Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Spørgsmål 199
Offentligt
1863107_0001.png
KTC KER input til kommende analyser af tilslutnings- og forblivelsespligt.
Baggrund.
I henhold til Tilslutningsbekendtgørelsen er definitionen på hhv. tilslutningspligt og
forblivelsespligt følgende:
Tilslutningspligt: En forpligtelse for en ejendom til at være tilsluttet det kollektive
varmeforsyningsanlæg i området, hvilket bl.a. indebærer, at ejendommens ejer skal bidrage
økonomisk til den kollektive forsyning.
Forblivelsespligt: En forpligtelse for en ejendom, der allerede er tilsluttet det kollektive
varmeforsyningsanlæg i området, til at forblive tilsluttet dette, hvilket bl.a. indebærer, at
ejendommens ejer skal blive ved at bidrage økonomisk til den kollektive forsyning.
Selvom der er tilslutnings- og forblivelsespligt, er der ikke også aftagepligt. Det betyder i praksis,
at grudejeren skal betale tilslutningsafgiften, men ikke behøver at betale for selve fjernvarmen
eller naturgassen.
Det er kommunen, der afgør om boligen / bebyggelsen er omfattet af tilslutningspligten, eller
bliver det i fremtiden. Kommunen kan pålægge tilslutningspligten på baggrund af et projektforslag
eller i en lokalplan (nb 9 års reglen). Tilslutningspligten skal tinglyses på de berørte ejendomme.
Tilslutningspligt og forblivelsespligt med hjemmel i tilslutningspligtbekendtgørelsen er således et
udbredt styringsmiddel i varmeplanlægningen. Se figur 1.
Anlæggelse af fjernvarmenet er forbundet med store investeringer, der med fordel kan beskyttes
for netop at fremme en omkostningseffektiv grøn omstilling - til gavn for både forbrugerne og
samfundet. Det er baggrund for at man i mere end 30 år har opereret med begreberne for at
beskytte de nævnte og tunge investeringer i ledningsnettet.
Elementerne tilslutnings- og forblivelsespligt er derfor centrale værktøjer til sikring af
samfundsøkonomisk optimal grøn omstilling. De er vigtige redskaber at bevare og opdatere i en
tiltrængt reformering af de forskellige sektorregler, der sikre kommunerne mulighed for at arbejde
proaktivt
for en helhedsorienteret strategisk energi- og forsyningsplanlægning som led i den
grønne omstilling, der understøtter grøn vækst.
Grundlæggende vil generelt bortfald af muligheden for at pålægge tilslutnings- og forblivelsespligt
vanskeliggøre en helhedsorienteret strategisk energiplanlægning, som er målrettet en bæredygtig
byudvikling, baseret på den optimale samfundsøkonomi. For kommunerne er disse værktøjer helt
centrale for, at kommunerne kan understøtte en udvikling, hvor energisystemet og udviklingen
heraf er en grundlæggende vækstmotor i den grønne omstilling.
Ved at fjerne muligheder for tilslutnings- og forblivelsespligt vil der udfolde sig følge scenarier,
herefter inddelt i temaerne;
Nye områder
Eksisterende områder
Grøn omstilling og Intelligent Energi
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Spørgsmål 199: Spm. om ministeren vil kommentere vedhæftede input til kommende analyser af tilslutnings- og forblivelsespligt, herunder de tre forslag, der er nævnt, til energi-, forsynings- og klimaministeren
Nye områder:
Her vil det blive meget risikabelt for fjernvarmeselskaberne at bevæge sig ud, da der er risiko for,
at mange vælger anden forsyning end fjernvarmeforsyning. Dette kan betyde, at varmetætheden
bliver for lav, til at det er attraktivt for fjernvarmeværkerne at bevæge sig der ud.
For rigtig mange mindre varmeværker, vil fjernelse af muligheden for tilslutningspligt, stoppe
udbygningen af fjernvarmenettet. I flere tilfælde vil det resultere i en afvikling (helt eller delvist).
Udarbejdelse af projektforslag jf. varmeforsyningsloven, der kan godkendes, bliver svært, når der
bliver meget stor usikkerhed omkring, hvor stor tilslutning der bliver i nye områder. Både de
brugerøkonomiske og de samfundsøkonomiske beregninger bliver udfordret her.
I mange nye boligområder vil en stor del faktisk vælge fjernvarmen, kollektive løsninger, men de
får bare ikke muligheden, fordi varmeforsyningsselskaberne ikke kan/vil gå ud uden en økonomisk
sikkerhed, som kan tilvejebringes gennem tilslutningspligt. Tilslutningspligten er således et
betydelig
sikkerhed for velfærd, komfort og sikkerhed for at ”tingene virker”. Dette er en
betydelig bosætningsparameter.
