økonomisk afkast fra investeringen højere end miljømæssige hensyn.

10. Ældre Sagen:

Produktegenskaber:

Ifølge Ældre Sagen er stabilitet og forudsigelighed i reale termer vigtigst, når pensionsalderen nær-

mer sig. Det er dog samtidigt også vigtigt i opsparingsfasen, så det er muligt at justere indbetalin-

gerne, hvis der er behov for det.

Ugaranterede ordninger er ikke bundne af behovet for at kunne opfylde garantier. Derfor er det nu-

værende krav om risikostyring i ugaranterede produkter meget mindre end for garanterede ordnin-

ger. Ældre Sagen mener derfor, at der bør stilles krav til arbejdsmarkedspensionsordningerne om at

tilstræbe en stabil pensionsudbetaling, og at det regulatorisk sikres, at investeringerne understøtter

den pension, der stilles i udsigt.

Forbrugerbeskyttelse:

Ældre Sagen ser gerne en fælles model for hele branchen til beregning af risiko og ønsker fælles

terminologi for risiko.

Ældre Sagen foreslår desuden, at medlemmer i arbejdsmarkedspensionsordninger som valgmulig-

hed altid skal tilbydes et produkt med lav risiko, som de efter eget ønske kan placere en del af eller

hele opsparingen i. Derved får den enkelte pensionsopsparer mulighed for selv at tilpasse risikopro-

filen til risikoappetitten.

11. Frode Sørensen:

Produktegenskaber:

Hvis der i udbetalingsprofilen tilstræbes sikring af købekraft, vil selskaberne ifølge Frode Sørensen

muligvis sætte startpensionen for lavt for at have en reserve til pristalsregulering.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Frode Sørensen mener, at det er ønskeligt med stigende stabilitet, jo tættere kunden kommer på

pensionstidspunktet.

Forbrugerbeskyttelse:

Frode Sørensen mener, at fordelen ved, at bestyrelsen definerer produktegenskaberne og define-

rede ydelsesrækker, er, at bestyrelsen derved får et mere direkte ansvar for produkterne.

Frode Sørensen vurderer, at den øgede risiko i ugaranterede produkter kræver øget information.

Derfor vil det være positivt med såvel et letforståeligt, men samtidigt tilbundsgående og retvisende

risikonøgletal samt med en enkel risikomærkning af produkterne.

Frode Sørensen anfører, at Informationsbekendtgørelsen (Bek. Nr. 1132 af 17.11.2006) udgør en

uhensigtsmæssig begrænsning i de oplysninger, som pensionsselskaberne kan give til kunderne.

Generelt er der ifølge Frode Sørensen ikke behov for yderligere forbrugerbeskyttelse i ugaranterede

produkter, men følgende bør dog adresseres:



Det er vigtigt at sikre pensionen som et supplement til folkepension og ATP. Store nedsæt-

telser af pensionen på eksempelvis 30 pct. er uacceptable.



Finanstilsynet bør have muligheder for at kræve reduceret risiko, hvis risikoen vurderes at

være for høj.

12. Gerner Abildtrup:

Produktegenskaber:

Gerner Abildtrup fremhæver generelt, at hver enkelt kunde har sine egne individuelle behov og præ-

ferencer mht. eksempelvis sikring af købekraft og stabilitet. Det er derfor vigtigt, at der findes valg-

muligheder, og at valget sker på et oplyst grundlag.

Gerner Abildtrup mener ikke, at der er større forskelle i risikostyringen for garanterede og ugarante-

rede produkter. Konkurrencen og markedskræfterne vil motivere pensionsselskaberne til god pro-

duktudformning og god risikostyring for ugaranterede produkter.

Opsparingsfase og udbetalingsfase bør ifølge Gerner Abildtrup ses som et hele. Opsparingen kan

maksimeres samtidigt med, at der beregnes prognoser om den fremtidige pension ud fra den risiko-

profil, kunden har valgt.

Forbrugerbeskyttelse:

En simpel risikomærkning bør ifølge Gerner Abildtrup indeholde syv niveauer i stedet for den mere

grovkornede opdeling i lav, mellem og høj risiko. Pensionsselskabet bør give risikoinformationerne

direkte til den enkelte kunde – gerne digitalt.

Gerner Abildtrup mener, at den nuværende regulering er fuldt dækkende og ønsker ikke ansvarspå-

dragende hensigtserklæringer eller regulatoriske, eksplicitte grænser for risikoen i de enkelte pro-

dukter.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

13. Peter Fly Lundby Hansen:

Produktegenskaber:

Peter Fly Lundby Hansens høringssvar fokuserer primært på risikostyringen. Peter Fly Lundby Han-

sen opfordrer til, at selskaberne fokuserer på sikring af købekraft, og at de tager udgangspunkt i

meget langsigtede historiske tidserier for afkast fra henholdsvis aktier og obligationer i stedet for at

anvende kortsigtede risikomodeller.

