ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 10: R 8 Udenrigsministerens redegørelse om udvalgte internationale organisationer. (Det nordiske samarbejde, det nordiske forsvarssamarbejde, OSCE, Østersøsamarbejdet og Europarådet).

Europarådet 2017-18, Forsvarsudvalget 2017-18
ERD Alm.del Bilag 10, R 8 Bilag 1
Offentligt

Europarådet 2016-17

Offentligt

Redegørelse nr. R 8 (28/2 2017)

Folketinget 2016-17

derfor også en prioritet under det danske formandskab for

Nordisk Ministerråd, hvor man i oktober 2015 fik vedtaget en

erklæring, der lagde op til større inddragelse og dialog med

de nordiske erhvervsorganisationer og arbejdsmarkedets

parter i Norden. Det finske formandskab har i 2016 fulgt op

på dette arbejde, og regeringen har holdt løbende kontakt til

arbejdsmarkedets parter og de danske erhvervsorganisatio-

ner med henblik på at identificere grænsehindringer og drøf-

te, hvordan de bedst søges løst. Primo januar 2016 overtog

tidligere MF Kim Andersen (V) posten som dansk repræsen-

tant i Det nordiske Grænsehindringsråd fra tidligere minister

Ole Stavad (S).

Der er som bilag (ikke optrykt her) til denne redegørelse

udarbejdet en status for gennemførelsen af aftalen mellem

Regeringen og Folketinget fra april 2013 om fjernelse af græn-

sehindringer i Norden. Bilaget (ikke optrykt her) beskriver de

danske myndigheders arbejde med en række udvalgte græn-

sehindringer med et særligt dansk islæt og skal ses som et

supplement til de grænsehindringer, som Grænsehindrings-

rådet har valgt at prioritere.

De nordiske statsministre vedtog i 2015 at lancere et

nyt

statsministerinitiativ

»Nordiske løsninger på globale sam-

fundsudfordringer«, der skal løbe i 2017-2019.Der er afsat 30

mio. DKK i Nordisk Ministerråds budget og forventes des-

uden medfinansiering på minimum samme beløb fra andre

private og offentlige institutioner. Initiativet fokuserer på tre

temaer:

Nordic Green,

der har til formål at demonstrere og

eksportere nordiske løsninger inden for bæredygtig byudvik-

ling og fremme innovative nordiske energi- og klimaløsnin-

ger;

Nordic Food and Welfare,

der har til formål at udnytte nor-

diske styrker og erfaringer inden for ernæring og Ny Nordisk

Mad og fremme innovative nordiske velfærdsløsninger; og

Nordic Gender Effect,

der har til formål at fremme den globale

efterspørgsel efter nordiske løsninger inden for ligestilling og

arbejdsmarked. Under disse overskrifter vil initiativet have

fokus på vækstøkonomier og regionale områder med et stort

potentiale for eksport og fællesnordisk samarbejde, og hvor

nordiske løsninger og erfaringer kan komme i spil.

I relation til

aktiviteter rettet mod andre lande eller fora

iværk-

satte Finland i 2016 initiativet »Mere nordisk nytte i EU« for

at definere, i hvilket omfang og hvordan Nordisk Ministerråd

skal beskæftige sig med EU-dagsordenen. Identifikation af

evt. fælles nordiske interesser i kommende EU-sager vil finde

sted i fagministerrådene, og tilrettelæggelsen og udførelsen

af evt. fælles policy-initiativer vil blive varetaget af de nordi-

ske lande, der er medlem af EU.

De nordiske lande har samarbejdet med de baltiske lande

siden deres genvundne uafhængighed for 25 år siden bl.a.

gennem oprettelse af nordiske informationskontorer i alle tre

lande. I de senere år har Nordisk Ministerråd arbejdet aktivt

for at støtte uafhængige russisksprogede medier i Baltikum.

Nordisk Ministerråds kontorer i Baltikum forvalter projektet,

hvis overordnede formål er at støtte, fremme og konsolidere

de uafhængige russisksprogede medier i de baltiske stater og

udbrede færdigheder i mediekritisk holdning til nyheder og

Skriftlig redegørelse

(Redegørelsen er optrykt i den ordlyd, hvori den er modta-

get).

Redegørelse af 28/2 17 om OSCE, Østersøsamarbejdet,

Europarådets virksomhed og Danmarks deltagelse heri.

(Redegørelse nr. R 8).

1. INDLEDNING

Regeringen har i samråd med et flertal af Folketingets partier

besluttet, at regeringen på det udenrigspolitisk områder bl.a.

vil sende en skriftlig redegørelse om udvalgte internationale

organisationer. Regeringen har på den baggrund udarbejdet

denne redegørelse, som erstatter de selvstændige redegørel-

ser om det nordiske samarbejde, OSCE, Østersørådssamar-

bejdet samt Europarådets virksomhed og Danmarks deltagel-

se heri.

2. DET NORDISKE SAMARBEJDE

Det kræver et tidssvarende nordisk samarbejde og en fortsat

modernisering af de nordiske institutioner at udnytte poten-

tialet i samarbejdet til fulde. Reformarbejdet er i gang og fort-

sætter på tværs af de mange involverede sektorområder, så

det brede nordiske samarbejde fortsat er på rette spor – også i

forhold til fremtidens udfordringer.

Det har de seneste år været et bredt ønske hos de nordiske

regeringer, at ministrenes samarbejde i Nordisk Ministerråd

skal være mere aktuelt og politisk relevant og derved bedre

komplementere det store arbejde, der foregår på teknisk ni-

veau i alle sektorer. Det var baggrunden for

Nyt Norden-re-

formpakken

fra 2014, hvis hovedelementer var et mere trans-

parent og fokuseret nordisk budget, et effektivt sekretariat,

målrettet brug af nordiske projekter og ejerstyring af de nor-

diske institutioner. Det samme ønske var baggrunden for, at

det finske formandskab i 2016 igangsatte »Nyt Norden 2.0«-

reform- og moderniseringsprocessen, der bygger videre på

erfaringerne siden 2014.

Efter en forudgående proces med bl.a. inddragelse af høj-

niveaurepræsentanter fra medlemslandene vedtog de nordi-

ske samarbejdsministre i september 2016 en reform, hvis ho-

vedelementer er,

Norden skal være verdens mest integrere-

de region,

erhvervslivet og civilsamfundet skal involveres

mere i det nordiske arbejde,

statsministrene i større grad

skal udstikke politiske retningslinjer for organisationens vir-

ke, og

det skal være lettere at omprioritere midler på bud-

gettet med henblik på at adressere aktuelle, pludseligt opstå-

ede problemstillinger. Arbejdet med implementering af anbe-

falingerne fortsætter nu – ikke mindst i fagministerrådene –

og reformen vil blive udrullet i løbet af de kommende år.