Argumenterne om, at den enkelte skal have frihed til at vælge og derfor skal pligten afskaffes
tilgodeser ikke det forhold, at afskaffes pligten så afskaffes i realiteten også muligheden for at
kunne vælge fjernvarme, som ER DEN FORETRUKNE VARMEKILDE FOR DE FLESTE.
Det vurderes, at der er en reel risiko for, at vi kan få boligområder, hvor en stor del faktisk gerne
vil
vælge
fjernvarmen, men de får bare ikke muligheden, fordi at forsyningsselskaberne ikke kan/
vil gå ud uden en økonomisk sikkerhed, som kan tilvejebringes gennem tilslutningspligt.
Sammenfattende kan man konkludere, at
1) For velkonsoliderede fjernvarmeselskaber med en konkurrencedygtig varmepris er det af
begrænset betydning om der er tilslutning- eller forblivelsespligt. Varmeprisen alene vil
være driveren for at motivere kunderne til at være tilsluttet ledningsnettet.
2) For fjernvarmeselskaber med en anstrengt økonomi
–
og dermed relativ høj varmepris - vil
det imidlertid være livstruende, hvis en evt. tilslutnings- eller forblivelsespligt generelt
ophæves. Det vil i bekræftende fald betyde, at kunder med den bedste privatøkonomi, vil
skifte til anden opvarmningsform med den konsekvens, at varmeprisen stiger for de
tilbageværende kunder. Det vil bl.a. betyde faldende boligpriser med deraf følgende
yderligere økonomisk byrde for kunderne.
Eksisterende områder:
Ved en fjernelse af tilslutningspligt/forblivelsespligt for eksisterende områder, kan det have meget
store konsekvenser.
Når der ikke længere er tilslutningspligt vil nogle vælge andre varmeløsninger end fjernvarme.
Dette vil være mest udtalt i de byer, hvor fjernvarme er dyrest. Konsekvensen her, kan blive at
fjernvarmeværket går ned, fordi kundegrundlaget bliver for lavt. Det vil oftest være de
ressourcesvage, der står tilbage med den regning, der skal betales for nedlæggelse af et
varmeværk.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Spørgsmål 199: Spm. om ministeren vil kommentere vedhæftede input til kommende analyser af tilslutnings- og forblivelsespligt, herunder de tre forslag, der er nævnt, til energi-, forsynings- og klimaministeren
Det er specielt de små varmeværker, der vil mærke konsekvenserne af en fjernelse af
tilslutningspligt, da det her vil have en stor procentmæssig konsekvens, selv hvis et mindre antal
vælger andre løsninger. De faste udgifter ændres ikke, der vil bare være færre til at betale dem.
For kommunerne kan det have nogle økonomiske konsekvenser, hvis der er givet
kommunegarantier. Disse kan blive udløst ved nedlæggelse af fjernvarmeværker.
Hvis staten fortsat ønsker udbredelse af fjernvarme, er der behov for at bibeholde muligheden for
at pålægge tilslutningspligt, da det er den eneste mulighed, der er for at binde en ejendom over
en eksempelvis 20 årig periode. Det er nødvendigt at kunne binde en ejendom så længe, da den
investering der ligger i udbygningen af fjernvarme ellers bliver for usikker.
Der er direkte sammenhæng mellem tilslutningspligt og grøn vækst.
Tilslutningspligt og forblivelsespligten indgår som et centralt værktøj i den strategiske
energiplanlægning målrettet en grøn omstilling.
Udnyttelse af f.eks overskudsvarme fra de nye store datacentre, kræver et meget stort
kundegrundlag. Det sammen er tilfældet for anvendelse af overskudsvarme fra industrien. Hvis
ikke fjernvarmeværkerne har en vis sikkerhed for, at de har dette kundegrundlag, bliver
usikkerheden for investeringen for stor og derfor vil den grønne omstilling stoppe.
Individuelle brændselsfyr har ikke røgrensning, derfor vil det være en stor miljøbelastning, hvis
der skiftes fra fjernvarme til disse.
Individuelle varmepumper kører ikke nødvendigvis, når det er mest optimalt for el-nettet. De
bruges heller ikke til at regulere el-nettet. De vil derfor i højere grad end de store
fjernvarmevarmepumper køre på strøm produceret på fossile brændsler.
Det kan ikke udelukkes, at der i perioder vil være individuelle løsninger, som er fordelagtige for
den enkelte økonomisk. Men set som samfund, i forhold til en samlet energiudnyttelse og
miljømæssigt, så er individuelle løsninger, hvor kollektive løsninger er mulige, meget mindre
bæredygtige.
