Udenrigsministeriet
Folketingets Udenrigsudvalg
Asiatisk Plads 2
DK-1448 København K
Telefon +45 33 92 00 00
Telefax +45 32 54 05 33
http://www.um.dk
Bilag
Sag/ID Nr.
Enhed
Dato
2017-47937
JTEU
25. december 2017
URU alm. del
–
svar på spørgsmål 51 fra Nikolaj Villumsen
(EL) stillet den 1. december 2017 til udenrigsministeren.
Spørgsmål
Hvad ville det koste årligt, hvis Danmark skulle blive storbetaler til
Europarådet på linje med eksempelvis Rusland og Tyrkiet?
Svar
Danmarks årlige samlede bidrag til Europarådets budgetter udgør i 2017
ca. 33,4 mio. kr. fordelt på bidrag til henholdsvis det ordinære budget og
budgetterne for de instrumenter under Europarådet hvor ikke alle
medlemslande deltager (de såkaldte ”partielle aftaler”).
Der eksisterer blandt medlemslandene i Europarådet en gruppe af store
bidragsydere, som hver især betaler den samme andel til det ordinære
budget og de partielle aftaler de er med i. Andelen til det ordinære budget
udgør for hver af de store bidragsydere ca. 11 % i 2017. Gruppen udgøres
i øjeblikket af Frankrig, Tyskland, Italien, Rusland, Tyrkiet og
Storbritannien.
Ruslands samlede forpligtelser til det ordinære budget og de partielle
aftaler udgør i 2017 ca. 245,5 mio. kr., mens Tyrkiets samlede forpligtelser
til det ordinære budget og de partielle aftaler i 2017 udgør ca. 251,5 mio.
kr.
Hvis Danmark skulle overgå til at blive stor bidragsyder på lige fod med
eksempelvis Rusland og Tyrkiet, ville Danmark skulle betale det samme
bidrag, som de øvrige store bidragsydere til henholdsvis det ordinære
budget og budgetterne for de partielle aftaler, Danmark er en del af. Med
udgangspunkt i Danmarks bidragsforpligtelser til Europarådets budgetter
for 2017 ville det samlede årlige danske bidrag i givet fald udgøre ca. 250,3
mio. kr.