Regeringen støtter ambitionen om, at Norden skal være

verdens mest integrerede region til glæde for såvel borgere

som virksomheder.

Fjernelse af udvalgte grænsehindringer

var

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 10: R 8 Udenrigsministerens redegørelse om udvalgte internationale organisationer. (Det nordiske samarbejde, det nordiske forsvarssamarbejde, OSCE, Østersøsamarbejdet og Europarådet).

information. Dette arbejder fortsætter og styrkes i årene frem-

over.

De nordiske lande har i regi af Nordisk Ministerråd også

andre aktiviteter uden for Norden. Bl.a. har man siden 2009

haft et program rettet mod Nordens naboer i vest. Også i

Kina har man aktiviteter bl.a. med fokus på turisme. Nordisk

Ministerråd fastholder også sit fokus på Rusland, herunder i

forhold til civilsamfund, journalistsamarbejde, parlamentari-

kersamarbejde og samarbejde inden for forskning og udvik-

ling, selvom de overordnede rammer for samarbejdet er ble-

vet forværret de seneste år.

Nordisk Ministerråds kontorer i Nordvestrusland, der for-

melt har status som russiske NGO’er, er således fortsat regi-

streret som »udenlandsk agent« i henhold til russisk lovgiv-

ning. Ministerrådet har påklaget registreringen, og sagerne

verserer ved de russiske domstole. Kontorerne i Skt. Peters-

borg og Kaliningrad er nu kraftigt nedskalerede. I den nuvæ-

rende generelle politiske situation forventes Ministerrådets

bestræbelser på at opnå en fremtidig ændret status for konto-

rerne ikke at stå over for noget umiddelbart forestående gen-

nembrud.

Regeringens resultater på det nordiske område samt perspektiver

for det videre arbejde

Regeringen finder, at det nordiske samarbejde skal udnyttes

bedre til at promovere nordiske løsninger og værdier i ver-

den. Det er understreget i regeringsgrundlaget og udmøntes

aktivt bl.a. inden for det formelle samarbejde i Nordisk Mini-

sterråds fagministerråd. I det følgende opsummeres arbejdet

i og perspektiverne for udvalgte fagministerråd:

På

beskæftigelsesområdet

afleverede forhenværende minister

og EU-kommissær Poul Nielson i juni 2016 sin strategiske

analyse af arbejdslivsområdet til det finske formandskab.

Analysen beskriver udfordringerne for det nordiske samar-

bejde på beskæftigelsesområdet og kommer med 14 forslag

til styrket samarbejde. Fokus for arbejdet vil i den kommende

tid være på fremtidens arbejdsmarked i lyset af bl.a. teknolo-

giændringer og sektormæssige strukturforskydninger. De

nordiske ministre for arbejdsliv tog på ministermødet i no-

vember fat på at drøfte rapporten og har i første omgang

identificeret de forslag, som man vil arbejde videre med ind-

til næste Ministerråd for Arbejdsliv i 2017.

På

integrationsområdet

præsenterede Nordisk Ministerråd i

forbindelse med Nordisk Råds session i København den 1.-3.

november 2016 et nyt samarbejdsprogram. Fokus vil være på

erfaringsudveksling og udvikling af ny viden. Allerede i 2016

havde programmet et omfang på ca. 12 mio. kr. En række

planlagte aktiviteter i 2017 er endnu ikke endeligt budgetlagt,

men der forventes et samlet budget på ca. 15 mio. kr. Det fin-

ske formandskab afholdt den 25. november 2016 et uformelt

ad hoc ministermøde med ministre med ansvar for integrati-

onsspørgsmål. Et nyt uformelt ministermøde ventes afholdt i

løbet af 2017.

På

kulturområdet

er der fokus på fællesnordisk kultur og

samarbejde, som i 2017 udmønter sig i den fællesnordiske

kultursatsning Nordic Matters på Southbank Centre i Lon-

don. Derudover har det været en strategisk målsætning at

prioritere børne- og ungekultur for at styrke de yngre nord-

boeres nordiske kultur- og sprogforståelse. På dansk initiativ

har man afsat midler til et projekt om »børn, unge og sprog i

Norden«, som udmøntes over tre år fra og med 2016 gennem

en eksisterende nordisk institution. Fokus i det kommende

arbejde vil også være på, hvordan kultur- og frivilligsektoren

kan bidrage til at løse nogle af de udfordringer, de nordiske

lande står overfor på flygtningeområdet.

På

miljøområdet

har de nordiske lande politisk og økono-

misk støttet et globalt forslag om tiltag vedrørende marint

plast og mikroplast. Norden markerede sig også på United

Nations Environment Assembly (UNEA2) med en ministe-

rerklæring, der understregede betydningen af en stærk inter-

national miljøpolitik og miljøadministration med UNEA og

FN’s Miljøprogram (UNEP) som ledende fora.

De nordiske

energiministre

har besluttet, at der skal gen-

nemføres en strategisk gennemlysning af det nordiske energi-

samarbejde med fokus på, hvilken rolle det nordiske energi-

samarbejde skal spille i de kommende 5 til 10 år blandt andet

i forhold til tilrettelæggelsen af national energipolitik, men

også i forhold til samarbejdet i EU og andre internationale så-

vel som regionale samarbejdsfora. Den finske forretnings-

mand Jorma Ollila står i spidsen for arbejdet, hvor den færdi-

ge rapport ventes præsenteret i marts 2017.

Inden for det nordiske

klima- og energisamarbejde

etablerede

man en nordisk pavillon ved COP22 i Marrakesh, hvor de

nordiske ambassader afholdt en fælles nordisk-marokkansk

konference om bæredygtige byer.

Der er også fokus på Arktis. Det overordnede formål i

Nordisk Ministerråds arktiske samarbejdsprogram 2015-17 er

bæredygtig udvikling inden for fire fokusområder: Befolk-

ningen, bæredygtig erhvervsudvikling, miljø, natur og klima

samt uddannelse og kompetenceudvikling. De nordiske lan-

de er enige om, at Arktisk Råd er det primære forum for ark-

tiske spørgsmål. Det nordiske samarbejde ses derfor som et

supplement til arbejdet i Arktisk Råd.

Det Nordiske Samarbejdsprogram for Innovation og Er-

hvervspolitik 2014-2017 er grundlaget for det nordiske sam-

arbejde på

erhvervsområdet

og fokuserer på entreprenørskab,

grøn vækst, nye velfærdsløsninger samt kultur og kreativitet.

De konkrete aktiviteter sker primært inden for fem projekter:

Partnerskab for Entreprenørskab, Nordic Built Cities, Innova-

tive Velfærdsløsninger, Kreative og Kulturelle Erhverv samt

Innovative Digitale Løsninger, herunder delprojektet om

automatisk erhvervsrapportering, som kan fritage virksom-

heder for at indberette oplysninger til det offentlige.