Historiske afkast kombineret med et ønske om sikring af købekraften taler, ifølge Peter Fly Lundby

Hansens afkastberegninger og antagelser om at aktier er et realt aktiv, for, at pensionsopsparing

frem til ca. ti år før pensioneringen bør være 100 pct. investeret i aktier.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Bilag 2. Høringssvar – spørgsmål for spørgsmål

I det følgende gengives hovedpunkterne i høringsrespondenternes svar til de enkelte spørgsmål,

som blev stillet i Finanstilsynets diskussionspapir som led i høringen.

Spm. 1 – Hvilke produktegenskaber er vigtige i et pensionsprodukt?

a) I hvor høj grad skal de forventede pensioner være forudsigelige i opsparingsfasen? Hvilke

fordele og ulemper er der ved høj grad af forudsigelighed?

b) I hvor høj grad skal der være stabilitet i de udbetalte pensioner i udbetalingsfasen? Hvilke

fordele og ulemper er der ved henholdsvis lav og høj grad af stabilitet?

c) Hvordan ser en god udbetalingsprofil ud? Bør der planlægges efter, at de udbetalte pen-

sioners købekraft skal kunne fastholdes i udbetalingsperioden?

Forsikring & Pension:



Stabilitet er vigtigere, jo tættere kunden kommer på pensionering. Stabilitet kan opnås ved

hjælp af garantier eller via lav investeringsrisiko. I begge tilfælde opnår kunden stabiliteten

på bekostning af afkastet.



Det er individuelt for den enkelte kunde, hvad der er en god udbetalingsprofil. Og det kræver

god individuel rådgivning og information at finde frem til den bedste udbetalingsprofil. Sel-

skabet skal vurdere udbetalingsprofilen ud fra et helhedsprincip, der inddrager kundens øv-

rige formueforhold, forbrugsmønster og evt. modregning i sociale ydelser.



Kunden bør kunne se udbetalingsprofilen for hele perioden og ikke kun for det første år.

ISP:



Lave omkostninger og et enkelt, let forståeligt og let kommunikerbart produkt med dækning

i alle livets faser er vigtige produktegenskaber.

Forudsigelighed kan indebære lavere investeringsrisiko og dermed lavere afkast. Det er der-

for ikke et mål i sig selv i hverken opsparingsfasen eller udbetalingsfasen.

Ønske om stor sikkerhed for, at selskabet kan opfylde pensionsprognoserne, kan lede til, at

selskabet sætter prognoserne lavt. Kunden starter med lave pensioner i de første udbeta-

lingsår, hvorpå pensionerne stiger i takt med, at tidshorisonten bliver kortere.

Medlemmerne ønsker en let faldende udbetalingsprofil, da forbruget er størst i de første pen-

sionsår. Sikring af købekraft i udbetalingsfasen er derfor ikke et mål i sig selv.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

PFA:



Forudsigelighed giver tryghed, men indebærer samtidigt lavere investeringsrisiko og dermed

lavere afkast.

Ønsket om forudsigelighed i såvel opsparingsfasen som udbetalingsfasen er individuelt og

bør tilpasses den enkelte kundes risikovillighed. Selskaberne bør derfor knytte individuel

rådgivning til pensionsprodukterne.

Pensionsselskaberne kan blandt andet forbedre gennemsigtigheden i produkterne ved at

vise et forventet udfaldsrum i pensionsydelserne beregnet på ens forudsætninger for hele

sektoren.

Pensionsopsparerne forventer sikring af købekraften. Det er dog svært for pensionsselska-

berne at afdække, uden at det går for meget ud over afkastet. Der bør derfor ikke styres for

stramt i forhold til at sikre købekraften.

Skandia:



Forudsigelighed er ikke nødvendigvis det samme som sikkerhed og stabilitet. Forudsigelig-

hed er i højere grad et udtryk for, at pensionsopsparingen har en risikoprofil, som svarer til

det, pensionsopspareren er stillet i udsigt. Det er derfor vigtigt, at selskaberne stiller flere

risikoprofiler til rådighed for pensionsopsparerne, og at kommunikationen om produkternes

egenskaber er klar og enkel.



Forudsigelighed, forstået som lav risiko, begrænser investeringsmulighederne og dermed

afkastpotentialet.



Produkter uden garanti og afkastudjævninger kræver løbende involvering af kunderne og

derfor også et behov for rådgivning og let forståelig information. Omvendt kan forudsigelig-

hed og afkastudjævning blive en ”sovepude” for pensionsopsparerne, der gør, at de mister

interessen for deres pensionsopsparinger og dermed ikke får tilpasset opsparingerne i takt

med vigtige livsbegivenheder eller ændringer i afkastforudsætningerne.



Pensionsselskabet skal ikke nødvendigvis skabe stabilitet i udbetalingsfasen gennem forsig-

tige investeringer. Selskabet kan tilbyde pensionsopsparerne stabilitet i udbetalingsfasen

som et tilvalg i form af garanti, udjævning eller ved, at selskabet budgetterer med et lavt

afkast, så uforudsigeligheden i stedet kan resultere i en positiv overraskelse.



