EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Talepapir fra åbent samråd den 14/12-17 om olieprisscenarier (samrådsspm. D), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 89
Offentligt

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og

Klimaudvalg den 7. december 2017 vedr.

olieprisforudsætninger i Nordsøaftalen

_____________________________________

Samrådsspørgsmål D

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Christian Poll

(ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT) stillet ministeren følgende

samrådsspørgsmål D:

Samrådsspørgsmål D:

”Vil

ministeren redegøre for sammenhængen mellem at basere

politiske aftaler på olieprisscenarier, hvor gennemførelse af

Parisaftalen mislykkes, og regeringens intentioner samt gentagne

forsikringer om, at Danmark lever op til Parisaftalens klimamål?”

Ministerens svartale:

Jeg vil gerne starte med at takke for spørgsmålet, som jeg på bedste

vis vil besvare i det følgende.

Jeg ved, at Parisaftalen står højt på Alternativets dagsorden. Det

kan jeg kun bifalde og glæde mig over.

[Ingen sammenhæng mellem olieprisskøn og Parisaftalen]

Jeg må dog indlede med at sige, at det er vanskeligt at besvare

Alternativets spørgsmål, hvis man skal forstå det ordret.

Energi-,

Forsynings-

Klimaminist

eriet

Stormgade

2-6

1470

København K

T: +45 3392

2800

Side 1/7

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Talepapir fra åbent samråd den 14/12-17 om olieprisscenarier (samrådsspm. D), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

For det forudsætter, at man er enig i spørgsmålets præmis om, at

valg af olieprisskøn i politiske aftaler foretages ud fra en forventning

om, at Parisaftalen mislykkes. Altså at der ud fra et givent

olieprisskøn kan udledes, om man satser på, at Parisaftalen ligefrem

mislykkes.

Den præmis er helt skæv.

Jeg er - ikke overraskende - uenig i, at man kan stille det op på den

måde, som Alternativet har gjort det her og i øvrigt også i medierne.

Så derfor er jeg glad for, at vi kan have dette samråd i dag, så vi kan

få klarlagt, hvordan tingene i virkeligheden forholder sig.

[Beregning af politiske aftaler kan ikke baseres på en vision]

Jeg vil gerne starte med at slå fast, at der efter min opfattelse slet

ikke er nogen sammenhæng mellem valg af olieprisskøn i politiske

aftaler og regeringens ambition om og vilje til at efterleve

Parisaftalen.

Valg af olieprisskøn er ikke et udtryk for et politisk signal om,

hvorvidt regeringen vil efterleve Parisaftalen, eller om regeringen

forventer, at resten af verden vil efterleve Parisaftalen for den sags

skyld.

Som finansministeren var inde på, så beregner man, hvordan

politiske aftaler påvirker statens finanser. Det gør man for at sikre, at

statens økonomi hænger sammen.

Side 2/7

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Talepapir fra åbent samråd den 14/12-17 om olieprisscenarier (samrådsspm. D), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Til beregning af tilbagebetalingsordningen i Nordsøaftalen har vi

valgt at tage udgangspunkt i det olieprisskøn, der betragtes som det

mest sandsynlige forløb for olieprisen på det tidspunkt, hvor IEA

udarbejder skønnet.

Hvis vi havde anvendt olieprisskønnet fra 450-scenariet som

grundlag for Nordsøaftalen, så havde vi baseret os på en vision, der

på nuværende tidspunkt indeholder mange ubekendte.

Det tager således ikke højde for visse kendte forhold som

eksempelvis, at man forventer, at USA vil melde sig ud af

Parisaftalen.

Det er altså ikke et scenarie, der baserer sig på de planer og mål,

som landene på nuværende tidspunkt faktuelt har forpligtet sig til at

gennemføre.

Det er med andre ord et mere usikkert scenarie, desværre.

Som en ansvarlig regering for statens finanser kan vi ikke basere

beregninger i politiske aftaler på usikre visioner. Regeringen kan

ikke garantere,

at IEA’s 450-scenarie

bliver til virkelighed, selvom

det er ønskeligt.

Nordsøaftalen er fuldt finansieret uanset olieprisudvikling

Jeg vil gerne understrege, at Nordsøaftalen er fuldt finansieret

uanset udvikling af olieprisen. Det, som er afhængig af olieprisens

udvikling, er det, vi kalder tilbagebetalingsordningen i Nordsøaftalen.

Side 3/7

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Talepapir fra åbent samråd den 14/12-17 om olieprisscenarier (samrådsspm. D), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Denne ordning aktiveres kun, hvis olieprisen når et bestemt niveau.

Fra og med 2022 vil en tillægsskat på 5 procent blive udløst, hvis

olieprisen i gennemsnit i et år er 75 dollars eller derover. Hvis

olieprisen stiger til 85 dollars øges tillægsskatten til 10 procent.

