ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

Europarådet 2017-18
ERD Alm.del Bilag 1
Offentligt

HÅNDAKT TIL MINISTEREN

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

8. september 2017

EMRK task force

MSH

2017-6201-0018

2409905

Møde den 15. september 2017 med Folketingets

PACE- delegation den 15. september 2017 om det

kommende danske formandskab for Europarådet og

EMRK-projektet

Justitsministeren vil byde velkommen og give en introduktion til re-

geringens EMRK-projekt. PACE-delegationen har herefter mulighed

for at fremkomme med bemærkninger og stille spørgsmål til justits-

ministeren. EMRK task forcen

–

ved kontorchef Rasmus Kieffer-

Kristensen m.fl.

–

vil deltage i mødet og står til rådighed i forhold til

at besvare mere detaljerede spørgsmål om EMRK-projektet.

[Indledning]

Tak fordi I har taget tid til at komme i dag.

Danmarks formandskab for Europarådet og hele

spørgsmålet om EMRK er vigtige emner for mig. Jeg

ved også, at det er emner, I interesserer jer for.

Derfor er jeg også glad for at kunne fortælle jer lidt me-

re om regeringens projekt og ikke mindst til at få mu-

lighed for at høre jeres tanker om vores formandskabs-

initiativ.

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

[Generelt om formandskabet]

Som I ved, overtager vi formandskabet for Ministerko-

mitéen den 15. november 2017 og har det herefter frem

til maj 2018.

Det er jo ikke ofte, at vi har formandskabet for Europa-

rådet. Sidst var i 1996. Derfor er det også en helt særlig

mulighed, vi nu har for at præge dagsordenen i Europa-

rådet. Og det er en mulighed, vi ønsker at bruge.

Regeringen har fastlagt fem prioriteter, som Danmark

vil fokusere på under det kommende formandskab.

(EMRK, ligestilling, inddragelse af børn og unge i de-

mokratiet, flytning af fordomme mod personer med

handikap, bekæmpelse af tortur).

[Regeringens EMRK-initiativ]

Det, vi skal tale om i dag, er regeringens EMRK-

prioritet, der er forankret her i justitsministeriet.

Vi nedsatte allerede sidste år en særlig task force i Ju-

stitsministeriet

–

med deltagelse Udenrigsministeriet

–

som fik til opgave at forberede denne prioritet.

Det gælder bl.a. i forhold til at analysere de udfordrin-

ger, vi ser, og udvikle mulige løsningsforslag. Det

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

handler om at høre på eksperterne. Og så gælder det ik-

ke mindst i forhold til at tale med de andre lande i Eu-

roparådet. For det er jo sådan, at alle 47 lande skal være

enige, hvis vi skal have vedtaget nye reformer.

Rasmus

–

som er leder af task forcen

–

og hans medar-

bejdere er med til mødet her i dag. De vil helt sikkert

kunne bidrage med at svare på mange af jeres spørgs-

mål.

[Vores tilgang til projektet

–

og tankerne bag]

Lad mig starte med at sige lidt overordnet om projektet

og vores tilgang til det.

Vi ønsker at gennemføre et reforminitiativ, som er bredt

funderet, men som har et klart fokus.

Vi ved godt, at formandskabet for Europarådet ikke kun

handler om at varetage snævre danske interesser.

Som formandskab har vi et bredere ansvar for at stå i

spidsen for hele Europarådet og forholde os bredt til de

problemstillinger, som Europarådet står over for.

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

Når vi ønsker at løfte den debat, vi har i Danmark om

EMRK-systemet, op på europæisk niveau, handler det

derfor heller ikke om kun at forfølge en snæver dansk

dagsorden. Det handler derimod om, at vi ser den debat,

vi har i Danmark, og som vi også ser i andre lande, som

en vigtig og principiel debat, som vi er nødt til samlet at

forholde os til på europæisk niveau.

Vi må forholde os til den kendsgerning, at befolkninger

og beslutningstagere i stigende grad sætter spørgsmåls-

tegn ved konventionssystemet.