På

fødevareområdet

er der lanceret tre projekter med fokus

på reduktion af madspild i Norden med det formål at genere-

re viden om madspild i primærproduktionen, hjælpe produ-

centerne til en måde at datomærke på, der bidrager til at re-

ducere madspild, og fremme sikker og effektiv fordeling af

overskudsmad til socialt udsatte. Projekterne inddrager føde-

vareerhvervene, ngo’er, vidensinstitutioner og myndigheder.

På

fiskeriområdet

er samarbejdet fokuseret på bedre udnyttelse

af de marine ressourcer inden for fiskeri og akvakultur under

overskriften

»Blå

Bioøkonomi« for at skabe økonomisk vækst

og arbejdspladser i kystområderne.

Ministerrådet for Uddannelse og Forskning

fornyede i 2015

overenskomsten om adgang til videregående uddannelser for

en treårig periode. Der blev desuden vedtaget udvikling af et

pilotprojekt om uddannelsessamarbejde på lærer- og pæda-

goguddannelserne i Norden og iværksat en analyse om per-

spektivet i øget nordisk samarbejde om små sprogfag på uni-

versiteterne. For de videregående uddannelser er der i de

kommende år fokus på en sikring af en holdbar og balanceret

nordisk studentermobilitet og et nordisk uddannelsessamar-

bejde, som kan medvirke til at løfte kvaliteten af de enkelte

landes uddannelsesudbud.

Ministerrådet for Social- og Sundhedspolitik

har fokuseret på

Könberg-rapporten fra juni 2014, som indeholdt 14 forslag til

styrkelse af det nordiske sundhedssamarbejde over de næste

5-10 år. Det er foreløbigt besluttet at arbejde videre med otte

forslag: antibiotikaresistens, højt specialiseret behandling,

sjældne diagnoser, folkesundhed, ulighed i sundhed, psykia-

tri, sundhedsberedskab og tjenestemandsudveksling. Derud-

over har ministerrådet besluttet at kortlægge samarbejdsmu-

lighederne inden for lægemiddelområdet. Der er endnu ikke

truffet beslutning om forslagene om registerbaseret forsk-

ning, patientmobilitet, velfærdsteknologi, E-helse og samar-

bejde om nationale eksperter i EU. Det er endvidere besluttet

at arbejde for en revision af den nordiske overenskomst om

fælles nordisk arbejdsmarked for visse personalegrupper in-

den for sundhedsvæsenet og veterinærvæsenet (Arjeplog-

aftalen) samt for et fortsat samarbejde om udveksling af op-

lysninger mellem de nordiske tilsynsmyndigheder. Minister-

rådet har desuden påbegyndt en revision af den Nordiske

Konvention for Social Bistand og Sociale Ydelser og vil også

igangsætte en analyse af samarbejdet på socialområdet efter

samme model som på sundheds- og arbejdsmarkedsområ-

derne.

Ministerrådet for økonomi- og finans

har fortsat fokus på øko-

nomiske og finansielle udfordringer i de nordiske lande,

f.eks. i lyset af Storbritanniens kommende udtræden af EU.

Ministrene har desuden drøftet udfordringer og potentialer i

forhold til integration, der også er temaet for udgivelsen af

tidsskriftet Nordic Economic Policy Review (NEPR).

af det tyske OSCE-formandskab, SMM-chef Ertugrul

Apakan, OSCE’s Parlamentariske Forsamling (OSCE PA) og i

OSCEs Permanente Råd. I løbet af året blev SMMs etårige

mandat og budget forlænget til april 2017, ligesom missionen

fik tilført flere ressourcer for at sikre, at den kunne løfte det

voksende antal monitoreringsopgaver.

Et andet centralt fokus i 2016 var det tiltagende pres på

menneskerettighederne i OSCE-regionen – og på OSCE’s felt-

missioner, især i Centralasien, og de uafhængige institutioner

for mediefrihed (RFOM, Mediefrihedsrepræsentanten), de-

mokrati og menneskerettigheder (ODIHR, Office for De-

mocratic Institutions and Human Rights) og beskyttelsen af

nationale mindretal (HCNM, High Commissioner on Natio-

nal Minorities). I Det Permanente Råd påtalte EU, USA og an-

dre ligesindede lande hyppigt det voksende pres på civilsam-

fundet, medier og oppositionspolitikere i bl.a. Rusland, Tyr-

kiet og Centralasien og opfordrede parterne til at samarbejde

med OSCE’s uafhængige institutioner og feltmissioner her-

om. I løbet af året var der en tiltagende opmærksomhed i

OSCE på Tyrkiet, især efter tyrkiske myndigheders bekym-

rende tiltag i kølvandet på det mislykkede kupforsøg den 15.

juli 2016. Udviklingen i Tyrkiet havde også OSCE PA’s bevå-

genhed. Derudover imødegik EU, i samspil med bl.a. USA og

Canada, pres fra Rusland, Armenien og Aserbajdsjan på

OSCE’s uafhængige institutioner, som de beskyldte for at

være partiske og overskride deres mandater. Rusland stod

alene i vejen for konsensus om udpegelsen af en ny OSCE

Mediefrihedsrepræsentant, selvom ni kandidater – heri-

blandt en dansk – var nomineret. I stedet blev mandatet for

den eksisterende Mediefrihedsrepræsentant, Dunja Mijato-

vic, ekstraordinært forlænget med et år frem til marts 2017.

På OSCE-ministermødet i Hamborg lykkedes det ikke at ved-

tage beslutninger eller erklæringer i den menneskelige di-

mension.

I løbet af året fortsatte OSCE’s feltmissioner og uafhængi-

ge institutioner deres omfattende arbejde med bl.a. at udbre-

de og beskytte menneskerettigheder, fremme anti-korruption

og god regeringsførelse, støtte inklusion af mindretal og øget

retssikkerhed, styrke landes grænsekontrol og -samarbejde,

højne landes miljøstandarder og støtte sikker opbevaring og

destruktion af håndvåben og ammunition i OSCE-området

(f.eks. har OSCE-projekter over en årrække destrueret over

50.000 håndvåben og lette våben og 18.000 tons ammunition).

Arbejdet udførtes konsekvent i tæt samspil med værtslandet

via bl.a. kapacitetsopbygning af lokale myndigheder og støt-

te til civilsamfundsgrupper.