Det er helt individuelt, hvad der for den enkelte er en ”god udbetalingsprofil”. Sikring af kø-

bekraften er kun et vigtigt mål for kunder, som ønsker en ensartet udbetalingsprofil i hele

nedsparingsfasen.

BEDSTpension:



Der findes ikke ét produkt, som er bedst for alle. Selskaberne bør skabe forudsigelighed i

opsparingsfasen ved at informere om forventet maksimalt årligt tab og om forventet maksi-

malt tab ved pensionsalderen ved det produkt, som den enkelte har valgt.



Selskaberne bør skabe forudsigelighed i udbetalingsfasen ved at have udjævningsmekanis-

mer, der mindsker udsvingene i pensionsudbetalingerne fra år til år. De bør supplere med

klar og letforståelig information om, hvordan udbetalingsprofilen ventes at udvikle sig ud fra

de anvendte beregningsforudsætninger.



Traditionelle garantiprodukter kan skabe investeringsmæssig underperformance, fordi kraf-

tige aktiekursfald ofte vil medføre, at det fremtidige forventede afkast bliver låst fast på et

meget lavt niveau svarende til renten på lange obligationer.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren



Det er ønskeligt, men ikke muligt med en købekraftsikret udbetalingsprofil. En nominelt sti-

gende udbetalingsprofil vil til en vis grad kunne bidrage til stabilitet i købekraften i udbeta-

lingsperioden.

Aktuarforeningen:



Tilsagnsordninger med en pension, der udgør en fast del af slutlønnen, giver den ultimative

sikkerhed og forudsigelighed. Blandt de produkter, der er til rådighed på pensionsmarkedet

i dag, giver gennemsnitsrenteprodukterne – med eller uden garanti – den bedste stabilitet på

grund af udjævningsmekanismen og omfordelingselementet.



For markedsrenteprodukter, hvor den enkelte bærer hele risikoen, er der typisk behov for at

mindske risikoprofilen ca. ti før år pensionstidspunktet. Dette kan indebære lavere investe-

ringsrisiko og dermed lavere forventet afkast end i gennemsnitsrenteprodukter, hvor man

pga. udjævningsmekanismerne kan fastholde en højere investeringsrisiko og dermed højere

forventet afkast i en længere periode frem mod pensioneringstidspunktet.



Udbetalingsprofilen bør måles realt og være livslang. Med det nuværende velfærdssystem

bør udbetalingerne umiddelbart være højest i starten, hvor forbruget ofte er størst. Behovet

er dog individuelt og skal ses ud fra den enkeltes samlede situation.

Ældre Sagen:



Stabilitet og forudsigelighed i reale termer er vigtig i opsparingsfasen, men vigtigst når pen-

sionsalderen nærmer sig. Regulatorisk bør det sikres, at investeringerne understøtter den

pension, som pensionsselskaberne stiller kunderne i udsigt.



Medlemmerne i arbejdsmarkedspensionsordninger bør altid have mulighed for at vælge et

produkt med en lav risikoprofil, så de kan tilpasse opsparingen til deres individuelle behov.

Frode Sørensen:



Det er ønskeligt med stigende stabilitet, jo tættere man kommer på pensionstidspunktet.



Hvis selskabet i udbetalingsprofilen tilstræber sikring af købekraft, vil startpensionen muligvis

blive sat for lavt.

Gerner Abildtrup:



Ønsket om og behovet for stabilitet er helt individuelt. Det er vigtigt, at valget sker på et oplyst

grundlag.



Sikring af købekraft er et individuelt valg og skal ikke være ens for alle.

De øvrige respondenter Kirstein, Mercer, Ansvarlig Fremtid og Peter Fly Lundby Hansen har ikke

forholdt sig direkte til spørgsmål 1.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Spm. 2 – Hvad er god risikostyring i ugaranterede produkter?

a) Giver ugaranterede produkter anledning til en anderledes tilgang til risikostyring end ga-

ranterede produkter? Hvis ja, hvordan?

b) Bør selskaberne for ugaranterede produkter, som det er tilfældet for garanterede produk-

ter, tage udgangspunkt i et tilstræbt niveau for ydelserne ud fra et synspunkt om, at for-

målet med pension er at skabe indkomststrømme til forsørgelse? Bør selskaberne dermed

i risikostyringen sigte efter at skabe en vis sammenhæng mellem opsparingsfasen og ud-

betalingsfasen? Eller kan fokus i risikostyringen for ugaranterede produkter være som for

andre typer opsparing: maksimering af opsparingen?

Forsikring & Pension:



Der er tale om samme overordnede risikostyring for garanterede og ugaranterede produkter.

Risikostyringen i begge produkttyper tager udgangspunkt i en tilstræbt risiko.



