Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 95
Offentligt
1837460_0001.png
Status for energiselskabernes
energispareindsats 2016
Kontor/afdeling
Center for Systemanalyse,
Energieffektivitet og Global
Rådgivning
Dato
12. december 2017
J.nr. 2017 -3529
AKHO/TKJ
Sammenfatning
Net- og distributionsselskaberne har siden 2006 haft en forpligtelse til at realisere
energibesparelser i slutforbruget. Rammerne og principperne for
energibesparelserne har været fastsat i frivillige aftaler med net- og
distributionsselskaberne. Den seneste aftale om energiselskabernes
energispareindsats (energispareindsatsen) er indgået d. 16. december 2016 og
fastsætter et energisparemål på 10,1 PJ i perioden 2016
–
2020.
Net- og distributionsselskaberne inden for el, fjernvarme, naturgas og olie har
samlet indberettet energibesparelser på 11,0 PJ i 2016. Dette skal ses i forhold til
energisparemålet på 10,1 PJ, og de indberettede besparelser udgør således 109
pct. af selskabernes sparemål for 2016.
Selskaberne har mulighed for at overføre en eventuel overopfyldelse af målet fra ét
år til kommende år. Ved udgangen af 2016 har energiselskaberne samlet set
akkumuleret en målopfyldelse i forhold til den frivillige aftale på ca. 105 pct. over
perioden 2006-2016, og alle brancher har opfyldt deres forpligtelser.
Aktiviteter under energispareindsasen det seneste år
Ny energispareaftale
D. 16. december 2016 blev der i forlængelse af aftalen om afskaffelse af PSO-
afgiften af november 2016 indgået en ny energispareaftale mellem energi-,
forsynings- og klimaministeren og energiselskaberne om energispareindsatsen i
perioden 2016-2020. I den nye energispareaftale er sparemålet blevet reduceret fra
12,2 til 10,1 PJ årligt. Desuden er der i den nye aftale et væsentligt større fokus på
egenkontrol og dokumentation af besparelser hos energiselskaberne. Af tekniske
ændringer kan nævnes, at transport og varmepumper er blevet inkluderet i
energispareaftalen, og at husstandsvindmøller og gårdbiogas ikke længere er
omfattede.
Fejl i hulmursisoleringssager
I perioden december 2016
–
februar 2017 udførte Energistyrelsen en særkontrol af
indberettede sager om tilskud til hulmursisolering. Særkontrollen viste, at der var
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
E: [email protected]
www.ens.dk
Side 1/11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Revideret statusnotat for energiselskabernes energispareindsats 2016
1837460_0002.png
væsentlige fejl i 37 af de 62 kontrollerede sager, hvilket medførte at ministeren og
aftaleparterne indførte et tre måneders midlertidigt stop indberetning af
hulmursisoleringssager, indtil området var undersøgt nærmere.
Energistyrelsen er fortsat ved at foretage en detaljeret gennemgang af de
kontrollerede sager med henblik på at træffe afgørelser om, hvorvidt
energiselskaberne skal korrigere deres indberettede besparelser på baggrund af
sagerne i særkontrollen. Afgørelserne forventes at foreligge ultimo juni 2017.
Energistyrelsen har dog allerede nu pålagt samtlige energiselskaber, der har
indberettet besparelser relateret til hulmursisolering i 2016, at foretage en intern
kvalitetssikring samt foretage eventuelle korrektioner af deres indberettede
energibesparelser.
På et møde d. 12. juni 2017 besluttede ministeren i fællesskab med aftaleparterne
at gøre det midlertidige stop permanent. Der kan fremover således ikke gives
tilskud til hulmursisolering under energispareindsatsen.
Øgede midler til myndighedskontrol
Regeringen besluttede i april 2017 at tildele yderligere ressourcer til
Energistyrelsen og Energitilsynet frem mod 2021 til brug for en styrket
myndighedskontrol med energispareindsatsen. Der afsættes i alt yderligere 115
mio. kr. i perioden 2017-2021. Udgifterne til kontrolindsatsen skal finansieres inden
for energispareaftalens økonomiske ramme og vil blive opkrævet som gebyrer hos
de enkelte forpligtede net- og distributionsselskaber.