Det handler ikke om den kritik, der kommer fra lande,

som er mere eller mindre fjendtlige over for menneske-

rettighederne.

Nej, det handler om noget mere alvorligt. Det handler

nemlig om en udvikling, vi ser i lande, som tager men-

neskerettighederne alvorligt. Men hvor befolkninger og

beslutningstagere alligevel i stigende grad sætter

spørgsmålstegn ved konventionssystemet.

Det er en udvikling, som er tydeligt afspejlet i den me-

ningsmåling, vi så forleden dag i Altinget. Den viser, at

næsten halvdelen af danskerne ønsker, at vi træder ud af

EMRK, hvis vi ikke forbedrer systemet. Og det gæl-

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

der altså ikke kun borgerlige vælgere. Jeg noterede mig,

at 29 % af Enhedslistens vælgere og 26 % af de Radika-

les vælgere også har den opfattelse. Det synes jeg, er

tankevækkende.

Hvad handler det her egentlig om? Er almindelige dan-

skere pludselig blevet modstandere af menneskerettig-

heder?

Nej, det tror jeg ikke på. Jeg tror, det handler om den

udvikling, vi ser, hvor flere og flere samfundsforhold

opfattes som menneskeretlige spørgsmål, som afgøres

af dommere i Strasbourg

–

frem for af de politikere,

som danskerne har stemt på.

Udvisningsområdet fylder utvivlsomt meget. Jeg kan

godt forstå, at folk undrer sig, når konventionen forhin-

drer os i at udvise dybt kriminelle personer som Leva-

kovic og Shuaib Khan af hensyn til beskyttelsen af de-

res privatliv og familieliv. Det undrer også mig.

Men det er ikke kun på udvisningsområdet, at menne-

skerettighederne har betydning for dansk lovgivning.

Det har de på mange samfundsområder. Det gælder bl.a.

ift. spørgsmål som sociale ydelser, pension og familie-

sammenføring.

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

Det er områder, som har betydning for os alle sammen,

og hvor vi derfor også bør have noget at sige. Og her er

det et problem, at der ikke kommer et løbende politisk

input til domstolen i Strasbourg på samme måde som i

vores nationale systemer. Hvis de danske domstole af-

siger en dom

–

og Folketinget er uenig i den retstilstand,

som dommen er udtryk for, så kan Folketinget jo vælge

at ændre loven. Samme mulighed har vi ikke i dag i

forhold til Menneskerettighedsdomstolen. Og det er

problematisk.

Som jeg ser det, har vi derfor brug for nogle værktøjer,

som kan sikre, at Menneskerettighedsdomstolen ikke

farer ud af en tangent og fortolker konventionen på en

måde, som befolkningerne ikke kan se sig selv i. For det

er en uholdbar udvikling. Og det er jo heller ikke i

EMRK-systemets egen interesse.

Det betyder ikke, at menneskerettighedssystemet skal

laves helt om. Det handler i virkeligheden om nogle få,

men principielt vigtige ændringer, som er nødvendige,

hvis befolkningen fremover skal have tillid til systemet.

[Det danske reformarbejde]

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

Vi starter ikke fra bunden. Der er, som I ved, en igang-

værende reformdiskussion i Strasbourg og har været det

i årrække. Det er bl.a. kommet til udtryk i erklæringer

fra Interlaken, Izmir, Brighton og Bruxelles.

Mange af de elementer, der har været drøftet, har en

klar sammenhæng med de spørgsmål, vi ønsker at

diskutere.

Vi vil selvfølgelig lægge os i sporet af det eksisterende

reformarbejde

–

og bygge videre på det

–

i det omfang,

vi kan gøre det.

[Vi er ikke imod menneskerettigheder]

Det er vigtigt for mig at understrege, at initiativet ikke

skal forstås som et forsøg på at svække menneskerettig-

hederne. Tværtimod.