Risikostyringen for ugaranterede produkter bør tage udgangspunkt i, hvad kunden er stillet i

udsigt, samt hvilken risiko kunden har tilkendegivet, at kunden vil løbe.

ISP:



Mens garanterede produkter primært bliver styret efter Solvens II, så bør selskaberne styre

ugaranterede produkter efter bestyrelsens fastlagte risikorammer, og risikoen skal kommu-

nikeres klart til medlemmerne.

Selskaberne bør overvåge og evt. begrænse investeringerne i illikvide aktiver.

Fokus i opsparingsfasen bør være maksimering af formuen, mens risikostyringen i udbeta-

lingsfasen bør være fokuseret på stabilitet.

PFA:



For garanterede produkter fokuserer selskaberne i risikostyringen primært på at afdække

garantierne ved investering i rentebærende aktiver.

For de ugaranterede produkter er fokus i risikostyringen at sikre, at risikoen svarer til den

risikoprofil, som kunden har valgt.

For ugaranterede produkter kan styring efter et tilstræbt niveau for ydelserne indebære, at

en stor del af investeringerne bliver foretaget i rentefølsomme aktiver, og at kunderne der-

med får for lav risiko og et lavt forventet afkast.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Skandia:



Der er tale om samme overordnede risikostyring for garanterede og ugaranterede pensions-

produkter. Selskaberne fokuserer dog for garanterede produkter primært på bevaring af ka-

pitalen. For de ugaranterede produkter fokuserer selskaberne på spredning af investerings-

risikoen og på, hvilken risiko kunderne er stillet i udsigt i det valgte produkt.



På grund af den faldende risiko frem til pensionstidspunktet har livscyklusproduktet netop

fokus på pensionsydelsen fremfor på opsparingens størrelse. Livscyklusproduktet er derfor

det bedst egnede produkt til at skabe sammenhæng mellem opsparingsfasen og udbeta-

lingsfasen.

BEDSTpension:



God risikostyring for ugaranterede produkter er at sigte på at maksimere afkastet under hen-

syntagen til samtidigt at begrænse det maksimalt forventede tab på ét års sigt og ved pensi-

oneringstidspunktet.



For ugaranterede livscyklusprodukter bør risikostyringen tage højde for længden af den re-

sterende pensionsperiode og for risikoen for nedsættelse af pensionsydelsen.

Aktuarforeningen:



Pensionsselskaberne styrer garanterede produkter ud fra solvensreglerne, som sætter en

øvre grænse for risikoen. Ugaranterede produkter bliver styret efter kundens ønskede risiko-

profil.



Selv for ugaranterede produkter er det vigtigt, at pensionsselskabet overvåger og prognosti-

cerer ændringer i levetidsforudsætningerne og løbende indpasser ændringerne i risikostyrin-

gen.



Det er ikke relevant at skelne mellem maksimering af opsparing og maksimering af pensi-

onsudbetalingerne. Høje afkast er en forudsætning for høje pensionsudbetalinger.



Den ønskede sikkerhed i udbetalingerne bør være styrende for håndteringen af både uga-

ranterede og garanterede pensionsprodukter.

Ældre Sagen:



Ugaranterede ordninger er ikke bundet af behovet for at kunne opfylde garantier. Derfor er

det nuværende krav om risikostyring i ugaranterede produkter meget mindre end for garan-

terede ordninger.



Der bør stilles krav til arbejdsmarkedspensionsordningerne om at tilstræbe en stabil pensi-

onsudbetaling.

Frode Sørensen:



Den øgede risiko i ugaranterede produkter kræver øget information, så kunderne forstår ri-

sikoen.



Finanstilsynet bør have muligheder for at kræve reduceret risiko, hvis Finanstilsynet vurde-

rer, at risikoen er for høj.

Gerner Abildtrup:



Der er ingen større forskelle i risikostyringen for garanterede og ugaranterede produkter.

Konkurrencen og markedskræfterne vil motivere pensionsselskaberne til god produktud-

formning og god risikostyring for ugaranterede produkter.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren



Opsparingsfase og udbetalingsfase bør ses som et hele. Opsparingen kan maksimeres,

samtidigt med at pensionsselskaberne beregner prognoser om den fremtidige pension ud

fra den risikoprofil, som kunden har valgt.

Peter Fly Lundby Hansen:



Pensionsselskaberne bør generelt have mere fokus på at sikre købekraft.



Aktier giver bedst afkast på langt sigt og er reale aktiver med indbygget købekraftsikring.

Derfor bør 100 pct. være investeret i aktier indtil ca. ti år før pensionen.

Kirstein, Mercer og Ansvarlig Fremtid svarer ikke direkte på spørgsmål 2.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Spm. 3 – Er forbrugerbeskyttelsen i den nugældende regulering i forhold til uga-

ranterede produkter tilstrækkelig? Hvorfor/hvorfor ikke?

a) Bør regulering bidrage til at sikre forudsigelighed og stabilitet i de forventede pensionsydelser

i ugaranterede produkter?