De yderligere ressourcer skal blandt andet benyttes til et skærpet tilsyn med
selskabernes indberettede energibesparelser i form af udvidede stikprøvekontroller
og løbende særkontroller, såfremt der er behov herfor, samt en skærpet kontrol
med selskabernes afholdte omkostninger. Det forventes, at der som led i
oprustningen af tilsynet vil blive ansat ca. 20 nye medarbejdere i Energistyrelsen og
Energitilsynet, som fører myndighedskontrol med indsatsen. Den skærpede
myndighedskontrol forventes ligeledes at blive understøttet af de præciserede og
opstrammede krav til selskabernes egenkontrol og dokumentation af de opnåede
energibesparelser.
Ny bekendtgørelse
Som opfølgning på den ny energispareaftale af december 2016 er der udarbejdet
udkast til en ny bekendtgørelse om energispareydelser i net- og
distributionsvirksomheder. Udkastet har været i høring i perioden d. 7. april
–
15.
maj 2017 samt i genhøring d. 31. maj
–
9. juni 2017 og forventes at træde i kraft
ultimo juni 2017. I udkast til bekendtgørelsen lægges der op til, at rollefordeling
mellem Energistyrelsen og Energitilsynet ift. myndighedskontrol præciseres, samt
at dokumentationskravene til de opnåede energibesparelser skærpes.
Side 2/11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Revideret statusnotat for energiselskabernes energispareindsats 2016
1837460_0003.png
Realiserede energibesparelser i 2016
De forpligtede selskaber indberetter hvert forår, hvilke besparelser de hver især har
realiseret. Oplysningerne i nærværende notat tager udgangspunkt i disse
indberetninger.
Tabel 1 viser de sammenfattede indberetninger for 2016. Tabellen viser, at net- og
distributionsselskaberne i 2016 samlet har realiseret besparelser svarende til 109
pct. af deres gennemsnitlige årlige sparemål, og at målet for 2016 dermed er
overopfyldt. Fordelt på brancher kan det ses, at olieselskaberne har realiseret 78
pct., hvilket er en del under målet, mens fjernvarmeselskaberne har realiseret tæt
på målet, nemlig 98 pct. Overopfyldelsen skyldes således målopfyldelsen i
naturgas- og elselskaberne, som har realiseret hhv. 112 pct. og 119 pct. af deres
respektive sparemål.
(TJ)
Årligt sparemål
2016
TJ
Indberettede
besparelser 2016
TJ
4.313
2.368
4.055
219
10.963
Målopfyldelse
2016
Procent
119 %
112 %
98 %
78 %
109 %
Elselskaber
Naturgasselskaber
Fjernvarmeselskaber
Olieselskaber
I alt
3.620
2.100
4.100
280
10.100
Tabel 1 - Energiselskabernes målopfyldelse i 2016
Side 3/11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Revideret statusnotat for energiselskabernes energispareindsats 2016
1837460_0004.png
Akkumulering af opnåede besparelser i perioden 2006-2016
Som nævnt indledningsvist har net- og distributionsselskaberne siden 2006 haft en
forpligtelse til at realisere energibesparelser i slutforbruget. De årlige sparemål har
været fastsat i aftaler mellem ministeren og brancheorganisationerne.
Målsætningen er justeret løbende og er senest revideret med den politiske aftale
om afskaffelse af PSO-aftalen og implementeret i energispareaftalen af 2016. I
aftaleperioderne 2006-2009 og 2010-2012 har net- og distributionsselskaberne
samlet set overopfyldt deres sparemål, mens de i aftaleperioden 2013-2015 har
underopfyldt deres mål. I 2016 har selskaberne igen overopfyldt målet (se tabel 2).
Som nævnt indledningsvist har selskaberne mulighed for at overføre en eventuel
overopfyldelse af målet fra ét år til kommende år. Denne mulighed gælder også på
tværs af de enkelte aftaleperioder, således at eventuelle overopfyldelser i 2016 kan
videreføres under den nye aftale i 2017, hvorfor målopfyldelsen over hele perioden
er relevant.
