Energi- Forsynings- og Klimaudvalget 2017-18
EFK Alm.del Bilag 88
Offentligt
1940069_0001.png
Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
Christiansborg
15. december 2017
Svar på Energi-, Forsynings- og Klimaudvalgets samråds-
spørgsmål C af 14. oktober stillet efter ønske fra Christian Poll
(ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT)
Spørgsmål
Nordsøaftalen benytter ikke et olieprisscenarie, der er kompatibelt med Parisafta-
len. Hvordan vil ministeren fremadrettet implementere IEA 450 ppm-scenariet
(hvor 2-gradersscenariet i Parisaftalen med sandsynlighed lykkes) som udgangs-
punkt for finanspolitikken?
Svar
*** Det talte ord gælder ***
Lad mig starte med at redegøre for de bagvedliggende tanker og
principper for Finansministeriets mellemfristede fremskrivninger.
Sigtet med de mellemfristede fremskrivninger er at vurdere udsig-
terne for, og holdbarheden af, de offentlige finanser i lyset af den
planlagte og vedtagne politik.
Planerne tager bl.a. udgangspunkt i et princip om, at den udgifts-
og skattepolitik som planlægges, skal være baseret på den finansie-
ring og de tiltag vedrørende dansk økonomi, der er opnået flertal
for i folketinget.
Det er sunde og gode principper, som bidrager til, at Danmark er
et af de lande, der står bedst rustet til fremtidige finanspolitiske ud-
fordringer. I kraft af tiltag, som allerede er besluttet i Folketinget.
Det overordnede princip om at fremskrivningerne skal følge vedta-
gen og planlagt politik gælder også, når vi fremskriver olieprisen.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Talepapir fra åbent samråd den 14/12-17 om olieprisscenarier (samrådsspm. C), fra finansministeren
Side 2 af 4
Som det fremgår af en række tidligere svar til folketinget, så frem-
skriver vi olieprisen med udgangspunkt i Det Internationale Ener-
giagenturs såkaldte
New Policies scenarie,
som er baseret på landenes
gennemførte initiativer og konkret udmeldte mål om reduktioner af
CO
2
-udledningen.
New Policies-scenariet
er IEA’s centrale fremskrivning
og konsistent
med de øvrige fremskrivningsprincipper i Finansministeriets mel-
lemfristede fremskrivninger.
Det er derfor vurderingen, at
New Policies-scenariet
er det mest kon-
sistente og på ethvert givet tidspunkt det mest retvisende grundlag
for fremskrivningerne.
***
IEA laver også en fremskrivning af olieprisen, hvor det er forudsat
at udledningen af drivhusgasser bliver således, at den globale op-
varmning i 2100 maksimalt bliver 2 grader over det præindustrielle
niveau. Scenariet svarer overordnet til, at Paris-aftalen overholdes.
Det er det såkaldte 450 ppm-scenarie, som spørgerne henviser til.
For at nå målene i Paris-aftalen skal efterspørgslen efter fossile
brændsler være lavere på langt sigt. Det betyder, at olieprisen er la-
vere i 450 ppm-scenariet end i
New Policies-scenariet.
Når Finansministeriets fremskrivninger ikke er baseret på 450
ppm-scenariet, så er det
ikke
fordi, at regeringen mangler tillid til, at
de lande, der står bag Paris-aftalen, ønsker at overholde den. Det er
heller fordi regeringen ikke har til hensigt, at Danmark skal gøre sit
i forhold til at reducere CO
2
-udledningen.
Når vi fremskriver olieprisen med den nuværende metode, så er det
derimod et udtryk for, at landene bag Paris-aftalen endnu ikke har
meldt konkrete nationale CO
2
-mål ud, som svarer til 450 ppm-sce-
nariet.. 450 ppm-scenariet er dermed ikke et billede af, hvilken poli-
tik der rent faktisk er besluttet på nuværende tidspunkt.
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Talepapir fra åbent samråd den 14/12-17 om olieprisscenarier (samrådsspm. C), fra finansministeren
Side 3 af 4
I takt med at de lande, som har tilsluttet sig Paris-aftalen, fremsæt-
ter reduktionsmål, som er i overensstemmelse med aftalen, vil det
blive afspejlet af IEA’s
New Policies Scenarie. Det vil dermed lø-
bende indgå i Finansministeriets fremskrivninger.
Og så er der en anden vigtig ting, man skal holde sig for øje. Fi-
nansministeriets fremskrivningsmetode bygger, ud over New Poli-
cies-scenariet, også på de til enhver tid gældende markedsforvent-
ninger til olieprisen.
Dermed tager forudsætningerne ikke bare højde for IEAs tekniske
fremskrivninger af udbuds- og efterspørgselsforholdene, men også
for den information, som løbende kommer til udtryk i futurespri-
serne. Disse afspejler bl.a. markedets forventninger til fremtidige
udbuds- og efterspørgselsforhold, herunder forventninger til lande-
nes fremtidige reduktioner af CO
2
-udledninger.
Det er i den forbindelse en central pointe, at hvis statens indtægter
fra olie- og gasindvindingen i Nordsøen alene blev fremskrevet ud
fra en oliepris svarende til IEAs 450 ppm-scenarie, i stedet for den
nuværende fremskrivningsmetode, ville det
ikke
gøre stor forskel
for hverken den strukturelle offentlige saldo i 2025 eller holdbar-
hedsindikatoren.
Det fremgår af
Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (Alm. del) af 24.
oktober 2017.
***
Det er ikke ministeriets, eller min, holdning at vi bør begynde at
indregne forhold, som ikke afspejler den konkret udmeldte eller
vedtagne politik.
Når det er sagt, vil jeg også gerne påpege, at der jo er god mulighed
for også at se på alternative scenarier. Der er ved flere lejligheder
vist alternative scenarier for eksempelvis olieprisen
senest i
Svar
på Finansudvalgets spørgsmål nr. 45 (Alm. del) af 24. oktober 2017.
***
EFK, Alm.del - 2017-18 - Bilag 88: Talepapir fra åbent samråd den 14/12-17 om olieprisscenarier (samrådsspm. C), fra finansministeren
Side 4 af 4
Endelig vil jeg afslutte med at understrege, at regeringen bakker
fuldt om Paris-aftalen og dens målsætninger.
Som I ved er aftalen en historisk global aftale, hvor lande verden
over forpligter sig på fælles målsætninger om at håndtere klimaud-
fordringen.
Med Energi-, Forsynings og Klimaministeren i spidsen arbejder re-
geringen aktivt for, at vi over de næste år får forhandlet de sidste
elementer i aftalen på plads.
Det er jeg sikker på, at Energi-, Forsynings- og Klimaministeren
kan fortælle mere om.
Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen både nationalt
og internationalt arbejder for at kunne indfri Paris-aftalens ambiti-
øse målsætninger.
Som en del af EU’s samlede klimapolitik er Danmark fx parat til at
påtage sig et af de højeste reduktionsmål i 2030 uden for kvotesek-
toren af alle medlemslande i EU.
Det er både ambitiøst set med nationale briller, men også ambitiøst
set med internationale briller, da Danmarks reduktionsmål bidrager
til det fælles reduktionsmål for EU’s samlede drivhusgasudlednin-
ger som er meldt ind til Paris-aftalen
nemlig en reduktion på 40
pct. i 2030 set i forhold til 1990.
Tak for ordet.