Forsikring & Pension:



Der er allerede omfattende regulering af såvel information og rådgivning (informationsbe-

kendtgørelsen og god skik-bekendtgørelsen) som investeringsstrategi (prudent person-prin-

cippet).



Markedskræfterne skaber god information og god risikostyring.



Behovene er individuelle. Regler sikrer allerede i dag et veloplyst beslutningsgrundlag. F&P

bidrager gerne med initiativer, der kan forbedre informationskvaliteten yderligere.



Der er derfor ikke behov for yderligere regulering.

ISP:



Den nuværende forbrugerbeskyttelse er tilstrækkelig. Pga. konkurrencesituationen har pen-

sionsselskaberne selv en interesse i at gøre det bedst muligt for kunderne.

Hvis øget regulering indebærer lavere investeringsrisiko, så vil medlemmerne opnå lavere

afkast. Øget regulering komplicerer og fordyrer. Øget regulering vil derfor ikke være til gavn

for medlemmerne.

PFA:



Øget regulering vedrørende pensionsselskabernes risikotagning, som sikrer mere forudsige-

lighed, kan lede til lavere investeringsrisiko og dermed lavere forventet afkast.

Reguleringen bør fokusere på at forbedre informationen til kunderne. Selskaberne bør ba-

sere informationen på ensartede risiko- og afkastforudsætninger for hele branchen og tyde-

ligt vise karakteristika for de enkelte produkter.

Indarbejdelsen af det kommende forsikringsdistributionsdirektiv (IDD) i dansk lovgivning vil

medvirke til at forbedre forbrugerinformationen.

Skandia:



Regulering kan begrænse produktudformningen og investeringsstrategien og dermed mulig-

hederne for at optimere investeringsafkastet i forhold til kundens valg af risiko.



Regulering, der forsøger at regulere markedsrenteprodukter på samme måde som gennem-

snitsrenteprodukter, vil være et tilbageskridt.



Pensionsbranchen kan forbedre kommunikationen til kunderne. Skandia bakker op en fælles

brancheløsning baseret på oplæg fra brancheorganisationen F&P. Desuden vil indarbejdel-

sen af det kommende forsikringsdistributionsdirektiv (IDD) øge gennemsigtigheden for pen-

sionskunderne.

BEDSTpension:



Forudsigelighed og stabilitet bliver bedst sikret ved krav om uddybende risikoinformation.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Aktuarforeningen:



Prudent person-reglerne stiller allerede i dag krav om, at det enkelte pensionsselskab for

ugaranterede pensionsordninger skaber en sammenhæng mellem pensionsprognoserne og

selskabets investeringspolitik og levetidsprognoser.



Hvis der skal ske yderligere regulering, så bør det være i form af rammer, der gør det muligt

for pensionsselskaberne at behandle kunderne forskelligt ud fra den enkelte kundes indivi-

duelle ønsker.



I stedet for at søge ensartet regulering vha. øget regulering for ugaranterede markedsrente-

produkter, så kunne man deregulere gennemsnitsrenteprodukterne. Eksempelvis har kontri-

butionsreguleringen for gennemsnitsrenteprodukterne mindsket omfordelingen i disse pro-

dukter og dermed medvirket til, at selskaberne i endnu højere grad har været motiveret til at

individualisere risikoen ved at flytte kunderne over i et markedsrenteprodukt.



Det er vigtigt at have letforståelig information om, hvad kunden kan forvente i pensions-

ydelse, og hvad risiciene er. For meget kompleks information fremmer ikke forståelsen, men

kan derimod virke som en ”ansvarsfraskrivelse” for pensionsselskabet.

Ældre Sagen:



Der bør være krav om, at pensionsselskabernes investeringer skal understøtte den forvent-

ning om pension, som medlemmerne er stillet i udsigt.



Der bør være mulighed for risikoreduktion ved at kræve, at man som medlem af en arbejds-

markedspensionsordning altid har mulighed for også at vælge en ordning med lav risiko.

Frode Sørensen:



Der er ikke behov for yderligere forbrugerbeskyttelse i ugaranterede produkter.

Gerner Abildtrup:



Den nuværende regulering er fuldt dækkende.

Ansvarlig Fremtid, Mercer, Kirstein og Peter Fly Lundby Hansen har ikke svaret direkte på spørgsmål

3 om forbrugerbeskyttelse.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Spm. 4 – Er der behov for nye og anderledes informationer for ugaranterede

produkter? Hvorfor/hvorfor ikke?

a) Er de nuværende informationer til kunderne tilstrækkelige? I hvor høj grad er forbrugerne

i stand til at forstå informationer om risici i produkter?

b) Vil det være hensigtsmæssigt med f.eks. et risikonøgletal?

c) Skal eventuelle nye informationer om risikoen i produkterne gives til den enkelte eller til

offentligheden generelt?

d) Hvilke fordele og ulemper er der ved en enkel risikomærkning af ugaranterede pensions-

produkter?

