HØRINGSNOTAT
Kontor/afdeling
Center for Forsyning
Dato
12. december 2017
J nr.
2017-6353
/DPS
Høringsnotat vedr. bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på
visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller
Bekendtgørelse om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og
andre vedvarende energianlæg end vindmøller har været sendt i høring fra den 24.
november 2017 til og med den 11. december 2017.
Der er modtaget i alt 6 eksterne høringssvar.
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkast til
bekendtgørelsen: Danske Revisorer og Aalborg Universitet. Dansk
Arbejdsgiverforening (DA) har meddelt, at det falder uden for DA´s virkefelt, og at
DA derfor ikke ønsker at afgive høringssvar.
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til bekendtgørelsen:
Datatilsynet, Danske Energiforbrugere (DENFO), og Miljøorganisationen
Vedvarende Energi.
I det følgende gennemgås de væsentligste punkter i de indkomne høringssvar, og
der afgives bemærkninger hertil (i kursiv).
Det bemærkes, at høringsnotatet er emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet
i hovedtræk. Der henvises i øvrigt til de fremsendte høringssvar.
Svarene har især berørt følgende emner:
1. Pulje på 1 MW
2. Afgørelse om pristillæg
3. Tilsagn før projektets påbegyndelse
4. Overdragelse af tilsagn
5. Persondatabeskyttelse
6. Teknologineutralt udbud
7. Lovgivning med tilbagevirkende kraft
8. Private forbrugsinteresser og administrative byrder
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af bekendtgørelsen.
Energistyrelsen
Der er således efter høringen alene foretaget mindre lovtekniske ændringer i
bekendtgørelsen.
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/4