HØRINGSNOTAT
Kontor/afdeling
Center for Energiressourcer
Dato
15. december 2017
J nr.
2017-7174
MALFL
Høringsnotat vedr. bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og
pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v.
Bekendtgørelse om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret
elektricitet m.v. har været sendt i høring fra den 7. december 2017 til og med den
14. december 2017.
Der er modtaget i alt fem eksterne høringssvar.
Følgende høringsparter har angivet, at de ikke har bemærkninger til udkast til
bekendtgørelsen: Forbrugerrådet Tænk, Danske revisorer, CO-industri og Dansk
Arbejdsgiverforening (DA).
Følgende høringsparter har afgivet bemærkninger til udkastet til bekendtgørelsen:
Danmarks vindmølleforening.
Høringssvarene giver ikke anledning til ændringer af bekendtgørelsen.
Der er således efter høringen alene foretaget mindre lovtekniske ændringer i
bekendtgørelsen.
Danmarks Vindmølleforening har benyttet den fornyede høring til at udtrykke deres
forventning om, at den hjemmeside, som energi- forsyning- og klimaministeren får
til opgave at oprette og drive, jf. VE-lovens § 14 a, stk. 2, i forbindelse med
overførslen af opgaver fra Energinet, jf. lovforslag L 66, løbende bliver ajourført.
Energistyrelsens bemærkninger:
Energistyrelsens noterer sig Danmarks Vindmølleforenings forventning og kan
oplyse, at hjemmesiden vil blive opdateret efter behov.
Energistyrelsen
Amaliegade 44
1256 København K
T: +45 3392 6700
www.ens.dk
Side 1/1