Forsikring & Pension:



Der er plads til forbedring med prognoser om den forventede pension for hele udbetalings-

forløbet, information om usikkerhed i forhold til den forventede pension og information om

aktivsammensætningen i de enkelte produkter.



F&P ser gerne ensartede risikonøgletal, der bliver anvendt af alle i branchen. F&P henleder

opmærksomheden på, at der allerede findes et risikonøgletal, der viser den historiske risiko

for de enkelte produkter.



F&P ser også gerne en ensartet og simpel risikomærkning af markedsrenteprodukter. En

mulighed er, at selskaberne indarbejder risikobetegnelserne i de enkelte produkters navne.

Forenklet information vil dog altid være en afvejning mellem det enkle og letforståelige på

den ene side og det mere præcise og retvisende på den anden side.



Pensionsselskabet bør give information om risiko til såvel offentligheden som i selskabets

direkte kommunikation med den enkelte kunde.

ISP:



Der er behov for information om betydningen af et ugaranteret produkt og betydningen af

den risikoprofil, som kunden vælger.

Der er behov for information om pensionens følsomhed overfor ændringer i levetider, afkast

og forsikringsrisici.

Selskaberne bør give risikoinformationer til det enkelte medlem ud fra medlemmets person-

lige valg. Mere generelle informationer kan gives til alle på pensionsselskabernes hjemme-

sider.

Et risikonøgletal kan være nyttigt. Samtidigt er der dog fare for, at man med et fælles risiko-

nøgletal kommer til at sammenligne ”æbler og pærer”.

PFA:



Både i opsparingsfasen og udbetalingsfasen er der plads til forbedringer af kundeinformati-

onerne for såvel garanterede som ugaranterede produkter.

En ekspertenhed, der er uafhængig af den finansielle sektor, kan fastsætte beregningsfor-

udsætninger om afkast, risiko og inflation.

Det er vigtigt med fokus på information om sammenhæng mellem nominel opsparing og kø-

bekraft i udbetalingsfasen.

Det er nyttigt med et let forståeligt standardiseret nøgletal for risiko. Beregningsforudsætnin-

gerne bør være standardiserede og kan eventuelt tage udgangspunkt i Solvens II’s stress-

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren



scenarier suppleret med passende stress for investeringer i ejendomme og i unoterede akti-

ver.

Der bør være fuld information til den enkelte, til offentligheden og til Finanstilsynet.

Det er positivt med en enkel risikomærkning. En risikomærkning kan dog indirekte komme til

at virke som produktregulering. Derfor er det vigtigt, at risikomærkningen også tager hensyn

til eventuel nedtrapning af risiko over tid og til udbetalingssikring.

Skandia:



Der er behov for yderligere udvikling af informationsindsatsen.



Et fælles risikonøgletal baseret på fælles forudsætninger kan bidrage til forståelsen af risiko

og til sammenligning af produkterne på tværs af de enkelte pensionsselskaber. Selskaberne

bør informere om såvel den forventede fremtidige risiko (baseret på den aktuelle investe-

ringsprofil og markedsforhold) og om de udsving, der historisk har været for det givne pro-

dukt.



Der er en del udfordringer med beregning af såvel fremadrettede som historiske nøgletal.

Branchen skal derfor have god tid til at udvikle nøgletal, der er så retvisende som muligt og

dermed tilgodeser kundernes behov bedst muligt.



En simpel risikomærkning som supplement til risikonøgletal kan gøre det enklere for en bre-

dere kreds af kunder og offentligheden at vurdere risikoen i de enkelte produkter. Afhængig

af udformningen er der dog risiko for, at en enkelt risikokategori reelt kan dække over for-

skelle i produkterne.

BEDSTpension:



Der er behov for oplysninger om aktiverne og om effekten af derivater i pensionsordningerne.



Det er nyttigt med et ensartet risikonøgletal, der viser maksimalt forventet tab på hhv. ét års

sigt og ved pensioneringstidspunktet.



En simpel risikomærkning er nyttig for kunderne. Dog må den simple risikomærkning ikke

være en undskyldning for ikke at give detaljerede risikooplysninger.

Mercer:



Det nuværende brancheinitiativ fra F&P vedrørende standardiseret risikomåling baserer sig

på historiske data og er derfor ikke tilstrækkeligt til at vurdere den aktuelle og fremtidige risiko

ved produkterne.



En uvildig komité bør på årlig basis foretage en risikoklassificering af produkterne på eksem-

pelvis en femtrinsskala. Grundstenen i risikoklassificeringen bør være en detaljeret indsigt i

de underliggende investeringsaktiver kombineret med en standardiseret model med ensar-

tede antagelser om forventede afkast og risiko for de enkelte aktivtyper og om de antagne

korrelationer mellem de enkelte aktivklasser. Andre faktorer, der også kan inddrages i vur-

deringen, er f.eks. brug af finansielle instrumenter, balance mellem intern og ekstern forvalt-

ning, balance mellem aktiv og passiv forvaltning samt politikker og rammer for valutakursri-

siko og andre investeringsrisici.