Tilbagebetalingsordningen er opbygget på en sådan måde, at den

sikrer fortsat balance mellem selskaber og staten ved fremtidigt høje

oliepriser. Hvis olieprisen udvikler sig som forventet vil selskaberne

have tilbagebetalt skattelempelsen i Nordsøaftalen i 2031.

Hvis olieprisen på den anden side forbliver så lav, at

skattelempelsen mod forventning ikke tilbagebetales, så efterlader

det alligevel ikke et hul i statskassen, fordi aftalen som nævnt er

finansieret.

[Sammenhæng i ord og handling i forhold til Parisaftalen]

Jeg kunne stoppe mit svar her og konkludere, at der ingen

sammenhæng er mellem valg af olieprisskøn i politiske aftaler og

regeringens ambitioner og vilje til at efterleve Parisaftalen.

Men hvis man går lidt bag jeres spørgsmål, så er det, I måske også

ønsker svar på, om der er en sammenhæng mellem ord og handling

i regeringens efterlevelse af Parisaftalen?

Til det kan jeg svare, regeringen bakker fuldt op om Parisaftalen

–

det gælder både i ord og i handling og både på nationalt og

internationalt plan.

Side 4/7

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Talepapir fra åbent samråd den 14/12-17 om olieprisscenarier (samrådsspm. D), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Regeringen har med en række konkrete tiltag vist viljen til at tage

lederskab for den grønne omstilling, også internationalt. Danmark

arbejder blandt andet sammen med andre ambitiøse lande i nogle

større eller mindre koalitioner, der skal fremme den grønne

omstilling.

Et af de initiativer er statsministerens lancering af det globale

initiativ P4G på FN’s

generalforsamling i New York i september.

Formålet med P4G er at udvikle partnerskaber mellem offentlige og

private aktører med henblik på at fremme konkrete løsninger på

FN’s

verdensmål og Parisaftalen.

Og et andet er, at Danmark på COP23 i Bonn tilsluttede sig det nye

internationale initiativ om udfasning af kul i el-produktionen sammen

med en række ambitiøse lande. Derfor vil regeringen arbejde for

at udfase kul i el-produktionen frem mod 2030.

Danmark arbejder også helt konkret med at hjælpe nogle af verdens

største økonomier med deres omstilling til vedvarende energi.

Her deler vi ud af de erfaringer, vi har fået som et grønt

foregangsland. Lad mig bruge Kina som eksempel. Sidste år

underskrev jeg en aftale, hvor Danmark og Kina skal samarbejde om

at gøre kinesiske kraftværker mere fleksible, så de kan skrue ned og

op for blusset i takt med produktionen af vindenergi.

Hvis - og når - det forhåbentlig lykkes, kan vi hjælpe Kina med at

nedbringe deres CO2-reduktioner med, hvad der svarer til omkring

Side 5/7

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Talepapir fra åbent samråd den 14/12-17 om olieprisscenarier (samrådsspm. D), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

75 pct. af Danmarks samlede CO2-udledninger. Det er med andre

ord en indsats, der batter i forhold til den grønne omstilling.

Men det stopper ikke med Kina. Danmark hjælper også andre store

vækstøkonomier som bl.a. Mexico, Indien og Sydafrika med at

implementere Parisaftalen og omstille deres energisystemer i en

mere grøn retning.

Regeringen har senest også indgået et lignende samarbejde med

Storbritannien, Tyskland og USA under eksportordningen. Jeg har

for nylig været i USA, hvor jeg indgik samarbejdsaftaler om både

fjernvarme og havvind.

Danmark påvirker på den vis potentielt op til 2 milliarder

energiforbrugere, som står for en tredjedel af verdens samlede CO2-

udledning.

Vi udbreder den danske energimodel fra 5 millioner danskere til 2

milliarder energiforbrugere i nogle af verdens største økonomier.

Det betyder reelle CO2-reduktioner globalt. Det er klimapolitik, så

det batter.

[Afrunding]

Som afrunding vil jeg gerne gentage de fire væsentligste pointer i

min tale.

For det første er der ingen sammenhæng mellem valg af

olieprisskøn i politiske aftaler og efterlevelse af Parisaftalen.

Side 6/7

EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 89: Talepapir fra åbent samråd den 14/12-17 om olieprisscenarier (samrådsspm. D), fra energi-, forsynings- og klimaministeren

For det andet kan vi som en ansvarlig regering ikke basere politiske

aftaler på olieprisskøn ud fra en usikker vision, uanset at slutmålet

er ønskeligt.

For det tredje er Nordsøaftalen fuldt finansieret uafhængigt af

olieprisens faktiske udvikling.

Og for det fjerde er der i højeste grad sammenhæng og konsistens i

regeringens ambitioner, vilje og handling for at indfri Parisaftalens

målsætninger. Danmark går forrest både nationalt og internationalt,

og vi skaber en kæmpemæssig klimaeffekt ved at hjælpe nogle af

verdens største økonomier med at levere på deres løfter fra Paris.

Tak for ordet.

Side 7/7