Implementeringen og styrkelsen af OSCE’s våbenkontrol-

aftaler – fælles forpligtelser, der skal fremme indbyrdes mili-

tær transparens og reducere spændinger i OSCE-området –

dominerede arbejdet i den politisk-militære dimension. Sam-

men med NATO-landene og bl.a. Sverige, Finland, Østrig og

Schweiz pressede Tyskland på for en substantiel modernise-

ring af Wien-dokumentet, der bl.a. omfatter åbenhedskrav til

militærøvelser og indbyrdes landeinspektioner. Modernise-

ringen udeblev imidlertid, da Rusland valgte ikke at engage-

re sig i forhandlingerne, ligesom Rusland ved årets udgang

som eneste land blokerede for en formel genudgivelse af

Wien-dokumentet, der dermed må fortsætte i sin hidtidige

2011-version. Dog lykkedes det på OSCE-ministermødet i

Hamborg at opnå enighed om en OSCE-erklæring, der be-

kræftede vigtigheden af våbenkontrol og fortsat dialog her-

om. Herudover opnåedes enighed om at videreføre arbejdet

med implementeringen af tillidsskabende tiltag inden for cy-

ber. Cyber er generelt et område, hvor OSCE ønsker at indta-

3. ORGANISATIONEN FOR SIKKERHED OG SAMARBEJDE

I EUROPA (OSCE)

»Forny dialog, genopbygge tillid og genetablere sikkerhed«

var overskriften for

Tysklands OSCE-formandskab i 2016

med

udenrigsminister Steinmeier som formand. Tyskland overtog

formandskabet i en tid, hvor OSCE i 25 år sjældent har været

så vigtig og udfordret på samme tid. Vigtig, fordi OSCE har

en hovedrolle i det internationale engagement i forhold til

Ukraine-konflikten, udgør en central platform for dialog og

tillidsskabelse i forholdet til Rusland og med 18 feltmissioner

over Østeuropa, Kaukasus, Balkan og Centralasien og sine

uafhængige institutioner har flere redskaber til at værne om

frihedsrettigheder og demokrati i OSCE-regionen (f.eks. 175

mediefrihedssager rejst og 14 valg observeret i 2016). Men

også udfordret, fordi spændingerne i Europa og tilbageskridt

på menneskerettighedsområdet vanskeliggør det konsensus-

baserede samarbejde i OSCE, hvor Rusland ikke viger tilbage

for egenhændigt at blokere beslutninger. I denne kontekst op-

nåede Tyskland alligevel flere resultater, især inden for

OSCE’s politisk-militære arbejde, mens året blev en kamp for

at værne om OSCE’s værdipolitiske arbejde.

Som i 2014 og 2015 dominerede Ukraine-konflikten OSCE-

dagsordenen og drøftelserne i OSCE’s Permanente Råd.

OSCE har en nøglerolle ved såvel forhandlingsbordet som på

jorden i Østukraine. Ved forhandlingsbordet faciliterede

OSCE-formandskabets særlige repræsentant, Martin Sajdik,

forhandlingerne i Minsk i Den Trilaterale Kontaktgruppe

(OSCE, Rusland, Ukraine) om implementeringen af Minsk-

aftalerne. På jorden fortsatte OSCE’s Særlige Monitorerings-

mission i Ukraine (SMM), der mod årets udgang nåede op på

næsten 700 observatører, sin monitorering og verificering af

parternes efterlevelse af Minsk-aftalens krav om en våben-

hvile og tilbagetrækning. Som i 2015 blev SMM’s arbejde

imidlertid vanskeliggjort af væsentlige adgangsbegrænsnin-

ger, især i separatistkontrollerede områder, hvilket blev påtalt

ge en førende rolle på globalt plan som følge af det øgede fo-

kus på cybertruslen.

Ukraine-konflikten og OSCE-regionens sikkerhedspoliti-

ske spændinger og demokratiske tilbageskridt dominerede

OSCE-ministermødet i Hamborg den 8.- 9. december. Her af-

spejlede den politiske drøftelse den centrale skillelinje i

OSCE, der har den regelbaserede orden som hovedakse: Rus-

lands udenrigsminister Lavrov argumenterede for, at den

europæiske sikkerhedsorden bør tilpasses. Heroverfor fastlog

bl.a. EU’s Høje Repræsentant Mogherini og USA’s udenrigs-

minister Kerry, at respekten for OSCE’s grundlæggende prin-

cipper bør genetableres – det er Ruslands adfærd, ikke den

regelbaserede orden, der skal tilpasses. Dette principfaste

budskab stod også centralt i Danmarks indlæg under mini-

sterdrøftelsen.

Genopbygning af tillid gennem dialog udgjorde også man-

traet for OSCE PA’s 25. årlige session, der blev afholdt den 1.-

5. juli i Tbilisi, Georgien, hvor omkring 300 parlamentarikere

mødtes og drøftede en lang række emner, herunder Ukraine,

terrorisme, korruptionsbekæmpelse, flygtninges rettigheder

mv. Arbejdet og drøftelserne i OSCE PA er vigtige, fordi

OSCE PA danner rammen for dialog mellem OSCE-landenes

folkevalgte parlamentarikere (jf. bilag 1) (ikke optrykt her).

Det tilfører OSCE som organisation en yderligere vigtig di-

mension.

Hvad angår

Danmarks engagement i OSCE

videreførte Dan-

mark i 2016 sin meget synlige og aktive profil på tværs af

både den menneskelige og den politisk-militære dimension

samt i OSCE’s arbejde med Ukraine-konflikten. Først og

fremmest førte Danmark pennen (»chef-de-file«) på alle EU’s

indlæg på Ukraine-dossieret, torturbekæmpelse, dødsstraf og

våbenkontrol – alle danske OSCE-prioriteter.

Danmark fortsatte sit robuste bidrag til SMM med om-

kring 13 observatører og ca. 11,5 mio. DKK i finansiel støtte. I

løbet af året deltog Danmark endvidere i to såkaldte Wien-

dokument-missioner til Ukraine og ledte en tredje multinati-

onal inspektion, hvorved danske inspektører var med til at

synliggøre det internationale samfunds støtte til Ukraine og

tage bestik af det ukrainske forsvars udvikling og situationen

i den ukrainsk-kontrollerede del af konfliktområdet. Sammen

med Canada har Danmark siden 2014 påtaget sig en aktiv rol-

le i udførelsen af disse Wien-dokument-missioner i Ukraine.

Danmark har desuden været pennefører på over 40 EU-ind-

læg i OSCE’s Permanente Råd om Ukraine-konflikten i det

seneste år og har derved bidraget til at fastholde en fælles

EU-linje om Ruslands destabiliserende adfærd og vigtighe-

den af at implementere Minsk-aftalerne. Danmark arbejdede

desuden tæt sammen med bl.a. USA om at videreudvikle og

støtte OSCE SMM samt havde en central placering i forhand-

lingerne om en OSCE-ministererklæring om OSCE’s indsats i

Ukraine, der dog blev blokeret af Rusland.