Risikoklassificeringen bør suppleres af en standardiseret model til identifikation af den en-

kelte kundes risikoprofil.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Kirstein:



Kirstein ønsker øget information fra pensionsselskaberne om aktivallokeringen i de enkelte

pensionsprodukter fordelt på 18 forskellige aktivkategorier. Desuden ønsker Kirstein infor-

mation om graden af valutaafdækning.



Kirstein ønsker også mere detaljerede afkastoplysninger for de enkelte aktivklasser, sådan

at det bedre bliver muligt at analysere og vurdere de enkelte pensionsselskabers risiko og

performance.

Aktuarforeningen:



Det er godt med sammenlignelig information til kunderne om risiko. Der er dog risiko for at

overinformere kunder, som ikke selv ønsker at tage stilling til risikoprofilen.



Det er vigtigt, at information om risiko sker på et sammenligneligt grundlag, så kunderne kan

sammenligne produkter på tværs af selskaberne.



Aktuarforeningen ser gerne lagdelt information. Det kan være i form af en enkel risikomærk-

ning til de kunder, der ønsker det, og mere avanceret risikoinformation til de særligt interes-

serede.

Ansvarlig Fremtid:



Selskaberne bør supplere risikooplysningerne med oplysninger om ESG-eksponering (En-

vironmental, Social and Governance). Det bør ske i form af information om dels selskabernes

investeringsregler i relation til ESG og dels investeringernes følsomhed overfor ændringer i

vigtige ESG-faktorer som eksempelvis klimaforandringer, miljø og sociale risici.

Ældre Sagen:



Ældre Sagen ser gerne en fælles model for hele branchen til beregning af risiko.



Ældre Sagen ønsker en fælles terminologi for risiko.



Det er vigtigt med forudsigelighed om den fremtidige pensionsydelse, så det er muligt for

kunden at justere indbetalingerne, hvis der er behov for det.

Frode Sørensen:



Det er positivt med både et letforståeligt og samtidigt tilbundsgående og retvisende risiko-

nøgletal samt en enkel risikomærkning af produkterne i de informationer, selskaberne giver

til det enkelte medlem.



Informationsbekendtgørelsen (Bek. Nr. 1132 af 17.11.2006) udgør en uhensigtsmæssig be-

grænsning i de oplysninger, som pensionsselskaberne kan give til kunderne.

Gerner Abildtrup:



En simpel risikomærkning bør indeholde syv niveauer i stedet for den mere grovkornede

opdeling i lav, mellem og høj risiko.



Pensionsselskabet bør give risikoinformationerne direkte til den enkelte kunde – gerne digi-

talt.

Peter Fly Lundby Hansen:



Kundeinformationen bør fokusere på langsigtede historiske afkast for de enkelte aktivklasser

i stedet for på traditionelle risikonøgletal.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren

Spm. 5 – Er der behov for specifikke regulatoriske tiltag, der kan bidrage til at sætte

rammer for selskabernes risikostyring og risikotagning? Hvorfor/hvorfor ikke?

a) Hvilke fordele og ulemper er der ved at kræve, at bestyrelsen mere præcist definerer pro-

duktegenskaber og de forventede ydelsesrækker, herunder tager stilling til hvilken risiko for

nedsættelse af ydelserne bestyrelsen vil acceptere?

b) Bør der fastsættes grænser for, hvor meget risiko en kunde kan have i et livsvarigt ugaran-

teret pensionsprodukt? Hvilke fordele og ulemper er der ved at sætte eksplicitte grænser?

Forsikring & Pension:



Der er allerede i dag en meget omfattende regulering af pensionssektoren, og nye informa-

tions- og rådgivningsregler er på vej med det kommende forsikringsdistributionsdirektiv

(IDD). Der er derfor ikke behov for yderligere regulering af pensionsrådet.



F&P deltager gerne i en dialog om tolkningen af prudent person-princippets regulering af den

investeringsstrategi, som pensionsselskaberne investerer kundernes penge efter.



De enkelte kunders ønsker og risikoappetit er individuelle. Eksplicitte grænser for investe-

ringsrisiko er derfor ikke hensigtsmæssige. I stedet bør selskaberne fortsat arbejde med at

forbedre kommunikationen til kunderne om risiko og forventet pension.

ISP:



Det vil være omkostningstungt for pensionsselskaberne at implementere og drive øget regu-

lering som eksempelvis formueforvalternes og bankernes MiFID-egnethedstest. Højere om-

kostninger indebærer lavere pensioner.

Krav om, at pensionsselskaberne skal kunne opfylde pensionsprognoser med stor sandsyn-

lighed, kan betyde, at selskaberne sætter prognosen lavt for at være sikker på at kunne

opfylde den. Det vil sandsynligvis føre til uhensigtsmæssigt lave pensioner i starten og højere

pensioner i slutningen af udbetalingsperioden, hvor behovet for midler til forbrug ofte er min-

dre.