Samlet set over perioden 2006-2016 har selskaberne en overdækning. På tværs af
alle brancherne er der således ved udgangen af 2016 tale om en samlet
overopfyldelse på 5 pct. i forhold til det fastsatte sparemål.
2006-2009
2010-2012
2013-2015
2016
Total
Samlet
målopfyldelse pr 1.
januar 2017
Indberettede
besparelser total
Sparemål total
Indberettede
besparelser
Indberettede
besparelser
Indberettede
besparelser
Indberettede
besparelser
Sparemål
Sparemål
Sparemål
Sparemål
(TJ)
Elselskaber
Naturgasselskaber
Fjernvarmeselskaber
Olieselskaber
I alt
5600
2000
3600
450
11650
6077
2235
4477
465
13254
8700
3300
5700
538
18238
10506
3984
7791
820
23101
14000
6300
11700
772
32772
11829
5723
10860
741
29153
3620
2100
4100
280
10100
4322
2368
4053
219
10961
31920
13700
25100
2040
72760
32734
14309
27181
2245
76469
103%
104%
108%
110%
105%
Tabel 2
–
Energiselskabernes målopfyldelse over perioden 2006-2016
Side 4/11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Revideret statusnotat for energiselskabernes energispareindsats 2016
1837460_0005.png
I figur 1 nedenfor ses indberettede besparelser for de enkelte år sammenholdt med
målene i de frivillige aftaler for perioden 2006-2016. Figuren illustrerer, at mens
selskaberne havde en betydelig underopfyldelse i 2013 og 2014, realiserede de
stort set deres mål i 2015, og i 2016 har selskaberne overopfyldt deres mål.
Endvidere ses der i figur 1 de samlede årlige indberettede besparelser fordelt på
sektorer.
Figur 1 - Selskabernes besparelser fordelt på sektorer
Side 5/11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Revideret statusnotat for energiselskabernes energispareindsats 2016
1837460_0006.png
Besparelserne fordelt på sektorer
Over halvdelen af selskabernes indberettede besparelser i 2016 har fundet sted i
erhvervssektoren. Samlet set udgør de indberettede besparelser i hhv.
produktionserhverv og handel og service 61 pct. Dette ses af figur 2.
Figur 2 - Selskabernes besparelser fordelt på sektorer
Den største andel af energibesparelser blev realiseret i produktionserhvervene, der
samlet set stod for 43 pct. Herefter fulgte husholdninger med 29 pct. og handel og
service med 18 pct. Transport, ledningsoptimering og offentlig sektor stod hver især
kun for mindre andele
Side 6/11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Revideret statusnotat for energiselskabernes energispareindsats 2016
1837460_0007.png
Fordeling af besparelser på sektorer sammenlignet med
forbrugsfordelingen
Figur 3 illustrerer fordelingen af energiforbruget i 2015 samt fordelingen af
realiserede besparelser i 2016 på sektorerne handel og service,
produktionserhverv, offentlig og husholdninger.
1
Figur 3 - Fordelingen af Danmarks energiforbrug i 2015 samt selskabernes indberettede
besparelser i 2016 fordelt på sektorer*
*Energibesparelser opnået i forbindelse med netoptimering og transport er ikke medtaget i forbrugsfordelingen.
Sammenlignes andelen af besparelser med andelen af forbruget i sektorerne, er
der en tendens til, at andelen af besparelser, der er realiseret i
produktionserhvervene, er større end den tilsvarende andel af energiforbruget i
produktionshvervene. Omvendt er andelen af besparelser fundet i husholdningerne
mindre end forbrugsandelen i husholdningerne. For handel og service samt
offentlig sektor ligger andelene af energiforbrug og -besparelser forholdsvist tæt.
Forholdet mellem de realiserede energibesparelser i de respektive sektorer og
andelen af energiforbruget i de sektorerne er i tråd med den udvikling, der har
været de sidste år, og fordelingen i 2016 er i vid udstrækning identisk med
fordelingen i 2015. Denne tendens til fokus på besparelser i erhvervene skal ses i
sammenhæng med, at der som udgangspunkt er en større additionalitet i
besparelser, der realiseres i erhvervslivet, hvilket bl.a. fremgår af tidligere
evalueringer af energispareindsatsen.