I den menneskelige dimension fortsatte det aktive danske

arbejde for at fremme overholdelsen og styrkelsen af OSCE’s

fælles forpligtelser. Danmark satte igen torturbekæmpelse

højt på OSCE-dagsordenen. Danmark var, i tæt samspil med

Schweiz og tyske OSCE-formandskab, en drivkraft i forhand-

lingerne om en OSCE-beslutning om torturbekæmpelse, som

fik støtte fra 56 lande, men blev blokeret af Rusland. Derud-

over var Danmark, støttet af Tyskland, vært for flere arrange-

menter om Convention against Torture-Initiativet (CTI), her-

under en OSCE-konference i København i juni 2016. Dan-

mark øgede også OSCE’s fokus på imødegåelsen af propa-

ganda og arbejdede tæt sammen med Mediefrihedsrepræsen-

tanten herom. Danmark afholdte en serie arrangementer om

udfordringerne ved og imødegåelsen af propaganda, bl.a. en

velbesøgt paneldebat under det årlige Human Dimension

Implementation Meeting i Warszawa i september, og var

blandt initiativtagerne til et OSCE-beslutningsudkast om

imødegåelsen af propaganda, der dog ikke opnåede konsen-

sus.

Danmark fortsatte sin robuste støtte af OSCE’s uafhængige

institutioner og var en vigtig bidragyder til ODIHR’s valgob-

servationsmissioner. OSCE’s parlamentariske forsamling bi-

drager aktivt til gennemførelsen af valgobservationsmissio-

nerne i tæt samarbejde med ODIHR. Som hovedregel sekun-

derer Danmark 3 % af missionernes samlede antal korttidsob-

servatører og 5 % langtidsobservatørerne. Danmark bidrog

bl.a. med 16 observatører til ODIHR’s valgobservationsmissi-

on til parlamentsvalget i Rusland den 18. september 2016.

Endvidere har Danmark bidraget til at styrke ODIHR’s Mo-

skva-mekanisme gennem udnævnelsen af fem danske eks-

perter. Moskva-mekanismen giver medlemslandene mulig-

hed for at iværksætte missioner mhp. at adressere problemer

i relation til demokrati og menneskerettigheder, enten i eget

land eller i et andet OSCE-land. Mekanismen kan kun aktive-

res, hvis den består af 45 eksperter. Med de danske udnæv-

nelser når Mekanismen op på 41 og nærmer sig dermed mu-

ligheden for aktivering.

I kraft af den danske »chef-de-file«-rolle på våbenkontrol

har Danmark en vigtig rolle på et område, hvor transatlantisk

enighed er afgørende for at fremme øget militær transparens.

Dette gav ligeledes Danmark en god platform til at indgå i

forhandlingerne om at modernisere Wien-dokumentet, en

hjørnesten i OSCE’s samlede våbenkontrolregime. Her støtte-

de Danmark bl.a. et polsk-initieret forslag om militær risiko-

reduktion – f.eks. under flyvninger i Østersøområdet – lige-

som Danmark co-sponsorerer flere andre moderniseringsfor-

slag fremsat af bl.a. Tyskland og USA.

Østrigs OSCE-formandskab

indledtes den 1. januar 2017

med udenrigsminister Sebastian Kurz som OSCE-formand.

Som værtsnation for OSCE har organisationen en særlig

plads i Østrig – og i landets udenrigspolitiske udsyn og selv-

forståelse. Østrigs neutralitet er rodfæstet i landets forfat-

ning. Som et ikke-NATO-land ser Østrig sig som en brobyg-

ger, der kan række ud til Rusland. I OSCE-universet skelnes

ofte mellem »vest og øst for Wien«. Her står Østrig bogstave-

ligt talt i midten.

Udenrigsminister Kurz har fremhævet tre hovedprioriteter

for det østrigske OSCE-formandskab: 1) Ukraine-konflikten

og de langstrakte konflikter i Georgien, Moldova og Nagor-

no-Karabakh; 2) imødegåelsen af radikalisering og voldelig

ekstremisme, især med forebyggende indsatser; 3) tillidsska-

belse og dialog, bl.a. igennem en styrkelse af OSCE’s våben-

kontrolregimer og ved at fremme »connectivity« på tværs af

OSCE-regionen med tiltag og dialog om god regeringsførelse,

samhandel og regional integration. I OSCE’s menneskelige

dimension har Østrig fremhævet ligestilling, ytringsfrihed og

journalisters sikkerhed, unge samt handikappedes rettighe-

der som prioriteter.

Særligt anti-radikalisering, imødegåelsen af voldelig eks-

tremisme samt »connectivity«-dagsordenen ses af Østrig som

gode muligheder for at række ud til Rusland og opnå kon-

sensusfremskridt. Men jagten på konsensus vil få samme

svære rammevilkår, som det tyske OSCE-formandskab arbej-

dede inden for i 2016: Ukraine-konflikten vil fortsat kræve en

stor del af formandskabets ressourcer og politiske fokus. Til-

bageskridt for fundamentale friheder og demokrati i OSCE-

regionen vil komplicere samarbejdet om OSCE’s værdipoliti-

ske arbejde endnu mere. Manglende tillid i forhold til Rus-

land og uenighed om grundlæggende OSCE-principper vil

fortsat forsure dialogklimaet i Wien.

Det østrigske OSCE-formandskab vil også skulle styre

OSCE frem til udnævnelsen af en ny OSCE-generalsekretær

og nye ledere af de tre uafhængige OSCE-institutioner,

ODIHR, HCNM og RFOM. Den 10. marts 2017 udløber man-

datperioden for RFOM Dunja Mijatovic, den 30. juni 2017 ud-

løber mandatperioden for både OSCE-generalsekretær Lam-

berto Zannier og ODIHR-direktør Georg Link, og HCNM-in-

stitutionen har ikke haft en politisk udnævnt leder siden den-

nes mandatudløb den 19. august 2016. Forhandlingerne om

de fire positioner vil præge størstedelen af foråret og somme-

ren. Der er meget på spil: OSCE-generalsekretæren tegner i

høj grad OSCE’s ansigt udadtil og har stor indflydelse på

OSCE’s organisatoriske udvikling, gennemslagskraft og sam-

arbejde med andre internationale organisationer. Udnævnes

ledere med et udsyn, der ligger fjernt fra de uafhængige insti-

tutioners kerneopgaver, kan det set med danske øjne under-

minere institutionernes fremtid. I en tid, hvor grebet stram-

mes om medier, og propaganda vinder frem, hvor civilsam-

fundet presses og demokratiske institutioner svækkes, og

hvor etniske spændinger stiger, f.eks. på dele af Balkan, er

der behov for stærke, uafhængige OSCE-institutioner.

