Status for energiselskabernes
energispareindsats 2016
Kontor/afdeling
Center for Systemanalyse,
Energieffektivitet og Global
Rådgivning
Dato
12. december 2017
J.nr. 2017 -3529
AKHO/TKJ
Sammenfatning
Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse til at realisere
energibesparelser i slutforbruget. Rammerne og principperne for
energibesparelserne har været fastsat i frivillige aftaler med net- og
distributionsselskaberne. Den seneste aftale om energiselskabernes
energispareindsats (energispareindsatsen) er indgået d. 16. december 2016 og
fastsætter et energisparemål på 10,1 PJ i perioden 2016
–
2020.
Net- og distributionsselskaberne inden for el, fjernvarme, naturgas og olie har
samlet indberettet energibesparelser på 11,0 PJ i 2016. Dette skal ses i forhold til
energisparemålet på 10,1 PJ, og de indberettede besparelser udgør således 109
pct. af selskabernes sparemål for 2016.
Selskaberne har mulighed for at overføre en eventuel overopfyldelse af målet fra ét
år til kommende år. Ved udgangen af 2016 har energiselskaberne samlet set
akkumuleret en målopfyldelse i forhold til den frivillige aftale på ca. 105 pct. over
perioden 2006-2016, og alle brancher har opfyldt deres forpligtelser.
Aktiviteter under energispareindsasen det seneste år
Ny energispareaftale
D. 16. december 2016 blev der i forlængelse af aftalen om afskaffelse af PSO-
afgiften af november 2016 indgået en ny energispareaftale mellem energi-,
forsynings- og klimaministeren og energiselskaberne om energispareindsatsen i
perioden 2016-2020. I den nye energispareaftale er sparemålet blevet reduceret fra
12,2 til 10,1 PJ årligt. Desuden er der i den nye aftale et væsentligt større fokus på
egenkontrol og dokumentation af besparelser hos energiselskaberne. Af tekniske
ændringer kan nævnes, at transport og varmepumper er blevet inkluderet i
energispareaftalen, og at husstandsvindmøller og gårdbiogas ikke længere er
omfattede.
Fejl i hulmursisoleringssager
I perioden december 2016
–
februar 2017 udførte Energistyrelsen en særkontrol af
indberettede sager om tilskud til hulmursisolering. Særkontrollen viste, at der var
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/11