På baggrund af tilbagemeldinger fra energiselskaberne vurderes det desuden, at
en anden og relateret årsag til, at der realiseres forholdsvist flere besparelser inden
1
Baseret på tal fra Energistatistikken 2015. Energistatistikken for 2016 offentliggøres i efteråret
2017.
Side 7/11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Revideret statusnotat for energiselskabernes energispareindsats 2016
1837460_0008.png
for produktionserhverv, er, at net- og distributionsselskaberne finder det lettere og
mere omkostningseffektivt at identificere og realisere energibesparelserne her.
Dette skyldes blandt andet, at besparelsespotentialerne for de enkelte tiltag ofte er
større i virksomhederne end fx i husholdningerne.
Side 8/11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Revideret statusnotat for energiselskabernes energispareindsats 2016
1837460_0009.png
Fordeling af energibesparelser opdelt på teknologier
I forhold til fordelingen af besparelsesindsatsen på teknologier ses det af figur 4, at
halvdelen af energibesparelserne er blevet realiseret ved tiltag på enten
varmeanlæg, kedler eller procesudstyr. De væsentligste ændringer set i forhold til
2015 er, at andelen af energibesparelser inden for kedler er steget fra ca. 18 pct. til
ca. 21 pct., mens den for klimaskærme er faldet fra ca. 14 pct. til ca. 9 pct.
Figur 4 - Fordeling af net- og distributionsselskabernes indberettede energibesparelser på
teknologier*
*Data for solvarme, ledningsoptimering, transport og konverteringer er ikke medtaget på figuren.
Side 9/11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Revideret statusnotat for energiselskabernes energispareindsats 2016
1837460_0010.png
Fordeling af energibesparelser ud fra energiarter
I 2016 er der realiseret flest besparelser inden for hhv. elområdet,
biomasseområdet og naturgasområdet. Således er 24 pct. af energibesparelserne i
2016 blevet realiseret inden for el, mens 23 pct. er realiseret inden for hvert af
områderne biomasse og naturgas. Besparelser inden for fjernvarme udgør 15 pct.,
og oliebesparelser udgør 13 pct. Besparelser inden for øvrige brændsler, herunder
kul, koks, mv., har samlet set udgjort 2 pct. af de indberettede besparelser.
Set i forhold til 2015 er der sket et fald i andelen af besparelser inden for fjernvarme
fra 28 pct. til 15 pct. Biomasseandelen er omvendt steget fra 16 pct. til 23 pct.,
mens den til sammenligning var 9,7 pct. i 2014. Derved fortsætter stigningen af
besparelser, der er realiseret inden for biomasse.
Fordelingen på energiarter er vist i figur 5. Det ses, at alle selskaber generelt
realiserer flest besparelser inden for egen energiart.
Figur 5 - Selskabernes besparelser fordelt på energiarter for 2016
Side 10/11
 EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 95: Revideret statusnotat for energiselskabernes energispareindsats 2016
1837460_0011.png
Fordeling af besparelser på energiarter sammenlignet med
forbrugsfordelingen
I figur 6 sammenlignes det endelige energiforbrug i 2015 fordelt på energiformer
med andelen af besparelser, der er blevet realiseret i 2016 inden for de tilsvarende
energiformer.
Figuren illustrerer, at der særligt inden for biomasse gennemføres mange
besparelser i forhold til andelen af forbrug. Andelen af besparelser i naturgas ligger
også et godt stykke over andelen af forbrug, hvorimod andelen af besparelser, der
realiseres inden for el og fjernvarme, er relativt mindre end andelen af det samlede
forbrug af disse energiformer. Andelen af besparelser, der er realiseret i
slutforbruget af olie, svarer i store træk til andelen af forbrug. For så vidt angår
andelen af besparelser i kategorien
”andet”,
der omfatter kul og vedvarende energi
anvendt direkte i slutforbruget, er disse mindre set i forhold til forbruget.
Figur 6 - Fordelingen af Danmarks energiforbrug i 2015 samt selskabernes realiserede
energibesparelser i 2016 fordelt på energiarter*
*Energiforbrug og besparelser i forbindelse med transport er ikke medtaget.
Side 11/11