Endelig skal det østrigske formandskab i løbet af foråret

forhandle nye mandater på plads for OSCE’s missioner i Kir-

gisistan og Tadsjikistan, efter at både Bisjkek og Dusjanbe har

bedt om at få tilpasset deres mandater.

OSCE-ministermødet i 2017 afholdes den 7.- 8. december i

Wien.

gen tid været handlingslammet. Regeringen vil fortsætte sit

arbejde på at få genoptaget dialogen på politisk niveau, som

er en vigtig del af Rådets arbejde, herunder at der i anledning

af 25års jubilæet afholdes et udenrigsministermøde. Det is-

landske formandskab for Østersørådet (1. juli 2016 – 30. juni

2017) har indledt forberedelserne til et sådant møde, men det

er p.t. uvist, om der vil kunne opnås enighed blandt Rådets

medlemmer om dets afholdelse.

Danmark vil også fortsat arbejde for, at man i lyset af

Ukraine-krisen (re)aktiverer det tillidsskabende aspekt af

Østersørådets arbejde. Det kunne ske ved et praktisk projekt-

arbejde, hvori man f.eks. inddrager Ukraine og Belarus, som

begge er observatører i Østersørådet, og som begge har ud-

trykt interesse for et tættere samarbejde med rådet. Arbejdet

vil kunne bidrage til, at der gradvist banes vej for en genop-

livning af Østersørådets rolle som forum for politisk dialog.

Endvidere vil regeringen fortsat sætte ind på, at Østersørå-

det i forhold til projektaktiviteter i højere grad bliver resultat-

orienteret og i videst muligt omfang søger at inddrage den

private sektor i sit arbejde, således som Østersørådet har be-

sluttet på dansk forslag.

Under

Polens formandskab

fra 1. juli 2015 – 30. juni 2016 blev

fremme af bæredygtighed, kreativitet og sikkerhed i regionen

prioriteret. Polen har endvidere satset på en mere offensiv

kommunikation om Østersørådet over for offentligheden. Og

man han gjort brug af back-to-back møder med henblik på at

skærpe tværgående koordination og sammenhæng mellem

Østersørådet og andre regionale samarbejdsfora. Det gælder

især EU’s Østersøstrategi, hvor Polen ligeledes siden 1. juli

2015 stod i spidsen for kredsen af nationale koordinatorer.

Det generelle indtryk er, at formandskabet forløb godt.

Polen tog under sit formandskab initiativ til udarbejdelse

af en erklæring –

Warszawa-erklæringen

– som det var tanken,

at Østersølandenes regeringschefer skulle godkende på det

forudsete topmøde i slutningen af formandskabsperioden.

Som nævnt ovenfor kunne der imidlertid ikke skabes kon-

sensus om afholdelse af et topmøde eller et møde for uden-

rigsministre. Årsagen var baltisk modstand som følge af

Ukraine-krisen. I stedet blev erklæringen endosseret på et

viceudenrigsministermøde i Warszawa den 8. juni.

Warszawa-erklæringen søger at give et bud på, hvordan

Østersørådet bør reagere på globale udfordringer, der har re-

gionale konsekvenser. For Danmark har det især været vig-

tigt at få fremhævet behovet for politisk dialog og tillidsska-

belse, hvilket er afspejlet i erklæringen. Erklæringen lægger

op til et styrket samarbejde inden for bl.a. bekæmpelse af

menneskehandel – under inddragelse af observatørlande –

og en målrettet indsats i opfølgning på FN’s 2030 mål for bæ-

redygtig udvikling.

Til erklæringen er knyttet et anneks, der indeholder en

oversigt over gennemførte og planlagte aktiviteter inden for

en række af Østersørådets indsatsområder. Det gælder bl.a.

innovation, forskning, klima, bekæmpelse af menneskehan-

del og beskyttelse af udsatte børn.

Island overtog den 1. juli 2016 det et-årige formandskab

for Østersørådet. Under

islandsk formandskab

prioriteres børn,

demokrati og lighed. Man vil sætte fokus på menneskerettig-

heder i form af ligestilling, krav på ikke-diskriminering,

børns rettigheder, hindring af seksuelle overgreb samt be-

kæmpelse af menneskehandel, herunder i relation til uledsa-

gede børn. Det vil endvidere være Island, der vil stå i spidsen

for markeringen af 25-året for Østersørådets oprettelse i 2017.

Samarbejdet på bæredygtighedsområdet foregår i

ekspert-

gruppen for bæredygtig udvikling (Expert Group on Sustainable

4. ØSTERSØRÅDET

Danmark har også i 2016 spillet en aktiv rolle inden for Øster-

sørådet og i det samarbejde, der udfolder sig under EU’s

Strategi for Østersøregionen (EUSBSR) og andre regionale

samarbejdsorganer, herunder Helsingfors-Konventionen

(HELCOM) om beskyttelse af havmiljøet i Østersøen.

Hvor der for blot få år siden var udbredt optimisme med

hensyn til Østersøsamarbejdets potentiale, er

situationen i

Østersøregionen

nu mere kompliceret som følge af de udfor-

dringer, Ukraine-krisen og håndteringen af forholdet til Rus-

land har skabt. Det gælder først og fremmest i relation til den

politiske dialog, der ellers har været en hovedhjørnesten i

Østersørådets arbejde.

Det forudsete topmøde i juni 2014 blev aflyst af det davæ-

rende finske formandskab på grund af Ukraine-krisen. Næste

topmøde skulle efter planen have fundet sted i 1. halvår 2016.

Der kunne imidlertid hverken skabes konsensus blandt med-

lemslandene om at afholde et møde for regeringschefer eller

et møde på udenrigsministerniveau. Årsagen var baltisk

modstand som følge af Ukraine-krisen. I stedet blev der gen-

nemført et møde for viceudenrigsministre i Warszawa den 8.

juni 2016.

Østersørådet har 25-års jubilæum

i marts 2017. Ved dets op-

rettelse i 1992 var det hensigten, at rådet skulle gå på to ben:

Det ene var praktisk samarbejde mellem myndigheder og or-

ganisationer i regionen. Det andet var udfoldelsen af en

poli-

tisk dialog

mellem alle medlemslande, der bl.a. skulle tjene et

tillidsskabende formål. I førstnævnte henseende er der ingen

tvivl om, at Østersørådet de seneste 25 år har bidraget væ-

sentligt til at binde regionen sammen i form af netværker og

projekter. I forhold til sidstnævnte har rådet nu gennem no-

Development (EGSD).

