Europaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
14. december 2017
J nr. 2016 - 3102
Europaudvalget har i brev af 6. december 2017 stillet mig følgende EUU KOM
(2016) 0861 spørgsmål 4, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet
efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 4
Som opfølgning på forelæggelsen af vinterpakken i Folketingets Europaud-
valg den 1. december 2017 anmodes energi-, forsynings- og klimaministeren
om en nærmere forklaring på, hvorledes en emissionsstandard på 550 gram
CO2 per kWh for produktionsenheder i kapacitetsmekanismer skal forstås i
praksis. Er det den maksimale udledning for hver enkelt produceret kWh i et
konkret fossilt baseret anlæg, er det en gennemsnitsbetragtning over tid og i
givet fald på hvilke beregningsbetingelser? Er det alene el-delen i et kraft-
varmeværk, der omfattes, og hvorledes fastsættes el-andelens CO2 da, kan
det være emissionen fra en ”blandingsel” fra såvel et kulkraftværk og tilhø-
rende vindmøller/solceller, dvs. hvor en produktionsenhed kan omfatte en
gruppe af konkrete anlæg af forskellig type, er det emissionen fra den blan-
dingsstrøm, som løber i et tværnationalt elkabel eller er det noget helt sjette?
Der anmodes om eksempler på anlægstyper, der kan indfri emissionsstan-
darden og hvorledes eksemplerne på anlæg vil ændres, såfremt
emissionsstandarden nedsættes til 400 gram CO
2
per kWh?
Svar
Den forslåede emissionsstandard til kapacitetsmekanismer i revisionen af
forslag til el-markedsforordningen udspringer af den Europæiske Investe-
ringsbanks lånepolitik, som blev ændret i 2013. Ifølge bankens lånepolitik
ydes der ikke længere lån til EU-kraftværksprojekter, der indebærer CO
2
-
udledninger over 550 gram per produceret kWh.
Det er ikke nærmere specificeret i revision af forslag til el-
markedsforordningen om emissionsstandarden på 550 gram CO
2
per kWh
måles som en maksimal grænse eller en gennemsnitsgrænse. Det er imidler-
tid forståelsen, at grænsen bør tolkes som en designgrænse, der ikke må
overskrides, dvs. en maksimal grænse for udledningen i drift.
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/2
www.efkm.dk