KTC er opmærksom på, at der er flere eksempler på decentrale kraftvarmeværker, der har
produceret en varme, der var alt for dyrt. Det er derfor forståeligt, at der er fokus på at
varmeværker er effektive. Løsningen herpå er IKKE at afskaffe tilslutnings-pligten og
forblivelsespligten. Tværtimod vil man udover den stor risiko for stop af den grønne omstilling og
kunne give nogle rigtig alvorlige problemer for de mindre byer - hvor konsekvenser vil være en
alvorlig risiko for at lokale fjernvarmeværker vil kunne gå konkurs og lokalsamfund blive endnu
mindre attraktive.
Problemerne med de meget dyre varmefjernvarme priser visse steder skyldes forskellige forhold
primært relateret til driften af værkerne, som ikke vil blive løst ved at fjerne tilslutningspligten og
forblivelsespligten, idet øget konkurrence ikke bliver resultatet af en fjernelse af tilslutnings- og
forblivelsespligten.
I stedet vil resultatet være ”ingen konkurrence”.
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Spørgsmål 199: Spm. om ministeren vil kommentere vedhæftede input til kommende analyser af tilslutnings- og forblivelsespligt, herunder de tre forslag, der er nævnt, til energi-, forsynings- og klimaministeren
Indførelsen af en tydelig pligt for kommunerne til at stille krav til varmeværkerne om, at de skal
udarbejde udviklingsplaner for varmeværket, der hvor varmepriserne overstiger nationale
gennemsnit, forventes reelt at kunne føre til mere ensartede priser, idet kommunale erfaringer
understøtter dette.
Grøn omstilling og Intelligent energi.
Den grønne omstilling og omstillingen til et samlet intelligent energisystem baseret på VE,
forudsætter politisk ledelse og fornødne redskaber hertil.
I Danmark har vi en unik chance for at udbygge det nuværende antal af arbejdspladser på 56.000
mennesker og eksport for ca. 83. mia. kroner såfremt kommunerne arbejder proaktivt med
energisektoren. Det bedste eksempel er det danske vindscenarie, og netop indførte
fleksafregning, der bl.a. skal udnytte den fluktuerende vedvarende energi bedst muligt. Det vil
have langt større effekt, at den danske forsyningssektor anvender de store energisystemer til at
integrere store varmepumper. Det er nemmere og billigere at drage fordel af få og større
lagerkapaciteter, der kan absorbere de mængder der vil være om få år. Og derfor bør man støtte
op om den kollektive varmeforsyning - og om tilslutnings- og forblivelsespligten.
Omvendt vil redskaberne kunne stimulere til eksempelvis udviklingen af ”Kold
Fjernvarme”/”Termonet”,
hvor mindre bysamfund, med få husstande, kan sammenkobles vha.
kollektive anlæg med individuelle varmepumper. Denne innovative model efterlyses bl.a. af
Europa Kommissionen, og er bl.a. en oplagt model at arbejde med i mindre bysamfund, hvor eks.
fjernvarmen ikke kan nå til. Her er netop tale om anvendelse af dansk organisationsmodeller og
teknologi, med store eksportmuligheder for et elektrificeret Europa.
Der er megen innovation, arbejdspladser, velfærd og eksport, der kan gå tabt, hvis kommunerne
mister redskaberne tilslutnings- og forblivelsespligt. Retten til evt. at ophæve tilslutnings- og
forblivelsespligt bør ligge hos den enkelte kommune. Såfremt det er den enkelte kommune, der
har mulighed for at ophæve tilslutnings- og forblivelsespligt, kan dette måske anvendes som et
værktøj, en dialogplatform, som enkelte kommuner kan finde nødvendige at bringe i spil for at
stimulere de enkelte værker til effektiviseringer.
Det
fremhæves at der i ”Forsyning for fremtiden
-2016”
at nogle fjernvarmeværker
ikke er
konkurrencedygtige med gas. Her gælder så hensynet til den lokale klimaledelse, hvor mange
kommunalbestyrelser ikke ønsker opvarmning nu, eller fremadrettet, baseret på fossile
brændsler.
KTC´s forslag er derfor
1. At tilslutningspligt og forblivelsespligt fortsat er et værktøj som kommuner kan anvende,
når det sker for at fremme en grøn omstilling af energisystemet.
2. At kommunerne som alternativ til at meddele tilslutningspligt og forblivelsespligt gives
mulighed for at stille krav om, at det alternative produkt er mindst lige så klimavenligt og
bidrager til integration af fluktuerende energikilder i energiforsyningen som det kollektive
system.
3.
Kommunerne skal pålægge varmeværker med for høje priser at udarbejde udviklingsplaner
som sikre, at priserne nedsættes.