Europaudvalget 2014-15 (1. samling)
EUU Alm.del Bilag 118
Offentligt
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
Fødevarestyrelsen
Kemi og Fødevarekvalitet/ANG
Sagsnr.:
28503
Dato:
19. november 2014
FVM 347
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om forslag til godkendelse af tilsætningsstoffet L-leucin (E 641) som bærestof i
bordsødemidler i tabletform ved ændring af bilag II til forordning (EF) nr.
1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer samt godkendelse af krav til renhed og
identitet for L-leucin (E 641) ved ændring af forordning (EU) nr. 231/2012 (komité-
sag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om godkendelse af tilsætningsstoffet L-leucin (E 641) som
bærestof i bordsødemidler i tabletform. Der er ikke sundhedsmæssige betænkeligheder ved
forslaget. Forslaget er i overensstemmelse med øvrige kriterier i Europa-Parlamentets og Rå-
dets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretilsætningsstoffer om,
at der skal være teknologisk begrundelse for anvendelsen, og at anvendelsen ikke må vildlede
forbrugeren. En vedtagelse af forslaget vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i
Danmark og EU. Forslaget skal til afstemning den 28. november 2014. Regeringen kan støtte
forslaget.
Baggrund
Kommissionen har fremsendt forslag til ændring af bilag II til Europa-Parlamentets og Rådets
forordning (EF) nr. 1333/2008 om fødevaretilsætningsstoffer, som følge af en ansøgning om
godkendelse af tilsætningsstoffet L-leucin (E 641) som bærestof til bordsødemidler i tablet-
form.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 10, stk. 3, artikel 14 og artikel 30, stk. 5 i Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1333/2008 af 16. december 2008 om fødevaretil-
sætningsstoffer samt med hjemmel i artikel 7, stk. 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forord-
ning (EF) nr. 1331/2008 af 16. december 2008 om en fælles godkendelsesprocedure for føde-
varetilsætningsstoffer, fødevareenzymer og fødevarearomaer.
Forslaget skal behandles i en forskriftprocedure med kontrol i Den Stående Komité for planter,
dyr, fødevarer og foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger
Kommissionen forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis
kvalificeret og absolut flertal inden for 3 måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt
Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfri-
sten. Opnås der ikke kvalificeret flertal i Den Stående Komité for planter, dyr, fødevarer og fo-
der (SCoPAFF), forelægger Kommissionen sagen for Rådet og Europa-Parlamentet, der udtaler
sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for 2 måneder. Kommissionen vedta-