Notat om delegeret retsakt
om ”PCI-listen”
til Folketingets Euro-
paudvalg
Dato
8. december 2017
Kommissionens delegerede forordning
(EU) …/… af 23. november 2017
om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.
347/2013, hvad angår EU-listen
over projekter af fælles interesse (”PCI-
listen”) (skriftlig forelæggelse)
1. Resumé
Kommissionen har udstedt en delegeret forordning
(EU) …/… af 23. november
2017 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om retningslinjer
for den transeuropæiske energiinfrastruktur (EU) nr. 347/2013 (herefter kaldet In-
frastrukturforordningen) for så vidt angår EU-listen over projekter af fælles interes-
se (”PCI-listen”). Forordningen regulerer, hvilke transeuropæiske energiinfrastruk-
turprojekter der har status af projekter af fælles europæisk interesse. Forordningen
træder i kraft på tyvendedagen for offentliggørelse i Den Europæiske Unions Ti-
dende, medmindre Rådet eller Europa-Parlamentet forinden gør indsigelse. For-
ordningen vurderes ikke at have konsekvenser for beskyttelsesniveauet i Danmark.
Regeringen kan støtte, at Rådet ikke gør indsigelse mod udstedelsen af den kon-
krete delegerede retsakt og vil 8 dage fra oversendelsen af nærværende notat
lægge dette til grund.
2. Baggrund
I medfør af Infrastrukturforordningen (forordning nr. 347/2013 af 17. april 2013) skal
der hvert andet år vedtages en liste med energiinfrastrukturprojekter af fælles eu-
ropæisk interesse - den såkaldte PCI-liste. Den første PCI-liste blev vedtaget i
2013 og den anden i 2015. Kommissionen har i forbindelse med sin årlige status-
rapport for Energiunionen fremlagt den tredje PCI-liste som delegeret forordning
den 23. november 2017.
PCI-projekter omfatter infrastruktur inden for el-forsyning, naturgasforsyning, olie-
transportledninger, CO2-transport (som led i kulstoflagring, Carbon Capture and
Storage), intelligente net (smart grid) og el-motorveje (til skabelse af et el-
motorvejssystem i Unionen, som kan forbinde den stigende overskudsproduktion af
VE til store lagerfaciliteter og forbrugscentre). Danmark har p.t. alene PCI-projekter
inden for el-forsyning (herunder også elmotorveje) og naturgasforsyning.
For at et projekt kan udvælges som PCI-projekt, skal det opfylde følgende kriterier:
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
Side 1/4
www.efkm.dk