En anden måde at sikre, at pensionsprognoserne bliver overholdt, er at have en lav investe-

ringsrisiko på samme måde som i flere garanterede pensionsprodukter. Ulempen ved dette

er, at lav investeringsrisiko forventeligt må indebære et lavt afkast og dermed lavere pension.

Pensionsopsparernes risikoappetit og risikoformåen er individuel og bør derfor ikke regule-

res med øvre grænser.

PFA:



Det er hensigtsmæssigt, at bestyrelsen foretager en detaljeret vurdering af risikoen for ned-

skrivninger af pensionerne i de enkelte pensionsprodukter.

Grænser for risiko i de enkelte produkter kan hæmme kundens fleksibilitet m.h.t. at sammen-

sætte en opsparing bestående af flere pensionsprodukter, der samlet set matcher kundens

risikoappetit og risikoformåen.

Valg af risiko bør ske individuelt ud fra risikoappetit, samlet pensionsformue og samlet fri

formue. Det er rimeligt med eksplicitte krav om, at pensionsselskaberne rådgiver kunderne

som minimum ved aftalens start, ved store livsbegivenheder og umiddelbart inden start af

pensionsudbetalingerne.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren



Det er hensigtsmæssigt, hvis pensionsselskabernes indrapportering til Finanstilsynet bliver

udvidet til også at omfatte indberetninger om andelen af kunder med højrisikoprodukter og

om disse kunders formue og indkomstforhold. Det vil give Finanstilsynet mulighed for at over-

våge, om der over tid er for mange kunder med lav indkomst og/eller lav formue, der vælger

højrisikoprodukter.

Skandia:



Pensionsselskaberne kan indregne fortjenstmargen, dvs. selskabets forventede fortjeneste

i den resterende del af dækningsperioden, i den del af kapitalen, som skal dække solvens-

kapitalkravet. En eventuel lavere værdi af kundernes depoter vil mindske fortjenstmargenen

og dermed kapitalgrundlaget. Solvenskapitalkravet vil derfor også have en disciplinerende

effekt for risikotagningen for ugaranterede ordninger.



Kunderne bør selv ud fra risikoappetit og grundig information og rådgivning om den aktuelle

og fremtidige risikoprofil vælge et produkt med den ønskede risikoprofil.



Overordnede grænser for risiko i ugaranterede produkter bør fastsættes af pensionsselska-

bernes bestyrelser og ikke af den regulatoriske myndighed.

BEDSTpension:



Bestyrelserne bør i deres fastlæggelse af risikorammer fokusere på, hvad der skaber et lang-

sigtet afkast til en fornuftig pension.



Der bør ikke reguleres yderligere. Ønsket om god pension (og ikke regulering) bør være

drivkraften bag frivillig pensionsopsparing.

Aktuarforeningen:



Bestyrelsen bør på overordnet plan tage stilling til ydelsesprofilerne baseret på input fra sel-

skabets ansvarshavende aktuar.



Eksplicitte regulatoriske risikorammer kan fjerne noget af ansvaret fra pensionsselskabet, og

eksplicitte risikogrænser kan lede til lavere risiko og lavere afkast.

Ansvarlig Fremtid:



Det bør være i kundernes ”best interest”, at selskaberne investerer på en måde, der ikke

medvirker til klimaforandringer med eksempelvis oversvømmelser eller tørke til følge, som

direkte påvirker den enkelte pensionskunde.



Det er problematisk, at det fremgår af kommentarerne til Lov om Finansiel Virksomhed §158,

at pensionsselskaberne skal prioritere krav til økonomisk afkast fra investeringen højere end

miljømæssige hensyn.

Ældre Sagen:



Det bør være et krav, at investeringerne understøtter den pension, som kunderne er stillet i

udsigt.



Medlemmer i arbejdsmarkedspensionsordninger bør som valgmulighed altid have tilbudt et

produkt med lav risiko, som medlemmerne efter eget ønske kan placere hele eller en del af

opsparingen i.

Frode Sørensen:



Fordelen ved, at bestyrelsen definerer produktegenskaber og ydelsesrækker, er, at bestyrel-

sen derved får et mere direkte ansvar for produkterne.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”

ERU, Alm.del - 2017-18 - Bilag 102: Orientering om sammenfatning af de indkomne høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir Pension når garantierne forsvinder, fra erhvervsministeren



Det er vigtigt at sikre pensionen som et supplement til folkepension og ATP. Store nedsæt-

telser af pensionen på eksempelvis 30 pct. er uacceptable.

Gerner Abildtrup:



Ansvarspådragende hensigtserklæringer eller regulatoriske eksplicitte grænser for risikoen i

de enkelte produkter er ikke ønskelige.

Mercer, Kirstein og Peter Fly Lundby Hansen svarer ikke direkte på spørgsmål 5.

Høringssvar til Finanstilsynets diskussionspapir ”Pension når garantierne forsvinder”