Fra:
Sendt:
28. januar 2018 22:42
Til:
Cc:
Emne:
Erhvervsministeriet bør erhverve sig viden om gen-redigering
Til medlemmerne af Erhvervs- Vækst- og Eksportudvalget
Christiansborg
Landbrugsstyrelsen afholder den 30. januar en temadag om nye planteforædlingsteknikker,
som jeg hidtil forgæves har forsøgt at få tilsagn om, at repræsentanter fra Erhvervsministeriet vil
møde op til.
Derfor beder jeg Udvalget om at sikre, at dette sker.
De trusler og muligheder, som de nye teknikker til gen-redigering skaber, kræver viden og
koordinering. Det kræver samarbejder mellem både jurister, biologer og bio- teknikere samt etiske
vurderinger og økonomiske og samfundsmæssige analyser.
Jeg formoder, at Udvalget har erfaret de mange uheldige konsekvenser af den nye patentregulering
som blev vedtaget af den Europæiske Patent Organisation (EPO) den 29. juni 2017 - uden
bemærkninger fra hverken Brian Mikkelsen, Landbrugsstyrelsen eller Patent- og
Varemærkestyrelsen.
I henhold de aktindsigter jeg har modtaget, så havde disse instanser heller ingen fælles
koordinerende eller vidensudvekslende møder forud for vedtagelsen i EPO den 29. juni.
Jeg formoder, at Udvalgets medlemmer i den anledning efterfølgende har hørt fra bl.a. Landbrug-
og Fødevarers Frøsektion.
Hvis der skal opnås en hensigtsmæssig regulering på områderne for GMO, gen-redigering,
planteforædling, patenter og plantenyhedsbeskyttelse, så skal der samarbejdes på tværs af sektorer
og ministerier. Og der skal opbygge viden i statsforvaltningerne.
Erhvervsministeriet har ansvaret for patenter - også for planter og dyr. Derfor skal ministeriet også
have kendskab til de biologiske og samfundsmæssige konsekvenser, som patenter og gen-redigering
kan have på den natur, som er vores fælles eksistensgrundlag.
Jeg beder jer derfor pålægge Brian Mikkelsen at sende repræsentanter fra sit ministerium til
Temadagen den 30. januar hos Landbrugsstyrelsen i Nyropsgade. Jeg vil tage pænt imod dem.
Venlig hilsen
Erling Frederiksen
Hyllegaarden
Landevejen 26