Ekspertgruppen har fastlagt et nyt man-

dat for perioden 2016-2018. Mandatet har fokus på bæredyg-

tig forvaltning på makro-regionalt niveau; klimaforandrin-

ger; bæredygtig udvikling i byer; bæredygtig forbrug og pro-

duktion, herunder ressourceeffektivitet, samt uddannelse og

udbredelse om miljø. Ekspertgruppen har udarbejdet en er-

klæring om fortsat opbakning til bæredygtig udvikling i

Østersøregionen med fokus på regional opfølgning på FN’s

Verdensmål (»Baltic 2030: Renewing the Commitment to Sus-

tainable Development in the Baltic Sea Region«). Erklæringen

blev vedtaget den 8. juni 2016. EGSD vil på baggrund af er-

klæringen udarbejde en handlingsplan for bæredygtig udvik-

ling i Østersø-regionen med det formål at identificere mulige

tematiske samarbejdsområder.

I relation til

ekspertgruppen vedrørende udsatte børn (Expert

Group for Cooperation on Children at Risk – EGCC)

har Social-

styrelsen deltaget i de to årlige møder, der er blevet afholdt af

det polske Ministerium for Familie, Arbejde og Socialpolitik i

Warszawa. EGCC’s mandat er blevet revideret, således at

EGCC medlemmernes rolle som landerepræsentanter på em-

bedsmandsniveau er blevet tydeliggjort. EGCC’s fokusområ-

der afspejler Østersølandenes ønske om at arbejde med bre-

dere forebyggelse, alternativer til anbringelser og anbringel-

ser i familielignede kontekster. Danmark har bidraget med

viden om større regeringsinitiativer, der har generelle fore-

byggelsesmæssige tiltag samt understøttende viden og data

om børnehuse.

Specialgruppen vedrørende menneskehandel

(Task Force

against Trafficking in Human Beings – TF-THB)

blev nedsat i

2006 i fortsættelse af et nordisk-baltisk samarbejde på områ-

det. Arbejdet i TF-THB har høstet betydelig international an-

erkendelse. Østersørådets embedsmandskomité besluttede

derfor allerede i december 2013 at forlænge specialgruppens

mandat til udgangen af 2017.

TF-THB kunne i år fejre ti års jubilæum. Det blev markeret

på Island, med en række arrangementer og møder. Den 24.

oktober 2016 afholdt TF-THB møde i Reykjavik, hvor man fra

dansk side indbød de deltagende lande til at være med i det

Nordiske projekt: Nordic CTF project. Det blev på mødet des-

uden besluttet at forsætte TF-THB og afsætte midler til arbej-

det fremover. Midler vil også blive søgt løbende, i takt med

initiering af nye projekter i dette regi. Der var enighed om

forsat at udgive »Human Trafficking – Baltic Sea Region

Round-up Report« hvert andet år. Af fremtidige indsatser

kan bl.a. nævnes fortsættelse af undervisning af ambassade-

personale, tiggeri, fokus på asylsystemet og rekruttering til

menneskehandel blandt asylansøgere, den private sektor og

forebyggelse af menneskehandel. Den 25.oktober var der

»joint metting« med TF-THB og Expert Group on Children at

Risk (EGCC). Det blev besluttet fremover at sikre et tættere

samarbejde mellem disse to grupper.

Ekspertgruppen for maritim politik

(Expert Group on Mari-

time Policy)

har revideret sit mandat, som samtidig er blevet

forlænget indtil 30. juni 2018. Ekspertgruppen for maritim

politik (Expert Group on Maritime Policy) har i det forløbne

år afholdt tre møder og en workshop om regionalt samarbej-

de og grøn skibsfart under European Maritime Day 2016 i

Turku, Finland, i samarbejde med bl.a. HELCOM. Under det

nuværende islandske formandskab afholdes et større møde i

marts. Gruppen fungerer primært som videndelingsforum

mellem de maritime myndigheder i Østersørådets lande,

hvor landene bl.a. deler viden om nye tiltag eller prioriteter

på det maritime område. Gruppen har dog evt. også poten-

tiale som platform for opstart af samarbejde af fælles udvik-

lingsprojekter inden for nye udviklingsområder såsom f.eks.

autonome skibe.

Den 15. – 16. juni 2016 blev der afholdt møde for regionens

forskningsministre med det formål at styrke samarbejdet om

videnskab, forskning- og innovation for at sikre vækst og bæ-

redygtighed i regionen. Konkret drøftede deltagerne interna-

tionalisering af Østersøregionen, brug af regionens forsk-

ningsinfrastrukturer, koblingen til EU’s Østersøstrategi og

forskermobilitet. Mødet lancerede

et regionalt forskningsnet-

værk (Baltic Science Network),

som er et tre årigt projekt finan-

sieret af Interreg-midler.

Netværket skal sikre bedre politisk koordination mellem

aktører på uddannelses- og forskningsområdet i Østersøregi-

onen. Landene i netværket deltager enten på ministerie/sty-

relses-, universitets- eller universitetssammenslutningsni-

veau og enten som projektpartner eller som associeret delta-

ger. Også Østersørådet deltager i BSN. Danmark er repræsen-

teret som projektpartner ved Styrelsen for Forskning og Ud-

dannelse. Netværket er optaget som et flagskibsprojekt inden

for EU’s Østersøstrategi under politikområdet Uddannelse.

Der afholdtes en regional workshop i København i januar

2017 med relevante forskningsaktører inden for rammerne af

forskningsnetværket.

5. EUROPARÅDET

Krisen i Ukraine, forholdene i Rusland, udviklingen i Tyrkiet

efter det mislykkede kupforsøg samt den massive tilstrøm-

ning af flygtninge og migranter er nogle af de

udviklingsten-

denser og udfordringer,

der har præget Europarådets arbejde

det seneste år, og må ventes at gøre det i det kommende år.

Oven i den økonomiske krise, som flere af medlemsstaterne

fortsat kæmper med, har de alvorlige begivenheder indebåret

en stor udfordring for Europarådets principper og kernevær-

dier om fremme af menneskerettigheder, retsstaten og demo-

kratiet. Der opleves endvidere en stigende uvilje blandt med-

lemsstaterne mod at underlægge sig de vedtagne fælles re-

gelsæt og strukturer til at sikre deres overholdelse. Europarå-

dets kerneværdier er under pres, og presset ventes – måske

endda i forstærket grad – at fortsætte i løbet af den kommen-

de tid.

Begivenhederne og den økonomiske usikkerhed har bl.a.

resulteret i en tendens i retning af nationalistisk lovgivning,

hvor en række stater introducerer nye love i modstrid med

internationale standarder i et forsøg på at dæmme op for

flygtningestrømmene. Dette sker samtidig med, at der fra sta-

dig flere sider f.eks. sættes spørgsmålstegn ved forpligtelsen

til at fuldbyrde afgørelserne fra Den Europæiske Menneske-

rettighedsdomstol.