Som regeringen ser det, er et effektivt europæisk men-

neskerettighedssystem grundlæggende en gevinst for

Danmark. Vi har en klar og direkte interesse i et velfun-

gerende Europa, hvor demokrati og frihedsrettigheder

respekteres, og hvor det ikke bare handler om at være

den stærkeste dreng i klassen.

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

Så kan der være forskellige politiske holdninger til vær-

dien af det internationale samarbejde. Der er nogen,

som har den holdning, at vi slet ikke bør være med i

EMRK. Det har man selvfølgelig lov til at mene.

Men det er ikke regeringens holdning.

Derfor er vores projekt også baseret på en positiv og

konstruktiv tilgang. Det handler om at fremtidssikre

EMRK-systemet. Det kræver, at vi tager den kritik, der

er, alvorligt. Men vi skal samtidig ikke sætte systemet

over styr. Vi skal forandre for at bevare.

[Hvad går vores forslag ud på?]

Hvad er det så for nogle reformforslag, vi forestiller os?

Vi arbejder med en række idéer.

Jeg vil gerne slå fast, at vi ikke har planer om at foreslå

begrænsninger af bestemte rettigheder, f.eks. artikel 8.

Det vil være urealistisk. Det er jo ikke, fordi der står

noget i ordlyden af artikel 8, vi er uenige i. Hvis der er

et problem, er det den måde, som Menneskerettigheds-

domstolen fortolker art. 8 på

–

og vores manglende mu-

lighed for at kunne påvirke retningen, når vi synes den

er ude af kurs.

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

Som vi ser det, så handler det derfor om at få skabt nog-

le værktøjer, som kan sikre, at medlemsstaterne har

bedre mulighed for at påvirke retningen, når de oplever,

at Menneskerettighedsdomstolens indimellem er på

vildspor.

Præcis hvordan disse redskaber kan se ud, er for tidligt

at sige. Det kan man gøre på flere måder. Det er bl.a.

det, vi skal drøfte med de andre lande.

[Task Forcen kan evt. senere sige lidt mere om nogle af

de idéer, vi arbejder med].

Vi er selvfølgelig også nødt til at forholde os til, at

EMRK-systemet fortsat drukner i sager. Det er ikke et

nyt problem. Men det er fortsat ikke løst. Hvis vi vil ha-

ve et mere fokuseret og afbalanceret system, kommer vi

ikke uden om, at vi skal have nedbragt antallet af sager.

[Pandoras æske]

Så ved jeg, at flere af jer har rejst spørgsmålet, om vi

ikke risikerer at åbne Pandoras æske, hvis vi åbner op

for en bredere diskussion om sammenspillet mellem po-

litik og menneskerettigheder. Risikerer vi ikke, at løbe

Putins, Orbans eller Erdogans ærinde?

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

Det er en bekymring, jeg på sin vis godt forstår. For der

er utvivlsomt lande i Europarådet, som ikke vil menne-

skerettighederne det godt. Det ved I bedre, end de fle-

ste.

Derfor er det selvfølgelig også vigtigt, at vi tænker os

om, når vi tager denne her diskussion.

Og det vil vi gøre.

Men vi må samtidig ikke være så bange for vores egen

skygge, at vi ikke kan tale om tingene. For det vil kun

gøre tingene værre.

Et væsentligt element i den skepsis og kritik, der i dag

handler jo netop om, at vi ikke føler, at vi er en del af

systemet: At vi bliver inddraget og lyttet til. Ofte føler

vi, at vi blot er tilskuere i et system, som vi jo sådan set

er skabt af os

–

og er vores allesammens.

Men hvis vi vil have, at Menneskerettighedsdomstolen

lytter til os, så er det klart, at det også kræver af os, at vi

selv tør give vores mening til kende, når det er relevant.

Som Jonas Christoffersen, der er direktør for Institut for

Menneskerettigheder ofte siger, er det vigtigt, at vi

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

tør diskutere menneskerettighederne. Menneskerettig-

hederne må ikke blive en besværgelse, vi bare ukritisk

accepterer, uden at forholde sig til, om det reelt er det,

vi ønsker politisk. For så risikerer vi, at den demokrati-

ske og folkelig forankring af menneskerettighederne går

helt af fløjten. Og så har vi for alvor et problem.

[Om processen]

Lidt om processen.

Vi er i fuld gang med forberedelserne og har været det

et stykke tid. Allerede i efteråret blev der som sagt ned-

sat en særlig Task Force i Justitsministeriet.

Det er et stort og komplekst arbejde at forberede et så-

dan projekt

–

og det kræver et stort diplomatisk benar-

bejde. Vi er allerede i dialog med en række lande og lyt-

ter både til eksperter fra Danmark og udlandet.

[Det kan Rasmus evt. fortælle mere om senere.]

Hvad kommer der så til at ske under selve formandska-

bet, og hvilken rolle kan I spille?

Den første vigtige begivenhed bliver det internationale

ekspertmøde, som er omtalt i regeringsgrundlaget.

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

Det holder vi allerede i slutningen af november [den

22.-24. november] i Nordsjælland.

Her er det tanken, at vi skal tage en åben og uformel

drøftelse med medlemsstaterne om alle disse spørgsmål.

Vi arbejder i et format, som tidligere har været anvendt

i Europarådet, hvor hvert medlemsland sender én højt-

stående ekspert. Det kan f.eks. være deres ambassadør

fra Strasbourg eller deres regeringsagent ved Menne-

skerettighedsdomstolen. Derudover har vi inviteret en

række førende eksperter. Både fra Danmark og udlan-

det. Og så kommer bl.a. Menneskerettighedsdomstolens

præsident og et par nuværende og tidligere dommere.

Der er tale om et forholdsvis lille arrangement. Derfor

vil det heller ikke give mening, at I alle sammen delta-

ger. Men jeg synes bestemt, at det kunne være relevant,

hvis et par stykker af jer havde mulighed for at være

med.

[Det kommer til at foregå under den såkaldte ”Chatham

House Rule”. Det betyder, at man gerne må gengive,

hvad der har været drøftet under diskussionerne, men

ikke fortælle om hvem, der sagde hvad. Når vi gør det

på den måde, så er det fordi, vi ønsker at skabe en

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

”tryg ramme”, hvor eksperterne siger, hvad de virkelig

mener uden at være bange for at komme

”politisk

klemme” bagefter.]

Efter ekspertmødet vil vi tage en diskussion med de for-

skellige lande. Og hvis vi vurderer, at der er mulighed

for at få opbakning til det, så vil vi fremsætte nogle

konkrete løsningsforslag.

Det vil ske i form af et udkast til en politisk erklæring,

som først vil skulle forhandles i Ministerkomitéen i

Strasbourg og derefter forhåbentlig vedtages på et mini-

stermøde i Danmark i løbet af foråret [det vil forment-

ligt blive i København i midten af april].

[Afslutning]

Tror vi, at det vil lykkes?

Jeg synes, vi har en rigtig god sag. Der er et reelt behov

for reformer

–

og det tror vi, mange andre lande godt

kan se.

Det er også min oplevelse, at vi allerede har haft nogle

gode og konstruktive drøftelser med flere af de andre

medlemslande.

ERD, Alm.del - 2017-18 - Bilag 1: Materiale med relevans for EMRK-prioriteten under det danske kommende formandskab. Fra justitsministeriet departementet.

Når det er sagt, er det selvfølgelig ikke er let at ændre

på store og tunge systemer. Og når 47 lande skal være

enige, er det altid vanskeligt.

Men hvis vi får sat gang i en god diskussion

–

og her

kan I jo hjælpe

–

så både håber og tror jeg, at vi kan

komme et stykke.

Og det håber jeg virkelig, for jeg synes, at det er et utro-

lig vigtigt projekt. Ikke kun for Danmark, men for hele

Europa.

Nu vil jeg ikke sige mere, men gerne høre jeres tanker

og input.