Det er i dette politiske landskab, at

Danmarks formandskab

for Europarådets Ministerkomité

(november 2017-maj 2018) skal

forberedes, og de danske prioriteter for formandskabet skal

udfoldes. Danmark havde sidst formandskabet for Minister-

komitéen i 1996. Det bliver en udfordrende opgave at løfte

formandskabet for involverede ministre og embedsmænd,

såvel som for repræsentanter fra Folketinget og repræsentan-

ter for civilsamfundet. Danmark får, ved siden af sin neutrale

rolle som formand for alle 47 medlemsstater og mødeleder i

Minister-komitéen, mulighed for i 6 måneder at præge arbej-

det i Europarådet, herunder sikre at danske værdier og inte-

resser tilgodeses i organisationens arbejde. Danmark har en

klar interesse i en stærk international retsorden, herunder re-

spekt for menneskerettighederne, og ønsker at indgå i et ak-

tivt internationalt samarbejde og overholde de internationale

konventioner, som Danmark har tilsluttet sig. Der er imidler-

tid behov for at se kritisk på den måde, som Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols dynamiske fortolkning har ud-

videt rækkevidden af dele af Den Europæiske Menneskeret-

tighedskonvention. Det vil indgå i formandskabsprogram-

met, der også kommer til at indeholde en række andre priori-

teter.

det forløbne år

har

Rusland

været blandt de medlemsstater,

der har givet anledning til mest landespecifik omtale i Mini-

sterkomitéen. Baggrunden herfor er først og fremmest Rus-

lands fremfærd over for Ukraine og det pres, som lande i re-

gionen – specielt Georgien og Moldova – befinder sig under

fra russisk side. Hertil kommer, at den interne situation i Rus-

land er genstand for stigende opmærksomhed, herunder lan-

dets utilstrækkelige implementering af Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstols afgørelser og dele af russisk

lovgivning, bl.a. lovgivningen om bekæmpelse af ekstremis-

me. I efteråret 2016 aflyste Menneskerettighedskommissæren

et monitoreringsbesøg i Rusland på grund af en række russi-

ske restriktioner for besøget, og i januar 2016 – som reaktion

på Den Parlamentariske Forsamlings (PACE) beslutning i

2015 om at suspenderede den russiske delegations stemmeret

– afbrød Rusland enhver officiel forbindelse med PACE.

Gennem 2016 har krisen i

Ukraine

været et dominerende

tema, og Europarådet har været involveret i en bred vifte af

tiltag, som strækker sig fra overordnede, politiske tilkendegi-

velser til praktisk-operativ ekspertbistand. Ministerkomitéen

vedtog d. 27. april 2016 en resolution, der adresserer en ræk-

ke af krisens udfordringer, herunder med fordømmelse af

den ulovlige annektering af Krim, behovet for overholdelse

af Minsk-aftalerne, bekymring over menneskerettighedssitu-

ationen i østlige Ukraine og på Krim samt understregning af

behovet for fortsatte reformer i Ukraine.

Siden det mislykkede kupforsøg i

Tyrkiet

i juli 2016 har

Europarådet været aktivt engageret i dialog med de tyrkiske

myndigheder – først og fremmest for at sikre, at undtagelses-

tilstanden og retsopgøret bliver gennemført i overensstem-

melse med Den europæiske Menneskerettighedskonvention,

retsstatsprincipperne og Tyrkiets internationale forpligtelser.

Dialogen føres på højeste politiske niveau, anført af general-

sekretæren og Menneskerettighedskommissæren, samt på

mere teknisk niveau først og fremmest mellem det tyrkiske

justitsministerium og eksperter fra Europarådet. Generalse-

kretæren var den første prominente internationale aktør, som

aflagde besøg i Tyrkiet efter kupforsøget, og han har været

særdeles kritisk over for de repressive foranstaltninger mod

medier og oppositionspolitikere.

Situationen i

Georgien

har til stadighed Europarådets bevå-

genhed. Generalsekretæren præsenterede i november 2016

sin 14. konsoliderede rapport om konflikten i Georgien, hvori

det bl.a. beklages, at Europarådet fortsat ikke har mulighed

for at overvåge og rapportere om menneskerettighedssituati-

onen i Abkhasien og Sydossetien.

Den stadig forværrede menneskerettighedssituation i

Aserbajdsjan,

herunder retsforfølgning og frihedsberøvelse af

menneskerettighedsforkæmpere og journalister, giver løben-

de adgang til dyb bekymring i Europarådet. Specielt er det

kritisk, at styret også i 2016 har holdt menneskerettighedsfor-

kæmperen Ilgar Mammadov fængslet trods gentagne krafti-

ge henstillinger om hans løsladelse fra bl.a. Den Europæiske

Menneskerettighedsdomstol og Ministerkomitéen.

I 2016 har bl.a. Menneskerettighedskommissæren udtalt

alvorlig bekymring over de omfattende ændringer i

Polens

ju-

ridiske og institutionelle rammer, som truer menneskerettig-

hederne og underminerer retsstaten. Bekymringen gælder i

særlig grad den langvarige lammelse af forfatningsdomsto-

len.

Flygtninge- og migrantkrisens

udfordringer har præget de-

batten både i Ministerkomitéen og i PACE. Generalsekretæ-

ren har fremhævet, at selv i perioder med masseindvandring

kan der ikke blive tale om at fravige Den Europæiske Menne-

skerettighedskonventions art. 3 om forbud mod umenneske-

lig og nedværdigende behandling.

I en redegørelse om status for implementeringen af den

igangværende reformproces konstaterer den

Europæiske Men-

neskerettighedsdomstol

en stigning i antallet af verserende sa-

ger – fra primært Ungarn og Rumænien – som vedrører for-

holdene i fængsler. Det samlede antal verserende sager pr. 31.

oktober 2016 var 74.250, hvilket udgør en stigning på ca. 14 %

siden starten af 2016.

Europarådet er en værdsat partner på en lang række områ-

der (forfatningsændringer, reformer af justitsvæsen, decen-

tralisering, valglovgivning, bekæmpelse af korruption, men-

neskerettigheder) for Ukraine, Moldova og Georgien i de re-

former, som de tre lande har påtaget sig, bl.a. som led i asso-

cieringsaftalerne med EU. Europarådet har udarbejdet hand-

lingsplaner for landene og samarbejdet med EU’s institutio-

ner og medlemslande om implementeringen heraf.

Danmark

støtter gennem Naboskabsprogrammet

en række af disse aktivite-

ter. Europarådets mest ambitiøse handlingsplan omhandler

Ukraine for perioden 2015-2017, der blev lanceret i marts

2015, med et samlet budget på ca. 45 mio. euro. Hertil har

Danmark bidraget ca. 2,9 mio. euro.

Hermed slutter redegørelsen.